Hurtigere adgang end browser!
71 relationer: Acasta-gnejskomplekset, Afrikas Horn, Astat, Ædelgas, Bjerg, Bor (grundstof), Danske Vidundere, Efterskælv, Energi, Erosion, Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010, Feldspat, Forkastning, Forkastningszone, Frank Wigglesworth Clarke, Geologisk CO₂-lagring, Granit, Grønlands geologi, Grundfjeld, Grundstof, Hamborggårdstenen, Hav, Hvissingestenen, Ilt, Indlandsis, Isostasi, Isotop, Jern, Jorden, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordnedbrydning, Kangerlussuaq (Østgrønland), Kappe (geologi), Kola superdybe borehul, Kontinentalplade, Leka, Lithium, Lithosfære, Magmakammer, Månens atmosfære, Merkur (planet), Metaludvinding, Neon, Oceanbundsplade, Pladetektonik, Platin, Radioaktivitet, Sølv, Shuswap Lake, ..., Silicium, Silikat, Silikatmineral, Skorpe, Sorgenfrei-Tornquistzonen, Stål, Sten og jordtyper, Stratigrafi, Supervulkan, Svaghedszone, Sydney, Syntetisk grundstof, Thallium, Tidslinje for solenergi, Titan (grundstof), Trinitit, Tunguska-eksplosionen, Varm kilde, Vægt (fysik), Wolfram, (4) Vesta. Expand indeks (21 mere) »
Acasta-gnejskomplekset
Acasta-gnejskomplekset er en bjergartsvolumen, der er blottet på jordskorpen.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Acasta-gnejskomplekset · Se mere »
Afrikas Horn
Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Afrikas Horn · Se mere »
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Astat · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Ædelgas · Se mere »
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Bjerg · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Bor (grundstof) · Se mere »
Danske Vidundere
Danske Vidundere er en dansk dokumentarfilmserie der blev sendt på DR2 fra 2005-2007.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Danske Vidundere · Se mere »
Efterskælv
Et efterskælv er et mindre jordskælv, der finder sted i et område, hvor der lige har været et større jordskælv.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Efterskælv · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Energi · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Erosion · Se mere »
Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010
Katla (Satellitfoto fra NASA, 26. marts 2010) Foto af Eyjafjallajökulls første udbrud, taget 25. marts 2010 Foto af krateret taget om morgenen den 27. marts 2010. Udbruddet den 17. april 2010 Satellitfoto af askeskyen spredt over Atlanterhavet 17. april 2010 I slutningen af 2009 blev der målt forøget seismisk aktivitet omkring vulkanen Eyjafjallajökull i Island, hvilket varslede det senere vulkanudbrud, der fandt sted den 20. marts 2010.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010 · Se mere »
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Feldspat · Se mere »
Forkastning
Satellitfoto af Piqiang-forkastningen, en sideværts forkastning i Taklamakan-ørkenen i Kina (ved 40,3°N og 77,7°Ø). Indenfor geologi er en forkastning et plan eller en smal zone (forkastningszone) i et bjergartslegeme, langs hvilken der er sket en tydelig flytning af bjergartsmateriale.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Forkastning · Se mere »
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Forkastningszone · Se mere »
Frank Wigglesworth Clarke
Frank Wigglesworth Clarke (født 19. marts 1847, død 23. maj 1931) var en amerikansk geokemiker, der beregnede og opdagede, at lidt over 47% af Jordens skorpe består af ilt.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Frank Wigglesworth Clarke · Se mere »
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Geologisk CO₂-lagring · Se mere »
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Granit · Se mere »
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Grønlands geologi · Se mere »
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Grundfjeld · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Grundstof · Se mere »
Hamborggårdstenen
Hamborggårdstenen Hamborggårdstenen er en vandreblok ved Hamborggårdsvej nord for Bække, der førtes hertil fra Ålandsøerne af de enorme isbræer under istiden for ca.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Hamborggårdstenen · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Skorpe (geologi) og Hav · Se mere »
Hvissingestenen
Hvissingestenen er Sjællands største sten.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Hvissingestenen · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Ilt · Se mere »
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Ny!!: Skorpe (geologi) og Indlandsis · Se mere »
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Isostasi · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Isotop · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Jorden · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Jordens fremtid · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Jordens historie · Se mere »
Jordnedbrydning
Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Jordnedbrydning · Se mere »
Kangerlussuaq (Østgrønland)
Gletsjer,der munder ud i Kangerlussuaq Kangerlussuaq er en stor fjord mellem Scoresby Sund og Tasiilaq på Grønlands østkyst.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Kangerlussuaq (Østgrønland) · Se mere »
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Kappe (geologi) · Se mere »
Kola superdybe borehul
Kolaboringen fejret på et sovjetisk frimærke fra 1987 Kola superdybe borehul (KSB) (russisk: Кольская сверхглубокая скважина) beliggende på Kolahalvøen på den russiske side af den norsk-russiske grænse, er med en dybde på 12.262 meter verdens dybeste menneskeskabte borehul.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Kola superdybe borehul · Se mere »
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Kontinentalplade · Se mere »
Leka
Leka er den nordligste kommune i Trøndelag, Norge, og består af hovedøerne Leka og Madsøya, en del ligger på øen Austra samt Gutvik på fastlandet.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Leka · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Lithium · Se mere »
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Lithosfære · Se mere »
Magmakammer
11: Magmakammmer under en vulkan Et magmakammer er en isoleret smeltemasse under en vulkan.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Magmakammer · Se mere »
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Månens atmosfære · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Merkur (planet) · Se mere »
Metaludvinding
Metaludvinding er en del af metallurgien, hvor man beskæftiger sig med at udvinde metaller af malme, rense dem og genanvende dem.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Metaludvinding · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Neon · Se mere »
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Oceanbundsplade · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Pladetektonik · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Platin · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Radioaktivitet · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Sølv · Se mere »
Shuswap Lake
Shuswap Lake (udtales /ˈʃuːʃwɑːp/) er en sø beliggende i det sydlige indre af British Columbia, Canada, der dræner via Little Shuswap River ud i Little Shuswap Lake.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Shuswap Lake · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Silicium · Se mere »
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Ny!!: Skorpe (geologi) og Silikat · Se mere »
Silikatmineral
Silikatmineraler er bjergartsdannende mineraler, der udgør omkring 90% af Jordens skorpe.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Silikatmineral · Se mere »
Skorpe
Skorpe kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Skorpe · Se mere »
Sorgenfrei-Tornquistzonen
Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Sorgenfrei-Tornquistzonen · Se mere »
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Stål · Se mere »
Sten og jordtyper
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Sten og jordtyper · Se mere »
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Stratigrafi · Se mere »
Supervulkan
VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Supervulkan · Se mere »
Svaghedszone
En tektonisk svaghedszone er for det meste en stejlt liggende struktur i jordskorpen, der er mindre stabil end omgivelserne.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Svaghedszone · Se mere »
Sydney
Sydney er Australiens største by og hovedstad i delstaten New South Wales.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Sydney · Se mere »
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Syntetisk grundstof · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Thallium · Se mere »
Tidslinje for solenergi
Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Tidslinje for solenergi · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Titan (grundstof) · Se mere »
Trinitit
En lille stump Trinitit Trinitit, også kendt som Atomit, er en betegnelse for det glasagtige mineral, der opstår efter en detonation af et kernevåben nær jordoverfladen.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Trinitit · Se mere »
Tunguska-eksplosionen
Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Tunguska-eksplosionen · Se mere »
Varm kilde
Grand Prismatic Spring og ''Midway Geyser Basin'' i Yellowstone National Park. En varm kilde, hydrotermisk kilde eller geotermisk kilde er en kilde produceret ved fremkomsten af geotermisk opvarmet grundvand på overfladen af jorden.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Varm kilde · Se mere »
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Vægt (fysik) · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Skorpe (geologi) og Wolfram · Se mere »
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Ny!!: Skorpe (geologi) og (4) Vesta · Se mere »
Omdirigeringer her:
Jordens skorpe, Jordskorpe, Jordskorpen.
