Indholdsfortegnelse
24 relationer: Følfod (plante), Fluvisol, Gul anemone, Hedelyng, Humus, Hvid morbær, Hvidgran, Jord, Jordbundslære, Jordtype, Kamtjatkabirk, Klippeædelgran, Krummestruktur, Morr, Muld, Overjord, Planteøkologi, Råjordsplanum, Rød løn, Regnbuelupin, Skovfyr, Skovmærke, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, Vintereg.
Følfod (plante)
Følfod (Tussilago farfara), også kaldet almindelig følfod, er en 10-15 cm høj urt, der især vokser på skrænter og i vejkanter.
Fluvisol
Fluvisol udbredelse i verden. Fluvisol er en lagdelt jordbund, som især findes i marskområder, strandenge og ådale, hvor tidevand og oversvømmelser jævnligt aflejrer nyt materiale, – eller hvor det er sket indtil for nylig.
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvid morbær
Hvid Morbær (Morus alba) er et løvfældende træ med en høj og smal krone.
Hvidgran
Hvidgran (Picea glauca), også skrevet Hvid-Gran, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet i f.eks.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Kamtjatkabirk
Kamtjatkabirk (Betula ermanii), også skrevet Kamtjatka-Birk, er et lille, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækst.
Klippeædelgran
Klippe-Ædelgran (Abies lasiocarpa) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, kegleformet krone.
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Råjordsplanum
Råjordsplanum er råjordens (i reglen skjulte) overflade, som befinder sig lige under den nederste del af overjorden.
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Regnbuelupin
Regnbuelupin (Lupinus x regalis) er en kraftigt voksende staude med tueformet løv og oprette blomsterstængler.
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Denne skovtype, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, findes på den nordlige halvkugle på områder, hvor underlaget er fugtig podsol, dvs.
Se Råjord og Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.