Indholdsfortegnelse
129 relationer: Acenaphthen, Acenaphthylen, Acetoeddikesyre, Acetone, Acetophenon, Aerogel, Afisning, Alexander Bock, Ammoniumklorid, Ammoniumnitrat, Anilin, Arsin, Astat, Ædelgas, Benzen, Beryllium, Bivoks, Borsyre, Butansyre, Cadmium, Cellemembran, Celsius, De urolige tider i Rusland, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentrioxid, Dysprosium, Eddikesyreanhydrid, Efterbrænder, Enceladus (måne), Ethan, Europa (måne), Fast form, Ferrit (jern), Flerumættet fedtsyre, Formaldehyd, Fritz Bock, Frost, Fusionsenergi, Geologi, Germanium, Glødetråd, Glukosesirup, Gyromitrin, Hafnium, Helium, Hestens spring, HMS Sheffield (D80), Ildfaste materialer, Indium, Indiumtinoxid, ... Expand indeks (79 mere) »
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Acenaphthylen
Acenaphthylen er en polycyklisk aromatisk kulbrinteforbindelse.
Se Smeltepunkt og Acenaphthylen
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Se Smeltepunkt og Acetoeddikesyre
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Acetophenon
Strukturformlen for Acetophenon. Acetophenon er en aromatisk keton, som har en blomster- eller mandelagtig lugt.
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Afisning
Afisning (på engelsk de-icing eller deicing, anti-icing, deicing) er processen med at fjerne, is eller frost fra en overflade.
Alexander Bock
Richard August Alexander Bock (født 18. november 1849, død 25. maj 1900 i København) var en dansk civilingeniør og fabrikant, bror til Fritz Bock og far til Allan Bock.
Se Smeltepunkt og Alexander Bock
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Se Smeltepunkt og Ammoniumklorid
Ammoniumnitrat
Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.
Se Smeltepunkt og Ammoniumnitrat
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Bivoks
Gennemskåret vokstavle med æg og larver. Bivoks (cera alba) er en voks, der produceres af bier i kirtler på bagkroppen og ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene i biens bagkrop.
Borsyre
Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Smeltepunkt og Cellemembran
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
De urolige tider i Rusland
Sergej Ivanov. De urolige tider i Rusland (Смутное время) var en periode i Zar-Ruslands historie mellem 1603 og 1613, der kendetegnedes ved en alvorlig politisk, økonomisk og social krise, som ledte til et midlertidigt kollaps af den russiske stat.
Se Smeltepunkt og De urolige tider i Rusland
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.
Se Smeltepunkt og Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentrioxid
Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.
Se Smeltepunkt og Dinitrogentrioxid
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Eddikesyreanhydrid
--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.
Se Smeltepunkt og Eddikesyreanhydrid
Efterbrænder
Funktionsdiagram af en efterbrænder, hvor ekstra brændstof indsprøjtes i udstødningen Jetmotor med efterbrænder i prøvestand Efterbrænder (engelsk: reheat, amerikansk engelsk: afterburner) er en konvergent forlængelse af udstødningen på en jetmotor, i hvilket ekstra brændstof kan indsprøjtes og forbrændes.
Se Smeltepunkt og Efterbrænder
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Smeltepunkt og Enceladus (måne)
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Smeltepunkt og Europa (måne)
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Ferrit (jern)
Ferrit er en af de 3 former, som jern kan krystallisere sig i. Denne form for jern kaldes også alfajern.
Se Smeltepunkt og Ferrit (jern)
Flerumættet fedtsyre
Flerumættede fedtsyrer er organiske syrer, der indeholder flere dobbeltbindinger i fedt-molekylets kulstofkæde.
Se Smeltepunkt og Flerumættet fedtsyre
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Fritz Bock
Fritz Leo Nicolai Bock (23. december 1851 – 24. marts 1923 i København) var en dansk fabrikant, bror til Alexander Bock.
Frost
Frost Edderkoppespind med rim Frost, også kaldt rimfrost eller rim, er iskrystaller der bygges op af frossen fugt på kolde overflader.
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Se Smeltepunkt og Fusionsenergi
Geologi
p.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Glødetråd
E27-sokkel (Edison 27 mm). Glødetråden er synlig som de vandrette linjestykker mellem de vertikale støttetråde. Et elektronmikroskop billede af en glødepæres wolframglødetråd. Original kulstofglødetråd lampe fra Thomas Edison's forretning i Menlo Park.
Glukosesirup
Glucosesirup løftet fra en mørk overflade ved hjælp af en tandstikker. Glukosesirup er en koncentreret opløsning af kulhydrater i vand.
Se Smeltepunkt og Glukosesirup
Gyromitrin
Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Smeltepunkt og Hestens spring
HMS Sheffield (D80)
HMS Sheffield var det andet skib i Royal Navy navngivet efter den engelske by Sheffield i Yorkshire.
Se Smeltepunkt og HMS Sheffield (D80)
Ildfaste materialer
Foring af en stålovn med ildfaste sten. Ildfaste materialer er en fællesbetegnelse for ikke-metalliske materialer, der har en smeltepunktstemperatur over 1500 °C.
Se Smeltepunkt og Ildfaste materialer
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Indiumtinoxid
Indiumtinoxid, også forkortet ITO, er en blanding af Indium(III)oxid (In2O3)og Tin(IV)oxid (SnO2).
Se Smeltepunkt og Indiumtinoxid
Isslag
Isslag er et fænomen, der opstår, når underafkølet regn rammer jorden og straks omdannes til is.
Kakaosmør
Kakaosmør Kakaosmør er fedtdelen af kakaobønner (ca. 54% af bønnen), som udvindes ved ekstraktion af kakaobønner.
Kaliumiodid
Kaliumiodid Model af kaliumiodid-krystal Kaliumiodid (KI) er et kemisk salt som er sammensat af kaliumioner (K+) med positiv elektrisk ladning og iodid (I-) med negativ ladning i forholdet 1 til 1.
Kaliumnitrat
Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.
Se Smeltepunkt og Kaliumnitrat
Kaliumpermanganat
Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.
Se Smeltepunkt og Kaliumpermanganat
Kanelsyre
Kanelsyre (med formlen) er en hvid krystallinsk carboxylsyre, som er delvist opløselig i vand.
Kølervæske
Kølervæske er den væske, som anvendes i forbrændingsmotorer til at fordele varme.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemisk blanding
Kemisk blandinger indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning.
Se Smeltepunkt og Kemisk blanding
Keramisk glasur
Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af mineraler, der dækker en lergenstand.
Se Smeltepunkt og Keramisk glasur
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Korksyre
Kemisk struktur for korksyre Korksyre eller suberinsyre (C6H12(COOH)2) er en farveløs organisk syre, som findes i korkpropper fra vinflasker.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Loddemetal
ledningsende til et komponentben, på bagsiden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.
Lodning
Vandrør samlet ved lodning Lodning er en sammenføjning af flere metalstykker ved at lade et smeltet loddemetal forbinde sig med metalstykkerne.
Lueforgyldning
Ur med lueforgyldning (om 1800) fra Julien Béliard, Paris. Lueforgyldning er den ældst kendte forgyldningsmetode, som blandt andet anvendes på dansk kirkesølv.
Se Smeltepunkt og Lueforgyldning
Magnesiumoxid
Magnesiumoxid Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.
Se Smeltepunkt og Magnesiumoxid
Makiyakinabe
Forskellige makiyakinabe: til venstre Kansai-typen, til højre Kantou-typen. Makiyakinabe (巻き焼き鍋, bogst. "rulle-bradepande") er en kvadratisk eller firkantet bradepande, der bruges til at lave tamagoyaki, japanske omeletter med.
Se Smeltepunkt og Makiyakinabe
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Metalhalid
Metalhalider er stoffer, der består af metaler og halogener.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metylenklorid
3D-model af Metylenklorid Metylenklorid eller diklormetan (kemikere foretrækker stavemåderne methylenchlorid og dichlormethan), er farveløs, flygtig væske med en stærkt sødlig aroma.
Se Smeltepunkt og Metylenklorid
Metylklorid
Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Naftalin
Naftalin eller Naphthalen er en kemisk forbindelse.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Smeltepunkt og Natriumklorid
Nikkeltetrakarbonyl
Nikkeltretrakarbonyl Nikkeltetrakarbonyl er en organo nikkelforbindelse med sumformeleb Ni(CO)4.
Se Smeltepunkt og Nikkeltetrakarbonyl
Nonan
Nonan-molekylet Nonan er et lineært alkan med den kemiske formel CH3(CH2)7CH3 Nonan har 35 strukturelle isomerer.
O.F. Asp (virksomhed)
O.F. Asp A/S var en dansk stearinlysfabrik og sæbefabrik i København.
Se Smeltepunkt og O.F. Asp (virksomhed)
Orangeri
Orangeri på Gisselfeld, kaldet Paradehuset. Orangeri i Paris. Et orangeri er benævnelsen for et drivhus, der benyttes til overvintring af citrustræer (tidligere kaldt orangetræer) og andre stedsegrønne planter.
Palmitinsyre
Modeller af palmitinsyre Palmitinsyren har et højt smeltepunkt, og er derfor egnet til sæber som skal formes.
Se Smeltepunkt og Palmitinsyre
Paraquat
Paraquat er et handelsnavn for N,N′-dimethyl-4,4′-bipyridinium diklorid.
Pentrit
Strukturformel Pentrit (pentaerytritoltetranitrat, C(CH2ONO2)4) er et hvidt krystallinsk pulver, som blandt andet anvendes i plastisk sprængstof.
Permafrost
Jord der er permanent frossen Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. ''Lilla:'' Område med permafrost. ''Blåt:'' Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. ''Rosa:'' Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år.
Phosphorundersyrling
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.
Se Smeltepunkt og Phosphorundersyrling
Pilea
Pilea peperomioides (også kaldet parasolpilea, pengeplante, missionærplante) er en flerårig stedsegrøn blomsterplante i nældefamilien (Urticaceae), hjemmehørende i Yunnan-provinserne og Sichuan-provinserne i det sydlige Kina.
Prestvannet
Udsigt over Prestvannet Prestvannet er en sø i Tromsø.
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Punjab (Pakistan)
Punjab (Shahmukhi: پنجا) er en provins i det nord-østlige Pakistan.
Se Smeltepunkt og Punjab (Pakistan)
Punkt
Punkter ''P'' indtegnet Et punkt er en stedangivelse uden udstrækning.
Rømer (temperaturskala)
Rømer-skalaen var en temperaturskala opkaldt efter den danske astronom Ole Rømer, som foreslog den i 1701.
Se Smeltepunkt og Rømer (temperaturskala)
Reaumur
René-Antoine Ferchault de Réaumur, der lagde navn til Reaumur-skalaen Gammelt termometer i et apotek i Wien, der viser rumtemperatur i Reaumur Reaumur (° Ré, ° Re, ° R) er en temperaturskala, hvor vands frysepunkt er fastsat til 0° og kogepunktet til 80°.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rimtåge
Rimtåge Rimtåge er tåge, hvor temperaturen på vanddråberne i tågen er faldet til under frysepunktet, og vanddråberne er underkølet.
Rub al-Khali
Rub al-Khali Rub al-Khali (الربع الخالي, ar-Rubʿ al-Khālī), "den tomme fjerdedel", er den største sandørken i verden, henved 1000 kilometer lang og 500 kilometer bred, beliggende på den Arabiske halvøs sydlige del og omfattende det sydlige Saudi-Arabien samt dele af Yemen, Oman og Forenede Arabiske Emirater.
Se Smeltepunkt og Rub al-Khali
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Se Smeltepunkt og Salpetersyre
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Sølvnitrat
Resultatet af længerevarende kontakt med sølvnitrat Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt.
Sølvsmed
upright.
Seger-formel
Seger-formler angiver blandingsforholdet mellem mineraler, der anvendes i glasurer.
Se Smeltepunkt og Seger-formel
Silan
Silan er en kemisk forbindelse med formlen SiH4.
Smør
Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sprinklervæske
Sprinklervæsken fyldes i en dertil beregnet beholder i bilens motorrum Sprinklervæske bruges sammen med vinduesviskerne til at holde bilens ruder rene og sikre udsynet under kørslen.
Se Smeltepunkt og Sprinklervæske
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Stenuld
Nærbillede af stenuld Stenuld er mineraluld dannet med fibre fra sten.
Svovlkulstof
Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.
Se Smeltepunkt og Svovlkulstof
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Temperaturenhed
Temperaturenheder eller temperaturskalaer for angivelse af temperatur er.
Se Smeltepunkt og Temperaturenhed
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Smeltepunkt og Tetraklorkulstof
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Smeltepunkt og Titan (grundstof)
Triglycerid
Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Underafkøling (fysik)
Eksempel på dannelse af iskrystaller i underafkølet vand Underafkøling forekommer når en væske afkøles under dets frysepunkt uden at den størkner.
Se Smeltepunkt og Underafkøling (fysik)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Woods metal
Woods metal er en legering af fire metaller i blandingsforholdet 50% bismuth, 25% bly, 12,5% tin og 12,5% cadmium.
Zinkklorid
Zinkklorid er et salt af zink og klor med formlen ZnCl2.
2,4-dinitrophenylhydrazin
2,4-dinitrophenylhydrazin (DNPH) er et organisk stof med den kemiske formel C6H3(NO2)2NHNH2.
Se Smeltepunkt og 2,4-dinitrophenylhydrazin
Også kendt som Frossen, Frysepunkt.