Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
74 relationer: Arthur Valerian Wellesley, 8. hertug af Wellington, Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington, Bernhard af Sachsen-Weimar-Eisenach, Blücher (lokomotiv), Bobigny, Brevdue, British Army, Britiske Imperium, Bueskytte, Carl von Clausewitz, Charles Wellesley, 9. hertug af Wellington, Christian Friedrich Scherenberg, De hundrede dage, Den belgiske revolution, Den hollandske vandlinje, Dominique Jean Larrey, Edward Smith-Stanley, 14. jarl af Derby, Elba, Elise Ahlefeldt-Laurvig, Eton College, Europa, Feltmarskal, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Frederik af Nederlandene, Friedrich Christoph Dahlmann, Gebhard Leberecht von Blücher, Georg 3. af Storbritannien, Georg 4. af Storbritannien, George Cathcart, Grande Armée, Hans Helgesen, Horace Sébastiani, Hugh Halkett, Imperialisme, Krig, Lazare Carnot, Les Misérables, Limburg (belgisk provins), Ludvig 18. af Frankrig, Ludvig Anton, hertug af Angoulême, Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow, Malthe Conrad Bruun, Mehringplatz, Michel Ney, Napoleon 1. af Frankrig, Peregrine Maitland, Peterloo-massakren, Preussen, Raglanærme, ... Expand indeks (24 mere) »
Arthur Valerian Wellesley, 8. hertug af Wellington
Den 8. hertug af Wellington Arthur Valerian Wellesley, 8.
Se Slaget ved Waterloo og Arthur Valerian Wellesley, 8. hertug af Wellington
Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
Arthur Wellesley (født 1. maj 1769, død 14. september 1852) blev i 1814 hertug af Wellington.
Se Slaget ved Waterloo og Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
Bernhard af Sachsen-Weimar-Eisenach
Carl Bernhard, prins af Sachsen-Weimar-Eisenach (født 30. maj 1792 i Weimar, død 21. juli 1862) udmærkede sig som soldat og blev i 1815, efter Wienerkongressen, udnævnt til oberst for et regiment, der tjente under kongen af Nederlandene.
Se Slaget ved Waterloo og Bernhard af Sachsen-Weimar-Eisenach
Blücher (lokomotiv)
"Blücher" damp lokomotivet Blücher var et af de første jernbanelokomotiver, bygget af George Stephenson i 1814 til for Killingworth gruberne.
Se Slaget ved Waterloo og Blücher (lokomotiv)
Bobigny
Bobigny er en mindre fransk provinsby.
Se Slaget ved Waterloo og Bobigny
Brevdue
Brevduen tilhører racen af tamduer (Columba livia domestica, Columba livia forma domestica), der har sin oprindelse i klippeduen (Columba livia).
Se Slaget ved Waterloo og Brevdue
British Army
British Army er den britiske hær.
Se Slaget ved Waterloo og British Army
Britiske Imperium
Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.
Se Slaget ved Waterloo og Britiske Imperium
Bueskytte
Bueskytterne havde deres storhedstid i Middelalderen. Illustration af bueskytter ca. 1325 En bueskytte er ekspert i brugen af bue og pil til krigsbrug, men også til jagt.
Se Slaget ved Waterloo og Bueskytte
Carl von Clausewitz
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (født 1. juli 1780 som Carl Philipp Gottlieb Claußwitz i Burg ved Magdeburg, død 16. november 1831 i Breslau) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.
Se Slaget ved Waterloo og Carl von Clausewitz
Charles Wellesley, 9. hertug af Wellington
Arthur Charles Valerian Wellesley, 9.
Se Slaget ved Waterloo og Charles Wellesley, 9. hertug af Wellington
Christian Friedrich Scherenberg
Christian Friedrich Scherenberg (5. maj 1798 i Stettin - 9. september 1881 på asylet Zehlendorf ved Berlin) var en tysk digter, farbror til Ernst Scherenberg.
Se Slaget ved Waterloo og Christian Friedrich Scherenberg
De hundrede dage
De hundrede dage var perioden fra Napoleons tilbagevenden fra Elba til han blev deporteret til Skt. Helena.
Se Slaget ved Waterloo og De hundrede dage
Den belgiske revolution
Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme.
Se Slaget ved Waterloo og Den belgiske revolution
Den hollandske vandlinje
Sluse nær Utrecht Den Hollandske vandlinje er en række af forsvarsanlæg knyttet til kanaler og floder i Nederlandene planlagt af Morits af Nederlandene (1567-1625) først i det 17. århundrede og anlagt af hans halvbror Hendrik (1584-1647).
Se Slaget ved Waterloo og Den hollandske vandlinje
Dominique Jean Larrey
Dominique-Jean Larrey (født 8. juli 1766 i Beaudéau, død 1. august 1842 i Lyon) var en fransk militærkirurg.
Se Slaget ved Waterloo og Dominique Jean Larrey
Edward Smith-Stanley, 14. jarl af Derby
Edward Geoffrey Smith-Stanley, 14.
Se Slaget ved Waterloo og Edward Smith-Stanley, 14. jarl af Derby
Elba
Elba og det toscanske øhav. Portoferraio, den største by på Elba. Elba er en 27 kilometer lang og 18 kilometer bred ø, der ligger i havet omkring 10 kilometer ud for Toscana i Italien.
Se Slaget ved Waterloo og Elba
Elise Ahlefeldt-Laurvig
Elise Ahlefeldt-Laurvig (født 17. november 1788 på Tranekær Slot, død 21. marts 1855 i Berlin) var en dansk grevinde, der var en kulturpersonlighed i begyndelsen af det 19.
Se Slaget ved Waterloo og Elise Ahlefeldt-Laurvig
Eton College
Etons kapel Eton College (King's College of Our Lady of Eton) er en privatskole (engelsk: private school) i Eton, England.
Se Slaget ved Waterloo og Eton College
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Slaget ved Waterloo og Europa
Feltmarskal
Feltmarskal eller blot marskal betegner i nogle lande den højeste landmilitære grad, over general.
Se Slaget ved Waterloo og Feltmarskal
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Slaget ved Waterloo og Frankrigs historie
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Slaget ved Waterloo og Frankrigs monarker
Frederik af Nederlandene
Frederik af Nederlandene (Vilhelm Frederik Karl; 28. februar 1797 - 8. september 1881) var næstældste søn af kong Vilhelm 1. af Nederlandene og dennes hustru, Wilhelmine af Preussen.
Se Slaget ved Waterloo og Frederik af Nederlandene
Friedrich Christoph Dahlmann
Friedrich Christoph Dahlmann (født 13. maj 1785 i Wismar, død 5. december 1860 i Bonn) var en tysk historieskriver og politiker.
Se Slaget ved Waterloo og Friedrich Christoph Dahlmann
Gebhard Leberecht von Blücher
Gebhard Leberecht von Blücher, fyrste af Wahlstatt (født 16. december 1742 i Rostock, død 12. september 1819) var en preussisk generalfeltmarskal.
Se Slaget ved Waterloo og Gebhard Leberecht von Blücher
Georg 3. af Storbritannien
Georg 3. (George William Frederick) (4. juni 1738 – 29. januar 1820) var konge af Storbritannien og Irland fra 25. oktober 1760 til 1. januar 1801 og derefter konge over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland til sin død.
Se Slaget ved Waterloo og Georg 3. af Storbritannien
Georg 4. af Storbritannien
Georg 4. (George Augustus Frederick; 12. august 1762 – 26. juni 1830) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af Hannover fra sin far, Georg 3.'s død 29. januar 1820 til sin død ti år senere.
Se Slaget ved Waterloo og Georg 4. af Storbritannien
George Cathcart
Litografi af George Cathcart fra det 19. århundrede. George Cathcart (12. maj 1794–5. november 1854) var en britisk general og diplomat.
Se Slaget ved Waterloo og George Cathcart
Grande Armée
''Vive L'Empereur'', maleri af Édouard Detaille, der viser La Grande Armée under slaget om Friedland La Grande Armée (Den Store Armé) var den vigtigste militære komponent af den franske kejserlige hær kommanderet af kejser Napoleon Bonaparte under Napoleonskrigene.
Se Slaget ved Waterloo og Grande Armée
Hans Helgesen
Hans Helgesen Hans Helgesen (4. oktober 1793 i Christiania – 28. februar 1858 i Rendsborg) var en norskfødt dansk officer kendt fra Treårskrigen.
Se Slaget ved Waterloo og Hans Helgesen
Horace Sébastiani
Horace François Bastien Sébastiani comte de La Porta et de l'Empire (født 17. november 1772 i La Porta (nu Haute-Corse), død 20. juli 1851 i Paris) var en fransk officer og statsmand.
Se Slaget ved Waterloo og Horace Sébastiani
Hugh Halkett
Sir Hugh friherre von Halkett, GCH, CB (født 30. august 1783 i Musselburgh, East Lothian ved Edinburgh, død 29. juli 1863 i Hannover) var en hannoveransk general, bror til Colin Halkett.
Se Slaget ved Waterloo og Hugh Halkett
Imperialisme
''The Rhodes Colossus'' - en karikaturtegning i "''Punch''" af Edward Linley Sambourne, der viser imperialisten Cecil Rhodes og hans tanker om et britisk koloniimperium fra syd til nord i Afrika samlet med en jernbane hele vejen fra Sydafrika til Ægypten.
Se Slaget ved Waterloo og Imperialisme
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.
Se Slaget ved Waterloo og Krig
Lazare Carnot
''Réflexions sur la métaphysique du calcul infinitésimal'', 1797. Lazare Nicolas Marguerite Carnot (født 13. maj 1753 i Nolay, Côte-d'Or, død 2. august 1823 i Magdeburg) var en fransk ingeniør og politiker under den Franske Revolution.
Se Slaget ved Waterloo og Lazare Carnot
Les Misérables
Les Misérables (De Elendige, De Ulykkelige eller Galejslaven) er en roman fra 1862 af den franske forfatter Victor Hugo.
Se Slaget ved Waterloo og Les Misérables
Limburg (belgisk provins)
Limburg er en af de 10 belgiske provinser.
Se Slaget ved Waterloo og Limburg (belgisk provins)
Ludvig 18. af Frankrig
Ludvig 18.
Se Slaget ved Waterloo og Ludvig 18. af Frankrig
Ludvig Anton, hertug af Angoulême
Ludvis Antons våbenskjold som hertug af Angoulême. Ludvig Antons våbenskjold som Frankrigs Dauphin. Luvig Anton af Frankrig, hertug af Angoulême (6. august 1775 - 3. juni 1844) var ældste søn af Karl 10. af Frankrig og den sidste Dauphin af Frankrig fra 1824 til 1830.
Se Slaget ved Waterloo og Ludvig Anton, hertug af Angoulême
Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow
Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow (født 18. maj 1782 i Berlin, død 6. december 1834 sammesteds) var en preussisk friherre, general og friskarefører.
Se Slaget ved Waterloo og Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow
Malthe Conrad Bruun
Malthe Conrad Bruun (internationalt kendt under sit franske navn Conrad Malte-Brun; født 12. august 1775 i Thisted, død 14. december 1826 i Paris) var en dansk-fransk digter, publicist, journalist og geograf, af mange kendt for omkring 1812 at have navngivet det geografiske område Oceanien (fransk Océanie).
Se Slaget ved Waterloo og Malthe Conrad Bruun
Mehringplatz
Mehringplatz set fra syd Mehringplatz' beliggenhed i Friedrichstadt, Berlin. Mehringplatz er en rund plads i Friedrichstadt i den nordvestlige del af området Kreuzberg i Berlin, Tyskland.
Se Slaget ved Waterloo og Mehringplatz
Michel Ney
Michel Ney malet af François Gérard. Michel Ney (10. januar 1769 – 7. december 1815) var fransk feltmarskal fra 1804, da han blev udnævnt af Napoleon.
Se Slaget ved Waterloo og Michel Ney
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Slaget ved Waterloo og Napoleon 1. af Frankrig
Peregrine Maitland
Peregrine Maitland Peregrine Maitland (6. juli 1777–30. maj 1854) var en britisk soldat og koloniadministrator.
Se Slaget ved Waterloo og Peregrine Maitland
Peterloo-massakren
Maleri af Peterloo-massakren gengivet af Richard Carlile Peterloo-massakren (også kendt som slaget om Peterloo) er et optrin på St Peter's Field i Manchester i England, den 16. august 1819, hvor ca.
Se Slaget ved Waterloo og Peterloo-massakren
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Slaget ved Waterloo og Preussen
Raglanærme
Et raglanærme er en type ærme der er kendetegnet ved at det går i ét stykke helt op til kraven, hvilket skaber en diagonal søm fra underarmen til kravebenet, som giver tøjet et relativt læs og udefineret form.
Se Slaget ved Waterloo og Raglanærme
Reenactment
Genopførelse af den romerske legion XV ''Apollinaris''. Reenactment er en måde at formidle historie på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed.
Se Slaget ved Waterloo og Reenactment
Restaurationen i Frankrig
Restaurationen (la Restauration) betegner den periode af Frankrigs og Tysklands historie der indledtes med Napoleons fald 6.
Se Slaget ved Waterloo og Restaurationen i Frankrig
Robert Alexander Hillingford
Blenheim'' Robert Alexander Hillingford (28. januar 1828 – 1904) var en engelsk maler.
Se Slaget ved Waterloo og Robert Alexander Hillingford
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Slaget ved Waterloo og Romantikken
Slaget om England
Slaget om England (engelsk: Battle of Britain) blev udkæmpet som luftslag mellem 10. juli og 31. oktober 1940 og mellem det tyske Luftwaffe og det britiske Royal Air Force.
Se Slaget ved Waterloo og Slaget om England
Slaget ved Gettysburg
Slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig.
Se Slaget ved Waterloo og Slaget ved Gettysburg
Slaget ved New Orleans (1815)
Slaget ved New Orleans blev udkæmpet den 8.
Se Slaget ved Waterloo og Slaget ved New Orleans (1815)
Slaget ved Perryville
Slaget ved Perryville, også kendt som Slaget ved Chaplin Hills, blev udkæmpet den 8. oktober 1862 i Chaplin Hills vest for Perryville, Kentucky som kulmination på konføderationens invasion af Kentucky under den amerikanske borgerkrig.
Se Slaget ved Waterloo og Slaget ved Perryville
St George's Chapel
St George's Chapel er et slotskapel i Windsor Castle opført gotisk stil.
Se Slaget ved Waterloo og St George's Chapel
Toscanske arkipelag
Det toscanske arkipelag Det toscanske arkipelag (italiensk Arcipelago Toscano) er syv øer som ligger mellem Liguriske Hav og Tyrrhenske hav, vest for Toscana i Italien.
Se Slaget ved Waterloo og Toscanske arkipelag
Total krig
Total krig er en krig af ubegrænset omfang, hvor en krigsførende mobiliserer alle til rådighed stående ressourcer: menneskelige, industrielle, landbrugs, militære, naturlige, teknologiske med henblik på fuldstændig at ødelægge fjenden eller eliminere hans mulighed for at gøre modstand.
Se Slaget ved Waterloo og Total krig
Traktaten i Paris
Freden i Paris, Pariserfreden, Paristraktaten eller Traktaten i Paris kan henvise til flere fredsaftaler og traktater indgået i Paris.
Se Slaget ved Waterloo og Traktaten i Paris
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Slaget ved Waterloo og Tyskland
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Slaget ved Waterloo og Tysklands historie
Vasilij Konstantinovitj Bljukher
Vasilij Konstantinovitj Bljukher (Васи́лий Константи́нович Блю́хер; født 1. december 1890 i Barsjstinka, Jaroslavl oblast, Det Russiske Kejserrige, død 9. november 1938 i Lubjanka), alias Galin, var en sovjetisk militær, stats- og partileder.
Se Slaget ved Waterloo og Vasilij Konstantinovitj Bljukher
Vilhelm 2. af Nederlandene
Vilhelm 2.
Se Slaget ved Waterloo og Vilhelm 2. af Nederlandene
Vincent-Marie de Vaublanc
Vincent-Marie Viénot, greve af Vaublanc (født 2. marts 1756 Fort Dauphin i Saint-Domingue, nu Fort-Liberté i Haiti, død 21. august 1845 i Paris) var en fransk politiker og forfatter, tilhænger af den katolske kirke og kongemagten.
Se Slaget ved Waterloo og Vincent-Marie de Vaublanc
Waterloo
Waterloo har flere betydninger.
Se Slaget ved Waterloo og Waterloo
Waterloo (Belgien)
Waterloo er en by i det centrale Belgien.
Se Slaget ved Waterloo og Waterloo (Belgien)
Waterloo Station
Waterloo Station eller London Waterloo er en stor jernbaneendestation i det centrale London, ejet og opereret af Network Rail.
Se Slaget ved Waterloo og Waterloo Station
Waterlooplein
Waterlooplein Waterlooplein Waterlooplein er en plads i centrum af Amsterdam, Holland, Groot Waterloo nær Amstelfloden.
Se Slaget ved Waterloo og Waterlooplein
Wellington
Wellington har siden 1865 været New Zealands hovedstad.
Se Slaget ved Waterloo og Wellington
Wilhelmine af Preussen (1774-1837)
Wilhelmine af Preussen (Frederica Louisa Wilhelmina; Friederike Luise Wilhelmine; født 18. november 1774, død 12. oktober 1837) var hustru til Vilhelm 1. af Nederlandene, den første konge af Forenede Kongerige Nederlandene.
Se Slaget ved Waterloo og Wilhelmine af Preussen (1774-1837)
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Se Slaget ved Waterloo og 1815