Indholdsfortegnelse
59 relationer: Alf (nordisk mytologi), Allitteration, Aser, Aud Djupaudga, Þórsdrápa, Ældre Edda, Balder, Blot, Brage, Dansk litteratur i middelalderen, Den ældste saga om Olav den Hellige, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Diser, Dróttkvætt, Erik jarl, Færøsk kirkehistorie, Fjørgyn, Flatøbogen, Fornyrðislag, Frej, Freja, Fyrisvellir, Haustlöng, Hákonarmál, Håkon Jarls saga, Heiti, Hejmdal, Hvide arme, Ikonografi i nordisk religion, Islandsk litteratur i middelalderen, Jón Loftsson, Karlevistenen, Kenning, Knýtlingesaga, Krákumál, Kunst i vikingetiden, Kvad, Ladejarlerne, Loke, Mennesket i nordisk religion, Morkinskinna, Nordisk mytologi, Norne, Od, Odin, Olav Tryggvasons saga, Regin Dahl, Rugiere, Sejd, Skjald, ... Expand indeks (9 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Skjaldekunst og Alf (nordisk mytologi)
Allitteration
'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.
Se Skjaldekunst og Allitteration
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aud Djupaudga
Aud Djupauga (norrønt Auðr in djúpúðga) eller Aud den dybsindige og tillige kaldet Ød eller Øde, var datter af den skånske kong Ivar Vidfamne og mor til Harald Hildetand.
Se Skjaldekunst og Aud Djupaudga
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Skjaldekunst og Dansk litteratur i middelalderen
Den ældste saga om Olav den Hellige
Den ældste saga om Olav den hellige eller Den første saga om Olav den hellige er en af de allerældste og første kongesagaer som vi kender.
Se Skjaldekunst og Den ældste saga om Olav den Hellige
Den legendariske saga om Olav den Hellige
Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.
Se Skjaldekunst og Den legendariske saga om Olav den Hellige
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Dróttkvætt
Karlevistenen på Øland med skjaldedigt i ''dróttkvætt'' versemål Dróttkvætt (dróttkvæðr háttr, 'drotkvædet versemål') er det oldnordiske versemål, der ansås for at være det ypperste, og som især blev anvendt til høvdingedigte og lignende kvad, draper.
Erik jarl
Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).
Færøsk kirkehistorie
katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.
Se Skjaldekunst og Færøsk kirkehistorie
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Fornyrðislag
Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.
Se Skjaldekunst og Fornyrðislag
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Fyrisvellir
Fyrisvellir eller Fyrisvallarna er et mytisk sumpet sletteområde (vellir), hvis placering er ukendt.
Se Skjaldekunst og Fyrisvellir
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Hákonarmál
Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede.
Håkon Jarls saga
Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.
Se Skjaldekunst og Håkon Jarls saga
Heiti
En heiti er et poetisk ord brugt i skjaldekunst.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hvide arme
Hvide arme eller Lysende arme er en vending som i norrøn skjaldekunst var almindeligt brugt om sexede kvinder.
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Skjaldekunst og Ikonografi i nordisk religion
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Skjaldekunst og Islandsk litteratur i middelalderen
Jón Loftsson
Jón Loftsson (født 1124, død 1. november 1197) var en islandsk høvding ved Oddi i Rangá i det sydvestlige Island.
Se Skjaldekunst og Jón Loftsson
Karlevistenen
Karlevistenen, med signum Öl 1, er Ölands ældste og en af Sveriges mest bemærkelsesværdige runesten.
Se Skjaldekunst og Karlevistenen
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Se Skjaldekunst og Knýtlingesaga
Krákumál
Ella/Ælla. Her dør han, angivelig mens han fremsiger dødssangen ''Krákamál''.Tegning af Hugo Hamilton, 1830. Krákumál (eller Krakamål) er et skjaldekvad fra 1100-tallet.
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Skjaldekunst og Kunst i vikingetiden
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Se Skjaldekunst og Ladejarlerne
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Skjaldekunst og Mennesket i nordisk religion
Morkinskinna
Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.
Se Skjaldekunst og Morkinskinna
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Skjaldekunst og Nordisk mytologi
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Skjaldekunst og Olav Tryggvasons saga
Regin Dahl
Regin Dahl (født 5. november 1918 i Tórshavn, død 29. marts 2007 i København) var en færøsk lyriker og komponist.
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Se Skjaldekunst og Skjaldemjøden
Styrbjørn den Stærke
Styrbjørn bliver løftet op i en vogn efter slaget ved Fýrisvellir, illustration af Mårten Eskil Winge fra 1888 Styrbjørn den Stærke egentlig blot Bjørn (Styrbjǫrn Sterki; død omkring 985) var ifølge de sene sagaer søn af den svenske konge Olof Björnsson, og nevø af Olofs medkonge og efterfølger Erik Sejrsæl, der besejrede og dræbte Styrbjørn under slaget ved Fyrisvellir.
Se Skjaldekunst og Styrbjørn den Stærke
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Se Skjaldekunst og Thjodolf den Hvinverske
Thyra Haraldsdatter
Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.
Se Skjaldekunst og Thyra Haraldsdatter
Tjasse
Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Skjaldekunst og Torbjørn Hornkløve
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Se Skjaldekunst og Yngling (slægt)
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Også kendt som Skaldekvad, Skjaldedigt, Skjaldedigte, Skjaldedigtning, Skjaldekvad, Skjaldskab.