Indholdsfortegnelse
66 relationer: Aguntum, Akusmata, Alexander Demandt, Ammianus Marcellinus, Antikken, Antikkens slutning, Antikythera-mekanismen, Augustin, Bakhtjisaraj, Bogtabet i senantikken, Cassiodor, Dansk litteratur i middelalderen, Døde byer, Den Islamiske Guldalder, Den mørke middelalder, Det Vestromerske Riges fald, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Euergetisme, Europa, Euterpe, Folkevandringstiden, Gallo-romersk kultur, Germanske folkeslag, Græsk mytologi, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hieronymus, Illumineret manuskript, Ingævonere, Insulær kunst, Kemetisme, Kilkis, Klimachok i 535-536, Klodevig 1., Konsulardiptykon, Landskabsmaleri, Ludwig Schmidt, Maleriets historie, Middelalderen, Olympiodoros af Theben, Om Guds stad, Opus sectile, Pave Gelasius 1., Peter Heather, Piktisk (sprog), Pliska, Plotin, Portrætmaleri, Procopius, Pseudo-Plutarch, ... Expand indeks (16 mere) »
Aguntum
Ruinerne af det termiske bad Udgravninger under hovedvejen, der deler udgravningen op i to områder Den nye museumsbygning ved udgravningerne Aguntum var en romersk bosættelse beliggende i den nuværende østrigske delstat Tyrol omkring 4 km øst for Lienz.
Akusmata
Akusmata (ἀκούσματα akúsmata ~ rygter) er et begreb fra den græske antikke filosofi.
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Se Senantikken og Alexander Demandt
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Senantikken og Ammianus Marcellinus
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Senantikken og Antikkens slutning
Antikythera-mekanismen
Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.
Se Senantikken og Antikythera-mekanismen
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Bakhtjisaraj
Bakhtjisaraj (russisk og ukrainsk: Бахчисарáй; Bağçasaray; Bahçesaray; باغچه سرای Bāghche Sarāy) er en by i det centrale Krim.
Se Senantikken og Bakhtjisaraj
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Senantikken og Bogtabet i senantikken
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Senantikken og Dansk litteratur i middelalderen
Døde byer
Døde byer kaldes ruinerne af de tidligere omkring 700 landsbylignende bosættelser fra senromersk og tidlig byzantinsk tid i det nordsyriske kalkstensmassiv, et område som på den tid kaldtes Belus.
Den Islamiske Guldalder
Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.
Se Senantikken og Den Islamiske Guldalder
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Senantikken og Den mørke middelalder
Det Vestromerske Riges fald
Det Vestromerske Riges fald (Romerrigets Fald eller Roms Fald) var en proces med nedgang i det Vestromerske rige, hvor man ikke formåede at håndhæve styret og store områder blev delt op i mindre enheder.
Se Senantikken og Det Vestromerske Riges fald
Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.
Se Senantikken og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
Euergetisme
Euergetisme er en term udmøntet af den franske historiker André Boulanger (1886–1958) i sammenhæng med redigeringen af Tertullians De Spectaculis (1933).
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Euterpe
thumb Thalia. Euterpe er fra den græske mytologi og hun var først musikkens muse – og i senantikken lyrikkens muse afbilledet med en fløjte.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Senantikken og Folkevandringstiden
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Senantikken og Gallo-romersk kultur
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Senantikken og Germanske folkeslag
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Senantikken og Græsk mytologi
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Senantikken og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Se Senantikken og Heraklios den yngre (østromersk kejser)
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Illumineret manuskript
Et illumineret manuskript. Ca. 1500 Et illumineret manuskript er et håndskrift, hvis tekst er smykket med initialer, marginer (marginalia) og miniaturillustrationer.
Se Senantikken og Illumineret manuskript
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
Insulær kunst
Manuskript fra Echternach, fremstillet i Northumbria ca. 700. Insulær kunst er en stilart fra tidlig middelalder med rod i irsk-angelsaksisk post-romersk kunsttradition.
Se Senantikken og Insulær kunst
Kemetisme
Privat alter hos en troende i Tjekkiet, med en statue, der repræsenterer Thoth Kemetisme (også Kemeticisme; begge fra egyptisk kmt (da egyptisk ingen tegn har for vokaler) normalt stavet Kemet, det gamle Egyptens oprindelige navn), også sommetider kaldet Neterisme (fra nṯr (koptisk ⲛⲟⲩⲧⲉ noute) "guddom"), eller Egyptisk neopaganisme, er en moderne gendannelse af den gamle egyptiske religion og relaterede religiøse udtryk i det klassiske og senantikken, som kom frem i 1970'erne.
Kilkis
Kilkis (Kukush) er en by i det Centralmakedonien i Grækenland.
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Se Senantikken og Klimachok i 535-536
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Konsulardiptykon
I senantikken var en konsulardiptykon (på dansk måske også konsular-diptykon eller konsular diptykon) en særlig form for diptykon – to sammenkoblede paneler normalt lavet af elfenben, træ eller metal og udsmykket med udskåret dekoration – der kunne fungere som en lille skriveplade (en.
Se Senantikken og Konsulardiptykon
Landskabsmaleri
Albrecht Altdorfer, ''Donaulandskab med Schloss Wörth'', 1522. ''Laistrygonerne'' overfalder Odysseus. Romersk fresko, ca. år 100 fvt. Annibale Carracci, ''Fisketuren'', 1596 Paul Bril, ''Fantastisk bjerglandskab'', 1598 Jan van Goyen, ''Klitlandskab'', ca.
Se Senantikken og Landskabsmaleri
Ludwig Schmidt
Ludwig Schmidt (18. juli 1862, Dresden – 10. marts 1944, Dresden) var en tysk historiker der beskæftigede sig med folkevandringstiden.
Se Senantikken og Ludwig Schmidt
Maleriets historie
forhistorisk kunst Maleriets historie går tilbage til værker af forhistoriske mennesker og spænder næsten uden afbrydelse over alle kulturer fra antikken.
Se Senantikken og Maleriets historie
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Senantikken og Middelalderen
Olympiodoros af Theben
Olympiodoros (Olympiodoros af Theben, død i 5. århundrede) var en græsksproget historieskriver i senantikken, født i det østromerske Egypten.
Se Senantikken og Olympiodoros af Theben
Om Guds stad
Side fra Augustins ''De civitate Dei'' i et manuskript fra 1470. Billedet viser en side fra bog II, kapitel 69. Om Guds stad (Latin: Dē cīvitāte Deī contrā pāgānōs) er et skrift, der blev forfattet i årene 413-426 af kirkefaderen Augustin, kaldet Agustin af Hippo.
Se Senantikken og Om Guds stad
Opus sectile
Tiger angriber en kalv, udført i marmor ''opus sectile'' (325-350 e.v.t.) fra Basilica di Giunio Basso på Esquilinhøjen, Rom Opus sectile er en teknik beslægtet med mosaik.
Se Senantikken og Opus sectile
Pave Gelasius 1.
Pave Gelasius 1. (død 21. november 496) var pave fra år 492, hvor han blev valgt, frem til sin død i 496.
Se Senantikken og Pave Gelasius 1.
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Se Senantikken og Peter Heather
Piktisk (sprog)
Piktisk er et uddødt brittonsk sprog, der blev talt af pikterne, folket i det østlige og nordlige Skotland fra senantikken til den tidlige middelalder.
Se Senantikken og Piktisk (sprog)
Pliska
Pliska var den første hovedstad i det første bulgarske rige i middelalderen og er nu en lille by i Shumen provinsen på Ludogorie plateauet på Donausletten 20. km nordøst for provinshovedstaden Shumen.
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Portrætmaleri
Det officielle kinesiske hofportræt af kejserinden og hustru til kejser Qinzong (1100–1161) fra Song-dynastiet Portrætmaleri er en genre inden for malerkunsten, der viser mennesker, dyr og selv livløse genstande.
Se Senantikken og Portrætmaleri
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Pseudo-Plutarch
Pseudo-Plutarch er navnet givet til de ukendte forfattere af en række pseudepigrafa (falskt tilskrevne værker), der tilskrives Plutarch, men som nu vides ikke at være skrevet af ham.
Se Senantikken og Pseudo-Plutarch
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Senantikken og Quintus Aurelius Symmachus
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Senantikken og Reformationen
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Senantikken og Renæssancehumanisme
Rhodope (romersk provins)
Bispedømmet Thraciae med provinsen Rhodope ned mod Det Ægæiske Hav omkring år 400 Rhodope var en sen romersk og tidlig byzantinsk provins, beliggende på den nordlige Ægæiske kyst.
Se Senantikken og Rhodope (romersk provins)
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Senantikken og Romerrigets undergang
Romersk vægmaleri
Romerske vægmalerier (efter den vigtigste lokalitet også 'romersk-pompejansk vægmaleri') inddeles i de forskellige stilarter, der blev brugt i det romerske rige fra det 3.
Se Senantikken og Romersk vægmaleri
Sloveniens historie
Sloveniens våbenskjold. Sloveniens historie dækker de slovenske territorier fra omkring 400 fvt.
Se Senantikken og Sloveniens historie
Sokrates Scholastikos
Sokrates Scholastikos (Σωκράτης Σχολαστικό Socrates Scholasticus; ca. 380 – ca. 440) var en senantik teolog og kirkehistoriker, der skrev en kirkehistorie i syv bind, forfattet på gammelgræsk.
Se Senantikken og Sokrates Scholastikos
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Senantikken og Striden om Victoriaalteret
Sture Bolin
Anders Sture Ragnar Bolin (født 27. maj 1900 i Väsby, død 1. februar 1963 i Lund) var en svensk historiker og numismatiker, fra 1938 professor ved Lunds Universitet.
Syriens historie
Umajjaderne. Syriens historie omfatter en periode på flere tusinde år.
Se Senantikken og Syriens historie
Terents
Publius Terentius Afer eller (på dansk) Terents (født ca. 195 f.Kr. i Karthago; død 159-8 f.Kr.) var en romersk komediedigter.
Tidlig kristen kunst og arkitektur
43 Tidlig kristen kunst og arkitektur (palæokristen kunst) er den kunst der blev frembragt af kristne eller under kristent mæcenat eller beskyttelse i kristendommens tidligste periode, engang mellem 260 og 525 – afhængigt af den definition, der anvendes.
Se Senantikken og Tidlig kristen kunst og arkitektur
Transformation of the Roman World
Transformation of the Roman World var et videnskabeligt program sponsoreret af European Science Foundation mellem 1993 og 1997 til udforskning af Europas omdannelse fra senantikken til karolingertiden.
Se Senantikken og Transformation of the Roman World
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Se Senantikken og Umayyade-kalifatet
Via Domitia
Via Domitia Ambrussum: vognspor i Via Domitia St-Thibéry: Romersk bro Narbonne: Via Domitia afdækket foran Ærkebispens Palads Via Domitia i Pinet (Hérault) Via Domitia og Via Augusta mødes ved Pompei Tropaea Via Domitia var den første romervej, som blev anlagt i Gallien.