Indholdsfortegnelse
15 relationer: Ammianus Marcellinus, Foederatus, Folkevandringstiden, Fritigern, Gotere, Goterkrigen (377-382), Gratian, Ridder, Romerrigets undergang, Romerske kejsere, Senantikken, Slaget ved Chalons, Striden om Victoriaalteret, Tidlig middelalder, Visigoter.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Ammianus Marcellinus
Foederatus
S.P.Q.R.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Foederatus
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Folkevandringstiden
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Fritigern
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Gotere
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Goterkrigen (377-382)
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Gratian
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Ridder
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Romerrigets undergang
Romerske kejsere
alt.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Senantikken
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Slaget ved Chalons
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Striden om Victoriaalteret
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Tidlig middelalder
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Slaget ved Adrianopel (378) og Visigoter
Også kendt som Slaget ved Adrianopel.