Indholdsfortegnelse
153 relationer: Abdikation, Aemilianus, Alessandro Severo, Alexander Severus, Alexios 4. Angelos, Alexios 5. Doukas, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antoninus Pius, Antoninusmuren, Apollonia (Illyrien), Augustus, Aurelian, Balbinus, Caligula, Caracalla, Carinus, Carus, Cæsar, Cæsarea, Cæsarion, Charles Laughton, Claudius, Claudius 2., Clemens af Alexandria, Commodus, Constans, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Dacia, Dalmatien, Damnatio memoriae, Decius, Det Bosporanske Rige, Diarki, Didius Julianus, Didymoteicho, Diocletian, Diocletians palads, Domitian, Edirne (by), Første jødisk-romerske krig, Filippi, Flavius Aëtius, Fotios 1. af Konstantinopel, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Frome-skatten, Galba, Galen, Galerius, Galerius’ toleranceedikt, ... Expand indeks (103 mere) »
Abdikation
Johan 2. Kasimir Vasa af Polen abdicerede 16. november 1668. Abdikation eller Abdicering (fra latin abdicatio, jfr. abdicare.
Se Romerske kejsere og Abdikation
Aemilianus
Mønt med Aemilianus' portræt Marcus Aemilius Aemilianus (ca. 207 – 253), kendt som Aemilianus, var romersk kejser i ca.
Se Romerske kejsere og Aemilianus
Alessandro Severo
Alessandro Severo, HWV A13, er en opera af Georg Friedrich Händel komponeret i 1738.
Se Romerske kejsere og Alessandro Severo
Alexander Severus
Marcus Aurelius Severus Alexander (født 1. oktober 208, død 17. marts 235) kendt som Alexander Severus var romersk kejser og den sidste hersker af det severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Alexander Severus
Alexios 4. Angelos
Alexios 4.
Se Romerske kejsere og Alexios 4. Angelos
Alexios 5. Doukas
Alexios 5.
Se Romerske kejsere og Alexios 5. Doukas
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Romerske kejsere og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Antoninus Pius
Antoninus Pius (egl. Titus Aurelius Fulvus Boionus Arrius Antoninus), (19. september 86 – 7. marts 161) var romersk kejser i årene 138 – 161.
Se Romerske kejsere og Antoninus Pius
Antoninusmuren
Placeringen af Antoninusmuren og Hadrians mur i Skotland og Nordengland. Antoninusmuren eller den antoninske mur (romernes Vallum Antonini) var et forsvarsværk, der markerede Romerrigets nordligste grænse på den ø, der i dag er kendt som Storbritannien.
Se Romerske kejsere og Antoninusmuren
Apollonia (Illyrien)
Apollonia (oldgræsk, koine-græsk: Ἀπολλωνία, ἡ; byetnisk: Ἀπολλωνιάτης, Apolloniates;; eller Apolonia) var en gammel græsk handelskoloni, der udviklede sig til en uafhængig polis og senere en romersk by i det sydlige Illyrien i den klassiske antik.
Se Romerske kejsere og Apollonia (Illyrien)
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Romerske kejsere og Augustus
Aurelian
Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.
Se Romerske kejsere og Aurelian
Balbinus
Decius Caelius Calvinus Balbinus (ca. 178 – 29. juli 238), kendt som Balbinus, var romersk kejser sammen med Pupienus i perioden 22. april 238 – 29.
Se Romerske kejsere og Balbinus
Caligula
thumb Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 12 – 24./25. januar 41 e.Kr.) er kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle" diminutiv af caliga).
Se Romerske kejsere og Caligula
Caracalla
Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Caracalla
Carinus
Carinus Carinus (død 285) var den ene af den romerske kejser Carus' to sønner.
Se Romerske kejsere og Carinus
Carus
Carus på mønt Carus var romersk kejser fra 282-283.
Cæsar
Cæsar, CAESAR eller caesar kan henvise til flere artikler.
Cæsarea
Der er flere steder ved navn Cæsarea, som er afledt af det romerske kejsernavn Cæsar.
Se Romerske kejsere og Cæsarea
Cæsarion
Relief af Kleopatra og Cæsarion på Dendera-templet i Egypten Ptolemaios 15.
Se Romerske kejsere og Cæsarion
Charles Laughton
Charles Laughton (født 1. juli 1899 i Scarborough, North Yorkshire, England, død 15. december 1962 i Los Angeles, Californien, USA) var en britisk skuespiller.
Se Romerske kejsere og Charles Laughton
Claudius
Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.
Se Romerske kejsere og Claudius
Claudius 2.
Marcus Aurelius Claudius Augustus Gothicus eller Claudius II (født 10. maj 213/214, død januar 270) var en romersk kejser, der regerede 268 – 270 e.Kr..
Se Romerske kejsere og Claudius 2.
Clemens af Alexandria
Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.
Se Romerske kejsere og Clemens af Alexandria
Commodus
Lucius Aurelius Commodus Antoninus (31. august 161 – 31. december 192) var en romersk kejser i årene 180 – 192.
Se Romerske kejsere og Commodus
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Se Romerske kejsere og Constans
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Se Romerske kejsere og Constantius 1. Chlorus
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Romerske kejsere og Constantius 2.
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Romerske kejsere og Dalmatien
Damnatio memoriae
Damnatio memoriae er et latinsk begreb, som betyder fordømmelse af eftermælet og var en vanære, som det romerske senat kunne idømme forrædere og andre, der havde skadet den romerske stat.
Se Romerske kejsere og Damnatio memoriae
Decius
Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius (ca. 201 – 1. juli 251), kendt som Decius, var romersk kejser i årene 249 – 251.
Det Bosporanske Rige
Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen.
Se Romerske kejsere og Det Bosporanske Rige
Diarki
Diarki, "tomandsvælde", er en styreform hvor to magthavere deler magten.
Didius Julianus
Didius Julianus (133 eller 137 – 1. juni 193), var romersk kejser i månederne marts 193 – juni 193.
Se Romerske kejsere og Didius Julianus
Didymoteicho
Didymoteicho (IPA: ) er en by beliggende i den østlige udkant af den regionale enhed Evros i periferien Østmakedonien og Thrakien, i det nordøstlige Grækenland.
Se Romerske kejsere og Didymoteicho
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Se Romerske kejsere og Diocletian
Diocletians palads
Diocletian's Palads (er et gammelt palads bygget til den romerske kejser Diocletian i slutningen af det tredje århundrede e.Kr., som i dag udgør omkring halvdelen af den gamle bydel i Split i Kroatien. Selvom det omtales som et "palads", fordi det skulle bruges som Diocletians pensionistbolig, kan udtrykket være misvisende, da strukturen er massiv og mere ligner en stor fæstning: Cirka halvdelen af det var til Diocletians personlige brug, og resten husede den militære garnison.
Se Romerske kejsere og Diocletians palads
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Se Romerske kejsere og Domitian
Edirne (by)
Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.
Se Romerske kejsere og Edirne (by)
Første jødisk-romerske krig
Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat.
Se Romerske kejsere og Første jødisk-romerske krig
Filippi
Filippi (Græsk, Philippoi) var en stor græsk by nordvest for den nærliggende ø, Thasos.
Se Romerske kejsere og Filippi
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Romerske kejsere og Flavius Aëtius
Fotios 1. af Konstantinopel
Fotios (græsk: Φώτιος, født omtrent 820 i Konstantinopel, død 891 i Armenien) var en byzantinsk forfatter.
Se Romerske kejsere og Fotios 1. af Konstantinopel
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Romerske kejsere og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frome-skatten
Frome-skatten. Frome-skatten (engelsk Frome Hoard) er et depotfund af 52.503 romerske mønter, der blev fundet med metaldetektor af Dave Crisp ved Frome i Somerset i England.
Se Romerske kejsere og Frome-skatten
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Galen
Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.
Galerius
Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.
Se Romerske kejsere og Galerius
Galerius’ toleranceedikt
Galerius’ toleranceedikt, som blev udstedt 30. april 311, regnes traditionelt som afslutningen på forfølgelsen af de kristne i Romerriget.
Se Romerske kejsere og Galerius’ toleranceedikt
Gallienus
Gallienus Publius Licinius Egnatius Gallienus, eller blot Gallienus (218 – 268), var romersk kejser 259 – 268 e.Kr.
Se Romerske kejsere og Gallienus
Genius
Statuette i bronze af Genius Populi Romani (mellem år 1 og år 50). Genius (latin: genius, genii) var oprindeligt i romersk religion en betegnelse for en mands natur og væsen, og navnet er afledt af ord for avlekraft.
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Giovanni Galbaio
Giovanni Galbaio var ifølge traditionen den ottende doge i Venedig (787–804), men kun den 6.
Se Romerske kejsere og Giovanni Galbaio
Giustiniano Participazio
Giustiniano Participazio (også Partecipazio eller Particiaco, Latin: Agnellus Iustinianus Particiacus) (døde 829) var den 11.
Se Romerske kejsere og Giustiniano Participazio
Gordian 1. (romersk kejser)
Gordian I Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus (ca. 159 – 12. april 238), kendt som Gordian I, var romersk kejser i år 238.
Se Romerske kejsere og Gordian 1. (romersk kejser)
Gordian 2.
Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus (født ca. 192, død 12. april 238), kendt som Gordian II, var romersk kejser sammen med Gordian I i året 238.
Se Romerske kejsere og Gordian 2.
Gordian 3. (romersk kejser)
Gordian 3. Marcus Antonius Gordianus Pius (20. januar 225 – 11. februar 244), kendt som Gordian 3., var romersk kejser i årene 238 – 244.
Se Romerske kejsere og Gordian 3. (romersk kejser)
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Se Romerske kejsere og Gratian
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Romerske kejsere og Græsk litteratur
Hadrian
Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.
Se Romerske kejsere og Hadrian
Heliogabalus
Elagabalus' buste. Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster kvaltes i faldende roseblade.Malet i 1888 af sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte Det Prærafaelitiske Broderskab. Marcus Aurelius Antoninus (Elagabalus eller Heliogabalus ca. 203 – 11. marts 222) var en romersk kejser af det severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Heliogabalus
Herodes Agrippa
Herodes Agrippa 1. (født 10 f.Kr., død 44 e.Kr.) var en jødisk konge.
Se Romerske kejsere og Herodes Agrippa
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Romerske kejsere og Hispania Baetica
Johannes (kejser)
Johannes på en romersk guldmønt Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.
Se Romerske kejsere og Johannes (kejser)
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Romerske kejsere og Julian (kejser)
Julisk-Claudiske dynasti
Buste af Nero, den sidste kejser af det Julisk-Claudiske dynasti Det Julisk-Claudiske dynasti (også kaldet det julioclaudiske dynasti) er en betegnelse for de fem første romerske kejsere.
Se Romerske kejsere og Julisk-Claudiske dynasti
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Se Romerske kejsere og Karl den Tykke
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Kejserkulten i Romerriget
Kejser Augustus. Kejserkulten i Romerriget var en religiøs tilbedelse og ophøjelse af den regerende kejser til en guddommelig status.
Se Romerske kejsere og Kejserkulten i Romerriget
Kongelige svenske kancelli
Konselj-møde på Stockholms Slot (1938). Kongelige svenske kancelli (på svensk Kunglig Majestät eller Kungl. Maj:t) var i Sverige efter vedtagelsen af 1809-grundloven (1809–1974) det statsorgan, der traf bindende beslutninger i Kongens navn.
Se Romerske kejsere og Kongelige svenske kancelli
Konstantin 1.
Der er flere regenter med navnet Konstantin 1. Se.
Se Romerske kejsere og Konstantin 1.
Konstantin 11. Palaiologos
Konstantin XI Dragases Palaiologos, (9. februar 1404 – 29. maj 1453) var byzantinsk kejser fra den 6. januar 1449 – 29. maj 1453.
Se Romerske kejsere og Konstantin 11. Palaiologos
Konstantin 2.
Konstantin 2. kan henvise til flere regenter med dette navn.
Se Romerske kejsere og Konstantin 2.
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Se Romerske kejsere og Konstantin 2. (kejser)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Romerske kejsere og Konstantin den Store
Licinius
Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.
Se Romerske kejsere og Licinius
Macrinus
Marcus Opellius Macrinus (ca. 165 – 8. juni 218), kendt som Macrinus, var romersk soldaterkejser 217 – 218, hvis regering adskiller de to perioder med severiske kejsere i det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Macrinus
Manuel 1. Komnenos
Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet.
Se Romerske kejsere og Manuel 1. Komnenos
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Romerske kejsere og Marcus Aurelius
Marcus Aurelius-søjlen
Marcus Aurelius-søjlen i Rom Marcus Aurelius-søjlen er en søjle på Piazza Colonna i Rom.
Se Romerske kejsere og Marcus Aurelius-søjlen
Marcus Claudius Tacitus
Marcus Claudius Tacitus (ca. 200 – juni 276), var romersk kejser i årene 275 – 276.
Se Romerske kejsere og Marcus Claudius Tacitus
Mauretania Caesariensis
Kort over Romerriget i år 116, med ''Mauretania Cæsariensis'' fremhævet Mauretania Caesariensis var en romersk provins, og udgjorde den østligste del af den nordafrikanske region Mauretanien.
Se Romerske kejsere og Mauretania Caesariensis
Maurizio Galbaio
Maurizio Galbaio (latin: Mauricius Galba) (død 787) var den 7.
Se Romerske kejsere og Maurizio Galbaio
Maxentius
Maxentius Maxentius (egl. Marcus Aurelius Valerius Maxentius), (ca. 278-28. oktober 312), romersk kejser i vest 306-312, kendt som Konstantin den Stores modstander.
Se Romerske kejsere og Maxentius
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Romerske kejsere og Maximian Herculius
Maximinus 1. Thrax
Gaius Julius Verus Maximinus (ca. 173 – maj 238, kendt som Maximinus I Thrax, var romersk soldaterkejser i årene 235 – 238. Tilnavnet Trax betyder thrakeren.
Se Romerske kejsere og Maximinus 1. Thrax
Maximinus II Daza
Maximinus II Daza Maximinus II Daza eller Daia (kejsernavn: Caius Valerius Galerius Maximinus) (ca. 20. november 270 – juli-august 314) var romersk kejser under det såkaldte tetrarki i rigets østlige dele i perioden 311-313.
Se Romerske kejsere og Maximinus II Daza
Møntskatten fra Tagesgård
Møntskatten fra Tagesgård er et depotfund, som består af 110 romerske denarer, som er nedgravet i 200-tallet e.Kr.
Se Romerske kejsere og Møntskatten fra Tagesgård
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Nerva
Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.
Nikolaos (Østrom)
Nikolaos Kannavos (11??-1204?) var i meget kort tid østromersk kejser.
Se Romerske kejsere og Nikolaos (Østrom)
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Se Romerske kejsere og Notitia Dignitatum
Numerianus
Numerianus på mønt Numerianus var den yngste søn af den romerske Kejser Carus (282-283) og bror til Carinus.
Se Romerske kejsere og Numerianus
Orso Ipato
Orso Ipato (Latin Ursus) var den tredje doge i Venedig (726–742) og den første som er kendt historisk.
Se Romerske kejsere og Orso Ipato
Otho
Marcus Salvius Otho (25. april 32 – 16. april 69), kendt som Otho, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.
Ottone in villa
Ottone in villa (RV 729) er en opera i tre akter af Antonio Vivaldi til en italiensk libretto af Domenico Lalli (under pseudonymet Sebastiano Biancardi).
Se Romerske kejsere og Ottone in villa
Palads
Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.
Palatium
Nyborg slot. Et palatium er betegnelsen for en stenbygget pragtbolig inden for en borg i 1100-1200-tallet.
Se Romerske kejsere og Palatium
Pertinax
Publius Helvius Pertinax (1. august 126 – 28. marts 193) var en romersk kejser i månederne januar 193 – marts 193.
Se Romerske kejsere og Pertinax
Philippus Arabs
Marcus Iulius Philippus, kendt som Philippus Arabs (ca. 204 – 249), var romersk kejser i årene 244-249.
Se Romerske kejsere og Philippus Arabs
Ponte Sant'Angelo
Ponte Sant Angelo Ponte Sant'Angelo, oprindeligt Pons Aelius, er en romersk bro i Rom, Italien, der blev bygget i år 134 e.v.t. af den romerske kejser Hadrian (Publius Aelius Hadrianus), der går over Tiberen fra byens centrum til hans nyeopførte mausoleum, Castel Sant'Angelo.
Se Romerske kejsere og Ponte Sant'Angelo
Pontifikalkollegiet
Pontifikalkollegiet (latin: Collegium Pontificum) var en gammel romersk institution, hvis vigtigste opgave var at sørge for at opretholde pax deorum ("gudernes fred"), altså at sørge for, at menneskenes forhold til guderne var tilfredsstillende og at Pax deorum var opretholdt.
Se Romerske kejsere og Pontifikalkollegiet
Principatet
Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme.
Se Romerske kejsere og Principatet
Probus
Probus var romersk kejser fra 276-282.
Pupienus
Pupienus Marcus Clodius Pupienus Maximus (ca. 164 – 29. juli 238), kendt som Pupienus, var romersk kejser sammen med Balbinus i månederne 22. april 238 – 29.
Se Romerske kejsere og Pupienus
Quintillus
Caesar Marcus Aurelius Claudius Quintillus Invictus Pius Felix Augustus (? – 270), kendt som Quintillus, var romersk kejser i år 270.
Se Romerske kejsere og Quintillus
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Romerske kejsere og Republik
Res Gestae Divi Augusti
Res Gestae Divi Augusti Res Gestae Divi Augusti er en indskrift på latin (den guddommelige Augustus’ gerninger), som stod på den romerske kejser Augustus’ gravmæle i Rom.
Se Romerske kejsere og Res Gestae Divi Augusti
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Roma (gudinde)
Dea Roma er en romersk gudinde, der er en guddommelig repræsentation af den romerske stat og bruges som personifikation af byen Rom i kunsten.
Se Romerske kejsere og Roma (gudinde)
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Romerske kejsere og Romernes Konge
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Romerske kejsere og Romerriget
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Romerske kejsere og Romersk religion
Romerske kejsere
alt.
Se Romerske kejsere og Romerske kejsere
Romerske konsuler
Den romerske republik blev oprettet i 509 f.Kr., da den sidste konge, Lucius Tarquinius Superbus, blev myrdet.
Se Romerske kejsere og Romerske konsuler
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Romerske kejsere og Romerske provinser
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Romerske kejsere og Romulus Augustus
Süleyman 1.
Süleyman 1. (samtidigt tyrkisk: سليمان Sulaymān, nutidig tyrkisk: Süleyman, men oftest kaldt Kanuni Sultan Süleyman) (født 6. november 1494 (1495) i Trabzon, død 5./6. september 1566) var den tiende og længstregerende sultan fra 1520 til 1566 i Det Osmanniske Rige.
Se Romerske kejsere og Süleyman 1.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Romerske kejsere og Senantikken
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Septimius Severus
Silkevejen
Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.
Se Romerske kejsere og Silkevejen
Skellerupskatten
Skellerupskatten er et depotfund af 21 romerske mønter, der blev fundet i 2016/2017 i Skellerup 11 km vest for Nyborg.
Se Romerske kejsere og Skellerupskatten
Soldaterkejserne
Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.
Se Romerske kejsere og Soldaterkejserne
Sommer-OL 1896
Sommer-OL 1896 (Θερινοί Ολυμπιακοί Αγώνες 1896), formelt Den I Olympiades Lege, var det første sommer-OL i moderne tid, de første lege siden den romerske kejser Theodosius I forbød de antikke olympiske lege i 393 e.Kr., som led i en kristen kampagne mod hedenskab.
Se Romerske kejsere og Sommer-OL 1896
Sveton
Sveton (Gaius Svetonius Tranquilius) (c. 70 e.Kr. – efter 130 e.Kr.) var en romersk embedsmand, sprogforsker og antikvar.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Romerske kejsere og Tacitus
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Romerske kejsere og Teoderik den Store
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Romerske kejsere og Theodosius den Store
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Se Romerske kejsere og Tiberius
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Romerske kejsere og Tidslinje for Galiciens historie
Titus Flavius Vespasianus
Titus Flavius Vespasianus (30. december 39 – 13. september 81), kendt som Titus, var romersk kejser fra 79 – 81 og ældste søn af Vespasian.
Se Romerske kejsere og Titus Flavius Vespasianus
Traianoupoli
Traianoupoli eller Traianopolis eller Trajanopolis var en middelalderlig bosættelse i det 14.
Se Romerske kejsere og Traianoupoli
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Trebonianus Gallus
Gaius Vibius Trebonianus Gallus (født 206, død august 253), kendt som Trebonianus Gallus, var romersk kejser i årene 251 – 253.
Se Romerske kejsere og Trebonianus Gallus
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Romerske kejsere og Tyrkiet
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Romerske kejsere og Tysk-romersk kejser
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Romerske kejsere og Valentinian 1.
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Se Romerske kejsere og Valentinian 3.
Valerian
Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.
Se Romerske kejsere og Valerian
Valerius Severus
Valerius Severus Valerius Severus (egl. Flavius Valerius Severus) (død 16. September 307) var romersk kejser 306-307.
Se Romerske kejsere og Valerius Severus
Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden
Verdenshistorien 1.
Se Romerske kejsere og Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden
Vespasian
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.
Se Romerske kejsere og Vespasian
Vitellius
Aulus Vitellius, (12. eller 24. september 15 – 22. december 69), kendt som Vitellius, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.
Se Romerske kejsere og Vitellius
359
---- Se også 359 (tal) ----.
363
---- Se også 363 (tal) ----.
37
Se også 37 (tal) ----.
39
---- Se også 39 (tal) ----.
392
----.
41
---- Se også 41 (tal) ----.
582
---- Se også 582 (tal) ----.
Også kendt som Adoptivkejserne, Romersk kejser, Romerske kejserer.