Indholdsfortegnelse
56 relationer: Arthur Rackham, Aslaug (pigenavn), Aslaug Sigurdsdatter, Attila, Ældre Edda, Blodørn, Burgundere, Didrik af Bern, Dolkestødslegenden, Drachenfels, Drage (fabeldyr), Fafner, Fafnersgade, Fáfnismál, Færøsk kædedans, Fornaldersaga, Gökstenen, Gjuke, Gram (sværd), Grane (mytologi), Gundahar, Gungner, Helheim, Hjørdis, Ikonografi i nordisk religion, Islandsk litteratur i middelalderen, Jørgen Vestergaard, Krakamarken, Kunst i vikingetiden, Lüneburger Heide, Loke, N.F.S. Grundtvig, Nibelungens Ring, Nordisk før-kristen begravelse, Norna-Gests þáttr, Norne, Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale, Ragnars saga Loðbrókar, Ragnarssona þáttr, Ramsundsberget, Regin (mytologisk person), Regnar Lodbrog, Siegfried, Sigmund, Sigmund (navn), Sigurd, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurdsgade, Sigurdskvadet, Stavkirke, ... Expand indeks (6 mere) »
Arthur Rackham
Arthur Rackham (født 19. september 1867 i London, død 6. september 1939) var en engelsk bogillustrator.
Se Sigurd Fafnersbane og Arthur Rackham
Aslaug (pigenavn)
Aslaug er et gammelt, nordisk fornavn til begge køn.
Se Sigurd Fafnersbane og Aslaug (pigenavn)
Aslaug Sigurdsdatter
Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.
Se Sigurd Fafnersbane og Aslaug Sigurdsdatter
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Se Sigurd Fafnersbane og Attila
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Sigurd Fafnersbane og Ældre Edda
Blodørn
Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.
Se Sigurd Fafnersbane og Blodørn
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Sigurd Fafnersbane og Burgundere
Didrik af Bern
Røkstenen med det eneste, nordiske og samtidige vidnesbyrd om et kendskab til Didriksagnene.Teoderik-strofen på gammelnordisk: ''raiþ þiaurikR hin þurmuþi'' ''stiliR ● flutna strontu hraiþmaraR'' ''sitiR nu karuR o ● kuta sinum'' ''skialti ub fatlaþR skati marika'' Didrik af Bern er en af de gotiske folks mest berømte sagnhelte.
Se Sigurd Fafnersbane og Didrik af Bern
Dolkestødslegenden
Karikatur af jøde som dolker den tyske hær i ryggen Dolkestødslegenden (tysk: Dolchstoßlegende) var en teori om, at Tyskland led nederlag i 1. verdenskrig, fordi de væbnede styrker blev "dolket i ryggen" af forrædere, kapitalister, jøder, socialdemokrater og andre inden for landets grænser.
Se Sigurd Fafnersbane og Dolkestødslegenden
Drachenfels
Drachenfels (dansk: Dragefjeldet) er et bjerg i Siebengebirge nær Bonn i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Se Sigurd Fafnersbane og Drachenfels
Drage (fabeldyr)
''Sankt Georg i kamp med dragen'' En drage er et fabeldyr oftest set i eventyr.
Se Sigurd Fafnersbane og Drage (fabeldyr)
Fafner
Arthur Rackham, ''Fafner dræbes af Sigurd''. Illustration i vandfarve og tusch fra bogen ''Siegfried and the Twilight of the Gods'', 1911. Fafner er en mægtig drage fra den nordiske mytologi.
Se Sigurd Fafnersbane og Fafner
Fafnersgade
Fafnersgade er en gade i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København.
Se Sigurd Fafnersbane og Fafnersgade
Fáfnismál
Fáfnismál ('digtet om Fafner'; 'sangen om Fåvne') er et af heltedigtene i den ældre Edda, hvis hovedindhold er en samtale mellem Sigurd (Fafnersbane) og den til døden sårede drage, Fáfnir, samt − efter dennes død − mellem Sigurd og Regin, Sigurds fosterfader, som er dværgesmed og bror til Fafner og Odder.
Se Sigurd Fafnersbane og Fáfnismál
Færøsk kædedans
Erik Christensen Kædedans er også for børn. Engang om året mødes børn fra de forskellige danseforeninger for at danse sammen, som her i Eiði i 2010. Færøsk kædedans i Sjónleikarhúsið til Ólavsøk, 2011 Færøsk kædedans er en tradition fra middelalderen, der på Færøerne som et af få steder i Europa stadig praktiseres som en vigtig del af folkekulturen.
Se Sigurd Fafnersbane og Færøsk kædedans
Fornaldersaga
''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.
Se Sigurd Fafnersbane og Fornaldersaga
Gökstenen
Gökstenen. Gökstenen er en svensk runesten.
Se Sigurd Fafnersbane og Gökstenen
Gjuke
I nordisk mytologi var Gjuke en sagnkonge, stamfar til ”gjukungerne”, dvs.
Se Sigurd Fafnersbane og Gjuke
Gram (sværd)
Gram eller Balmung er det sværd, som Odin gav til helten Sigmund.
Se Sigurd Fafnersbane og Gram (sværd)
Grane (mytologi)
Gram, afbilledet på et færøsk frimærke fra 2001. Grane er i nordisk mytologi navnet på Sigurd Fafnersbanes trofaste hest, som han har fået af Odin.
Se Sigurd Fafnersbane og Grane (mytologi)
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Se Sigurd Fafnersbane og Gundahar
Gungner
Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.
Se Sigurd Fafnersbane og Gungner
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Se Sigurd Fafnersbane og Helheim
Hjørdis
Hjørdis er datter af sagnkongen Eylime.
Se Sigurd Fafnersbane og Hjørdis
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Sigurd Fafnersbane og Ikonografi i nordisk religion
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Sigurd Fafnersbane og Islandsk litteratur i middelalderen
Jørgen Vestergaard
Jørgen Vestergaard (født 10. april 1939, Thisted, Danmark) er en dansk filminstruktør, producer, filmfotograf og manuskriptforfatter, som har instrueret Snøvsen og Snøvsen ta'r springet.
Se Sigurd Fafnersbane og Jørgen Vestergaard
Krakamarken
Krakamarken ved Randers Krakamarken var i godt ti år en skulpturpark for land art nogle få kilometer sydøst for Randers.
Se Sigurd Fafnersbane og Krakamarken
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Sigurd Fafnersbane og Kunst i vikingetiden
Lüneburger Heide
Lüneburger Heide i marts. Lüneburger Heide er et hedelandskab i det nordlige Tyskland mellem Hannover, Hamburg og Bremen.
Se Sigurd Fafnersbane og Lüneburger Heide
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Sigurd Fafnersbane og N.F.S. Grundtvig
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Se Sigurd Fafnersbane og Nibelungens Ring
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Se Sigurd Fafnersbane og Nordisk før-kristen begravelse
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Se Sigurd Fafnersbane og Norna-Gests þáttr
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Sigurd Fafnersbane og Norne
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.
Se Sigurd Fafnersbane og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Ragnars saga Loðbrókar
I det første kapitel i sagaen fortælles om hvordan den tre år gamle Åslaug Sigurdsdatter, som var datter af Sigurd Fåvnesbane, kommer til sine fosterforældre Åke og Grima. Tegning af August Malmström. Regnar Lodbrogs saga (Ragnars saga loðbrókar) er en nordisk fornaldersaga fra ca.
Se Sigurd Fafnersbane og Ragnars saga Loðbrókar
Ragnarssona þáttr
Ællas sendebud overbringer budskabet om Regnar Lodbrogs død til hans sønner, maleri af August Malmström (1857) Þáttr af Ragnars sonum eller Ragnarssona Þáttr på dansk også Totten om Ragnars sønner er en fornaldersaga fra Island, skrevet omkring år 1300.
Se Sigurd Fafnersbane og Ragnarssona þáttr
Ramsundsberget
Sigurdsristningen på Ramsundsberget Ramsundsberget er en klippeflade i Södermanland med runeindskrifter og helleristninger.
Se Sigurd Fafnersbane og Ramsundsberget
Regin (mytologisk person)
Dværgen Regin tegnet af Arthur Rackham. Regin var en dværg i den nordiske mytologi.
Se Sigurd Fafnersbane og Regin (mytologisk person)
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Se Sigurd Fafnersbane og Regnar Lodbrog
Siegfried
Siegfried kan henvise til flere artikler.
Se Sigurd Fafnersbane og Siegfried
Sigmund
Sigmund er en nordisk sagnfigur.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigmund
Sigmund (navn)
Sigmund er et fornavn og efternavn.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigmund (navn)
Sigurd
Sigurd er et drengenavn, der bæres af 2691 personer i Danmark.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigurd
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigurd Orm-i-Øje
Sigurdsgade
Sigurdsgade er en gade i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigurdsgade
Sigurdskvadet
Sigurdskvadet (færøsk: Regin Smiður) er et oldnordisk heltekvad.
Se Sigurd Fafnersbane og Sigurdskvadet
Stavkirke
Urnes stavkirke er på UNESCOs verdensarvsliste. En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ og med bærende træstolper, stave, i jorden eller på en træramme lagt på kampesten, syldstene.
Se Sigurd Fafnersbane og Stavkirke
Stig Fogh Andersen
Stig Fogh Andersen Stig Fogh Andersen (født 24. februar 1950 i Hørsholm) er kongelig kammersanger.
Se Sigurd Fafnersbane og Stig Fogh Andersen
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Sigurd Fafnersbane og Valkyrie
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
Se Sigurd Fafnersbane og Vølsunga saga
Vølsungerne
Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.
Se Sigurd Fafnersbane og Vølsungerne
William Morris
''David's Charge to Solomon'' (1882), et glasmaleri af Edward Burne-Jones og William Morris i Trinity Church, Boston, Massachusetts. William Morris (født 24. marts 1834; død 3. oktober 1896) var en engelsk kunstner, forfatter, socialist og aktivist.
Se Sigurd Fafnersbane og William Morris
Xanten
Xanten er en by i Tyskland, nærmere bestemt i Nordrhein-Westfalen.
Se Sigurd Fafnersbane og Xanten
Også kendt som Siegfried (sagnfigur), Sigurd Favnersbane, Sigurd Fåvnesbane.