Hurtigere adgang end browser!
129 relationer: Angelsaksisk litteratur, Angelsaksisk religion, Asterix, Þórðr Kolbeinsson, Þórsdrápa, Þórvaldr Hjaltason, Baldur's Gate II: Shadows of Amn, Barde, Beovulfkvadet, Bjarmaland, Bjarne Kolbeinsson, Bjørn Asbrandsson, Blodørn, Blot, Brage, Brage Boddason, Carl Richard Unger, Dansk musiks historie, Dungeons & Dragons, Egill Skallagrímsson, Eilífr Goðrúnarson, Einarr Helgason, Eyvind Skaldaspillir, Fagrskinna, Fóstbrœðra saga, Fedafjorden, Folkevise, Forgotten Realms, Fornaldersaga, Frej, Gundahar, Gunhild Kongemor, Gunnlaugr Ormstunga, Hallfreðar saga, Hans Mikkelsen Ravn, Harald Hårfager, Haustlöng, Hákonarmál, Håkon jarl, Húsdrápa, Hedeby, Heimskringla, Hejmdal, Hen Ogledd, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik Wergeland, Henry Wadsworth Longfellow, Historia Norvegiæ, Hrungner, Ibn Khaldun, ..., Idun, Improvisation, Islands historie, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, Jarl (titel), Jómsvíkingadrápa, Jomsvikingernes saga, Jotunheim, Jul, Kalevala, Kenning, Knud den Hellige, Knud den Store, Knud den Stores invasion af England, Kongeriget Asturien, Kongesaga, Konráð Gíslason, Kormáks saga, Krigen mellem aser og vaner, Kunst i vikingetiden, Kvaser, Ladejarlerne, Låneord, Leger, Lendmann, Magnus den Blinde, Magnus den Gode, Mahabharata, Merlin (flertydig), Morkinskinna, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordlige Dvina, Norge, Odelsret, Olav den Hellige, Olav den Helliges saga, Olav Kyrre, Olav Tryggvason, Olav Tryggvasons saga, Oluf Skotkonung, Publius Ovidius Naso, Publius Vergilius Maro, Ragnarsdrápa, Rapsode, Rolf Krake, Rugiere, Saga, Serkland, Sigurd Jorsalfar, Skúli Þórsteinsson, Skjaldekunst, Skjaldemjøden, Slaget i Hafrsfjord, Slaget ved Assandun, Slaget ved Hjörungavágr, Slaget ved Nesjar, Snorri Sturluson, Stadsmusikant, Stærkodder, Thjodolf den Hvinverske, Thors kamp med Hrungner, Tindr Hallkelsson, Tjøtta, Torbjørn Hornkløve, Tove, Ull, Ulvhild, Valkyrie, Vølvens spådom, Vellekla, Vikinger, Vikingetidens rustning og våben, Vise, Walter Runeberg, Ynglingatal, Ynglingesaga, 1241. Expand indeks (79 mere) »
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''. Angelsaksisk litteratur eller oldengelsk litteratur er skrevet på angelsaksisk (oldengelsk) i løbet af Englands 600-årige angelsaksiske periode fra midten af 400-tallet til den normanniske erobring af England i 1066.
Ny!!: Skjald og Angelsaksisk litteratur · Se mere »
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Ny!!: Skjald og Angelsaksisk religion · Se mere »
Asterix
thumb Tegneserien Asterix blev skabt af René Goscinny og Albert Uderzo.
Ny!!: Skjald og Asterix · Se mere »
Þórðr Kolbeinsson
Tord Kolbeinsson, norrønt Þórðr Kolbeinsson) var en islandsk skjald, der levede i 1000-tallet. Han var hirdskjald hos jarlen Erik jarl, og digtede Eiriksdråpa om jarlen. Omkring 17 vers om jarlen er bevaret fra Tord i kongesagaerne. Det følgende er uddrag fra Eiriksdråpa: Tord er en af to hovedpersoner i Bjarnars saga og hvor mange lausavísur bliver tilskrevet Kolbeinsson. Hans søn, Arnórr jarlaskáld, blev også en kendt skjald.
Ny!!: Skjald og Þórðr Kolbeinsson · Se mere »
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Ny!!: Skjald og Þórsdrápa · Se mere »
Þórvaldr Hjaltason
Þórvaldr Hjaltason var en islandsk skjald der levede i slutningen af 900-tallet, og som var i den svenske Erik Sejrsæls tjeneste.
Ny!!: Skjald og Þórvaldr Hjaltason · Se mere »
Baldur's Gate II: Shadows of Amn
Baldur's Gate II: Shadows of Amn er et computerrollespil udgivet til pc den 24. september 2000 af BioWare.
Ny!!: Skjald og Baldur's Gate II: Shadows of Amn · Se mere »
Barde
Barde kan være flere ting.
Ny!!: Skjald og Barde · Se mere »
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Ny!!: Skjald og Beovulfkvadet · Se mere »
Bjarmaland
Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.
Ny!!: Skjald og Bjarmaland · Se mere »
Bjarne Kolbeinsson
Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne. Paladset var formentlig residens for Bjarne Kolbeinsson efter, at han blev biskop i 1188. Bjarne Kolbeinsson (født omkring 1150, død 15. september 1223 i Norge) var en norsk-orkneysk skjald og gejstlig.
Ny!!: Skjald og Bjarne Kolbeinsson · Se mere »
Bjørn Asbrandsson
Bjørn Asbrandsson (960 - efter 1030) var en islandsk viking og skjald.
Ny!!: Skjald og Bjørn Asbrandsson · Se mere »
Blodørn
Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.
Ny!!: Skjald og Blodørn · Se mere »
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Ny!!: Skjald og Blot · Se mere »
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Ny!!: Skjald og Brage · Se mere »
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Ny!!: Skjald og Brage Boddason · Se mere »
Carl Richard Unger
Carl Richard Unger (født 2. juli 1817 i Kristiania, død 30. november 1897 sammesteds) var en norsk sprogforsker.
Ny!!: Skjald og Carl Richard Unger · Se mere »
Dansk musiks historie
Om musikken i Danmark og i det før-kristlige Norden vides intet sikkert da enhver umiddelbar musikalsk overlevering savnes.
Ny!!: Skjald og Dansk musiks historie · Se mere »
Dungeons & Dragons
Dungeons & Dragons (forkortet D&D eller DnD) er et bordrollespil.
Ny!!: Skjald og Dungeons & Dragons · Se mere »
Egill Skallagrímsson
Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.
Ny!!: Skjald og Egill Skallagrímsson · Se mere »
Eilífr Goðrúnarson
Eilífr Goðrúnarson var en af Hakon Jarls skjalde, kendt for sin Þórsdrápa, et prisdigt om guden Thor.
Ny!!: Skjald og Eilífr Goðrúnarson · Se mere »
Einarr Helgason
Vægte fra vikingetiden. Einarr Helgason eller Einarr skálaglamm var en islandsk skjald der levede i 900-tallet.
Ny!!: Skjald og Einarr Helgason · Se mere »
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Ny!!: Skjald og Eyvind Skaldaspillir · Se mere »
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Ny!!: Skjald og Fagrskinna · Se mere »
Fóstbrœðra saga
Fóstbrœðra saga (norrønt) eller Fostbrødrenes saga (nogle gange også Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds) er islændingesaga fra begyndelsen af 1200-tallet.
Ny!!: Skjald og Fóstbrœðra saga · Se mere »
Fedafjorden
2.
Ny!!: Skjald og Fedafjorden · Se mere »
Folkevise
Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.
Ny!!: Skjald og Folkevise · Se mere »
Forgotten Realms
Forgotten Realms er et fiktivt fantasy-univers til rollespillet Dungeons & Dragons (D&D).
Ny!!: Skjald og Forgotten Realms · Se mere »
Fornaldersaga
''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.
Ny!!: Skjald og Fornaldersaga · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Skjald og Frej · Se mere »
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Ny!!: Skjald og Gundahar · Se mere »
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Ny!!: Skjald og Gunhild Kongemor · Se mere »
Gunnlaugr Ormstunga
Gunnlaugr Ormstunga (ca. 983 — ca. 1008) var en islandsk skjald, helten i Gunnlaugs saga.
Ny!!: Skjald og Gunnlaugr Ormstunga · Se mere »
Hallfreðar saga
Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.
Ny!!: Skjald og Hallfreðar saga · Se mere »
Hans Mikkelsen Ravn
Hans Mikkelsen Ravn (også Johannes Michaelis Corvinus, 1610 ved Grenå – 10. august 1663 i Ørslev i Vester Flakkebjerg Herred) var en dansk forfatter, litterat, skolemand og præst, især kendt for Heptachordum danicum fra 1646, et af de første musikteoretiske arbejde i Danmark.
Ny!!: Skjald og Hans Mikkelsen Ravn · Se mere »
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Ny!!: Skjald og Harald Hårfager · Se mere »
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Ny!!: Skjald og Haustlöng · Se mere »
Hákonarmál
Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede.
Ny!!: Skjald og Hákonarmál · Se mere »
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Ny!!: Skjald og Håkon jarl · Se mere »
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Ny!!: Skjald og Húsdrápa · Se mere »
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Ny!!: Skjald og Hedeby · Se mere »
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Ny!!: Skjald og Heimskringla · Se mere »
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Ny!!: Skjald og Hejmdal · Se mere »
Hen Ogledd
220px Yr Hen Ogledd (engelsk: The Old North, dansk Det gamle nord) er et walisisk begreb af historikere om de dele, som i dag er det nordlige England og sydlige Skotland mellem år 500 til vikingenes invasioner og den norrøne indvandring fra omkring år 800, og med særlig interesse for de britansk talende, som levede der.
Ny!!: Skjald og Hen Ogledd · Se mere »
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Ny!!: Skjald og Henrik 6. (Tysk-romerske rige) · Se mere »
Henrik Wergeland
Litografi af G.L. Fehr efter tegning af J. Møller Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker.
Ny!!: Skjald og Henrik Wergeland · Se mere »
Henry Wadsworth Longfellow
Longfellow i 1868, fotograferet af Julia Margaret Cameron. Henry Wadsworth Longfellow (født 27. februar 1807 i Portland, Maine, død 24. marts 1882 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk nationalromantisk digter, hvis værker inkluderer Paul Revere's Ride, Evangeline (1847) og Hiawathas sang (1855).
Ny!!: Skjald og Henry Wadsworth Longfellow · Se mere »
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Ny!!: Skjald og Historia Norvegiæ · Se mere »
Hrungner
Hrungner eller Rungner (.
Ny!!: Skjald og Hrungner · Se mere »
Ibn Khaldun
Abd al-Rahman ibn Muhammad Ibn Khaldun (født 27. maj 1332, død 17. marts 1406) var en arabisknordafrikansk historiker og jurist.
Ny!!: Skjald og Ibn Khaldun · Se mere »
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Ny!!: Skjald og Idun · Se mere »
Improvisation
Improvisation er en skabende handling, hvor resultatet ikke er bestemt på forhånd, men bliver skabt på stedet.
Ny!!: Skjald og Improvisation · Se mere »
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Ny!!: Skjald og Islands historie · Se mere »
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Ny!!: Skjald og Islandsk (sprog) · Se mere »
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Ny!!: Skjald og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Ny!!: Skjald og Jarl (titel) · Se mere »
Jómsvíkingadrápa
Jómsvikingadrápa er et skjaldedigt fra 1200, der er nedskrevet af Bjarne Kolbeinsson (d. 1222), biskop af Orkney.
Ny!!: Skjald og Jómsvíkingadrápa · Se mere »
Jomsvikingernes saga
Slaget ved Svold, malet af Otto Sinding. Jomsvikingernes saga eller Jómsvíkinga Saga er en norrøn fortælling, der ofte sættes lig med beretningen om Jomsvikingerne (oldnordisk Jómsvíkingar) og deres indflydelse på den danske og norske historie på Harald Blåtand og Olav Tryggvasons tid.
Ny!!: Skjald og Jomsvikingernes saga · Se mere »
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Ny!!: Skjald og Jotunheim · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Skjald og Jul · Se mere »
Kalevala
Engelsk udgave af ''Kalevala'' Helten Väinämöinen og Louhi i kamp om den magiske genstand ''sampo'', af Akseli Gallen-Kallela. Kalevala er gamle sagaer, sange og myter fra finsk mytologi samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
Ny!!: Skjald og Kalevala · Se mere »
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Ny!!: Skjald og Kenning · Se mere »
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Ny!!: Skjald og Knud den Hellige · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Skjald og Knud den Store · Se mere »
Knud den Stores invasion af England
Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England.
Ny!!: Skjald og Knud den Stores invasion af England · Se mere »
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Ny!!: Skjald og Kongeriget Asturien · Se mere »
Kongesaga
Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.
Ny!!: Skjald og Kongesaga · Se mere »
Konráð Gíslason
Konráð Gíslason (født 3. juli 1808, død 4. januar 1891) var en islandsk sprogforsker.
Ny!!: Skjald og Konráð Gíslason · Se mere »
Kormáks saga
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901. Kormáks saga (norrønt Kormáks saga) er en islandsk saga fra 1200-tallet.
Ny!!: Skjald og Kormáks saga · Se mere »
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Ny!!: Skjald og Krigen mellem aser og vaner · Se mere »
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.
Ny!!: Skjald og Kunst i vikingetiden · Se mere »
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Ny!!: Skjald og Kvaser · Se mere »
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Ny!!: Skjald og Ladejarlerne · Se mere »
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Ny!!: Skjald og Låneord · Se mere »
Leger
Legere i det 13. århundrede ved Alfons 10.'s hof i Castillien. Leger (oldnordisk leikari, sv. lekare) er den gamle betegnelse for spillemand og for gøgler; det forekommer tidligst i Vikingetiden (ved Harald Hårfagers hof), men får langt større betydning ned i Middelalderen ved det store antal af udenlandske legere, der lejlighedsvis vandrede gennem de nordiske lande.
Ny!!: Skjald og Leger · Se mere »
Lendmann
Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.
Ny!!: Skjald og Lendmann · Se mere »
Magnus den Blinde
Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.
Ny!!: Skjald og Magnus den Blinde · Se mere »
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Ny!!: Skjald og Magnus den Gode · Se mere »
Mahabharata
Side i Mahabharata der beskriver ''Slaget ved Kurukshetra''. Mahabharata (sanskrit: महाभारत, IAST: Mahābhārata) er et indisk epos, der med sine mere end 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er et af verdenslitteraturens største værker.
Ny!!: Skjald og Mahabharata · Se mere »
Merlin (flertydig)
Merlin er en troldmand i Kong Arthur-legenden.
Ny!!: Skjald og Merlin (flertydig) · Se mere »
Morkinskinna
Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.
Ny!!: Skjald og Morkinskinna · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Skjald og Nordisk mytologi · Se mere »
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ny!!: Skjald og Nordisk religion · Se mere »
Nordlige Dvina
Nordlige Dvina i Arkhangelsk Nordlige Dvina starter ved sammenløbet af Jug (til venstre) og Sukhona (øverst) ved Velikij Ustjug (foto 2001) Nordlige Dvina (Се́верная Двина́,; Вы́нва) er en flod i Vologda oblast og Arkhangelsk oblast i den nordvestlige del af europæisk Rusland.
Ny!!: Skjald og Nordlige Dvina · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: Skjald og Norge · Se mere »
Odelsret
Odelsret er den ret som den nærmest beslægtede person til ejeren af en gård i Norge har til at overtage ejendomsretten til gården.
Ny!!: Skjald og Odelsret · Se mere »
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Ny!!: Skjald og Olav den Hellige · Se mere »
Olav den Helliges saga
Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.
Ny!!: Skjald og Olav den Helliges saga · Se mere »
Olav Kyrre
Olav Kyrres saga. Olav 3.
Ny!!: Skjald og Olav Kyrre · Se mere »
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Ny!!: Skjald og Olav Tryggvason · Se mere »
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Ny!!: Skjald og Olav Tryggvasons saga · Se mere »
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.
Ny!!: Skjald og Oluf Skotkonung · Se mere »
Publius Ovidius Naso
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.
Ny!!: Skjald og Publius Ovidius Naso · Se mere »
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Ny!!: Skjald og Publius Vergilius Maro · Se mere »
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Ny!!: Skjald og Ragnarsdrápa · Se mere »
Rapsode
En deklamerende rapsode. Rapsoder (af det græske verb rhapsōidein.
Ny!!: Skjald og Rapsode · Se mere »
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Ny!!: Skjald og Rolf Krake · Se mere »
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Ny!!: Skjald og Rugiere · Se mere »
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Ny!!: Skjald og Saga · Se mere »
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Ny!!: Skjald og Serkland · Se mere »
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Ny!!: Skjald og Sigurd Jorsalfar · Se mere »
Skúli Þórsteinsson
Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.
Ny!!: Skjald og Skúli Þórsteinsson · Se mere »
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ny!!: Skjald og Skjaldekunst · Se mere »
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Ny!!: Skjald og Skjaldemjøden · Se mere »
Slaget i Hafrsfjord
82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.
Ny!!: Skjald og Slaget i Hafrsfjord · Se mere »
Slaget ved Assandun
Ashingdon bakke, hvor slaget muligvis fandt sted. Slaget ved Assandun var et slag, der stod ved Assandun 18. oktober 1016 mellem Knud den Stores danske invasionsstyrke og Edmund Jernsides angelsaksiske hær.
Ny!!: Skjald og Slaget ved Assandun · Se mere »
Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.
Ny!!: Skjald og Slaget ved Hjörungavágr · Se mere »
Slaget ved Nesjar
Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).
Ny!!: Skjald og Slaget ved Nesjar · Se mere »
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Ny!!: Skjald og Snorri Sturluson · Se mere »
Stadsmusikant
Stadsmusikant er en person, der havde ret og pligt til, alene eller sammen med andre, at levere festmusik for borgerne i den by, hvor han var ansat og i nogle tilfælde i et landdistrikt uden om byen.
Ny!!: Skjald og Stadsmusikant · Se mere »
Stærkodder
Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.
Ny!!: Skjald og Stærkodder · Se mere »
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Ny!!: Skjald og Thjodolf den Hvinverske · Se mere »
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Ny!!: Skjald og Thors kamp med Hrungner · Se mere »
Tindr Hallkelsson
Tindr var tilstede ved slaget i Hjørungavåg og digtede om det kort efter. Tindr Hallkelsson (ca. 950 – 1015) var en af Hakon Jarls islandske skjalde.
Ny!!: Skjald og Tindr Hallkelsson · Se mere »
Tjøtta
Tjøtta Det gamle handelssted på Tjøtta Tjøtta (af norrønt Þjótta, «den tykkeste del af låret» med henvisning til øyens visuelle form) er en ø i Alstahaug kommune i Nordland fylke i Norge.
Ny!!: Skjald og Tjøtta · Se mere »
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Ny!!: Skjald og Torbjørn Hornkløve · Se mere »
Tove
Hervor for at få sværdet Tyrfing fra sin døde far i gravhøjen. Tove er et pigenavn, der stammer fra olddansk og oldnordisk Tōva eller Tofa, som en kortform af pigenavne, der begyndte med Thor-, såsom Thōrbærgh fra Þórbergr, samt af Thōrwar fra Þórvor.
Ny!!: Skjald og Tove · Se mere »
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Ny!!: Skjald og Ull · Se mere »
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Ny!!: Skjald og Ulvhild · Se mere »
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ny!!: Skjald og Valkyrie · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Skjald og Vølvens spådom · Se mere »
Vellekla
Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.
Ny!!: Skjald og Vellekla · Se mere »
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ny!!: Skjald og Vikinger · Se mere »
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Ny!!: Skjald og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »
Vise
Vise er en genrebetegnelse, der henviser til en fremadskridende beretning på vers, der rimer.
Ny!!: Skjald og Vise · Se mere »
Walter Runeberg
Lund. Walter Magnus Runeberg (29. december 1838 – 23. december 1920) var tredje søn af Finlands nationalskjald Johan Ludvig Runeberg.
Ny!!: Skjald og Walter Runeberg · Se mere »
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Ny!!: Skjald og Ynglingatal · Se mere »
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Ny!!: Skjald og Ynglingesaga · Se mere »
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
Ny!!: Skjald og 1241 · Se mere »
