Indholdsfortegnelse
8 relationer: Chandra X-ray Observatory, Event Horizon Telescope, Galaktiske koordinatsystem, Koordinatsystem for himmelrummet, Orion-armen, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Sort hul, 2022.
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Sagittarius A* og Chandra X-ray Observatory
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Se Sagittarius A* og Event Horizon Telescope
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Se Sagittarius A* og Galaktiske koordinatsystem
Koordinatsystem for himmelrummet
I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen.
Se Sagittarius A* og Koordinatsystem for himmelrummet
Orion-armen
Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.
Se Sagittarius A* og Orion-armen
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Sagittarius A* og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
2022
2022 (MMXXII) begyndte på en lørdag.
Også kendt som Mælkevejens centrum, Sgr A*.