Indholdsfortegnelse
42 relationer: Aachen (fri rigsstad), Aš, Allodialgods, Baron, Bispedømmet Ratzeburg, Cammin bispedømme, Det tysk-romerske Rige, Elisabeth af Grækenland og Danmark, Freden i Lunéville, Fri rigsstad, Fyrstbiskop, Fyrstbispedømmet Lübeck, Fyrstbispedømmet Liège, Fyrstendømmet Ansbach, Grevskabet Hanau, Grevskabet Oldenborg, Harmersbach, Herskere med navnet Christian, Hertugdømmet Berg, Hertugdømmet Holsten, Hessen-Kassel, Holsten, Landgrevskabet Hessen-Darmstadt, Malaspina, Markgrevskabet Brandenburg, Mediatisering, Oldenborg (land), Patria del Friuli, Pfalz-Neuburg, Pfalz-Sulzbach, Provinsen Hannover, Rantzau, Reichsdeputationshauptschluss, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigsgrevskabet Rantzau, Rigslandsby, Rigsstand, Toerring, Tyrol, Valtellina.
Aachen (fri rigsstad)
Den frie rigsstad Aachen, også kendt under det franske navn Aix-la-Chapelle, var en fri rigsstad i det tysk-romerske rige vest for Köln og sydøst for Nederlandene, i den Nederrhinske-vestfalske Rigskreds.
Se Rigsumiddelbarhed og Aachen (fri rigsstad)
Aš
Aš (tjekkisk udtale) er en by i Cheb-distriktet i regionen Karlovy Vary i Tjekkiet, med omkring 13.000 indbyggere.
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Rigsumiddelbarhed og Allodialgods
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Bispedømmet Ratzeburg
Domkirken i Ratzeburg, fra 1170 Bispedømmet Ratzeburg og Mecklenburg omkring år 1300 Bispedømmet Ratzeburg blev stiftet i 1154 af Henrik Løve og opnåede i 1236 rigsumiddelbarhed.
Se Rigsumiddelbarhed og Bispedømmet Ratzeburg
Cammin bispedømme
Cammin bispedømme var et romersk-katolsk bispedømme i Pommern i dagens nordvestlige Polen og nordøstlige Tyskland.
Se Rigsumiddelbarhed og Cammin bispedømme
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsumiddelbarhed og Det tysk-romerske Rige
Elisabeth af Grækenland og Danmark
Prinsesse Elisabeth af Grækenland og Danmark (Πριγκίπισσα Ελισάβετ της Ελλάδας και Δανίας; født 24.
Se Rigsumiddelbarhed og Elisabeth af Grækenland og Danmark
Freden i Lunéville
Lunéville Slot hvor Fredstraktaten blev undertegnet. Det Hellige Romerske Rige efter fredstraktaten. Freden i Lunéville blev sluttet den 9.
Se Rigsumiddelbarhed og Freden i Lunéville
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Rigsumiddelbarhed og Fri rigsstad
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsumiddelbarhed og Fyrstbiskop
Fyrstbispedømmet Lübeck
Fyrstbispedømmet Lübeck var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i den nuværende tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Rigsumiddelbarhed og Fyrstbispedømmet Lübeck
Fyrstbispedømmet Liège
Fyrstbispedømmet Liège var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i det nuværende Belgien og Holland.
Se Rigsumiddelbarhed og Fyrstbispedømmet Liège
Fyrstendømmet Ansbach
Fyrstendømmet Ansbach (Fürstentum Ansbach), også kendt som Markgrevskabet Brandenburg-Ansbach (Markgraftum Brandenburg-Ansbach), var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Rigsumiddelbarhed og Fyrstendømmet Ansbach
Grevskabet Hanau
Grevskabet Hanau (Grafschaft Hanau) var et rigsumiddelbart grevskab i det Tysk-romerske rige, der eksisterede fra 1429 til 1821.
Se Rigsumiddelbarhed og Grevskabet Hanau
Grevskabet Oldenborg
Grevskabet Oldenborg (Grafschaft Oldenburg) var et grevskab i den nordvestlige del af Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra begyndelsen af 1100-tallet til 1774.
Se Rigsumiddelbarhed og Grevskabet Oldenborg
Harmersbach
Harmersbachdalen med Oberharmersbach Harmersbach er en lille flod i Schwarzwald i den tyske delstat Baden-Württemberg.
Se Rigsumiddelbarhed og Harmersbach
Herskere med navnet Christian
Liste over herskere med Christian til fornavn.
Se Rigsumiddelbarhed og Herskere med navnet Christian
Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Berg (latin: Ducatus Montensis) var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra 1380 til 1806. Hertugdømmets område ligger i nutidens delstat Nordrhein-Westfalen i det nordvestlige Tyskland.
Se Rigsumiddelbarhed og Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Rigsumiddelbarhed og Hertugdømmet Holsten
Hessen-Kassel
Landgrevskabet Hessen-Kassel (Landgrafschaft Hessen-Kassel) var en småstat, et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1803, hvor det blev ophøjet til Kurfyrstendømmet Hessen, almindeligvis omtalt som Kurhessen.
Se Rigsumiddelbarhed og Hessen-Kassel
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Rigsumiddelbarhed og Holsten
Landgrevskabet Hessen-Darmstadt
Landgrevskabet Hessen-Darmstadt (Landgrafschaft Hessen-Darmstadt) var et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1806.
Se Rigsumiddelbarhed og Landgrevskabet Hessen-Darmstadt
Malaspina
Malaspinas våben Malaspina var en italiensk adelsslægt.
Se Rigsumiddelbarhed og Malaspina
Markgrevskabet Brandenburg
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Se Rigsumiddelbarhed og Markgrevskabet Brandenburg
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Rigsumiddelbarhed og Mediatisering
Oldenborg (land)
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946.
Se Rigsumiddelbarhed og Oldenborg (land)
Patria del Friuli
Patria del Friuli (Patria Fori Iulii, Patrie dal Friûl) også kendt som Patriarkatet Aquileia, var i Middelalderen det territorie, der tilfaldt patriarken af Aquileia, og var en af det tysk-romerske riges kirkestater.
Se Rigsumiddelbarhed og Patria del Friuli
Pfalz-Neuburg
Pfalz-Neuburgs våben Pfalzgrevskabet Pfalz-Neuburg eller Hertugdømmet Pfalz-Neuburg var et rigsumiddelbart territorium i det Det tysk-romerske Rige, der eksisterede fra 1505 til 1808.
Se Rigsumiddelbarhed og Pfalz-Neuburg
Pfalz-Sulzbach
Kort over Pfalz-Sulzbachs beliggenhed i det Tysk-Romerske Rige i 1789 Pfalzgrevskabet Pfalz-Sulzbach eller Hertugdømmet Pfalz-Sulzbach var et rigsumiddelbart territorium i det Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsumiddelbarhed og Pfalz-Sulzbach
Provinsen Hannover
Flag Våben Provinsen Hannover (Provinz Hannover) var en provins i Preussen.
Se Rigsumiddelbarhed og Provinsen Hannover
Rantzau
Rantzau har flere betydninger.
Se Rigsumiddelbarhed og Rantzau
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Rigsumiddelbarhed og Reichsdeputationshauptschluss
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsgreve
Rigsgrevskabet Rantzau
Rigsgrevskabet Rantzau (Freie Reichsgrafschaft Rantzau) var et rigsumiddelbart territorium i Det tysk-romerske rige.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsgrevskabet Rantzau
Rigslandsby
Det forhenværende rådhus i rigslandsbyen Holzhausen En rigslandsby (tysk Reichsdorf) var i Det tysk-romerske rige en rigsumiddelbar landsby.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigslandsby
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsstand
Toerring
Våben fra den Scheiblerske Våbenbog Toerring (eller Törring) er en højadelig slægt, der stammer fra Oberbayern.
Se Rigsumiddelbarhed og Toerring
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Valtellina
Kirken ''Madonna della Sassella'' mellem vinbjergene i Valtellina Kort over provinsen Sondrio. Valtellina er den del som strækker sig fra Comosøen og øst-, nordøst-, og til slut nordover til Bormio. Valtellina (lombardisk Valtulina) er en alpedal i den norditalienske regionen Lombardiet.
Se Rigsumiddelbarhed og Valtellina
Også kendt som Rigsumiddelbar.