Indholdsfortegnelse
37 relationer: A559 Sleipner, Asernes heste, Balders død, Bygmester (nordisk mytologi), De nordiske guders stamtræ, Den vilde jagt, Dicksonpokalen, Falhófnir, Gísl, Gjallerbroen, Glad (nordisk mytologi), Glær, Grane (mytologi), Guldfaxe, Gylfaginning, Gyllir, Hel (Lokes datter), Hermod, Hestevæddeløb, Hovvarpner, Jul, Loke, Månen i mytologi, Midgårdsormen, Muren (Valhalla), Muren omkring Asgård, N.F.S. Grundtvig, Nordisk mytologi, Odin, Slejpnersgade, Svadilfare, Thor, Thors kamp med Hrungner, Tjängvidestenen, Valkyrie, Yngre Edda, Zoofili.
A559 Sleipner
A559 Sleipner er Søværnets eneste dedikerede transportskib, oprindeligt bygget til transport af torpedoer.
Asernes heste
Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Bygmester (nordisk mytologi)
Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.
Se Sleipner og Bygmester (nordisk mytologi)
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Sleipner og De nordiske guders stamtræ
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Dicksonpokalen
Dicksonpokalen er en svensk vandrepokal i løb, først over en engelsk mil (1.609,3 meter) og senere 1500 meter, oprettet af den kongelige staldmester James F. Dickson i 1887.
Falhófnir
Falhófnir (norrønt for "behåret hov" eller "skjult hov") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Gísl
Gísl er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Gjallerbroen
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i ''Draumkvedet''s version. Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir.
Glad (nordisk mytologi)
Glad (norrønt Glaðr, "glad" eller "lys") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Se Sleipner og Glad (nordisk mytologi)
Glær
Glær (norrønt for "klar" eller "glasagtig") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Grane (mytologi)
Gram, afbilledet på et færøsk frimærke fra 2001. Grane er i nordisk mytologi navnet på Sigurd Fafnersbanes trofaste hest, som han har fået af Odin.
Se Sleipner og Grane (mytologi)
Guldfaxe
Nutidig illustration af Guldfaxe. Guldfaxe er en hest fra nordisk mytologi, der tidligere var ejet af Hrungner men nu af Magni.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gyllir
Gyllir (norrønt for "gylden") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Se Sleipner og Hel (Lokes datter)
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Hestevæddeløb
Galophest under et hestevæddeløb Hestevæddeløb for travheste på Charlottenlund Travbane. Hestevæddeløb er en sport, hvor to eller flere ryttere eller kuske rider eller fører en hest over en given distance for at komme først i mål.
Hovvarpner
Hovvarpner, "Hovkasteren" er en hest i den nordiske mytologi.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Månen i mytologi
Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.
Se Sleipner og Månen i mytologi
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Muren (Valhalla)
Muren er det fjortende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 2007.
Se Sleipner og Muren (Valhalla)
Muren omkring Asgård
Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Sleipner og Muren omkring Asgård
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Sleipner og N.F.S. Grundtvig
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Sleipner og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Slejpnersgade
Sleipnersgade er en meget lille gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Svadilfare
Loke og Svadlifare, illustration fra 1909 Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Sleipner og Thors kamp med Hrungner
Tjängvidestenen
Tjängvidestenen Tjängvidestenen eller Tjängvide billedsten (listet i Rundata som Gotland Runic Inscription 110 eller G 110) er en rune- og billedsten, fra gråden Tjängvide omkring 3 km vest for Ljugarn på Gotland, Sverige.
Se Sleipner og Tjängvidestenen
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Zoofili
Zoofili er defineret som et menneskes seksuelle tiltrækning til ikke-menneskelige dyr og klassificeres ifølge DSM-V som en parafili.
Også kendt som Sleipnir, Slejpner.