Indholdsfortegnelse
150 relationer: Abeona, Aeternitas, Afrodite, Aiolos, Albrecht Dürer, Alemonia, Allegori, Antikkens Rom, Apate, Artemis, Athene, Aurora, Aurora (gudinde), Ægir, Æneas, Bellona, Brandenburger Tor, C.S. Lewis, Castor og Pollux, Concordia, Concordia (flertydig), Cupido, Demeter (gudinde), Diana, Diana (gudinde), Dido, Dido (flertydig), Dike, Elverfolk, Erinye, Fama, Faun, Faustulus, Flora, Fortuna, Frigg, Frugtbarhed (jordbund), Frugtbarhedsgudinde, Gefion, Geni, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Græsk mytologi, Græske guder, Hades, Hefaistos, Hejmdal, Interpretatio graeca, Janus (gud), Janus (måne), ... Expand indeks (100 mere) »
Abeona
Abeona er i den romerske mytologi gudinde for beskyttelse af børn, der for første gang forlader deres forældres hjem.
Aeternitas
Aeternitas er i den romerske mytologi gudinde for evigheden.
Se Romersk mytologi og Aeternitas
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Se Romersk mytologi og Afrodite
Aiolos
Aiolos Aiolos er i græsk mytologi gud for alle vinde.
Albrecht Dürer
Albrecht Dürer (født 21. maj 1471 i Nürnberg, død 6. april 1528 i Nürnberg)Müller, Peter O. (1993) Substantiv-Derivation in Den Schriften Albrecht Dürers, Walter de Gruyter.
Se Romersk mytologi og Albrecht Dürer
Alemonia
Alemonia (også Alemona) er i den romerske mytologi gudinde med ansvar for beskyttelse af fostre i livmoderen.
Se Romersk mytologi og Alemonia
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Se Romersk mytologi og Allegori
Antikkens Rom
Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.
Se Romersk mytologi og Antikkens Rom
Apate
Apate er datter af Nyx i den græske mytologi.
Artemis
Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.
Se Romersk mytologi og Artemis
Athene
Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.
Aurora
Aurora har flere betydninger: Aurora henviser oftest til.
Aurora (gudinde)
Aurora er i romersk mytologi gudinden for morgenrøden.
Se Romersk mytologi og Aurora (gudinde)
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Æneas
"Æneas flygter fra Troja" Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom. Æneas bærer sin far og søn væk fra Troja. Terrakottafigur, 100-tallet e.Kr., Napoli. Æneas (græsk: Αἰνείας (Aineías); latin: Aenēas (med tryk på næstsidste stavelse)) er i græsk og romersk mytologi og litteratur en trojansk helt, der overlever Trojas fald og grundlægger Rom.
Bellona
Rembrandt (1633), Metropolitan Museum of Art. Bellona er en romersk krigsgudinde, hun blev opfattet som Mars' søster.
Se Romersk mytologi og Bellona
Brandenburger Tor
Brandenburger Tor. Brandenburger Tor i 1945 efter kapitulationen. Brandenburger Tor er den største og den sidste bevarede byport i Berlin.
Se Romersk mytologi og Brandenburger Tor
C.S. Lewis
Clive Staples Lewis (født 29. november 1898, Belfast, Irland, død 22. november 1963, Oxford, England), kendt som C.S. Lewis, var en britisk forfatter og filolog.
Se Romersk mytologi og C.S. Lewis
Castor og Pollux
Castor og Pollux var i romersk mytologi (Kastor og Polydeukes i græsk) tvillinger, der hørte til og en del af argonauterne.
Se Romersk mytologi og Castor og Pollux
Concordia
Concordia stående på mønten til højre. Concordia er en gudinde i romersk mytologi, der personificerer enighed, forståelse og ægteskabelig samhørighed.
Se Romersk mytologi og Concordia
Concordia (flertydig)
Concordia kan henvise til flere artikler.
Se Romersk mytologi og Concordia (flertydig)
Cupido
Amor med sin pil Cupido er i romersk mytologi en erotisk kærlighedsgud.
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Se Romersk mytologi og Demeter (gudinde)
Diana
Diana har flere betydninger.
Diana (gudinde)
Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.
Se Romersk mytologi og Diana (gudinde)
Dido
Æneas og Dido. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin. Dido var i græsk og romersk mytologi grundlæggeren af Karthago.
Dido (flertydig)
Dido har følgende betydninger.
Se Romersk mytologi og Dido (flertydig)
Dike
Dike er retfærdighedens gudinde i græsk mytologi.
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Romersk mytologi og Elverfolk
Erinye
Erinyerne forfølger Orestes, billede fra 1921. Erinyer (græsk: Ἐρῑνύες "de mørke") var i græsk mytologi de arrige, hævnlystne jordgudinder, der tog grusom hævn på mennesker, hvis de begik uret eller svor falsk ed.
Fama
Fama i Dresden Fama er gudinden for berømmelse og sladder i romersk mytologi.
Faun
ungarske maler Pál Szinyei Merse Faun er den romerske mytologis svar på den græske satyr.
Faustulus
Pietro da Cortona, ''Romulus og Remus får husly hos Faustulus'', ca. 1643, Louvre Ifølge den romerske mytologi var Faustulus den hyrde der fandt Romulus og Remus hos hun-ulven Lupa på Palatinerhøjen.
Se Romersk mytologi og Faustulus
Flora
Flora har flere betydninger.
Fortuna
Fortuna (ækvivalent til den græske gudinde Tyche) er i romersk mytologi personificeringen af held.
Se Romersk mytologi og Fortuna
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frugtbarhed (jordbund)
EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.
Se Romersk mytologi og Frugtbarhed (jordbund)
Frugtbarhedsgudinde
En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.
Se Romersk mytologi og Frugtbarhedsgudinde
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Geni
Geni kan være noget en person er eller har og betyder snilde, skaberånd, skaber eller "godt hoved".
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Romersk mytologi og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Romersk mytologi og Germanske mytologiske væsner
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Romersk mytologi og Græsk mytologi
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Romersk mytologi og Græske guder
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Hefaistos
Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.
Se Romersk mytologi og Hefaistos
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Se Romersk mytologi og Hejmdal
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Romersk mytologi og Interpretatio graeca
Janus (gud)
Janus-buste i Vatikanet. Janus-templet i fredstid med lukket port, på en sesterts-mønt fra år 66 (kejser Neros tid). Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger.
Se Romersk mytologi og Janus (gud)
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Se Romersk mytologi og Janus (måne)
Johannes Vermeer
''Ruffersken'' (c.1656). Udsnit med muligt selvportræt Johannes Vermeer (eller Jan Vermeer og i samtiden Joannis ver Meer Johan Vermeer og Joannis van der Meer; 31. oktober 1632 - 15. december 1675) var en nederlandsk kunstmaler, der regnes som en af den nordeuropæiske baroks mest talentfulde malere.
Se Romersk mytologi og Johannes Vermeer
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Juno (flertydig)
Juno kan have flere betydninger.
Se Romersk mytologi og Juno (flertydig)
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Romersk mytologi og Jupiter (gud)
Justitia
Fru Justitia, symbolet på retfærdighed, her som udsmykning på en domstolsbygning; dog i dette tilfælde uden hendes sædvanlige attributter. Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi.
Se Romersk mytologi og Justitia
Konge af Rom
Romulus og Remus, der dier ulvinden. Romulus siges at være den første konge af Rom. Kongen af Rom var herskeren over det romerske kongerige.
Se Romersk mytologi og Konge af Rom
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Romersk mytologi og Kristendom
Lemurer
Sort-hvid vari (''Varecia variegata'') Lemurer (latin: Lemuroidea), også kaldet makier, er primater i gruppen halvaber, der er endemiske for Madagaskar og nogle nærliggende øer.
Se Romersk mytologi og Lemurer
Libertas (gudinde)
romersk denarius, en standardiseret sølvmønt, fra 54 f.Kr.. Libertas' profil er også gengivet på schweiziske småmønter, såkaldte ''Rappen''. Libertas var navnet på frihedens gudinde i romersk mytologi.
Se Romersk mytologi og Libertas (gudinde)
Lucifer
Luc Viatour Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse.
Se Romersk mytologi og Lucifer
Lucretia
''Lucretias død'' af Sandro Botticelli Lucretia var en romersk, mytologisk figur, hvis dyd medvirkede til afslutningen af det romerske kongedømme og indførelsen af republikken.
Se Romersk mytologi og Lucretia
Luna (mytologi)
Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna var i romersk mytologi månegudinden modsvarende, men ikke beslægtet med, grækernes Selene.
Se Romersk mytologi og Luna (mytologi)
Lymfesystem
Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene.
Se Romersk mytologi og Lymfesystem
Maja
Maja er et pigenavn, hvortil der er knyttet en række betydninger.
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Romersk mytologi og Mars (gud)
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Romersk mytologi og Mars (planet)
Månegud
''Luna'', maleri af Evelyn De Morgan, 1885 Månegud eller månegudinde er en mytologisk guddom som symboliserer eller associeres med månen.
Se Romersk mytologi og Månegud
Mænade
rødfigurskop, cirka 480 f.Kr., Louvre. Mænader er i græsk mytologi betegnelsen for de kvinder, som dyrker Dionysos.
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus er en bog skrevet af John Gray (dansk udgave fra 1992, USA 1992).
Se Romersk mytologi og Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus
Mercursenteret
Mercursenteret er et storcenter i Trondheim, Norge med fokus på mode og livsstil.
Se Romersk mytologi og Mercursenteret
Merkur
Merkur har flere betydninger.
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Se Romersk mytologi og Merkur (gud)
Minerva
Minerva er i romersk mytologi gudinden for visdom og strategisk krigsførelse og tillige en støtte for kunsten, handel, lærdom og håndarbejde.
Se Romersk mytologi og Minerva
Moder Jord
Jorden Moder jord er en almindelig brugt personificering af naturen, jorden, som fokuserer på de livgivende og ernærende aspekter i naturen, der illustreres som en moderskikkelse.
Se Romersk mytologi og Moder Jord
Morgenrøde
Morgenrøde over Djursland. Morgenrøden er den rødfarvning af himlen, som skyldes lysets brydning gennem atmosfæren.
Se Romersk mytologi og Morgenrøde
Mors (flertydig)
Mors har flere betydninger.
Se Romersk mytologi og Mors (flertydig)
Mors (gud)
Mors træder ind i den døendes soveværelse i maleri af Hieronymus Bosch. I romersk mytologi er Mors dødens gud.
Se Romersk mytologi og Mors (gud)
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Romersk mytologi og Mytologi
Natten
Thorvaldsens Museum. Natten er et rundt relief af Bertel Thorvaldsen modelleret i 1815.
Neptun
Neptun har flere betydninger.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Romersk mytologi og Neptun (planet)
Neptuns Grotte
Trappen, som fører til grotten. Neptuns Grotte (Grotta di Nettuno) er en stalaktit-grotte nær byen Alghero på den italienske ø Sardinien.
Se Romersk mytologi og Neptuns Grotte
Nike (mytologi)
Relief fra Efesos. Nike er sejrens gudinde i græsk mytologi.
Se Romersk mytologi og Nike (mytologi)
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Njorun
Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Romersk mytologi og Nordisk mytologi
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odysseus
0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).
Se Romersk mytologi og Odysseus
Ofring i romersk religion
Ofring (latin: sacrificium, "helliggøre") var et fremtrædende element i romersk religion.
Se Romersk mytologi og Ofring i romersk religion
Palatinerhøjen
Palatin fra den anden side af Circus Maximus. Ruiner på Palatinerhøjen. Kort over Roms syv høje og den serviske bymur. Palatinerhøjen (latin: Collis Palatium) er den centrale af Roms syv høje og den ældste del af byen.
Se Romersk mytologi og Palatinerhøjen
Pan
Eros Pan er i græsk mytologi hyrdens og dyreflokkens gud og gud for bjergenes liv og den vilde jagt.
Pantheon
Pantheon i Rom '''Pantheons''' eneste lyskilde - en rund åbning, oculus/øje, (9 m i diameter). Pantheon er en bygning ved Piazza della Rotonda i Rom.
Se Romersk mytologi og Pantheon
Pax
Pax Pax var fredens gudinde i romersk mytologi.
Pax deorum
Pax deorum (latin: gudernes fred) var en forestilling i romersk religion, om at det var menneskers opgaver at opretholde et godt forhold til guderne.
Se Romersk mytologi og Pax deorum
Penater
Æneas og penaterne, manuskript fra 300-tallet. Husalter for penater i Herculaneum. Penater (på latin Penates eller Di Penates, af penus.
Se Romersk mytologi og Penater
Persefone
Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.
Se Romersk mytologi og Persefone
Petasos
Petasos (gr.: πέτασος) er en type rund solhat som blev båret af mænd og ynglinge (efeber) i oldtidens Grækenland, ofte sammen med chlamys, en kort kappe.
Se Romersk mytologi og Petasos
Planeter (astrologi)
Planeter indenfor astrologien har en anden betydning end indenfor den moderne astronomi.
Se Romersk mytologi og Planeter (astrologi)
Pluto
Pluto har flere betydninger.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Romersk mytologi og Pluto (dværgplanet)
Pontifikalkollegiet
Pontifikalkollegiet (latin: Collegium Pontificum) var en gammel romersk institution, hvis vigtigste opgave var at sørge for at opretholde pax deorum ("gudernes fred"), altså at sørge for, at menneskenes forhold til guderne var tilfredsstillende og at Pax deorum var opretholdt.
Se Romersk mytologi og Pontifikalkollegiet
Prins Jørgens Gård
Hovedindgangen til Statsministeriet i det sydvestligste hjørne af Prins Jørgens Gård. Prins Jørgens Gård er en plads på Slotsholmen i København.
Se Romersk mytologi og Prins Jørgens Gård
Proserpina
Persefone Proserpina var underverdenens gudinde i den romerske mytologi.
Se Romersk mytologi og Proserpina
Psyke (græsk mytologi)
François Gérard: ''Amor kysser Psyke'', 1798. Louvre. Psyke (græsk: ψυχή, psyche "sjæl", "sind") er i græsk mytologi personificeringen af menneskets sjæl.
Se Romersk mytologi og Psyke (græsk mytologi)
Puta
Puta er i romerske mytologi gudinde for beskæring af træer.
Regalskeppet Vasa
Regalskeppet Vasas flotte og rigt udsmykkede agterspejl. Vasa, også kaldet Wasa, Wasan og Wasen, er et svensk orlogsskib, der på grund af en konstruktionsfejl i skroget kæntrede og sank i Stockholms havn på sin jomfrurejse den 10. august 1628.
Se Romersk mytologi og Regalskeppet Vasa
Rhea (mytologi)
Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.
Se Romersk mytologi og Rhea (mytologi)
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Roma (gudinde)
Dea Roma er en romersk gudinde, der er en guddommelig repræsentation af den romerske stat og bruges som personifikation af byen Rom i kunsten.
Se Romersk mytologi og Roma (gudinde)
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Se Romersk mytologi og Romerret
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Romersk mytologi og Romersk religion
Romersk tempel
Herkules og Portunus-templet på Forum Boarium i Rom. Romerske templer (latin: templum) var vigtige bygningskomplekser i alle romerske byer.
Se Romersk mytologi og Romersk tempel
Romerske kongerige
Det romerske kongerige – undertiden også omtalt som det romerske monarki eller den kongelige periode i det antikke Rom – var den tidligste periode i den romerske historie, hvor byen og dens territorium blev styret af konger. I henhold til romersk mytologi og tradition begyndte det romerske kongerige med byens grundlæggelse 753 f.Kr., hvor folk bosatte sig omkring Palatinerhøjen langs floden Tiberen i det centrale Italien.
Se Romersk mytologi og Romerske kongerige
Samson Eitrem
Samson Eitrem (født 28. december 1872 i Kragerø, død 8. juli 1966 i Oslo) var en norsk filolog.
Se Romersk mytologi og Samson Eitrem
Satanisme
Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme. Satanisme er en religion baseret på satanfiguren og danner grundlag for flere filosofiske og ideologiske overbevisninger.
Se Romersk mytologi og Satanisme
Saturn (flertydig)
Saturn er den 6.
Se Romersk mytologi og Saturn (flertydig)
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Se Romersk mytologi og Saturnus
Satyr
En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Nationalmuseets antiksamling i København. Drikkekop, ca. 450 f.Kr. Satyrer er i græsk mytologi skabninger fra skov og vildmark, halvt mennesker og halvt dyr, tæt forbundet med guden Dionysos.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Securitas
Securitas har flere betydninger.
Se Romersk mytologi og Securitas
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Skylla og Charybdis
Britisk karikaturtegning fra 1793, "''Storbritannien mellem Skylla og Charybdis''", der viser Storbritannines forfatning som en båd, der styrer mellem Skylla og Charybdis, der ved tegningen symboliserer Demokratiets klippe og den arbitrære magts malmstrøm Skylla og Charybdis er to søuhyrer, der ifølge græsk og romersk mytologi huserede i messinastrædet mellem Italien og Sicilien.
Se Romersk mytologi og Skylla og Charybdis
Smite (computerspil)
Smite er et tredje-person multiplayer online kamp arena (MOBA) videospil udviklet og udgivet af Hi-Rez Studios til Microsoft Windows, PlayStation 4 og Xbox.
Se Romersk mytologi og Smite (computerspil)
Spes (mytologi)
Spes (af latin: håb) er gudinde for håb i romersk mytologi.
Se Romersk mytologi og Spes (mytologi)
Stupid Cupid
"Stupid Cupid" er en sang fra 1958 skrevet af Howard Greenfield og Neil Sedaka.
Se Romersk mytologi og Stupid Cupid
Teheran
Teheran (eller Tehran; تهران) er hovedstaden i Iran og hovedby for provinsen af samme navn.
Se Romersk mytologi og Teheran
Tellus (mytologi)
Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus Mater (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra Mater) var gudinde for jorden i romersk mytologi.
Se Romersk mytologi og Tellus (mytologi)
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Toldbodgade
Toldbodgade er en gade i Indre By i København.
Se Romersk mytologi og Toldbodgade
Ulysses
Ulysses kan være.
Se Romersk mytologi og Ulysses
Uranus' måner
Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.
Se Romersk mytologi og Uranus' måner
Valentinsdag
Sankt Valentin og hans disciple. Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som "de elskendes helligdag".
Se Romersk mytologi og Valentinsdag
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Romersk mytologi og Valkyrie
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Venus
Ordet venus har flere betydninger.
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Romersk mytologi og Venus (gudinde)
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Romersk mytologi og Venus (planet)
Vesta
Vesta er hjemmets og arnens gudinde i romersk mytologi.
Victoria
Victoria dækker flere betydninger:; Stednavne.
Se Romersk mytologi og Victoria
Victoria (mytologi)
sejrssøjlen i Berlin. Victoria var i Romerriget personifikation af sejren, dyrket som gudinde, ligesom grækernes Nike.
Se Romersk mytologi og Victoria (mytologi)
Victoria (pigenavn)
Victoria eller Viktoria er et pigenavn, der ligesom den mandlige form Viktor, kommer fra det latinske ord victor, sejrere.
Se Romersk mytologi og Victoria (pigenavn)
Vulcano
Vulcano er den sydligste af de syv øer i øgruppen, Æoliske øer i det Tyrrhenske hav nord for Sicilien.
Se Romersk mytologi og Vulcano
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Vulkan (gud)
Vulkan, romersk statue fremstillet i bronze muligvis 1. århundrede, Kunstmuseet i Lyon. Vulkan (også kaldet Vulcanus eller Volcanus) var i romersk mytologi smedekunstens, ildens og vulkanernes gud.
Se Romersk mytologi og Vulkan (gud)
Vulkangade
Vulkangade set fra Nannasgade. Den blå port set fra Bagergården. Vulkangade er en lille gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Se Romersk mytologi og Vulkangade
Vulkanologi
En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.
Se Romersk mytologi og Vulkanologi
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Romersk mytologi og (4) Vesta
Også kendt som Romerrigets guder, Romerske guder, Romerske mytologi.