Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rigsstand

Indeks Rigsstand

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.

Indholdsfortegnelse

  1. 9 relationer: Det tysk-romerske Rige, Hertugdømmet Bøhmen, Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn, Martin Luther, Reichsdeputationshauptschluss, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsgreve, Trediveårskrigen, Westfalske fred.

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Rigsstand og Det tysk-romerske Rige

Hertugdømmet Bøhmen

Hertugdømmet Bøhmen var et monarki og og rigsfyrstedømme i det tysk-romerske rige i Centraleuropa i den tidlige og høje middelalder.

Se Rigsstand og Hertugdømmet Bøhmen

Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn

Johan Albrecht Friedrich von Eichhorn. Johan Albrecht Friedrich von Eichhorn (2. marts 1779 – 16. januar 1856) var en preussisk statsmand, fætter til Carl Friedrich Eichhorn.

Se Rigsstand og Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Se Rigsstand og Martin Luther

Reichsdeputationshauptschluss

Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.

Se Rigsstand og Reichsdeputationshauptschluss

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Se Rigsstand og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsgreve

kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Se Rigsstand og Rigsgreve

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.

Se Rigsstand og Trediveårskrigen

Westfalske fred

Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.

Se Rigsstand og Westfalske fred

Også kendt som Rigsstænder.