Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Saturn

Indeks Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Indholdsfortegnelse

  1. 183 relationer: Adobe Illustrator, Aegir (måne), Albiorix (måne), Analemma, Ananke (måne), Argon, Asaph Hall, Atlas (måne), Atmosfære (himmellegeme), Barycentrum, Bebhionn, Bellatrix, Bergelmir, Bestla (måne), Bly, Callisto, Calypso (måne), Carme (måne), Cassini-Huygens, Christiaan Huygens, Dafnis (måne), Den Europæiske Rumorganisation, Det Store Bombardement, Differentiel rotation, Dione, Dione (måne), Dorsum, Dyrekreds, Efemeride, Enceladus (måne), Enkelados, Epimetheus (måne), Erriapo (måne), Europa (måne), Exoplanet, Faldskærm, Farbauti, Fenrir, Fermis paradoks, Fornjot, Frederik Kaiser, Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Giovanni Battista Riccioli, Giovanni Cassini, Græske guder, Greip, Halleys komet, Hati, Helene (måne), ... Expand indeks (133 mere) »

Adobe Illustrator

Adobe Illustrator er et vektorbaseret tegneprogram, udviklet af Adobe Systems.

Se Saturn og Adobe Illustrator

Aegir (måne)

Aegir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 10.

Se Saturn og Aegir (måne)

Albiorix (måne)

Albiorix er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. november 2000 af Matthew J. Holman og Timothy B. Spahr, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 11.

Se Saturn og Albiorix (måne)

Analemma

Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.

Se Saturn og Analemma

Ananke (måne)

Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet.

Se Saturn og Ananke (måne)

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Saturn og Argon

Asaph Hall

Asaph Hall (15. oktober 1829 i Goshen, Connecticut – 22. november 1907) var en amerikansk astronom, som er mest kendt for at have fundet Mars' måner Phobos og Deimos i 1877). Han beregnede banerne for andre planeters måner og dobbeltstjerner, massen af Mars samt målte Saturns rotation.

Se Saturn og Asaph Hall

Atlas (måne)

Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.

Se Saturn og Atlas (måne)

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Saturn og Atmosfære (himmellegeme)

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Saturn og Barycentrum

Bebhionn

Behbionn, også kaldet Saturn XXXVII, og tidligere S/2004 S 11, er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005.

Se Saturn og Bebhionn

Bellatrix

Bellatrix (Bayer: Gamma Orionis, gam ori, γ Orionis; Flamsteed: 24 Orionis) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Orion og den 27.

Se Saturn og Bellatrix

Bergelmir

Bergelmir er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 15.

Se Saturn og Bergelmir

Bestla (måne)

Bestla er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 18.

Se Saturn og Bestla (måne)

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Saturn og Bly

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Saturn og Callisto

Calypso (måne)

Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.

Se Saturn og Calypso (måne)

Carme (måne)

Carme er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 30. juli 1938 af Seth Barnes Nicholson, og kendes også under betegnelsen Jupiter XI.

Se Saturn og Carme (måne)

Cassini-Huygens

Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.

Se Saturn og Cassini-Huygens

Christiaan Huygens

Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.

Se Saturn og Christiaan Huygens

Dafnis (måne)

Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.

Se Saturn og Dafnis (måne)

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Saturn og Den Europæiske Rumorganisation

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Saturn og Det Store Bombardement

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Se Saturn og Differentiel rotation

Dione

Dione har flere betydninger.

Se Saturn og Dione

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Saturn og Dione (måne)

Dorsum

riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.

Se Saturn og Dorsum

Dyrekreds

Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.

Se Saturn og Dyrekreds

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Saturn og Efemeride

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Saturn og Enceladus (måne)

Enkelados

Enkelados i reduceret størrelse i Versailles' parkanlæg Enkelados (Ἐγκέλαδος) var en gigant i den græske mytologi.

Se Saturn og Enkelados

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Saturn og Epimetheus (måne)

Erriapo (måne)

Erriapo er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 10.

Se Saturn og Erriapo (måne)

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Saturn og Europa (måne)

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Saturn og Exoplanet

Faldskærm

En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.

Se Saturn og Faldskærm

Farbauti

Farbauti er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 9. marts året efter.

Se Saturn og Farbauti

Fenrir

Fenrir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004, og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 16.

Se Saturn og Fenrir

Fermis paradoks

En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.

Se Saturn og Fermis paradoks

Fornjot

Fornjot er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 11. marts året efter, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 8.

Se Saturn og Fornjot

Frederik Kaiser

Frederik Kaiser (født 10. juni 1808 i Amsterdam, død 28. juli 1872 i Leyden) var en hollandsk astronom.

Se Saturn og Frederik Kaiser

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Saturn og Ganymedes (måne)

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Se Saturn og Gaskæmpe

Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).

Se Saturn og Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Cassini

Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.

Se Saturn og Giovanni Cassini

Græske guder

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.

Se Saturn og Græske guder

Greip

Greip er et navn i nordisk mytologi - der er flere skabninger med dette navn.

Se Saturn og Greip

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Se Saturn og Halleys komet

Hati

Hati er betegnelsen for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 14.

Se Saturn og Hati

Helene (måne)

Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.

Se Saturn og Helene (måne)

Heliocentrisme

Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.

Se Saturn og Heliocentrisme

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Saturn og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Himalia (måne)

Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.

Se Saturn og Himalia (måne)

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Se Saturn og Hugo Gyldén

Huygens (rumsonde)

Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.

Se Saturn og Huygens (rumsonde)

Hyperion

Hyperion har flere betydninger.

Se Saturn og Hyperion

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Se Saturn og Hyperion (måne)

Hyrdemåne

Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.

Se Saturn og Hyrdemåne

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Saturn og Iapetus (måne)

Ijiraq (måne)

Ijiraq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000, af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 6.

Se Saturn og Ijiraq (måne)

Jan Kleyna

Jan Kleyna (født den 14. maj 1970) er en britisk astronom som arbejder på University of Hawaii Institut for astronomi.

Se Saturn og Jan Kleyna

Janus

Janus kan hentyde til flere artikler.

Se Saturn og Janus

Janus (drengenavn)

Janus er et drengenavn, som er afledt latinsk og Janus er navnet på en romersk gud afbildet med to ansigter.

Se Saturn og Janus (drengenavn)

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Saturn og Janus (måne)

Johann Hieronymus Schröter

Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.

Se Saturn og Johann Hieronymus Schröter

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Saturn og Johannes Kepler

John Herschel

John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.

Se Saturn og John Herschel

John J. Kavelaars

JJ Kavelaars er en canadisk astronom, som var en del af det team der opdagede flere måner omkring Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Se Saturn og John J. Kavelaars

Julestjernen (betlehemsstjernen)

Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.

Se Saturn og Julestjernen (betlehemsstjernen)

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Saturn og Keplers love

Kiviuq (måne)

Kiviuq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 5.

Se Saturn og Kiviuq (måne)

Konjunktion (astronomi)

"Superior-conjunction".

Se Saturn og Konjunktion (astronomi)

Kopernikanske system

Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.

Se Saturn og Kopernikanske system

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se Saturn og Kosmisk støv

Kryovulkan

Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.

Se Saturn og Kryovulkan

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Saturn og Kvælstof

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Saturn og Lagrange-punkt

Loge (måne)

Loge er en af planeten Saturn' måner: Den blev opdaget den 26. juni 2006 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Jan Kleyna og Brian G. Marsden, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2006 S 5.

Se Saturn og Loge (måne)

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Saturn og Magnetosfære

Matthew J. Holman

Matthew J. Holman (født 1967) er en amerikansk astrofysiker, der forelæser ved Harvard Universitet.

Se Saturn og Matthew J. Holman

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Saturn og Måne

Månedsbilleder

hertugen af Berry.Efterårets druehøst ved foden af slottet Saumur. Øverst ses en astrologisk kalender med dyrekredstegn (stjernetegn) (jomfru, vægt) og solvogn. Månedsbilleder er visuelle repræsentationer af månederne i den vestlige kalender, præsenteret i en lukket cyklus.

Se Saturn og Månedsbilleder

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Saturn og Månens geologi

Metallisk hydrogen

De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.

Se Saturn og Metallisk hydrogen

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Saturn og Meteoritnedslag

Methone (måne)

Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.

Se Saturn og Methone (måne)

Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Se Saturn og Miller-Urey-eksperimentet

Mimas

Mimas har flere betydninger.

Se Saturn og Mimas

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Se Saturn og Mimas (måne)

Mundilfare

Mundilfare er i nordisk mytologi far til de to underskønne guder Måne og Sol.

Se Saturn og Mundilfare

Mundilfare (måne)

Mundilfare er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 9.

Se Saturn og Mundilfare (måne)

Narvi (måne)

Narvi er en af planeten Saturns måner.

Se Saturn og Narvi (måne)

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Saturn og NASA

Nærum Gymnasium

Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.

Se Saturn og Nærum Gymnasium

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Saturn og Neptun (planet)

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Se Saturn og New Horizons

Paaliaq (måne)

Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2.

Se Saturn og Paaliaq (måne)

Pallene (måne)

Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).

Se Saturn og Pallene (måne)

Pan (flertydig)

Pan kan henvise til flere artikler.

Se Saturn og Pan (flertydig)

Pan (måne)

Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.

Se Saturn og Pan (måne)

Pandora (flertydig)

Pandora kan henvise til.

Se Saturn og Pandora (flertydig)

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Saturn og Pandora (måne)

Pennsylvania

Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.

Se Saturn og Pennsylvania

Perihel og aphel

Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.

Se Saturn og Perihel og aphel

Perturbation

Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.

Se Saturn og Perturbation

Peter Belli

Peter Belli (født Georg Peter Brandt 19. juni 1943 i Kiel, død 8. juni 2023) var en dansk sanger og skuespiller.

Se Saturn og Peter Belli

Phoebe (måne)

Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.

Se Saturn og Phoebe (måne)

Pioneer 11

Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.

Se Saturn og Pioneer 11

Pioneer-anomalien

MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.

Se Saturn og Pioneer-anomalien

Pioneer-programmet

Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.

Se Saturn og Pioneer-programmet

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Saturn og Planet

Planetring

En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.

Se Saturn og Planetring

Planetstien (Aalborg)

Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.

Se Saturn og Planetstien (Aalborg)

Planetstien (Lemvig)

Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.

Se Saturn og Planetstien (Lemvig)

Planetsystemer

ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.

Se Saturn og Planetsystemer

Planetsystemets nomenklatur

Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.

Se Saturn og Planetsystemets nomenklatur

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Se Saturn og Platonisk legeme

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Saturn og Pluto (dværgplanet)

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Saturn og Polarlys

Polydeuces (måne)

Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.

Se Saturn og Polydeuces (måne)

Prometheus (flertydig)

Prometheus har flere betydninger.

Se Saturn og Prometheus (flertydig)

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Saturn og Prometheus (måne)

Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn (udgivet første gang i 1977) er en dansk science fiction-tegneserie, skrevet og illustreret af Claus Deleuran.

Se Saturn og Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn (film)

Rejsen til Saturn er en dansk, satirisk, animeret science fiction-film fra 2008.

Se Saturn og Rejsen til Saturn (film)

Rhea

Rhea har flere betydninger.

Se Saturn og Rhea

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Se Saturn og Rhea (måne)

Rhea (mytologi)

Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.

Se Saturn og Rhea (mytologi)

Rumsonder

Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.

Se Saturn og Rumsonder

Rundetårn

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.

Se Saturn og Rundetårn

S/2004 S 12

S/2004 S 12 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Saturn og S/2004 S 12

S/2004 S 13

S/2004 S 13 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Saturn og S/2004 S 13

S/2004 S 17

S/2004 S 17 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005.

Se Saturn og S/2004 S 17

S/2004 S 3

S/2004 S 3 er den midlertidige betegnelse for en endnu ikke endeligt bekræftet måne i kredsløb om planeten Saturn: Den blev opdaget ved hjælp af billeder som rumsonden Cassini tog den 21. juni 2004, og opdagelsen blev meddelt den 9. september samme år.

Se Saturn og S/2004 S 3

S/2004 S 4

S/2004 S 4 er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. september 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini.

Se Saturn og S/2004 S 4

S/2004 S 6

S/2004 S 6 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 28. oktober 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini, lige i nærheden af F-ringen i Saturns omfattende system af planetringe.

Se Saturn og S/2004 S 6

S/2004 S 7

S/2004 S 7 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner.

Se Saturn og S/2004 S 7

Safir

En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.

Se Saturn og Safir

Saturn (flertydig)

Saturn er den 6.

Se Saturn og Saturn (flertydig)

Saturns heksagon

Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.

Se Saturn og Saturns heksagon

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Se Saturn og Saturns måner

Saturnus

Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.

Se Saturn og Saturnus

Siarnaq (måne)

Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3.

Se Saturn og Siarnaq (måne)

Skade (måne)

Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.

Se Saturn og Skade (måne)

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Saturn og Solsystemet

Sort

Sort Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet.

Se Saturn og Sort

Stjernetegn

De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.

Se Saturn og Stjernetegn

Sun Ra

Sun Ra, født Herman Poole Blount (22. maj 1914 – 30. maj 1993) var en amerikansk pianist og jazzmusiker.

Se Saturn og Sun Ra

Superjordkloder

Superjordkloder er klippeplaneter mange gange større end Jorden.

Se Saturn og Superjordkloder

Supervulkan

VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.

Se Saturn og Supervulkan

Suttung (måne)

Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.

Se Saturn og Suttung (måne)

Tarvos (måne)

Tarvos er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af et hold astronomer under ledelse af John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 4.

Se Saturn og Tarvos (måne)

Telesto (måne)

Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.

Se Saturn og Telesto (måne)

Tethys (måne)

Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.

Se Saturn og Tethys (måne)

Themis (måne)

William H. Pickerings beregnede baner for Themis' omløb om Saturn Themis er navnet på en hypotetisk måne til Saturn.

Se Saturn og Themis (måne)

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Se Saturn og Tholin

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Saturn og Tidevand

Tidslinje for tekniske opfindelser

Tidslinje for tekniske opfindelser.

Se Saturn og Tidslinje for tekniske opfindelser

Titan

Titan har flere betydninger.

Se Saturn og Titan

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Saturn og Titan (måne)

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Se Saturn og Titan (mytologi)

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Se Saturn og Triton (måne)

Trym (måne)

Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.

Se Saturn og Trym (måne)

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Saturn og Uranus (planet)

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Se Saturn og Vandverden

Vægt (fysik)

Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.

Se Saturn og Vægt (fysik)

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Saturn og Voyager 1

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Se Saturn og Voyager 2

William Cranch Bond

William Cranch Bond (født 9. september 1789 i Portland, Maine, død 29. januar 1859 i Cambridge) var en amerikansk astronom.

Se Saturn og William Cranch Bond

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Se Saturn og William Herschel

William Lassell

William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.

Se Saturn og William Lassell

Ymer (måne)

Ymer er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman og John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 1.

Se Saturn og Ymer (måne)

(944) Hidalgo

944 Hidalgos omløbsbane i solsystemet. (944) Hidalgo (oprindeligt midlertidigt navn: 1920 HZ) er en mørk småplanet med en diameter på ca.

Se Saturn og (944) Hidalgo

1 E12 m²

Siden indeholder en oversigt over forskellige arealers størrelse.

Se Saturn og 1 E12 m²

1 E13 m²

Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².

Se Saturn og 1 E13 m²

1 E16 m²

Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10.000 millioner km² og 100.000 millioner km².

Se Saturn og 1 E16 m²

1345

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).

Se Saturn og 1345

1979

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).

Se Saturn og 1979

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Saturn og 2004

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Saturn og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Saturn og 2006

21. januar

21.

Se Saturn og 21. januar

24 (tal)

24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.

Se Saturn og 24 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Saturn og 7 (tal)

Også kendt som Saturn (planet), Saturns ringsystem.

, Heliocentrisme, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himalia (måne), Hugo Gyldén, Huygens (rumsonde), Hyperion, Hyperion (måne), Hyrdemåne, Iapetus (måne), Ijiraq (måne), Jan Kleyna, Janus, Janus (drengenavn), Janus (måne), Johann Hieronymus Schröter, Johannes Kepler, John Herschel, John J. Kavelaars, Julestjernen (betlehemsstjernen), Keplers love, Kiviuq (måne), Konjunktion (astronomi), Kopernikanske system, Kosmisk støv, Kryovulkan, Kvælstof, Lagrange-punkt, Loge (måne), Magnetosfære, Matthew J. Holman, Måne, Månedsbilleder, Månens geologi, Metallisk hydrogen, Meteoritnedslag, Methone (måne), Miller-Urey-eksperimentet, Mimas, Mimas (måne), Mundilfare, Mundilfare (måne), Narvi (måne), NASA, Nærum Gymnasium, Neptun (planet), New Horizons, Paaliaq (måne), Pallene (måne), Pan (flertydig), Pan (måne), Pandora (flertydig), Pandora (måne), Pennsylvania, Perihel og aphel, Perturbation, Peter Belli, Phoebe (måne), Pioneer 11, Pioneer-anomalien, Pioneer-programmet, Planet, Planetring, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Platonisk legeme, Pluto (dværgplanet), Polarlys, Polydeuces (måne), Prometheus (flertydig), Prometheus (måne), Rejsen til Saturn, Rejsen til Saturn (film), Rhea, Rhea (måne), Rhea (mytologi), Rumsonder, Rundetårn, S/2004 S 12, S/2004 S 13, S/2004 S 17, S/2004 S 3, S/2004 S 4, S/2004 S 6, S/2004 S 7, Safir, Saturn (flertydig), Saturns heksagon, Saturns måner, Saturnus, Siarnaq (måne), Skade (måne), Solsystemet, Sort, Stjernetegn, Sun Ra, Superjordkloder, Supervulkan, Suttung (måne), Tarvos (måne), Telesto (måne), Tethys (måne), Themis (måne), Tholin, Tidevand, Tidslinje for tekniske opfindelser, Titan, Titan (måne), Titan (mytologi), Triton (måne), Trym (måne), Uranus (planet), Vandverden, Vægt (fysik), Voyager 1, Voyager 2, William Cranch Bond, William Herschel, William Lassell, Ymer (måne), (944) Hidalgo, 1 E12 m², 1 E13 m², 1 E16 m², 1345, 1979, 2004, 2005, 2006, 21. januar, 24 (tal), 7 (tal).