Indholdsfortegnelse
10 relationer: Øjenhule, Dura mater, Hjernekasse, Kraniebund, Kranium, Næse, Orbitale del af pandebenet, Pandeben, Sibenets labyrint, Tindingeben.
Øjenhule
Øjenhulerne, orbita på latin, er fordybningerne i menneskets kranie hvori øjet og dens tilhøresstrukturer befinder sig.
Dura mater
Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.
Hjernekasse
Rød: Siben (1) I menneskets anatomi er hjernekassen den øvre og bagerste del af kraniet, som danner en beskyttende kasse omkring hjernen.
Kraniebund
Kraniebunden, eller basis cranii på latin er den mest inferiore del af kraniet, betragtet uden tilstedeværelsen af kæben.
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Næse
Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.
Orbitale del af pandebenet
Den orbitale eller horisontale del af pandebenet (pars orbitalis) består af to tynde triangulære plader, de orbitaler plader, der danner øjenhulerne og er adskilt fra hinanden af et mellemrum, det ethomidale hak.
Se Siben og Orbitale del af pandebenet
Pandeben
Pandeben eller frontalknoglen (os frontale) er en knogle i det menneskelige kranium.
Sibenets labyrint
Sibenets Labyrint eller Laterale Masse består af en antal tyndvægget cellulære huller, sibenscellerne, opdelt i tre grupper; anterior, midten og posterior, og indskudt mellem to vertikale knogleplader.
Tindingeben
Tindingebenet eller temporalknoglen (os temporale) er placeret på siderne og bunden af kraniet, og superficielt for temporallapperne på hjernebarken.
Også kendt som Sibenet.