Indholdsfortegnelse
10 relationer: Barometrisk højdeformel, Differentialligning, Elektrisk kondensator, Idealgas, Logistisk funktion, Matematik, Newtons afkølingslov, Schrödingers ligning, Weber–Fechners lov, Xcas.
Barometrisk højdeformel
Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.
Se Separation af de variable og Barometrisk højdeformel
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Se Separation af de variable og Differentialligning
Elektrisk kondensator
Foto af forskellige kondensatorer. Fra venstre til højre; keramisk kondensator, keramisk skivekondensator, blokkondensator, rørformet keramisk kondensator, polystyren-kondensator, blokkondensator i plastkasse, elektrolytkondensator. En elektrisk kondensator (også kaldet en kapacitor) er en elektronisk komponent, der er indrettet til at have en vis elektrisk kapacitet (fysisk størrelse som måles i farad) – en evne til (på kort sigt) at opbevare en vis mængde elektrisk energi.
Se Separation af de variable og Elektrisk kondensator
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Se Separation af de variable og Idealgas
Logistisk funktion
fig. 1: Graf for logisitisk funktion er tegnet med rød. Her ses den S-formede graf tydeligt. fig.2: Denne graf for logistisk funktion er symmetrisk omkring sit skæringspunkt med y-aksen. fig. 3: Graf for eksponentielt voksende funktion og graf for logistisk funktion med sin øverste vandrette asymptote er tegnet i samme koordinatsystem.
Se Separation af de variable og Logistisk funktion
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Separation af de variable og Matematik
Newtons afkølingslov
Newtons afkølingslov er en lineær førsteordens differentialligning, som beskriver, hvordan et legeme (eller en varm væske i en åben beholder) afkøles.
Se Separation af de variable og Newtons afkølingslov
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Separation af de variable og Schrödingers ligning
Weber–Fechners lov
Eksempel på Weber-Fechners lov. Det er lettere at se forskel på 10 og 20 prikker, end det er at se forskel på 110 og 120 prikker. Weber-Fechners lov eller blot Fechners lov er en empirisk lov, der beskriver forholdet mellem fysisk stimuli og oplevet stimuli.
Se Separation af de variable og Weber–Fechners lov
Xcas
fig. 1: Ikon for Xcas, the swiss knife for mathematics. Windows 10 fig. 3: Fællesnævner er overflødig: Xcas klarer brøkregning uden fælles nævner. (Kun ved division med en brøk er parenteser nødvendige.) url-status.