Indholdsfortegnelse
148 relationer: Adrastea (måne), Aerologi, Amalthea (måne), Ariel (måne), Atlas (måne), Belinda (måne), Bianca (måne), Calypso (måne), Canopus, Cassini-Huygens, Christiaan Huygens, Clyde Tombaugh, Cordelia (måne), Cressida (måne), Dafnis (måne), Delambre (månekrater), Desdemona (måne), Despina (måne), Dione (måne), Dorsum, Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Faustini (månekrater), Furnerius (månekrater), Galatea (måne), Galileo (rumsonde), Ganymedes (måne), Giovanni Cassini, Gravitation, Gravitationel slynge, Heliosfære, Himalia (måne), Horizon, Hyperion (måne), Iapetus (måne), Intergalaktisk rejse, Interplanetarisk rejse, Interstellar rejse, Io (måne), ISAS, Janus (måne), JAXA, Jordens historie, Juliet (måne), Juno, Juno (flertydig), Juno (rumsonde), Jupiters måner, Kentaur-asteroider, Konspirationsteorier om månelandingen, ... Expand indeks (98 mere) »
Adrastea (måne)
Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV.
Se Rumsonde og Adrastea (måne)
Aerologi
Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Rumsonde og Amalthea (måne)
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Atlas (måne)
Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.
Belinda (måne)
Belinda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 5.
Bianca (måne)
Bianca er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 23. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 9.
Calypso (måne)
Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.
Canopus
Canopus, eller Alfa Carinae, er en stjerne på himlens sydlige halvkugle, beliggende i stjernebilledet Kølen.
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Rumsonde og Cassini-Huygens
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Se Rumsonde og Christiaan Huygens
Clyde Tombaugh
Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.
Cordelia (måne)
Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.
Se Rumsonde og Cordelia (måne)
Cressida (måne)
Cressida er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 9. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 3.
Se Rumsonde og Cressida (måne)
Dafnis (måne)
Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.
Delambre (månekrater)
Delambre er et nedslagskrater på Månen.
Se Rumsonde og Delambre (månekrater)
Desdemona (måne)
Desdemona er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 6.
Se Rumsonde og Desdemona (måne)
Despina (måne)
Despina er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 3.
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Dorsum
riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Rumsonde og Enceladus (måne)
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Rumsonde og Epimetheus (måne)
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Se Rumsonde og Faustini (månekrater)
Furnerius (månekrater)
Furnerius er et nedslagskrater på Månen.
Se Rumsonde og Furnerius (månekrater)
Galatea (måne)
Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4.
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Rumsonde og Galileo (rumsonde)
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Rumsonde og Ganymedes (måne)
Giovanni Cassini
Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.
Se Rumsonde og Giovanni Cassini
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Rumsonde og Gravitationel slynge
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Himalia (måne)
Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.
Horizon
* New Horizons – en amerikansk plutosonde.
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Se Rumsonde og Hyperion (måne)
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Intergalaktisk rejse
En intergalaktisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Se Rumsonde og Intergalaktisk rejse
Interplanetarisk rejse
En interplanetarisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Se Rumsonde og Interplanetarisk rejse
Interstellar rejse
En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.
Se Rumsonde og Interstellar rejse
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
ISAS
ISAS (Institute of Space and Aeronautical Science) (宇宙科学研究所) var Tokyos Universitets rumfartsafdeling indtil ISAS kom under Japans undervisningsministerium i 1981.
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
JAXA
Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Rumsonde og Jordens historie
Juliet (måne)
Juliet er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 2.
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Juno (flertydig)
Juno kan have flere betydninger.
Se Rumsonde og Juno (flertydig)
Juno (rumsonde)
Juno er en rumsonde fra NASA, navngivet efter den romerske gudinde Juno.
Se Rumsonde og Juno (rumsonde)
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Rumsonde og Kentaur-asteroider
Konspirationsteorier om månelandingen
På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.
Se Rumsonde og Konspirationsteorier om månelandingen
Larissa (måne)
Larissa er en af planeten Neptuns måner.
Ludwig van Beethoven
Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.
Se Rumsonde og Ludwig van Beethoven
Luna 1
Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Lunar Orbiter 1
Lunar Orbiter 1 var en del af Lunar Orbiter-programmet og skulle tage billeder af Månens overflade, der skulle bruges til at finde sikre landingssteder for Apollo- og Surveyor-programmet.
Se Rumsonde og Lunar Orbiter 1
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Se Rumsonde og Lunar Reconnaissance Orbiter
Mariner 9
Mariner 9 Mariner 9 (1971-051A) var en ubemandet sonde, som tog til Mars og gav Valles Marineris dets navn.
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Se Rumsonde og Mariner-programmet
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Methone (måne)
Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Naiad (måne)
Naiad er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2 – i øvrigt som den sidste måne Voyager 2 observerede.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Rumsonde og Neptun (planet)
Neptuns måner
Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.
Nereid
Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.
Oberon (måne)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Rumsonde og Oceanus Procellarum
Olympus Mons
Olympus Mons Olympus Mons (latin for Olympus Bjerg) på Mars er den højeste kendte vulkan i solsystemet.
Ophelia (måne)
Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.
Pallene (måne)
Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).
Pan (måne)
Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.
Pandora (måne)
Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.
Perdita (måne)
Perdita er en af planeten Uranus' måner.
Phoebe (måne)
Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Rumsonde og Pioneer-anomalien
Pioneerplade
Pioneerpladen og dens illustrationer Pionerpladen monteret på ''Pioneer 10'' En pioneerplade er en guld-anodiseret aluminium-plade med symboliserede objekter, hvoraf to blev anbragt ombord på Pioneer 10- og Pioneer 11-rumfartøjerne fra hhv.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Rumsonde og Pluto (dværgplanet)
Portia (måne)
Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.
Prometheus (måne)
Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.
Se Rumsonde og Prometheus (måne)
Proteus (måne)
Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.
Puck (måne)
Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.
Radioantenne
Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.
Radiofjernstyring
Et eksempel på et radiofjernstyringssystems fjernstyringssender. Radioantennen kan ikke ses men er i skruet ned i plaststubben foroven. De 2 "joysticks" kan styre op til 4 separate servomekanismer proportionalt. akkumulator). Et stykke af den sorte radioantenne kan ses nederst til venstre.
Se Rumsonde og Radiofjernstyring
Reguleringssystem
Det simpleste blokdiagram af et reguleringskredsløb med tilbagekobling. Et hydroelektrisk kraftværk i Amerongen, Holland. Et reguleringssystem, reguleringskredsløb, reguleringskreds, styrekredsløb er indenfor ingeniørvidenskab en enhed, eller en gruppe af enheder, der håndterer, kommanderer, instruerer eller regulerer andre enheder eller systemers opførsel.
Se Rumsonde og Reguleringssystem
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Rosalind (måne)
Rosalind er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 4.
Se Rumsonde og Rosalind (måne)
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Rumsonde og Rosetta (rumsonde)
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Rumforskning
Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
S/2004 S 3
S/2004 S 3 er den midlertidige betegnelse for en endnu ikke endeligt bekræftet måne i kredsløb om planeten Saturn: Den blev opdaget ved hjælp af billeder som rumsonden Cassini tog den 21. juni 2004, og opdagelsen blev meddelt den 9. september samme år.
S/2004 S 4
S/2004 S 4 er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. september 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini.
S/2004 S 6
S/2004 S 6 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 28. oktober 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini, lige i nærheden af F-ringen i Saturns omfattende system af planetringe.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Shackleton (månekrater)
Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994.
Se Rumsonde og Shackleton (månekrater)
Solcellepanel
Solpanelsinstallation i Mongoliet. Et solcellepanel består af individuelle solceller. Disse krystallinske-silicium paneler har en aluminiumramme og glas på forsiden. ISS-rumstationen. Solcellepanel på bindingsværkshus Et fotovoltaisk-panel, solcellepanel eller en fotoelektrisk-solfanger er en indpakket og elektrisk forbundet samling af solceller.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Sonde
Sonde har flere betydninger.
Supervulkan
VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.
Termoelektrisk radioisotopgenerator
Cassini. En termoelektrisk radioisotopgenerator (forkortes RTG efter engelsk: Radioisotope Thermoelectric Generator) er et eksempel på et atombatteri og en elektrisk energikilde som omdanner den varme der frigives ved radioaktive henfald til elektrisk energi.
Se Rumsonde og Termoelektrisk radioisotopgenerator
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Thalassa (måne)
Thalassa er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 5.
Se Rumsonde og Thalassa (måne)
Thebe (måne)
Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV.
Themisto (måne)
Themisto er en måne der kredser om planeten Jupiter: Den har navn efter Themisto, en af Zeus' elskerinder i den græske mytologi.
Se Rumsonde og Themisto (måne)
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Rumsonde og Tidslinje for tekniske opfindelser
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
TMK (USSR)
TMK-MAVR TMK eller TMK-1 ('Тяжелый Межпланетный Корабль': tungt interplanetarisk skib) var benævnelsen for et meget ambitiøst sovjetisk rumprojekt hvis formål var at sende et bemandet rumfartøj til området ved planeten Mars for nærmere undersøgelser.
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
UAV
En drone Her ses kaptajn ''Richard Koll'' til venstre og ''Airman'' af 1. grad ''Mike Eulo'' i udførelsen af funktionscheck efter at de har sendt en UAV i luften. En UAV (eng. unmanned aerial vehicle) også kaldet en drone er oprindeligt en USAF-militærterm som beskriver den seneste generation af pilotløse luftfartøjer, som kan genbruges flere gange.
Ubemandet rummission
Robotter er passagererne på de ubemandede rummissioner. Aben '''Sam''' var tester i Mercury-programmet. En ubemandet rummission er en mission i rummet, hvor der ingen mennesker er om bord.
Se Rumsonde og Ubemandet rummission
Udforskning af Månen
Den fysiske udforskning af Månen begyndte, da Luna 2, en rumsonde iværksat af Sovjetunionen, rammer Månens overflade den 14.
Se Rumsonde og Udforskning af Månen
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Rumsonde og Ulysses (rumsonde)
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Rumsonde og Uranus (planet)
Uranus' måner
Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.
V2-raket
right V2 (Vergeltungswaffe 2, «Gengældelsesvåben 2»), egentlig A4 (Aggregat 4), var et tidligt ballistisk missil udviklet af den tyske hær i løbet af 2. verdenskrig, og brugt mod mål i det sydøstlige England og senere Belgien.
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
Se Rumsonde og Venera-programmet
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Voyager (flertydig)
Voyager henviser til forskellige artikler.
Se Rumsonde og Voyager (flertydig)
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
WALL-E
WALL-E, markedsført med en prik som WALL•E, er en computeranimeret science fiction-film fra 2008, produceret af Pixar Animation Studios og instrueret af Andrew Stanton.
(16) Psyche
16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
(25143) Itokawa
(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.
Se Rumsonde og (25143) Itokawa
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
1966
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.