Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Romertal

Indeks Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Indholdsfortegnelse

  1. 216 relationer: Additivt talsystem, American Gold Eagle, Anno, Arabisk matematik, Arksignatur, Atlantisk (sprog), Belinda (måne), Bianca (måne), C (flertydig), Caliban (måne), Callisto, Cartier Tank, CCC, Chicago (band), Chiles regioner, Cordelia (måne), Cressida (måne), D (flertydig), Den flyvende Hollænder, I-IV, Desdemona (måne), Despina (måne), Det græske alfabet, Dione (måne), DSB's rullende materiel, E, Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Etruskere, Europa (måne), F, Faraos fem navne, Firenze, Fjernsynskanal-frekvenser, Folkeforsamlingen (Rom), Forord, Fregatten Sct. Georg III, G, Galatea (måne), Galileiske måner, Ganymedes (måne), H, Helene (måne), Hindu-arabertal systemet, Hyperion (måne), I, Iapetus (måne), III (flertydig), Ijiraq (måne), Io (måne), Ion, ... Expand indeks (166 mere) »

Additivt talsystem

Et additivt talsystem er et talsystem, hvor værdien af et tal udtrykkes ved at addere værdierne af tallets enkelte cifre.

Se Romertal og Additivt talsystem

American Gold Eagle

Den Amerikanske Gold Eagle er en officiel guldmønt, udgivet af USA.

Se Romertal og American Gold Eagle

Anno

Anno betyder "år" på latin.

Se Romertal og Anno

Arabisk matematik

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i persisk matematik. Med "arabisk matematik" omtales udviklingen af matematik i den arabisktalende verden i islams guldalder fra 800-tallet til 1400-tallet, med grundlæggende bidrag, der forandrede verdenshistorien, såsom algebra og de arabiske tal.

Se Romertal og Arabisk matematik

Arksignatur

Arksignatur på en norsk bog. Her tredje ark af bogen Her ses siderne efter at arket er foldet En arksignatur er en angivelse af et trykarks nummer, når man trykker flere sider på et plano ark, et endnu ikke falset eller foldet ark.

Se Romertal og Arksignatur

Atlantisk (sprog)

Atlantisk er et kunstsprog, der er blevet udviklet af Marc Omkrand specielt til Disneys film, Atlantis - Det forsvundne rige.

Se Romertal og Atlantisk (sprog)

Belinda (måne)

Belinda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 5.

Se Romertal og Belinda (måne)

Bianca (måne)

Bianca er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 23. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 9.

Se Romertal og Bianca (måne)

C (flertydig)

C har flere betydninger.

Se Romertal og C (flertydig)

Caliban (måne)

Caliban er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Brett J. Gladman, Philip D. Nicholson, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Sycorax.

Se Romertal og Caliban (måne)

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Romertal og Callisto

Cartier Tank

Et Cartier Tank. Tank er en linje af armbåndsure, der produceres det fransk ur- og smykkeselskab Cartier.

Se Romertal og Cartier Tank

CCC

Akronymet CCC kan henvise til forskellige artikler.

Se Romertal og CCC

Chicago (band)

Chicago er en amerikansk musikgruppe dannet i 1967 i Chicago som The Chicago Transit Authority, før de forkortede navnet i 1970.

Se Romertal og Chicago (band)

Chiles regioner

Chiles regioner Chile er opdelt i femten regioner (spansk: región), som er det øverste niveau af landets administrative opdeling.

Se Romertal og Chiles regioner

Cordelia (måne)

Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.

Se Romertal og Cordelia (måne)

Cressida (måne)

Cressida er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 9. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 3.

Se Romertal og Cressida (måne)

D (flertydig)

D har flere betydninger.

Se Romertal og D (flertydig)

Den flyvende Hollænder, I-IV

Den flyvende Hollænder, I-IV er en dansk stumfilm i fire dele fra 1920, der er instrueret af Emanuel Gregers efter manuskript af Valdemar Andersen.

Se Romertal og Den flyvende Hollænder, I-IV

Desdemona (måne)

Desdemona er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 6.

Se Romertal og Desdemona (måne)

Despina (måne)

Despina er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 3.

Se Romertal og Despina (måne)

Det græske alfabet

Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.

Se Romertal og Det græske alfabet

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Romertal og Dione (måne)

DSB's rullende materiel

K 582 fra 1900 på Flintholm Station fra 2004. Dieseltogsæt IC4 på Odense Station. Denne side indeholder en række (endnu ikke komplette) oversigter over det rullende materiel, der er blevet leveret til DSB igennem årene.

Se Romertal og DSB's rullende materiel

E

E E, e er det femte bogstav i det latinske alfabet.

Se Romertal og E

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Romertal og Enceladus (måne)

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Romertal og Epimetheus (måne)

Etruskere

Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.

Se Romertal og Etruskere

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Romertal og Europa (måne)

F

right F, f er det sjette bogstav i det latinske alfabet.

Se Romertal og F

Faraos fem navne

Faraos Fem Navne var den navnestandard, der blev brugt af de gamle egyptiske konger, og de navne man kunne titulere Farao med.

Se Romertal og Faraos fem navne

Firenze

Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.

Se Romertal og Firenze

Fjernsynskanal-frekvenser

De følgende tabeller viser landjords fjernsynskanal-frekvenser anvendt i Vesteuropa, Grønland og de fleste lande i Asien, Afrika og Oceanien.

Se Romertal og Fjernsynskanal-frekvenser

Folkeforsamlingen (Rom)

Forum Romanum med Palatinerhøjen i baggrunden. I det Nordøstlige hjørne afholdtes Folkeforsamlingerne Folkeforsamlingerne var den lovgivende og juridiske magt i den romerske republik.

Se Romertal og Folkeforsamlingen (Rom)

Forord

Forordet til ''Men I Have Painted'' af John McLure Hamilton; 1921 Et fordord er et (typisk kort) stykke tekst, der nogle gange er placeret i begyndelsen af en bog eller anden type litteratur.

Se Romertal og Forord

Fregatten Sct. Georg III

Fregatten Sct.

Se Romertal og Fregatten Sct. Georg III

G

Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.

Se Romertal og G

Galatea (måne)

Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4.

Se Romertal og Galatea (måne)

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Romertal og Galileiske måner

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Romertal og Ganymedes (måne)

H

H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.

Se Romertal og H

Helene (måne)

Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.

Se Romertal og Helene (måne)

Hindu-arabertal systemet

Arabiske og Vestlige arabertal på et vejskilt i Abu Dhabi Det hindu-arabiske talsystemDavid Eugene Smith and Louis Charles Karpinski, The Hindu–Arabic Numerals, 1911 (også kaldet det arabiske talsystem eller hinduistiske talsystem) er et positionelt decimalt talsystem, der er det mest almindelige talsystem i verden.

Se Romertal og Hindu-arabertal systemet

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Se Romertal og Hyperion (måne)

I

right I, i er det niende bogstav i det latinske alfabet.

Se Romertal og I

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Romertal og Iapetus (måne)

III (flertydig)

III kan have flere betydninger, heriblandt.

Se Romertal og III (flertydig)

Ijiraq (måne)

Ijiraq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000, af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 6.

Se Romertal og Ijiraq (måne)

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Romertal og Io (måne)

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Romertal og Ion

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Romertal og Janus (måne)

Juliet (måne)

Juliet er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 2.

Se Romertal og Juliet (måne)

Katedralen i Exeter

Vestsiden af katedralen i Exeter. Katedralen i Exeter er en anglikansk katedral i byen Exeter i Devon i det sydvestlige England, og er sæde for biskoppen af Exeter.

Se Romertal og Katedralen i Exeter

Kensington-runestenen

Kensington-runestenen. Kensington-runestenen er en 90 kg tung sten med runeindskrifter, der blev fundet under en trærod på en svenskejet gård i Kensington, Douglas county, Minnesota, i efteråret 1898.

Se Romertal og Kensington-runestenen

Kiviuq (måne)

Kiviuq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 5.

Se Romertal og Kiviuq (måne)

Klaptræ

Et tegnet klaptræ thumb Et klaptræ er et værktøj som benyttes ved filmproduktion til, at markere på hvilket tidspunkt, at billedsporet og lydsporet er synkront.

Se Romertal og Klaptræ

Kore (måne)

Kore er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Romertal og Kore (måne)

L

L L l er det 12.

Se Romertal og L

L (flertydig)

L har flere betydninger.

Se Romertal og L (flertydig)

Larissa (måne)

Larissa er en af planeten Neptuns måner.

Se Romertal og Larissa (måne)

Li

LI, Li eller li kan betyde.

Se Romertal og Li

Lysithea (måne)

Lysithea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 6. juli 1938 fra Mount Wilson-observatoriet af Seth Barnes Nicholson.

Se Romertal og Lysithea (måne)

M

right M, m er det 13.

Se Romertal og M

Maid of the Mist

Maid of the Mist på den canadiske side Våde passagerer ved Hestesko-vandfaldet. The Maid of the Mist er en række både der sejler ved Niagara Falls.

Se Romertal og Maid of the Mist

Mali

Mali, officielt Republikken Mali (fransk: République du Mali) er en indlandsstat i Vestafrika. Mali er det syvendestørste land i Afrika og grænser mod nord til Algeriet, mod øst til Niger, mod syd til Burkina Faso og Elfenbenskysten, mod sydvest til Guinea og mod vest til Senegal og Mauretanien.

Se Romertal og Mali

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Se Romertal og Matematikkens historie

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Romertal og Meteorit

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Romertal og Middelalderen

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Se Romertal og Mimas (måne)

Miranda (måne)

Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.

Se Romertal og Miranda (måne)

MM

mm kan betyde flere ting.

Se Romertal og MM

MMM

MMM kan have flere betydninger, heriblandt.

Se Romertal og MMM

Moctezuma II

Moctezuma II Moctezuma II eller Montezuma II (1466-1520; aztekisk kejser fra omkring 1502 til 1520) var Auitzotls arving og aztekisk regent over byen Tenochtitlan, som forøgede Tenochtitlans magt til total dominans af dens søsterbyer Texcoco og Tlatelolco.

Se Romertal og Moctezuma II

Naiad (måne)

Naiad er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2 – i øvrigt som den sidste måne Voyager 2 observerede.

Se Romertal og Naiad (måne)

Nereid

Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.

Se Romertal og Nereid

Nuværende suveræne monarker

Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, konge af Bhutan siden 2006 Denne liste over nuværende suveræne monarker – altså monarker over suveræne stater - medtager både konstitutionelle og absolutte, regerende monarker.

Se Romertal og Nuværende suveræne monarker

Obelisk (typografi)

En Obelisk (†) (også kendt som et kors eller fra engelsk dagger) er et tegn, der bruges i typografi og nogle andre sammenhænge.

Se Romertal og Obelisk (typografi)

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Se Romertal og Oberon (måne)

Oberst Schwanes Gård

Oberst Schwanes Gård er en fredet bindingsværkbygning, der ligger på hjørnet af Kirkepladsen og Kirkestræde ud til Sankt Peders Kirke i Næstved på Midtsjælland.

Se Romertal og Oberst Schwanes Gård

Ophelia (måne)

Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.

Se Romertal og Ophelia (måne)

Paaliaq (måne)

Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2.

Se Romertal og Paaliaq (måne)

Pallene (måne)

Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).

Se Romertal og Pallene (måne)

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Romertal og Pandora (måne)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Romertal og Periodiske system

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Romertal og Planet

Polydeuces (måne)

Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.

Se Romertal og Polydeuces (måne)

Portia (måne)

Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.

Se Romertal og Portia (måne)

Positionstalsystem

Et positionstalsystem er et talsystem, hvor værdien af et enkelt ciffer afhænger af, hvilken position det har i tallet.

Se Romertal og Positionstalsystem

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Romertal og Prometheus (måne)

Prospero (måne)

Prospero er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af astrofysikeren Matthew J. Holman med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 3.

Se Romertal og Prospero (måne)

Proteus (måne)

Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.

Se Romertal og Proteus (måne)

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Romertal og Proton

Psamathe (måne)

Psamathe er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 29. august 2003 af et hold astronomer under ledelse af David C. Jewitt, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2003 N 1.

Se Romertal og Psamathe (måne)

Puck (måne)

Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.

Se Romertal og Puck (måne)

R

R er den attende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Romertal og R

Ramses 4.

Heqamaatre Ramses IV (også skrevet Ramesses eller Rameses) var den tredje farao i det tyvende dynasti.

Se Romertal og Ramses 4.

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Romertal og Romerriget

Rosalind (måne)

Rosalind er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 4.

Se Romertal og Rosalind (måne)

Septuaginta

Sider i ''Septuaginta''. Fra Codex Vaticanus, 4. århundrede. Indledningen af Aristeasbrevet. Septuaginta, eller Septuaginten, er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og de apokryfe skrifter.

Se Romertal og Septuaginta

Setebos (måne)

Setebos er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af John J. Kavelaars med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 1.

Se Romertal og Setebos (måne)

Skade (måne)

Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.

Se Romertal og Skade (måne)

Skakbrætsten

Skakbræt Skakbrætsten eller skaktavlkvadre med mørke og lyse skaktern forekommer på senromanske og tidlige gotiske stenkirker fra 1200-tallet, hovedsagelig i to områder i Europa: det nordlige Jylland og et ca.

Se Romertal og Skakbrætsten

Skala 2

Skala 2 eller spor 2 er modeltog i størrelsesforholdet 1:22,5.

Se Romertal og Skala 2

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Romertal og Solen

Sommer-OL

Sommer-OL (de olympiske sommerlege) er en international multi-sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde år.

Se Romertal og Sommer-OL

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Se Romertal og Spektralklasse

Spor 1

Spor 1 eller sjældnere skala 1 er modeltog i størrelsesforholdet 1:32 og som standard med sporvidden 45 mm.

Se Romertal og Spor 1

Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens (også kendt som Star Wars Episode VII: The Force Awakens) er en amerikansk science fiction-film fra 2015, der er den syvende spillefilm i Star Wars-sagaen.

Se Romertal og Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Last Jedi

Star Wars: The Last Jedi (også kendt som Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi) er en amerikansk science fiction-film fra 2017, der er skrevet og instrueret af Rian Johnson.

Se Romertal og Star Wars: The Last Jedi

Star Wars: The Rise of Skywalker

Star Wars: The Rise of Skywalker, også kendt som Star Wars: Episode IX – The Rise of Skywalker, er en amerikansk science fiction-film fra 2019, der er instrueret af J.J. Abrams efter manuskript af ham selv og Chris Terrio.

Se Romertal og Star Wars: The Rise of Skywalker

Stephano (måne)

Stephano er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af et hold astronomer under ledelse af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 2.

Se Romertal og Stephano (måne)

Storbranden i London

St. Pauls katedral i flammer. Visscher. Alle engelske børn kender navnet ''Pudding Lane'' (Buddingesmøgen), her set i 2008. ''The Monument'' ved stedet, hvor branden brød ud. Storbranden i London (på engelsk The Great Fire of London) var en omfattende brand, som raserede London fra d.

Se Romertal og Storbranden i London

Supermarine Spitfire: Sene typer med Merlin motor

Spitfire L.F. Mk.IX ''MH434'' tilhørende Duxford's ''Old Flying Machine Company''. Den Britiske Supermarine Spitfire var oppe imod adskillige udfordringer midt i 1942.

Se Romertal og Supermarine Spitfire: Sene typer med Merlin motor

Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor

Spitfire Mk.Vb ''BM597'' tilhørende Duxford's Historic Aircraft Collection bemalet som tilhørende 317 (Polish) "Wileński" Squadron. Den Britiske Supermarine Spitfire var det eneste Allierede jagerfly fra 2. verdenskrig der gjorde fronttjeneste og var i kamp fra starten af konflikten i september 1939, indtil slutningen i august 1945.

Se Romertal og Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor

Supermarine Spitfire: Typer med Griffon motor

Rolls-Royce Griffon motoren var designet som svar på Royal Navys specifikationer for en motor der kunne levere en god ydelse i lav flyvehøjde.

Se Romertal og Supermarine Spitfire: Typer med Griffon motor

Sycorax (måne)

Sycorax er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Philip D. Nicholson, Brett J. Gladman, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Caliban.

Se Romertal og Sycorax (måne)

Tal

Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.

Se Romertal og Tal

Talsystem

Et talsystem eller et talnotationssystem er et system til at repræsentere matematiske tal med.

Se Romertal og Talsystem

Taygete (måne)

Taygete er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 25. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet ledet af Scott S. Sheppard.

Se Romertal og Taygete (måne)

Thalassa (måne)

Thalassa er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 5.

Se Romertal og Thalassa (måne)

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Romertal og Titan (måne)

Titania (måne)

Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Se Romertal og Titania (måne)

Tomme

En tomme er en længdeenhed som fod og alen, der varierer fra land til land, fordi de er gamle mål med det menneskelige legeme som udgangspunkt.

Se Romertal og Tomme

Trillion

En trillion er på dansk tallet for en milliard milliarder, dvs.

Se Romertal og Trillion

Trinculo (måne)

Trinculo er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. august 2001 af Matthew J. Holman, John J. Kavelaars og Dan Milisavljevic, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2001 U 1.

Se Romertal og Trinculo (måne)

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Se Romertal og Triton (måne)

Trym (måne)

Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.

Se Romertal og Trym (måne)

U2 (Berlins undergrundsbane)

U-Bahn-skilt for U2 ved Ernst-Reuter-Platz U2-linjen i Berlins U-Bahn har 29 stationer og er 20,7 km lang.

Se Romertal og U2 (Berlins undergrundsbane)

Umbriel (måne)

Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Se Romertal og Umbriel (måne)

Unære talsystem

Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.

Se Romertal og Unære talsystem

V

V V, v er det 22.

Se Romertal og V

V-tegn

V-tegnet er et håndtegn, hvor pegefinger og langfinger danner et V ved at holdes strakt og spredt, mens de øvrige fingre bøjes ind mod håndfladen.

Se Romertal og V-tegn

X

X, x er det 24.

Se Romertal og X

X (Gnags-album)

X er Gnags' niende studiealbum, udgivet i 1983.

Se Romertal og X (Gnags-album)

XXX

XXX kan have flere betydninger, heriblandt.

Se Romertal og XXX

Z

Bogstavet Z Z, z er det 26.

Se Romertal og Z

0 (tal)

0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.

Se Romertal og 0 (tal)

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Romertal og 1 (tal)

1.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000 (billiard) er.

Se Romertal og 1.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (en kvintillion) er.

Se Romertal og 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

10 (tal)

10 (ti) er.

Se Romertal og 10 (tal)

100 (tal)

100 (hundred(e)) er.

Se Romertal og 100 (tal)

1000 (tal)

1000 (tusind) er.

Se Romertal og 1000 (tal)

117 (tal)

117 (hundredeogsytten) er.

Se Romertal og 117 (tal)

1234

---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1234 (tal).

Se Romertal og 1234

144 (tal)

144 (Ethundredeogfireogfyrre) er.

Se Romertal og 144 (tal)

1459

1459 (MCDLIX) begyndte på en mandag i den Julianske kalender.

Se Romertal og 1459

2 (tal)

2 (to) er.

Se Romertal og 2 (tal)

20 (tal)

20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.

Se Romertal og 20 (tal)

2013

2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.

Se Romertal og 2013

2014

2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.

Se Romertal og 2014

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Romertal og 2015

2016

2016 (MMXVI) er det 504.

Se Romertal og 2016

2017

2017 (MMXVII) begyndte på en søndag.

Se Romertal og 2017

2018

2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.

Se Romertal og 2018

2019

2019 (MMXIX) begyndte på en tirsdag.

Se Romertal og 2019

2020

2020 (MMXX) var det 505.

Se Romertal og 2020

2021

2021 (MMXXI) begyndte på en fredag.

Se Romertal og 2021

2022

2022 (MMXXII) begyndte på en lørdag.

Se Romertal og 2022

2023

2023 (MMXXIII) begyndte på en søndag.

Se Romertal og 2023

2024

2024 (MMXXIV) er det 506.

Se Romertal og 2024

2025

2025 (MMXXV) begynder på en onsdag.

Se Romertal og 2025

2026

2026 (MMXXVI) begynder på en torsdag.

Se Romertal og 2026

2027

2027 (MMXXVII) begynder på en lørdag.

Se Romertal og 2027

2028

2028 (MMXXVIII) er det 507.

Se Romertal og 2028

2029

2029 (MMXXIX) begynder på en mandag.

Se Romertal og 2029

2030

2030 (MMXXX) begynder på en tirsdag.

Se Romertal og 2030

2031

2031 (MMXXXI) begynder på en onsdag.

Se Romertal og 2031

2032

2032 (MMXXXII) er det 508.

Se Romertal og 2032

2033

2033 (MMXXXIII) begynder året på en lørdag.

Se Romertal og 2033

2034

2034 (MMXXXIV) begynder året på en søndag.

Se Romertal og 2034

2035

2035 (MMXXXV) begynder året på en mandag.

Se Romertal og 2035

2036

2036 (MMXXXVI) er det 509.

Se Romertal og 2036

2037

2037 (MMXXXVII) begynder året på en torsdag.

Se Romertal og 2037

2038

2038 (MMXXXVIII) begynder året på en fredag.

Se Romertal og 2038

2039

2039 (MMXXXIX) begynder året på en lørdag.

Se Romertal og 2039

2040

2040 (MMXL) er det 510.

Se Romertal og 2040

2041

2041 (MMXLI) begynder året på en tirsdag.

Se Romertal og 2041

2042

2042 (MMXLII) begynder året på en onsdag.

Se Romertal og 2042

2043

2043 (MMXLIII) begynder året på en torsdag.

Se Romertal og 2043

2044

2044 (MMXLIV) er det 511.

Se Romertal og 2044

2045

2045 (MMXLV) begynder året på en søndag.

Se Romertal og 2045

2046

2046 (MMXLVI) begynder året på en mandag.

Se Romertal og 2046

2047

2047 (MMXLVII) begynder året på en tirsdag.

Se Romertal og 2047

2048

2048 (MMXLVIII) er det 512.

Se Romertal og 2048

2049

2049 (MMXLIX) begynder året på en fredag.

Se Romertal og 2049

2050

2050 (MML) begynder året på en lørdag.

Se Romertal og 2050

2051

2051 (MMLI) begynder året på en søndag.

Se Romertal og 2051

2052

2052 (MMLII) begynder året på en mandag.

Se Romertal og 2052

2053

2053 (MMLIII) begynder året på en onsdag.

Se Romertal og 2053

2055

2055 (MMLV) begynder året på en fredag.

Se Romertal og 2055

2056

2056 (MMLVI) begynder året på en lørdag.

Se Romertal og 2056

2057

2057 (MMLVII) begynder året på en mandag.

Se Romertal og 2057

2058

2058 (MMLVIII) begynder året på en tirsdag.

Se Romertal og 2058

2059

2059 (MMLIX) begynder året på en onsdag.

Se Romertal og 2059

2060

2060 (MMLX) begynder året på en torsdag.

Se Romertal og 2060

2061

2061 (MMLXI) begynder året på en lørdag.

Se Romertal og 2061

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Romertal og 3 (tal)

360 (tal)

360 (Trehundrede tres(indstyve)) er.

Se Romertal og 360 (tal)

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Romertal og 4 (tal)

496 (tal)

496 (fire hundrede og seksoghalvfems) er et fuldkomment tal, også kaldet et perfekt tal.

Se Romertal og 496 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Romertal og 5 (tal)

500-kroneseddel

En 500-kroneseddel er den næststørste pengeseddel i Danmark og var den største indtil 1975.

Se Romertal og 500-kroneseddel

561 (tal)

561 (Femhundredeogenogtres) er.

Se Romertal og 561 (tal)

57007007

57007007 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og syv) er.

Se Romertal og 57007007

57007009

57007009 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og ni) er.

Se Romertal og 57007009

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Romertal og 6 (tal)

60 (tal)

60 (tres, tresindstyve) er et heltal og det naturlige tal, som kommer efter 59 og efterfølges af 61.

Se Romertal og 60 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Romertal og 7 (tal)

70 (tal)

70 (Halvfjerds, Halvfjerdsindtyve) er.

Se Romertal og 70 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Romertal og 8 (tal)

80 (tal)

80 (Firs, Firsindtyve) er.

Se Romertal og 80 (tal)

88 (tal)

88 (otteogfirs) er.

Se Romertal og 88 (tal)

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Romertal og 9 (tal)

90 (tal)

90 (Halvfems, Halvfemsindtyve) er.

Se Romertal og 90 (tal)

96 (tal)

96 (Seksoghalvfems) er.

Se Romertal og 96 (tal)

Også kendt som Romerske tal.

, Janus (måne), Juliet (måne), Katedralen i Exeter, Kensington-runestenen, Kiviuq (måne), Klaptræ, Kore (måne), L, L (flertydig), Larissa (måne), Li, Lysithea (måne), M, Maid of the Mist, Mali, Matematikkens historie, Meteorit, Middelalderen, Mimas (måne), Miranda (måne), MM, MMM, Moctezuma II, Naiad (måne), Nereid, Nuværende suveræne monarker, Obelisk (typografi), Oberon (måne), Oberst Schwanes Gård, Ophelia (måne), Paaliaq (måne), Pallene (måne), Pandora (måne), Periodiske system, Planet, Polydeuces (måne), Portia (måne), Positionstalsystem, Prometheus (måne), Prospero (måne), Proteus (måne), Proton, Psamathe (måne), Puck (måne), R, Ramses 4., Romerriget, Rosalind (måne), Septuaginta, Setebos (måne), Skade (måne), Skakbrætsten, Skala 2, Solen, Sommer-OL, Spektralklasse, Spor 1, Star Wars: The Force Awakens, Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: The Rise of Skywalker, Stephano (måne), Storbranden i London, Supermarine Spitfire: Sene typer med Merlin motor, Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor, Supermarine Spitfire: Typer med Griffon motor, Sycorax (måne), Tal, Talsystem, Taygete (måne), Thalassa (måne), Titan (måne), Titania (måne), Tomme, Trillion, Trinculo (måne), Triton (måne), Trym (måne), U2 (Berlins undergrundsbane), Umbriel (måne), Unære talsystem, V, V-tegn, X, X (Gnags-album), XXX, Z, 0 (tal), 1 (tal), 1.000.000.000.000.000, 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000, 10 (tal), 100 (tal), 1000 (tal), 117 (tal), 1234, 144 (tal), 1459, 2 (tal), 20 (tal), 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, 2026, 2027, 2028, 2029, 2030, 2031, 2032, 2033, 2034, 2035, 2036, 2037, 2038, 2039, 2040, 2041, 2042, 2043, 2044, 2045, 2046, 2047, 2048, 2049, 2050, 2051, 2052, 2053, 2055, 2056, 2057, 2058, 2059, 2060, 2061, 3 (tal), 360 (tal), 4 (tal), 496 (tal), 5 (tal), 500-kroneseddel, 561 (tal), 57007007, 57007009, 6 (tal), 60 (tal), 7 (tal), 70 (tal), 8 (tal), 80 (tal), 88 (tal), 9 (tal), 90 (tal), 96 (tal).