Indholdsfortegnelse
129 relationer: Angelsaksisk litteratur, Angelsaksisk religion, Asterix, Þórðr Kolbeinsson, Þórsdrápa, Þórvaldr Hjaltason, Baldur's Gate II: Shadows of Amn, Barde, Beovulfkvadet, Bjarmaland, Bjarne Kolbeinsson, Bjørn Asbrandsson, Blodørn, Blot, Brage, Brage Boddason, Carl Richard Unger, Dansk musiks historie, Dungeons & Dragons, Egill Skallagrímsson, Eilífr Goðrúnarson, Einarr Helgason, Eyvind Skaldaspillir, Fagrskinna, Fóstbrœðra saga, Fedafjorden, Folkevise, Forgotten Realms, Fornaldersaga, Frej, Gundahar, Gunhild Kongemor, Gunnlaugr Ormstunga, Hallfreðar saga, Hans Mikkelsen Ravn, Harald Hårfager, Haustlöng, Hákonarmál, Håkon jarl, Húsdrápa, Hedeby, Heimskringla, Hejmdal, Hen Ogledd, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik Wergeland, Henry Wadsworth Longfellow, Historia Norvegiæ, Hrungner, Ibn Khaldun, ... Expand indeks (79 mere) »
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Skjald og Angelsaksisk litteratur
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Se Skjald og Angelsaksisk religion
Asterix
thumb Tegneserien Asterix blev skabt af René Goscinny og Albert Uderzo.
Þórðr Kolbeinsson
Tord Kolbeinsson, norrønt Þórðr Kolbeinsson) var en islandsk skjald, der levede i 1000-tallet. Han var hirdskjald hos jarlen Erik jarl, og digtede Eiriksdråpa om jarlen. Omkring 17 vers om jarlen er bevaret fra Tord i kongesagaerne. Det følgende er uddrag fra Eiriksdråpa: Tord er en af to hovedpersoner i Bjarnars saga og hvor mange lausavísur bliver tilskrevet Kolbeinsson.
Se Skjald og Þórðr Kolbeinsson
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Þórvaldr Hjaltason
Þórvaldr Hjaltason var en islandsk skjald der levede i slutningen af 900-tallet, og som var i den svenske Erik Sejrsæls tjeneste.
Se Skjald og Þórvaldr Hjaltason
Baldur's Gate II: Shadows of Amn
Baldur's Gate II: Shadows of Amn er et computerrollespil udgivet til pc den 24. september 2000 af BioWare.
Se Skjald og Baldur's Gate II: Shadows of Amn
Barde
Barde kan være flere ting.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Bjarmaland
Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.
Bjarne Kolbeinsson
Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne.
Se Skjald og Bjarne Kolbeinsson
Bjørn Asbrandsson
Bjørn Asbrandsson (960 - efter 1030) var en islandsk viking og skjald.
Se Skjald og Bjørn Asbrandsson
Blodørn
Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Carl Richard Unger
Carl Richard Unger (født 2. juli 1817 i Kristiania, død 30. november 1897 sammesteds) var en norsk sprogforsker.
Se Skjald og Carl Richard Unger
Dansk musiks historie
Om musikken i Danmark og i det før-kristlige Norden vides intet sikkert da enhver umiddelbar musikalsk overlevering savnes.
Se Skjald og Dansk musiks historie
Dungeons & Dragons
Dungeons & Dragons (forkortet D&D eller DnD) er et bordrollespil.
Se Skjald og Dungeons & Dragons
Egill Skallagrímsson
Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.
Se Skjald og Egill Skallagrímsson
Eilífr Goðrúnarson
Eilífr Goðrúnarson var en af Hakon Jarls skjalde, kendt for sin Þórsdrápa, et prisdigt om guden Thor.
Se Skjald og Eilífr Goðrúnarson
Einarr Helgason
Vægte fra vikingetiden. Einarr Helgason eller Einarr skálaglamm var en islandsk skjald der levede i 900-tallet.
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Skjald og Eyvind Skaldaspillir
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Fóstbrœðra saga
Fóstbrœðra saga (norrønt) eller Fostbrødrenes saga (nogle gange også Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds) er islændingesaga fra begyndelsen af 1200-tallet.
Fedafjorden
2.
Folkevise
Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.
Forgotten Realms
Forgotten Realms er et fiktivt fantasy-univers til rollespillet Dungeons & Dragons (D&D).
Fornaldersaga
''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Gunnlaugr Ormstunga
Gunnlaugr Ormstunga (ca. 983 — ca. 1008) var en islandsk skjald, helten i Gunnlaugs saga.
Se Skjald og Gunnlaugr Ormstunga
Hallfreðar saga
Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.
Hans Mikkelsen Ravn
Hans Mikkelsen Ravn (også Johannes Michaelis Corvinus, 1610 ved Grenå – 10. august 1663 i Ørslev i Vester Flakkebjerg Herred) var en dansk forfatter, litterat, skolemand og præst, især kendt for Heptachordum danicum fra 1646, et af de første musikteoretiske arbejde i Danmark.
Se Skjald og Hans Mikkelsen Ravn
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Hákonarmál
Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede.
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hen Ogledd
220px Yr Hen Ogledd (engelsk: The Old North, dansk Det gamle nord) er et walisisk begreb af historikere om de dele, som i dag er det nordlige England og sydlige Skotland mellem år 500 til vikingenes invasioner og den norrøne indvandring fra omkring år 800, og med særlig interesse for de britansk talende, som levede der.
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Skjald og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henrik Wergeland
Litografi af G.L. Fehr efter tegning af J. Møller Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker.
Henry Wadsworth Longfellow
Longfellow i 1868, fotograferet af Julia Margaret Cameron. Henry Wadsworth Longfellow (født 27. februar 1807 i Portland, Maine, død 24. marts 1882 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk nationalromantisk digter, hvis værker inkluderer Paul Revere's Ride, Evangeline (1847) og Hiawathas sang (1855).
Se Skjald og Henry Wadsworth Longfellow
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Se Skjald og Historia Norvegiæ
Hrungner
Hrungner eller Rungner (.
Ibn Khaldun
Abd al-Rahman ibn Muhammad Ibn Khaldun (født 27. maj 1332, død 17. marts 1406) var en arabisknordafrikansk historiker og jurist.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Improvisation
Improvisation er en skabende handling, hvor resultatet ikke er bestemt på forhånd, men bliver skabt på stedet.
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Skjald og Islandsk litteratur i middelalderen
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Jómsvíkingadrápa
Jómsvikingadrápa er et skjaldedigt fra 1200, der er nedskrevet af Bjarne Kolbeinsson (d. 1222), biskop af Orkney.
Jomsvikingernes saga
Slaget ved Svold, malet af Otto Sinding. Jomsvikingernes saga eller Jómsvíkinga Saga er en norrøn fortælling, der ofte sættes lig med beretningen om Jomsvikingerne (oldnordisk Jómsvíkingar) og deres indflydelse på den danske og norske historie på Harald Blåtand og Olav Tryggvasons tid.
Se Skjald og Jomsvikingernes saga
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Kalevala
Engelsk udgave af ''Kalevala'' Helten Väinämöinen og Louhi i kamp om den magiske genstand ''sampo'', af Akseli Gallen-Kallela. Kalevala er gamle sagaer, sange og myter fra finsk mytologi samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Knud den Stores invasion af England
Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England.
Se Skjald og Knud den Stores invasion af England
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Skjald og Kongeriget Asturien
Kongesaga
Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.
Konráð Gíslason
Konráð Gíslason (født 3. juli 1808, død 4. januar 1891) var en islandsk sprogforsker.
Kormáks saga
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Skjald og Krigen mellem aser og vaner
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Skjald og Kunst i vikingetiden
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Leger
Legere i det 13. århundrede ved Alfons 10.'s hof i Castillien. Leger (oldnordisk leikari, sv. lekare) er den gamle betegnelse for spillemand og for gøgler; det forekommer tidligst i Vikingetiden (ved Harald Hårfagers hof), men får langt større betydning ned i Middelalderen ved det store antal af udenlandske legere, der lejlighedsvis vandrede gennem de nordiske lande.
Lendmann
Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.
Magnus den Blinde
Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.
Se Skjald og Magnus den Blinde
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Mahabharata
Side i Mahabharata der beskriver ''Slaget ved Kurukshetra''. Mahabharata (sanskrit: महाभारत, IAST: Mahābhārata) er et indisk epos, der med sine mere end 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er et af verdenslitteraturens største værker.
Merlin (flertydig)
Merlin er en troldmand i Kong Arthur-legenden.
Se Skjald og Merlin (flertydig)
Morkinskinna
Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordlige Dvina
Nordlige Dvina i Arkhangelsk Nordlige Dvina starter ved sammenløbet af Jug (til venstre) og Sukhona (øverst) ved Velikij Ustjug (foto 2001) Nordlige Dvina (Се́верная Двина́,; Вы́нва) er en flod i Vologda oblast og Arkhangelsk oblast i den nordvestlige del af europæisk Rusland.
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Odelsret
Odelsret er den ret som den nærmest beslægtede person til ejeren af en gård i Norge har til at overtage ejendomsretten til gården.
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Helliges saga
Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.
Se Skjald og Olav den Helliges saga
Olav Kyrre
Olav Kyrres saga. Olav 3.
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Skjald og Olav Tryggvasons saga
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.
Publius Ovidius Naso
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.
Se Skjald og Publius Ovidius Naso
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Skjald og Publius Vergilius Maro
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Rapsode
En deklamerende rapsode. Rapsoder (af det græske verb rhapsōidein.
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Skúli Þórsteinsson
Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.
Se Skjald og Skúli Þórsteinsson
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Slaget i Hafrsfjord
82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.
Se Skjald og Slaget i Hafrsfjord
Slaget ved Assandun
Ashingdon bakke, hvor slaget muligvis fandt sted. Slaget ved Assandun var et slag, der stod ved Assandun 18. oktober 1016 mellem Knud den Stores danske invasionsstyrke og Edmund Jernsides angelsaksiske hær.
Se Skjald og Slaget ved Assandun
Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.
Se Skjald og Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Nesjar
Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).
Se Skjald og Slaget ved Nesjar
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Stadsmusikant
Stadsmusikant er en person, der havde ret og pligt til, alene eller sammen med andre, at levere festmusik for borgerne i den by, hvor han var ansat og i nogle tilfælde i et landdistrikt uden om byen.
Stærkodder
Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Se Skjald og Thjodolf den Hvinverske
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Skjald og Thors kamp med Hrungner
Tindr Hallkelsson
Tindr var tilstede ved slaget i Hjørungavåg og digtede om det kort efter. Tindr Hallkelsson (ca. 950 – 1015) var en af Hakon Jarls islandske skjalde.
Se Skjald og Tindr Hallkelsson
Tjøtta
Tjøtta Det gamle handelssted på Tjøtta Tjøtta (af norrønt Þjótta, «den tykkeste del af låret» med henvisning til øyens visuelle form) er en ø i Alstahaug kommune i Nordland fylke i Norge.
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Skjald og Torbjørn Hornkløve
Tove
Hervor for at få sværdet Tyrfing fra sin døde far i gravhøjen. Tove er et pigenavn, der stammer fra olddansk og oldnordisk Tōva eller Tofa, som en kortform af pigenavne, der begyndte med Thor-, såsom Thōrbærgh fra Þórbergr, samt af Thōrwar fra Þórvor.
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Vellekla
Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Se Skjald og Vikingetidens rustning og våben
Vise
Vise er en genrebetegnelse, der henviser til en fremadskridende beretning på vers, der rimer.
Walter Runeberg
Lund. Walter Magnus Runeberg (29. december 1838 – 23. december 1920) var tredje søn af Finlands nationalskjald Johan Ludvig Runeberg.
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
Også kendt som Skjalde.