Indholdsfortegnelse
14 relationer: Apikal dominans, Blad (plantedel), Elmesyge, Energistrøm, Gunnera-ordenen, Phloem, Planteanatomi, Plantens grundorganer, Splintved, Stængel, Træ (organisme), Træbiologi, Tykkelsesvækst, Xylem.
Apikal dominans
Topskuddominansen opstår, når auxinet fra den øverste knop rammer nr. 2. Senere rammes nr. 3 af den samlede mængde fra nr. 1 + 2. Næste gang er det den fjerde knop, som nu må lide under den samlede mængde fra både 1, 2 og 3, osv. Under jorden har auxinet derimod den modsatte virkning: det fremmer væksten i røddernes vækstpunkter.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Elmesyge
Gnavespor efter elmebarkbillernes gnaven i vækstlaget. Elmesyge er en plantesygdom, som angriber mange af arterne inden for Elme-familien (''Ulmaceae'').
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Gunnera-ordenen
Gunnera-ordenen (Gunnerales) har følgende fællestræk: De indeholder ellaginsyre.
Phloem
Phloem eller sivæv. Sikarret ses ca. en fjerdedel inde fra højre i mørkerød farve. Phloem (af oldgræsk φλόος phlóos.
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Plantens grundorganer
Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Se Sikar og Plantens grundorganer
Splintved
Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Yderst ses det hvidgule splintved. Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Tykkelsesvækst
Tykkelsesvækst er et udtryk, som bruges om den årlige forøgelse af diameteren på træagtige planters grene og stammer.
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.