Indholdsfortegnelse
37 relationer: Østrigs historie, Brandenburger Tor, Carl Bardenfleth, Den belgiske revolution, Ernst Moritz Arndt, Franz Conrad von Hötzendorf, Frederik af Nederlandene, Friedrich von Kleist, Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein, Hertugdømmet Braunschweig, Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815), Johann Peter Krafft, Kinzig (biflod til Main), Kongeriget Württemberg, Kongeriget Westfalen, Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg, Leipzig, Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleonskrigene, Nederlandenes historie, Peter Wittgenstein, Rhinforbundet, Ruslands historie, Slaget ved Boden, Slaget ved Poitiers, Slaget ved Sehested, Slaget ved Solferino, Storhertugdømme, Suveræne fyrstendømme de forenede Nederlande, Sverige, Sveriges historie, Toscanske arkipelag, Ugo Foscolo, Vilhelm 1. af Hessen, Vilhelmine Caroline af Danmark, Werner Schuch.
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Slaget ved Leipzig og Østrigs historie
Brandenburger Tor
Brandenburger Tor. Brandenburger Tor i 1945 efter kapitulationen. Brandenburger Tor er den største og den sidste bevarede byport i Berlin.
Se Slaget ved Leipzig og Brandenburger Tor
Carl Bardenfleth
Jens Carl Bardenfleth (født 26. februar 1781 i Slagelse, død 24. september 1855 i Hillerød) var en dansk officer, bror til Frederik og Johan Frederik Bardenfleth.
Se Slaget ved Leipzig og Carl Bardenfleth
Den belgiske revolution
Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme.
Se Slaget ved Leipzig og Den belgiske revolution
Ernst Moritz Arndt
Ernst Moritz Arndt (født 26. december 1769 i Groß Schoritz på Rügen, død 29. januar 1860 i Bonn) var en tysk patriot og forfatter.
Se Slaget ved Leipzig og Ernst Moritz Arndt
Franz Conrad von Hötzendorf
Grev Franz Xaver Joseph Conrad von Hötzendorf (Franz Xaver Josef Graf Conrad von Hötzendorf – familienavnet er Conrad) (11. november 1852 i Wien – 25. august 1925 i Bad Mergentheim) var en østrigsk officer og generalstabschef for den østrig-ungarske hær og flåde under julikrisen i 1914 som førte til udbruddet af 1.
Se Slaget ved Leipzig og Franz Conrad von Hötzendorf
Frederik af Nederlandene
Frederik af Nederlandene (Vilhelm Frederik Karl; 28. februar 1797 - 8. september 1881) var næstældste søn af kong Vilhelm 1. af Nederlandene og dennes hustru, Wilhelmine af Preussen.
Se Slaget ved Leipzig og Frederik af Nederlandene
Friedrich von Kleist
Friedrich Emil Ferdinand Heinrich von Kleist, greve af Nollendorf (født 9. april 1762 i Berlin, død 17. februar 1823 sammesteds) var en preussisk feltmarskal.
Se Slaget ved Leipzig og Friedrich von Kleist
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein (26. oktober 1757 i Nassau – 20. juni 1831) var en tysk friherre og statsmand.
Se Slaget ved Leipzig og Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Hertugdømmet Braunschweig
Kort over hertugdømmet Braunschweig fra 1914 Hertugdømmet Braunschweig (Herzogtum Braunschweig) var en historisk stat i det nordlige Tyskland, der eksisterede fra 1814 til 1918.
Se Slaget ved Leipzig og Hertugdømmet Braunschweig
Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Hertugdømmet Oldenborg (Herzogtum Oldenburg) var en stat i den nordvestlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1777 til 1815.
Se Slaget ved Leipzig og Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Johann Peter Krafft
Johann Peter Krafft (født 15. september 1780 i Hanau, død 28. oktober 1856 i Wien) var en tysk historie- og portrætmaler.
Se Slaget ved Leipzig og Johann Peter Krafft
Kinzig (biflod til Main)
Kinzig er en flod i det sydlige del af den tyske delstat Hessen.
Se Slaget ved Leipzig og Kinzig (biflod til Main)
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Slaget ved Leipzig og Kongeriget Württemberg
Kongeriget Westfalen
Kongeriget Westfalen (tysk: Königreich Westphalen, fransk: Royaume de Westphalie) var et kongedømme i det nordvestlige Tyskland, som eksisterede indenfor Rhinforbundet fra 1807 til 1813.
Se Slaget ved Leipzig og Kongeriget Westfalen
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg udstrækning. Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg (uformelt Kurfyrstedømmet Hannover, tysk Kurfürstentum Braunschweig-Lüneburg) var det niende kurfyrstedømme i det Tysk-Romerske Rige.
Se Slaget ved Leipzig og Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
Se Slaget ved Leipzig og Leipzig
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Storhertug Ludvig 1.
Se Slaget ved Leipzig og Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Slaget ved Leipzig og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Slaget ved Leipzig og Napoleonskrigene
Nederlandenes historie
Nederlandenes historie omfatter overvejende de nordvestlige dele af det europæiske fastland men tillige oversøiske områder, som kom under dette områdes herredømme.
Se Slaget ved Leipzig og Nederlandenes historie
Peter Wittgenstein
Louis Adolf Peter, Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Pjotr Khristianovitj Wittgenstein; født 17. januar (6. januar jul.) 1769, død 11. juni 1843), kendt som Peter Wittgenstein, var en fyrste af det tyske dynasti Sayn-Wittgenstein og feltmarskal i Den Kejserlige Russiske Hær under Napoleonskrigene.
Se Slaget ved Leipzig og Peter Wittgenstein
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Slaget ved Leipzig og Rhinforbundet
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Slaget ved Leipzig og Ruslands historie
Slaget ved Boden
Slaget ved Boden fandt sted d. 4 december, 1813, som en del af det danske auxilliærkorps' indsats i alliancen med den franske kejser Napoleon.
Se Slaget ved Leipzig og Slaget ved Boden
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Slaget ved Leipzig og Slaget ved Poitiers
Slaget ved Sehested
Slaget ved Sehested var et slag under Napoleonskrigene, som fandt sted den 10. december 1813 omkring byen Sehested (tysk: Sehestedt) i Hertugdømmet Slesvig.
Se Slaget ved Leipzig og Slaget ved Sehested
Slaget ved Solferino
Slaget ved Solferino fandt sted den 24. juni 1859 og førte til sejr for de allierede franske hære under Napoleon 3. af Frankrig og Kongeriget Sardiniens hær under Victor Emanuel 2. af Italien (også kaldet den fransk-sardiske alliance) mod den østrigske hær under kejser Franz Joseph I..
Se Slaget ved Leipzig og Slaget ved Solferino
Storhertugdømme
Cosimo I, den første fyrste med titlen storhertug Storhertug Henri af Luxembourg, den eneste nuværende storhertug Et storhertugdømme er et land, hvor monarken har titel af storhertug eller storhertuginde.
Se Slaget ved Leipzig og Storhertugdømme
Suveræne fyrstendømme de forenede Nederlande
Det Suveræne fyrstendømme de forenede Nederlande (21. november 1813–16. marts 1815) var en stat, der kortvarigt eksisterede i Vesteuropa i slutningen af Napoleonskrigene.
Se Slaget ved Leipzig og Suveræne fyrstendømme de forenede Nederlande
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Slaget ved Leipzig og Sverige
Sveriges historie
Hagahøjen vest for Uppsala, cirka 1.000 f.Kr.–800 f.Kr. Sverige optræder ligesom Danmark først relativt sent i kilderne, og dets første optræden på verdensscenen kom i form af de skandinaviske vikinger.
Se Slaget ved Leipzig og Sveriges historie
Toscanske arkipelag
Det toscanske arkipelag Det toscanske arkipelag (italiensk Arcipelago Toscano) er syv øer som ligger mellem Liguriske Hav og Tyrrhenske hav, vest for Toscana i Italien.
Se Slaget ved Leipzig og Toscanske arkipelag
Ugo Foscolo
Ugo Foscolo (født 6. februar 1778 på øen Zakynthos, død 10. september 1827 i Turnham Green ved London) var en italiensk digter.
Se Slaget ved Leipzig og Ugo Foscolo
Vilhelm 1. af Hessen
Kurfyrst Vilhelm 1.
Se Slaget ved Leipzig og Vilhelm 1. af Hessen
Vilhelmine Caroline af Danmark
Prinsesse Vilhelmine af Danmark (født 10. juli 1747, død 14. januar 1820) var en dansk prinsesse.
Se Slaget ved Leipzig og Vilhelmine Caroline af Danmark
Werner Schuch
Werner Wilhelm Gustav Schuch (født 2. oktober 1843 i Hildesheim, død 24. april 1918 i Berlin) var en tysk maler.
Se Slaget ved Leipzig og Werner Schuch