Indholdsfortegnelse
51 relationer: Adel, Adolf 1. af Luxembourg, Agnatisk arvefølge, Agnatisk-kognatisk primogenitur, Anne af Bretagne, Arvefølge, Arveligt monarki, Britiske dronninger og prinsgemaler, C.A. Bluhme, Carlistkrigene, Charlotte af Luxembourg, Claude af Frankrig, Danmarks historie (1848-1901), Den Katolske Liga (Frankrig), Det åbne brev (1846), Eleonora af Bretagne, Elisabeth af Hessen-Kassel (1861-1955), Englands historie, Ernst August 1. af Hannover, Ernst August af Hannover (1845-1923), Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Frankere, Frans 3. af Bretagne, Georg 1. af Storbritannien, Georg 5. af Hannover, Godfred af Bouillon, Henrik, greve af Chambord, Hundredårskrigen, Huset Bonaparte, Isabella 2. af Spanien, Isabella af Bayern, Johanne 2. af Navarra, Karl August af Sachsen-Weimar-Eisenach (1912-1988), Konge af Jerusalem, Kongeriget Frankrig, Lex Frisionum, Marie-Adélaïde af Luxembourg, Merovinger, Michael-Benedikt af Sachsen-Weimar-Eisenach, Navarras monarker, Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, Prinsesse Ragnhild, fru Lorentzen, Ribebrevet, Salierne, Spaniens historie, Storhertugdømme, Tour de Nesle Affæren, Toxandrien, Victoria af Storbritannien, Vilhelm 4. af Luxembourg, ... Expand indeks (1 mere) »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adolf 1. af Luxembourg
Adolf 1. (Adolph; Adolphe; Adolphe) (24. juli 1817 – 17. november 1905) var den sidste hertug af Nassau fra 1839 til 1866 og den fjerde storhertug af Luxembourg fra 1890 til sin død i 1905.
Se Saliske lov og Adolf 1. af Luxembourg
Agnatisk arvefølge
Agnatisk arvefølge indebærer, at det kun er mandlige efterkommere, det vil sige prinser, der kan arve en kongetrone.
Se Saliske lov og Agnatisk arvefølge
Agnatisk-kognatisk primogenitur
Agnatisk-kognatisk primogenitur er en form for førstefødselsret med præference for sønner.
Se Saliske lov og Agnatisk-kognatisk primogenitur
Anne af Bretagne
Anne af Bretagne (25/26 januar 1477 – 9. januar 1514) var regerende hertuginde af Bretagne fra 1488 indtil sin død, og dronning af Frankrig fra 1491 til 1498 som hustru til Karl 8. og fra 1499 til sin død som hustru til Ludvig 12.
Se Saliske lov og Anne af Bretagne
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Arveligt monarki
Et arveligt monarki er den mest udbredte form for monarki og er grundlaget for næsten alle verdens monarkier.
Se Saliske lov og Arveligt monarki
Britiske dronninger og prinsgemaler
Prins Albert var den eneste prinsgemal, der officielt blev tildelt titlen prinsgemal, til forskel fra den sædvanlige skik med at udnævne mandlige ægtefæller til hertuger. De britiske dronninger og prinsgemaler dækker ægtefæller til de regerende konger eller dronninger af Det Forenede Kongerige af Storbritannien.
Se Saliske lov og Britiske dronninger og prinsgemaler
C.A. Bluhme
Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident).
Carlistkrigene
Don Carlos' oprør i Navarra i 1833.Carlistkrigene var flere borgerkrige i Spanien i 19.
Se Saliske lov og Carlistkrigene
Charlotte af Luxembourg
Charlotte (23. januar 1896 – 9. juli 1985) var storhertuginde af Luxembourg fra 1919 til 1964.
Se Saliske lov og Charlotte af Luxembourg
Claude af Frankrig
Claude af Frankrig (13. oktober 1499 - 20. juli 1524) var en dronning af Frankrig gennem sit ægteskab med kong Frans 1. Hun var også regerende hertuginde af Bretagne fra 1514.
Se Saliske lov og Claude af Frankrig
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Saliske lov og Danmarks historie (1848-1901)
Den Katolske Liga (Frankrig)
Den Katolske Liga – (fr.: La Ligue Catholique, La sainte Ligue, Sainte Union) – blev dannet i 1576 af Henrik af Guise under den franske religionskrig (1562-1598).
Se Saliske lov og Den Katolske Liga (Frankrig)
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Saliske lov og Det åbne brev (1846)
Eleonora af Bretagne
Eleonora af Bretagne, den smukke jomfru (ca. 1184 – 10. august 1241), også kendt som Ungmøen fra Bretagne, Perlen fra Bretagne, eller Skønheden fra Bretagne, var den ældste datter af Godfred 2., hertug af Bretagne, den fjerde søn af kong Henrik 2. af England, og Konstance, hertuginde af Bretagne.
Se Saliske lov og Eleonora af Bretagne
Elisabeth af Hessen-Kassel (1861-1955)
Prinsesse Elisabeth Alexandra Maria Charlotte Louise af Hessen-Kassel (født 13. juni 1861, død 7. juni 1955) var ved fødslen en prinsesse af Hessen-Kassel og ved hendes ægteskab med Leopold, arveprins af Anhalt, arveprinsesse af Anhalt.
Se Saliske lov og Elisabeth af Hessen-Kassel (1861-1955)
Englands historie
Stonehenge der blev rejst i flere etaper fra 2500-2000 f.Kr. England var beboet for mere end 800.000 år siden, som fund af flintredskaber og fodaftryk ved Happisburgh i Norfolk viser.
Se Saliske lov og Englands historie
Ernst August 1. af Hannover
Ernst August 1. (5. juni 1771 – 18. november 1851) var konge af Hannover fra 1837 til 1851.
Se Saliske lov og Ernst August 1. af Hannover
Ernst August af Hannover (1845-1923)
Ernst August, kronprins af Hannover, 3.
Se Saliske lov og Ernst August af Hannover (1845-1923)
Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.
Se Saliske lov og Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frans 3. af Bretagne
Frans 3.
Se Saliske lov og Frans 3. af Bretagne
Georg 1. af Storbritannien
Georg 1. (Georg Ludvig; George Louis; Georg Ludwig) (28. maj 1660 – 11. juni 1727) var kurfyrste af Hannover fra 1698 til 1727 og konge af Storbritannien og Irland fra 1714 til 1727.
Se Saliske lov og Georg 1. af Storbritannien
Georg 5. af Hannover
Georg 5. (født den 27. maj 1819 i Berlin – død den 12. juni 1878 i Paris) var konge af Hannover fra 1851 til 1866, da Kongeriget Hannover blev indlemmet i Preussen.
Se Saliske lov og Georg 5. af Hannover
Godfred af Bouillon
Godfred af Bouillon (født ca. 1060, Baisy-Thy ved Bruxelles i det nuværende Belgien – død 18. juli 1100, i Jerusalem i det nuværende Israel), (hollandsk: Godfried van Bouillon, fransk: Godefroy (el. Godefroid) de Bouillon), Eustace II, greve af Boulogne og Ida, datter af Godfred III, hertug af Nedre Lothringen.
Se Saliske lov og Godfred af Bouillon
Henrik, greve af Chambord
Prins Henrik, greve af Chambord (29. september 1820 - 24. august 1883) var omstridt konge af Frankrig fra 2.
Se Saliske lov og Henrik, greve af Chambord
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
Se Saliske lov og Hundredårskrigen
Huset Bonaparte
Napoleon 1. af Frankrigs våben. Huset Bonaparte er fransk fyrstelægt (kejserslægt) af italiensk–korsikansk oprindelse.
Se Saliske lov og Huset Bonaparte
Isabella 2. af Spanien
Isabella 2. Isabella 2. (født 10. oktober 1830, død 10. april 1904) var regerende dronning af Spanien i 1833-68.
Se Saliske lov og Isabella 2. af Spanien
Isabella af Bayern
Isabella af Bayern (fransk Isabeau; også Elisabeth af Bayern-Ingolstadt; ca. 1370 – 24. september 1435) var dronning af Frankrig mellem 1385 og 1422.
Se Saliske lov og Isabella af Bayern
Johanne 2. af Navarra
Johanne 2. (28. januar 1312 - 6. oktober 1349) var Dronning af Navarra fra 1328 indtil sin død.
Se Saliske lov og Johanne 2. af Navarra
Karl August af Sachsen-Weimar-Eisenach (1912-1988)
Karl August af Sachsen-Weimar-Eisenach (tysk: Karl-August Wilhelm Ernst Friedrich Georg Johann Albrecht von Sachsen-Weimar-Eisenach) (født 28. juli 1912 på Slottet Wilhelmsthal i den nuværende Wartburgkreis, død 14. oktober 1988 i Schienen ved Bodensøen) var den sidste tronfølger (arvestorhertug) af Storhertugdømmet Sachsen (Sachsen-Weimar-Eisenach) i 1912–1918.
Se Saliske lov og Karl August af Sachsen-Weimar-Eisenach (1912-1988)
Konge af Jerusalem
Kongen af Jerusalem var den øverste hersker over Kongeriget Jerusalem, korsfarerstaten, der blev grundlagt af kristne fyrster i 1099, efter at Jerusalem var blevet indtaget under Det 1. korstog.
Se Saliske lov og Konge af Jerusalem
Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne Franske Republik.
Se Saliske lov og Kongeriget Frankrig
Lex Frisionum
Lex Frisionum (på dansk Frisisk Lov) er en samling af frisiske retsforskrifter fra begyndelsen af 800-tallet, som Karl den Store gav friserne, efter at kystområdet mellem Rheinen og Weseren kom under frankisk styre i slutningen af 700-tallet.
Se Saliske lov og Lex Frisionum
Marie-Adélaïde af Luxembourg
Storhertuginde Marie-Adélaïde af Luxembourg (14. juni 1894 – 24. januar 1924) var storhertuginde af Luxembourg fra 1912 til 1919.
Se Saliske lov og Marie-Adélaïde af Luxembourg
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Michael-Benedikt af Sachsen-Weimar-Eisenach
Michael-Benedikt, prins af Saxe-Weimar-Eisenach (tysk Michael-Benedikt Prinz von Sachsen-Weimar-Eisenach und Graf von Wettin) (født 15. november 1946 i Bamberg i Franken i Bayern) er en tysk prins og det nuværende overhoved for det storhertuglige hus Sachsen-Weimar-Eisenach.
Se Saliske lov og Michael-Benedikt af Sachsen-Weimar-Eisenach
Navarras monarker
Dette er en oversigt over kongerne og dronningerne af Pamplona, senere Navarra.
Se Saliske lov og Navarras monarker
Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prins Gustav til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Gustav Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født 12. januar 1969) er en tysk-dansk prins, der er ældste barn af Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark, og som er fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburgs familieoverhoved.
Se Saliske lov og Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prinsesse Ragnhild, fru Lorentzen
Ragnhild Alexandra Lorentzen (Ragnhild Alexandra; indtil sit ægteskab kendt som Prinsesse Ragnhild af Norge) (9. juni 1930 – 16. september 2012) var en norsk prinsesse, der var den ældste datter af Kong Olav 5. og Kronprinsesse Märtha af Norge og ældste søster til kong Harald 5.
Se Saliske lov og Prinsesse Ragnhild, fru Lorentzen
Ribebrevet
Ribebrevet (Ribe-privilegiet eller Ribeoverenkomsten) er en håndfæstning mellem den holstenske adel og den danske konge Christian 1..
Salierne
Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Se Saliske lov og Spaniens historie
Storhertugdømme
Cosimo I, den første fyrste med titlen storhertug Storhertug Henri af Luxembourg, den eneste nuværende storhertug Et storhertugdømme er et land, hvor monarken har titel af storhertug eller storhertuginde.
Se Saliske lov og Storhertugdømme
Tour de Nesle Affæren
Ludvig, og hans bror, Karl af Valois Tour de Nesle Affæren var en skandale i den franske kongefamilie i 1314, hvor Margrete, Blanka og Johannne, svigerdøtre til Kong Filip 4, blev anklaget for utroskab.
Se Saliske lov og Tour de Nesle Affæren
Toxandrien
Toxandrien (919-1125). Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant.
Victoria af Storbritannien
Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20.
Se Saliske lov og Victoria af Storbritannien
Vilhelm 4. af Luxembourg
Vilhelm 4. (letzeburgsk: Wëllem IV.; Guillaume IV; Wilhelm IV.) (22. april 1852 – 25. februar 1912) var storhertug af Luxembourg fra 1905 til 1912.
Se Saliske lov og Vilhelm 4. af Luxembourg
2. Slesvigske Krig
2.
Se Saliske lov og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Salisk lov, Salisk ret.