Meddelelse

318 relationer: Aksel Knudsen Gyldenstierne, Alf (nordisk mytologi), Andøya, Anund Jakob, Ari Þorgilsson, Arkhangelsk, Aser, Asernes heste, Askvoll, Aslaug Sigurdsdatter, Astrid Tryggvesdatter, Þórsdrápa, Árni Magnússon, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Ældre Edda, Åshild Ringsdatter, Balder, Balders død, Beovulfkvadet, Bergelmer, Bergens historie, Bersærkergang, Bessastaðir, Bjarkøy, Bjarkemål, Bjarmaland, Bjarne Kolbeinsson, Blodørn, Blot, Bohuslen, Brage, Brage Boddason, Breidablik, Bro bro brille, Bue Digre, Cammin-skrinet, Christian Krohg, Christoffer Valkendorf, Dag Ringsson, Dagfinn Skre, Danmark, Danmarks historie (1814-1848), Dansk kultur, Dansk litteratur i middelalderen, Danske sagnkonger, Dáinsleif, Den ældste saga om Olav den Hellige, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Diplomatarium Islandicum, Diser, ..., Don, Drammensfjorden, Drøm, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Einar Tambeskælver, Eljudnir, Elverfolk, Erik Blodøkse, Erik Emune, Erik Knutsson af Sverige, Erik Lam, Erik Werenskiold, Erling Skjalgsson, Eskatologi, Euhemerisme, Eyvind Skaldaspillir, Færingesaga, Fenja og Menja, Fimbulvinter, Finnur Jónsson (biskop), Fiskevær, Fjølner, Fjørgyn, Flatøbogen, Folkehøjskole, Forsete, Frej, Freja, Frille, Gardarige, Gefion, George Webbe Dasent, Gerhard Munthe (kunstner), Germania (Tacitus), Germanske mytologiske væsner, Gladsheim, Gorm den Gamle, Gudenå, Guldtop, Gunhild Kongemor, Gustav Storm, Gutersagaen, Gyda Svendsdatter, Hals (by), Hamskerpir og Garðrofa, Hans Hildebrand, Harald Blåtand, Harald Gråfeld, Harald Hårderåde, Harald Hårfager, Harald Kesja, Harstad, Háttatal, Håøya (Porsgrunn), Håkon 4. Håkonsson, Håkon Jarls saga, Hålogaland, Høner, Hørg, Húsdrápa, Heimskringla, Hejmdal, Hermod, Historia Norvegiæ, Hnæf, Hornelen, Hrungner, Hversu Noregr byggðist, Ingævonere, Inge, Inger, Island, Islands historie, Islands nationalvåben, Islandsk litteratur i middelalderen, Islændingesagaerne, Jacob Aall, Jagten på Odin, Jarl (titel), Jarlsø, Jämtland, Jón Finsen (stænderdeputeret), Jón Loftsson, Jón Sigurðsson, Jellingdynastiet, Jens Christian Djurhuus, Jernalder, Jernsaxa, Johan Peringskiöld, Kalv Arnesson, Kenning, Knýtlingesaga, Knud Danaást, Knud den Store, Kong Øysteins havn, Kong Halvdan, Kongerækken, Kongesaga, Konghelle, Krigen mellem aser og vaner, Kristian Erslev, Kulistenen, Kunst i vikingetiden, Kvaser, Laufás-Edda, Laxdæla saga, Leding, Leka, Lendmann, Libation, Loge (nordisk mytologi), Lokasenna, Loke, Lovsigemand, Magnus Barfod, Magnus den Blinde, Magnus den Gode, Magnus Heinason, Malmfrid Mstislavlsdatter, Mare, Margrete Fredkulla, Mathias Skeibrok, Mathilde Ludendorff, Mørjefjorden, Meili, Meldrøjer, Mennesket i nordisk religion, Middelalderbroderi, Mistelten (art), Molde, Motte-and-bailey, Munkholmen, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, N.N. (dansk dronning 826-827), Nafnaþulur, Nanna (nordisk mytologi), Nekromantik, Nerthus, Niðafjöll, Nidarosdomen, Nidding, Nidhug, Niflhel, Njord, Njorun, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norges regenter, Norne, Norske navnedage, Od, Odin, Offermose, Olav den Hellige, Olav den Helliges saga, Olav Kyrre, Olav Tryggvason, Olav Tryggvasons saga, Olof Rudbeck den ældre, Oluf Skotkonung, Ormen (skib), Ormen hin Lange, Oslo, Oslos historie, Otto Evens, Palnatoke, Peter Erasmus Müller (biskop), Pomorhandel, Priamos, Ragnarok, Ragnarsdrápa, Randsfjorden, Rate-bor, Raud den ramme, Re (Vestfold), Relikviegemme, Rind (nordisk mytologi), Ritualer i nordisk religion, Rolf Krake, Rolf Krakes saga, Rollo, Runemagi, Saga, Salmeskibene, Saltstraumen, Samer, Sæmund Frode, Sør-Fron, Scandza, Sejd, Selaön, Selbjørn, Sigurd Jorsalfar, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Slembe, Sigynsgade, Siklingerne, Sjøvn, Skabelsen (nordisk mytologi), Skáldskaparmál, Skidbladner, Skirnismál, Skjald, Skjaldekunst, Skjold (sagnkonge), Slaget på Lyrskov Hede, Slaget ved Maldon, Slaget ved Nesjar, Slaget ved Niså, Slaget ved Stamford Bridge, Slaget ved Stiklestad, Slaget ved Svold, Slottsparken, Solør, Sortehavet, Steinkjer, Stenkorset på Kvitsøy, Stoplesteinan, Strut-Harald, Sturla Tordsson den ældre, Sturlungasaga, Sturlungatiden, Sveinbjörn Egilsson, Svend Tveskæg, Sverige, Tanumshede, Theodor Möbius, Thjodolf den Hvinverske, Thor, Thormod Torfæus, Thors kamp med Hrungner, Thyra Haraldsdatter, Tjalfe og Røskva, Tjøme, Tore Hund, Tormod Kark, Trudhjem, Tyr (gud), Ull, Urd, Verdande og Skuld, Valkyrie, Vanaheim, Vandrehistorie, Vaner, Væringer, Völuspá hin skamma, Vølve, Vølven, Vølvens spådom, Velikij Novgorod, Vestre Slidre, Vikinger, Vikingernes ekspansion, Vikingetidens rustning og våben, Vile og Ve, Vingulmark, Vor Frue Kirke (Aalborg), Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngling (slægt), Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda, 1124, 1241. Expand indeks (268 mere) » « Shrink indeks

Aksel Knudsen Gyldenstierne

Aksel Knudsen Gyldenstierne (født omkring 1542, død 13. juli 1603), dansk rigsråd og statholder i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Aksel Knudsen Gyldenstierne · Se mere »

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »

Andøya

Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10.

Ny!!: Snorri Sturluson og Andøya · Se mere »

Anund Jakob

Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.

Ny!!: Snorri Sturluson og Anund Jakob · Se mere »

Ari Þorgilsson

Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ari Þorgilsson · Se mere »

Arkhangelsk

Arkhangelsk (Архангельск,; ~ ærkeengel, dvs. Ærkeenglen Mikael som byen er opkaldt efter) er en by i den nordligste del af den europæiske del af Rusland.

Ny!!: Snorri Sturluson og Arkhangelsk · Se mere »

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Aser · Se mere »

Asernes heste

Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).

Ny!!: Snorri Sturluson og Asernes heste · Se mere »

Askvoll

Askvoll er en kommune i Vestland fylke i Norge, der ligger ud til Nordsøen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Askvoll · Se mere »

Aslaug Sigurdsdatter

Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.

Ny!!: Snorri Sturluson og Aslaug Sigurdsdatter · Se mere »

Astrid Tryggvesdatter

Astrid Tryggvesdatter (født ca. 962 – død ukendt), blev i 996 gift med Erling Skjalgsson på Sola (975 – 21. december 1028).

Ny!!: Snorri Sturluson og Astrid Tryggvesdatter · Se mere »

Þórsdrápa

Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.

Ny!!: Snorri Sturluson og Þórsdrápa · Se mere »

Árni Magnússon

Árni Magnússon (også kendt som Arne Magnussen, født 13. november 1663, død 7. januar 1730) var en islandsk lærd.

Ny!!: Snorri Sturluson og Árni Magnússon · Se mere »

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.

Ny!!: Snorri Sturluson og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta · Se mere »

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ældre Edda · Se mere »

Åshild Ringsdatter

Åshild (Alvhild) Ringsdatter (Oldnordisk: Áshildi Hringsdóttir) (ca. 870 – ca. 913) var en af Harald Hårfagers koner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Åshild Ringsdatter · Se mere »

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Balder · Se mere »

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Balders død · Se mere »

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Ny!!: Snorri Sturluson og Beovulfkvadet · Se mere »

Bergelmer

I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bergelmer · Se mere »

Bergens historie

Bergens historie opdeles i byens ældre og nyere historie.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bergens historie · Se mere »

Bersærkergang

livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bersærkergang · Se mere »

Bessastaðir

Bessastaðir er den islandske præsidentbolig.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bessastaðir · Se mere »

Bjarkøy

Bjarkøy kommune (samisk Bjarkøy gielda) er en tidligere kommune i Troms fylke i Norge, og var den mindste kommune i fylket.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bjarkøy · Se mere »

Bjarkemål

Bjarkemål (Bjarkamál in fornu) er et nordisk heltedigt fra omkring år 1000 e.Kr.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bjarkemål · Se mere »

Bjarmaland

Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bjarmaland · Se mere »

Bjarne Kolbeinsson

Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne. Paladset var formentlig residens for Bjarne Kolbeinsson efter, at han blev biskop i 1188. Bjarne Kolbeinsson (født omkring 1150, død 15. september 1223 i Norge) var en norsk-orkneysk skjald og gejstlig.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bjarne Kolbeinsson · Se mere »

Blodørn

Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.

Ny!!: Snorri Sturluson og Blodørn · Se mere »

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Ny!!: Snorri Sturluson og Blot · Se mere »

Bohuslen

Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bohuslen · Se mere »

Brage

Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.

Ny!!: Snorri Sturluson og Brage · Se mere »

Brage Boddason

Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Brage Boddason · Se mere »

Breidablik

Breidablik er inden for den nordisk mytologi Balders bolig.

Ny!!: Snorri Sturluson og Breidablik · Se mere »

Bro bro brille

Bro bro brille er en børnesang og en sangleg, som kan leges af en gruppe på mindst fire personer.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bro bro brille · Se mere »

Bue Digre

Gerhard Munthe. Bue Digre (Norrønt Búi digri) var en legendarisk kriger, og måske også en historisk figur, som deltog på dansk side i slaget ved Hjørungavåg.

Ny!!: Snorri Sturluson og Bue Digre · Se mere »

Cammin-skrinet

Kopi af Camminskrinet, udstillet på Nationalmuseet Cammin-skrinet var et relikvieskrin med den hellige Cordulas relikvier.

Ny!!: Snorri Sturluson og Cammin-skrinet · Se mere »

Christian Krohg

Selvportræt af Christian Krohg (1912) Christian Krohg (født 13. august 1852 i Vestre Aker, død 16. oktober 1925 i Oslo) var en norsk maler, forfatter og journalist.

Ny!!: Snorri Sturluson og Christian Krohg · Se mere »

Christoffer Valkendorf

H.E. Christoffer Valkendorf (1. september 1525 – 17. januar 1601) var rentemester under Frederik II.

Ny!!: Snorri Sturluson og Christoffer Valkendorf · Se mere »

Dag Ringsson

Dag Ringsson (Oldnordisk: Dagr Hringsson) (levede i det 11. århundrede) var del af Olav den Helliges hær ved Slaget ved Stiklestad.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dag Ringsson · Se mere »

Dagfinn Skre

Dagfinn Skre (født i 1954 i Bergen) er en norsk arkæolog, siden 1974 bosat i Oslo.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dagfinn Skre · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Ny!!: Snorri Sturluson og Danmark · Se mere »

Danmarks historie (1814-1848)

Danmarks historie (1814-1848) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.

Ny!!: Snorri Sturluson og Danmarks historie (1814-1848) · Se mere »

Dansk kultur

Dansk kultur er et begreb, som anvendes i adskillige, ofte modstridende betydninger.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dansk kultur · Se mere »

Dansk litteratur i middelalderen

Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dansk litteratur i middelalderen · Se mere »

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Danske sagnkonger · Se mere »

Dáinsleif

Dáinsleif ("Dáinns arv") er kong Högnes sværd iføge Snorri Sturlusons beretning om slaget kendt som Hjaðningavíg.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dáinsleif · Se mere »

Den ældste saga om Olav den Hellige

Den ældste saga om Olav den hellige eller Den første saga om Olav den hellige er en af de allerældste og første kongesagaer som vi kender.

Ny!!: Snorri Sturluson og Den ældste saga om Olav den Hellige · Se mere »

Den legendariske saga om Olav den Hellige

Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Den legendariske saga om Olav den Hellige · Se mere »

Diplomatarium Islandicum

Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn) blev udgivet af Det Islandske Litterære Selskab (Hið Íslenzka Bókmentafjelag) 1857-1976 i 16 bind, som blev udgivet af Jón Sigurðsson og Jón Þorkelsson med flere.

Ny!!: Snorri Sturluson og Diplomatarium Islandicum · Se mere »

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Diser · Se mere »

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Ny!!: Snorri Sturluson og Don · Se mere »

Drammensfjorden

Kort over Drammensfjorden Drammensfjorden munder ud i den vestlige side af den ydre del af Oslofjorden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Drammensfjorden · Se mere »

Drøm

''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Drøm · Se mere »

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Ny!!: Snorri Sturluson og Dværg (mytologi) · Se mere »

Edda (historiske håndskrifter)

Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.

Ny!!: Snorri Sturluson og Edda (historiske håndskrifter) · Se mere »

Einar Tambeskælver

Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.

Ny!!: Snorri Sturluson og Einar Tambeskælver · Se mere »

Eljudnir

Eljudnir, Eljudner eller Eljudne (norrønt: Éljúðnir) er i nordisk mytologi navnet på Hels hal beliggende i Niflheim, der beskrevet i kapitel 54 i Snorri Sturlusons Yngre Edda, i først del,Gylfaginning (Gylves forblændelse).

Ny!!: Snorri Sturluson og Eljudnir · Se mere »

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Ny!!: Snorri Sturluson og Elverfolk · Se mere »

Erik Blodøkse

Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".

Ny!!: Snorri Sturluson og Erik Blodøkse · Se mere »

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Ny!!: Snorri Sturluson og Erik Emune · Se mere »

Erik Knutsson af Sverige

Erik Knutsson (død 10. april 1216 på Näs borg på Visingsö) var søn af kong Knut Eriksson af Sverige og dennes hustru (navn ukendt) og var konge af Sverige 1208-1216.

Ny!!: Snorri Sturluson og Erik Knutsson af Sverige · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Ny!!: Snorri Sturluson og Erik Lam · Se mere »

Erik Werenskiold

Erik Thedor Werenskiold (11. februar 1855 – 23. november 1938) var en norsk maler og illustrator.

Ny!!: Snorri Sturluson og Erik Werenskiold · Se mere »

Erling Skjalgsson

Erling Skjalgsson (født ca. 975, død 21. december 1028 ved Bokn) var en høvding (herse) i Sola det sydvestlige Norge og blandt sin tids mægtigste mænd.

Ny!!: Snorri Sturluson og Erling Skjalgsson · Se mere »

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Ny!!: Snorri Sturluson og Eskatologi · Se mere »

Euhemerisme

Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Euhemerisme · Se mere »

Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Ny!!: Snorri Sturluson og Eyvind Skaldaspillir · Se mere »

Færingesaga

Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Færingesaga · Se mere »

Fenja og Menja

Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Fenja og Menja · Se mere »

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Ny!!: Snorri Sturluson og Fimbulvinter · Se mere »

Finnur Jónsson (biskop)

Finnur Jónsson (16. januar 1704 – 23. juli 1789) var en islandsk biskop og lærd, søn af Jón Halldórsson og hustru Sigridur Björnsdatter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Finnur Jónsson (biskop) · Se mere »

Fiskevær

Reine i Lofoten er et levende fiskevær som har været handelssted siden 1743. Et fiskevær er benævnelsen for et norsk fiskeleje, det vil sige en i forbindelse med fiskeri tidvis ibrugtagen bebyggelse.

Ny!!: Snorri Sturluson og Fiskevær · Se mere »

Fjølner

Type.

Ny!!: Snorri Sturluson og Fjølner · Se mere »

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Ny!!: Snorri Sturluson og Fjørgyn · Se mere »

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''. Flatøbogen (isl. Flateyjarbók) er et stort oldislandsk håndskrift betegnet GkS 1005 fol. eller Codex Flatöiensis i Det Kongelige Bibliotek, indtil det i 1971 indgik i udleveringen af håndskrifter til Island.

Ny!!: Snorri Sturluson og Flatøbogen · Se mere »

Folkehøjskole

Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere.

Ny!!: Snorri Sturluson og Folkehøjskole · Se mere »

Forsete

I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.

Ny!!: Snorri Sturluson og Forsete · Se mere »

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).

Ny!!: Snorri Sturluson og Frej · Se mere »

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Freja · Se mere »

Frille

En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Frille · Se mere »

Gardarige

Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gardarige · Se mere »

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gefion · Se mere »

George Webbe Dasent

Sir George Webbe Dasent (født 22. maj 1820, død 11. juni 1896) var en engelsk videnskabsmand og forfatter.

Ny!!: Snorri Sturluson og George Webbe Dasent · Se mere »

Gerhard Munthe (kunstner)

Gerhard Peter Franz Wilhelm Munthe (født 19. juli 1849 i Elverum, Hedmark; død 15. januar 1929 i Lysaker, Bærum) var en norsk maler, tegner, bog- og tekstilkunstner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gerhard Munthe (kunstner) · Se mere »

Germania (Tacitus)

Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.

Ny!!: Snorri Sturluson og Germania (Tacitus) · Se mere »

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Ny!!: Snorri Sturluson og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Gladsheim

Gladsheim, eller Glaðsheimr (norrønt lyst hjemOrchard (1997:57).) er ifølge Grímnismál, en del af Asgård, hvor Valhal ligger.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gladsheim · Se mere »

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gorm den Gamle · Se mere »

Gudenå

Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gudenå · Se mere »

Guldtop

Guldtop eller Gulltoppr (norrønt "Gylden man" Simek, Rudolf (2007) translated by Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer. s. 122.) er en hest i nordisk mytologi, hvor den er blandt asernes heste.

Ny!!: Snorri Sturluson og Guldtop · Se mere »

Gunhild Kongemor

''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gunhild Kongemor · Se mere »

Gustav Storm

Gustav Storm (født 18. juni 1845 i Rendalen, død 23. februar 1903 i Kristiania) var en norsk historiker.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gustav Storm · Se mere »

Gutersagaen

En af Gotlands billedstene genfortæller muligvis Gutasagaens historie om Hvidstjernes drøm om tre sammenslyngede slanger. Gutersagaen eller Gutesagaen (≈Guternes saga) er en gotlandsk krønike.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gutersagaen · Se mere »

Gyda Svendsdatter

Gyda Svendsdatter (født ca. 980/985 - ukendt) var datter af kong Svend Tveskæg af Danmark og hans hustru Gunhild af Polen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Gyda Svendsdatter · Se mere »

Hals (by)

Hals er en mindre havne- og turistby i Vendsyssel med, beliggende i Hals Sogn ved Limfjordens udmunding i Kattegat, 31 kilometer øst for Aalborg og syv kilometer syd for nærmeste by Hou.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hals (by) · Se mere »

Hamskerpir og Garðrofa

Hamskerpir og Garðrofa er to heste i nordisk mytologi som farede hesten Hovvarpner, der er asynjen Gnás hest.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hamskerpir og Garðrofa · Se mere »

Hans Hildebrand

Hans Olof Hildebrand Hildebrand (5. april 1842 - 2. februar 1913) var en svensk historiker, søn af Bror Emil Hildebrand.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hans Hildebrand · Se mere »

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harald Blåtand · Se mere »

Harald Gråfeld

Harald 2.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harald Gråfeld · Se mere »

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harald Hårderåde · Se mere »

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harald Hårfager · Se mere »

Harald Kesja

Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harald Kesja · Se mere »

Harstad

Harstad (samisk: Hárštá) er en bykommune i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Harstad · Se mere »

Háttatal

Háttatal er det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason.

Ny!!: Snorri Sturluson og Háttatal · Se mere »

Håøya (Porsgrunn)

«Grenlandsskjærgården» Håøya er en 2.4 km².

Ny!!: Snorri Sturluson og Håøya (Porsgrunn) · Se mere »

Håkon 4. Håkonsson

Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.

Ny!!: Snorri Sturluson og Håkon 4. Håkonsson · Se mere »

Håkon Jarls saga

Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.

Ny!!: Snorri Sturluson og Håkon Jarls saga · Se mere »

Hålogaland

Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hålogaland · Se mere »

Høner

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Høner · Se mere »

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hørg · Se mere »

Húsdrápa

Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.

Ny!!: Snorri Sturluson og Húsdrápa · Se mere »

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Heimskringla · Se mere »

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hejmdal · Se mere »

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hermod · Se mere »

Historia Norvegiæ

Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Historia Norvegiæ · Se mere »

Hnæf

Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hnæf · Se mere »

Hornelen

Hornelen (af hornel.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hornelen · Se mere »

Hrungner

Hrungner eller Rungner (.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hrungner · Se mere »

Hversu Noregr byggðist

Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Hversu Noregr byggðist · Se mere »

Ingævonere

Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr. var blevet differentieret i frisere, saksere, jyder og angler.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ingævonere · Se mere »

Inge

Inge og Inga er et pigenavn med tilknytning til guden Ing eller Yngvi, eller en kortform af navne startende på "Ing-", f.eks.

Ny!!: Snorri Sturluson og Inge · Se mere »

Inger

Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af det Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing/Yngvi og "gerd", der betyder "gærde", altså indgærdet af (og dermed beskyttet af) guden Ing.

Ny!!: Snorri Sturluson og Inger · Se mere »

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Ny!!: Snorri Sturluson og Island · Se mere »

Islands historie

Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Islands historie · Se mere »

Islands nationalvåben

300px Islands nationalvåben «Skjaldamerkið» består af et blåt skjold med et rødt kors med sølv kanter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Islands nationalvåben · Se mere »

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Islændingesagaerne

Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Islændingesagaerne · Se mere »

Jacob Aall

Jacob Aall (født 27. juli 1773 i Porsgrund, død 4. august 1844 på Nes Jernværk) var en norsk godsejer, politiker og historiker.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jacob Aall · Se mere »

Jagten på Odin

Jagten på Odin er projekttitlen på en serie arkæologiske udgravninger ved Thor Heyerdahl ved den russiske by Azov nord for Sortehavet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jagten på Odin · Se mere »

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jarl (titel) · Se mere »

Jarlsø

Jarlsø ligger omtrent midt på kortet.' Jarlsø set fra Husvik. Peter Fiskerstrand Jarlsø er en ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jarlsø · Se mere »

Jämtland

Jämtland Jämtland (jämtska: Jamtlann) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jämtland · Se mere »

Jón Finsen (stænderdeputeret)

Jón Finsen (25. marts 1792 på Skálholt på Island – 8. oktober 1848 i Aarhus) var en dansk stænderdeputeret; by- og herredsfoged.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jón Finsen (stænderdeputeret) · Se mere »

Jón Loftsson

Jón Loftsson (født 1124, død 1. november 1197) var en islandsk høvding ved Oddi i Rangá i det sydvestlige Island.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jón Loftsson · Se mere »

Jón Sigurðsson

Jón Sigurðsson (født 17. juni 1811 i Hrafnseyri, død 7. december 1879) var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jón Sigurðsson · Se mere »

Jellingdynastiet

Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jellingdynastiet · Se mere »

Jens Christian Djurhuus

Jens Christian Djurhuus (21. august 1773 – 21. november 1853) var en færøsk forfatter, far til Jens Hendrik Djurhuus.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jens Christian Djurhuus · Se mere »

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jernalder · Se mere »

Jernsaxa

I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.

Ny!!: Snorri Sturluson og Jernsaxa · Se mere »

Johan Peringskiöld

Johan Peringskiöld indtil han blev adlet Peringer i 1693 (6. oktober 1654 i Strängnäs – 24. marts 1720 i Stockholm), var en svensk antikvar.

Ny!!: Snorri Sturluson og Johan Peringskiöld · Se mere »

Kalv Arnesson

Snorri. Kalv Arnesson (født omkring 990, død 1051) var en norsk vikingehøvding.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kalv Arnesson · Se mere »

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kenning · Se mere »

Knýtlingesaga

Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.

Ny!!: Snorri Sturluson og Knýtlingesaga · Se mere »

Knud Danaást

Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).

Ny!!: Snorri Sturluson og Knud Danaást · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Ny!!: Snorri Sturluson og Knud den Store · Se mere »

Kong Øysteins havn

Kong Øysteins havn på Agdenes ligger yderst i Trondheimsfjorden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kong Øysteins havn · Se mere »

Kong Halvdan

Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kong Halvdan · Se mere »

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kongerækken · Se mere »

Kongesaga

Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kongesaga · Se mere »

Konghelle

Her lå Konghelle, en af Norges vigtigste byer. augustinerkloster. Båhus fæstning med byen Konghelle efter flytningen i 1612. Konghelle (svensk Kungahälla) var i middelalderen en by i det daværende norske landskab Båhuslen, afstået til Sverige i 1658.

Ny!!: Snorri Sturluson og Konghelle · Se mere »

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Krigen mellem aser og vaner · Se mere »

Kristian Erslev

Kristian Sophus August Erslev (født 28. december 1852 i København, død 20. juni 1930 på Frederiksberg) var en dansk historiker, gift med Anna Hude.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kristian Erslev · Se mere »

Kulistenen

Kulistenen som den står udstillet på Videnskabsmuseet i Trondheim. Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kulistenen · Se mere »

Kunst i vikingetiden

Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kunst i vikingetiden · Se mere »

Kvaser

Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Kvaser · Se mere »

Laufás-Edda

Laufás-Edda (Edda Magnúsar Ólafssonar) er en redigeret udgave af Snorri Sturlusons Yngre Edda fra 1600-tallet, som er bevaret i adskillieg islandske manuskripter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Laufás-Edda · Se mere »

Laxdæla saga

Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.

Ny!!: Snorri Sturluson og Laxdæla saga · Se mere »

Leding

Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.

Ny!!: Snorri Sturluson og Leding · Se mere »

Leka

Leka er den nordligste kommune i Trøndelag, Norge, og består af hovedøerne Leka og Madsøya, en del ligger på øen Austra samt Gutvik på fastlandet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Leka · Se mere »

Lendmann

Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.

Ny!!: Snorri Sturluson og Lendmann · Se mere »

Libation

Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.

Ny!!: Snorri Sturluson og Libation · Se mere »

Loge (nordisk mytologi)

Loge eller Logi ("lue") er en skikkelse i nordisk mytologi, en jætte som herskede over ilden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Loge (nordisk mytologi) · Se mere »

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Lokasenna · Se mere »

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Loke · Se mere »

Lovsigemand

Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.

Ny!!: Snorri Sturluson og Lovsigemand · Se mere »

Magnus Barfod

Magnus Barfod eller Magnus 3.

Ny!!: Snorri Sturluson og Magnus Barfod · Se mere »

Magnus den Blinde

Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.

Ny!!: Snorri Sturluson og Magnus den Blinde · Se mere »

Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Ny!!: Snorri Sturluson og Magnus den Gode · Se mere »

Magnus Heinason

Oyndarfjørður på Færøerne, Magnus Heinasons føde- og opvækststed Færøernes havforskningskib Magnus Heinason Magnus Heinason eller Mogens Heinesen (1548 i Oyndarfjørður – 18. januar 1589 i København) var en færøsk søhelt i det 16. århundrede.

Ny!!: Snorri Sturluson og Magnus Heinason · Se mere »

Malmfrid Mstislavlsdatter

Malmfrid Mstislavsdatter eller Malmfred af Kijev (født ca. 1105, død efter 1137) var dronning af Norge og (fra ca. 1132) dronning af Danmark.

Ny!!: Snorri Sturluson og Malmfrid Mstislavlsdatter · Se mere »

Mare

En mare på brystet af en sovende kvinde. En mare er betegnelsen for et overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mare · Se mere »

Margrete Fredkulla

Kongerne Erik Ejegod, Magnus Barfod af Norge og Inge Stenkilsson af Sverige. Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.

Ny!!: Snorri Sturluson og Margrete Fredkulla · Se mere »

Mathias Skeibrok

Mathias Severin Berntsen Skeibrok (født 1. december 1851 i Vanse på Lister, død 22. marts 1896 i Kristiania) var en norsk billedhugger.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mathias Skeibrok · Se mere »

Mathilde Ludendorff

Mathilde Friederike Karoline Ludendorff (født Mathilde Spiess, 4. oktober 1877 i Wiesbaden, død 12. maj 1966 i Tutzing) var en tysk læge med specialisering indenfor psykiatri.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mathilde Ludendorff · Se mere »

Mørjefjorden

Fjordsystemet i Grenland Mørjefjorden er en fjord i indsejlingen til Grenland, på grænsen mellem Porsgrunn og Larvik i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mørjefjorden · Se mere »

Meili

Meili (norrønt for "den skønne") er en as i nordisk mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Meili · Se mere »

Meldrøjer

Meldrøjer eller meldrøje (Claviceps purpurea) er en svampeart, der er knyttet til korn- og græsarter (først og fremmest Rug (Secale) og Rajgræs (Lolium), hvis nydannede kerner den angriber og fortærer. På tidspunktet ved kornets modning danner svampen en hvileform (et sklerotie), der kan ligne et lidt forstørret, bananformet og sort korn. Da sklerotiet har samme størrelse og vægt som de ægte frø, passerede det tidligere gennem alle rensemetoder og blev formalet sammen med frøene. Det modne sklerotie forbliver i hviletilstanden, indtil der opstår passende forhold (varme, nedbør osv.). Derefter spirer det og danner mange små, paddehatteagtige frugtlegemer. På dem dannes der trådagtige sporer, der frigives, netop når den rette græsart blomstrer. Angrebet medfører udbyttetab og nedsat kvalitet i hø, ensilage og korn. Hvis det smittede korn eller græs bruges som husdyrfoder, bliver dyrene syge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Meldrøjer · Se mere »

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mennesket i nordisk religion · Se mere »

Middelalderbroderi

Nedlagt syning. Overfladeteknik i uld på hør. Bayeux-tapetet, 11. årh. Middelalderbroderi blev udført af fornemme kvinder og håndværkere i de mest komplicerede teknikker og materialer.

Ny!!: Snorri Sturluson og Middelalderbroderi · Se mere »

Mistelten (art)

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mistelten (art) · Se mere »

Molde

Molde er en bykommune i Romsdal i Møre og Romsdal fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Molde · Se mere »

Motte-and-bailey

Tegning som viser princippet bag en borg af typen motte-and-bailey. Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse på en primitiv form for borg, som står på en jordhøj og er beskyttet af en palisade.

Ny!!: Snorri Sturluson og Motte-and-bailey · Se mere »

Munkholmen

Munkholmen set fra syd. Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Munkholmen · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Ny!!: Snorri Sturluson og Mytologi · Se mere »

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Ny!!: Snorri Sturluson og N.F.S. Grundtvig · Se mere »

N.N. (dansk dronning 826-827)

Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.

Ny!!: Snorri Sturluson og N.N. (dansk dronning 826-827) · Se mere »

Nafnaþulur

Nafnaþulur er en del af Snorri Sturluson's Yngre Edda og den sidste del af Skáldskaparmál.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nafnaþulur · Se mere »

Nanna (nordisk mytologi)

Nanna (1857) af Herman Wilhelm Bissen. Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nanna (nordisk mytologi) · Se mere »

Nekromantik

Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").

Ny!!: Snorri Sturluson og Nekromantik · Se mere »

Nerthus

''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nerthus · Se mere »

Niðafjöll

Niðafjöll (også skrevet som Niðvellir, norrønt for mørke bjerge) eller Nidafjeld er et sted i nordisk mytologi, der ligger i den nordlige del af Hel.

Ny!!: Snorri Sturluson og Niðafjöll · Se mere »

Nidarosdomen

Nidarosdomen i Trondheim er Norges vigtigste kirke.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nidarosdomen · Se mere »

Nidding

Nidding er betegnelsen for en person, der er skyldig i at have udvist eller udført nid ("niddingsdåd"), dvs.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nidding · Se mere »

Nidhug

Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nidhug · Se mere »

Niflhel

Niflhel (fra Nifel, der betyder tåge og dødsriget Hel) er et sted i nordisk mytologi, der nævnes i den Ældre Eddas digte Vafþrúðnismál og Baldrs draumar, samt i Snorri Sturlusons Gylfaginning.

Ny!!: Snorri Sturluson og Niflhel · Se mere »

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Njord · Se mere »

Njorun

Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Njorun · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Ny!!: Snorri Sturluson og Nordisk kosmologi · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nordisk mytologi · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Nordisk religion · Se mere »

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Ny!!: Snorri Sturluson og Norges regenter · Se mere »

Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Norne · Se mere »

Norske navnedage

Dette er en liste over Norges navnedage sorteret efter dato.

Ny!!: Snorri Sturluson og Norske navnedage · Se mere »

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Ny!!: Snorri Sturluson og Od · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ny!!: Snorri Sturluson og Odin · Se mere »

Offermose

Thorsbjerg Mose. Nydambåden blev 1863 fundet i Nydam Mose En offermose er i arkæologisk betydning en mose, hvor der i forhistorisk tid blev lagt gaver til guderne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Offermose · Se mere »

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olav den Hellige · Se mere »

Olav den Helliges saga

Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olav den Helliges saga · Se mere »

Olav Kyrre

Olav Kyrres saga. Olav 3.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olav Kyrre · Se mere »

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olav Tryggvason · Se mere »

Olav Tryggvasons saga

Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olav Tryggvasons saga · Se mere »

Olof Rudbeck den ældre

Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.

Ny!!: Snorri Sturluson og Olof Rudbeck den ældre · Se mere »

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.

Ny!!: Snorri Sturluson og Oluf Skotkonung · Se mere »

Ormen (skib)

Ormen ("Slangen") var et vikingeskib, som ifølge Snorre Sturlasons Heimskringla blev bygget for kong Harald Hardråde på Ørene i Nidaros omkring år 1060.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ormen (skib) · Se mere »

Ormen hin Lange

Ormen hin Lange af Halfdan Egedius. Ormen hin Lange på frimærke fra Færøerne Ormen hin Lange er det kendteste langskibe fra vikingetiden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ormen hin Lange · Se mere »

Oslo

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.

Ny!!: Snorri Sturluson og Oslo · Se mere »

Oslos historie

Håkon Magnusson. Dele af de gamle strukturer er fortsat synlige. Oslos historie kan deles ind i forskellige faser.

Ny!!: Snorri Sturluson og Oslos historie · Se mere »

Otto Evens

Otto Frederik Theobald Evens (født 16. februar 1826 i København, død 21. november 1895 sammesteds) var en dansk billedhugger.

Ny!!: Snorri Sturluson og Otto Evens · Se mere »

Palnatoke

Palnatoke, egentlig Tóki søn af Pálnir, var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga.

Ny!!: Snorri Sturluson og Palnatoke · Se mere »

Peter Erasmus Müller (biskop)

Peter Erasmus Müller (født 29. maj 1776 i København, død 4. september 1834 sammesteds) var en dansk historiker, sprogmand og biskop over Sjælland fra 1830 til sin død.

Ny!!: Snorri Sturluson og Peter Erasmus Müller (biskop) · Se mere »

Pomorhandel

Havnen i Arkhangelsk i 1896, da pomorhandelen var på sit højeste. Nordkalotten med pomorhandelens hovedbyer afmærket. Pomorhandel (af russisk: Поморье, Pomorje; po "ved" og more "hav"; "området ved havet", samme ord som ligger til grund for Pommern) eller russehandel er benævnelsen på en handelsforbindelse mellem pomorerne i Nordvestrusland og folket langs kysten af Nordnorge så langt sydpå som til Bodø.

Ny!!: Snorri Sturluson og Pomorhandel · Se mere »

Priamos

Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.

Ny!!: Snorri Sturluson og Priamos · Se mere »

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ragnarok · Se mere »

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ragnarsdrápa · Se mere »

Randsfjorden

Randsfjorden er den fjerdestørste sø i Norge og den næststørste i Innlandet fylke.

Ny!!: Snorri Sturluson og Randsfjorden · Se mere »

Rate-bor

Rate-bor er var i den nordiske mytologi navnet på det bor (naver), som ifølge Snorre Sturlasson blev anvendt af jætten Suttungs bror Bauge for at bore et hul i bjerget Hnitbjerg, hvor skjaldemjøden blev opbevaret.

Ny!!: Snorri Sturluson og Rate-bor · Se mere »

Raud den ramme

Raud den ramme (Rauðr inn rammi) var ifølge sagaen Heimskringla en vikingehøvding som boede ved Saltstraumen, i nærheden af nutidens Bodø i Hålogaland i Nordland fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Raud den ramme · Se mere »

Re (Vestfold)

Re er en tidligere kommune i Viken fylke i Norge, med Revetal som centrum.

Ny!!: Snorri Sturluson og Re (Vestfold) · Se mere »

Relikviegemme

Peters lænker i kirken ''San Pietro in Vincoli'' i Rom. Relikvieskrin fra omkring 1180. I Nationalmuseet. Et relikviegemme, relikvieskrin eller relikvarium er en beholder, ofte ganske kunstfærdig og kostbar, til opbevaring af relikvier.

Ny!!: Snorri Sturluson og Relikviegemme · Se mere »

Rind (nordisk mytologi)

I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.

Ny!!: Snorri Sturluson og Rind (nordisk mytologi) · Se mere »

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ritualer i nordisk religion · Se mere »

Rolf Krake

Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.

Ny!!: Snorri Sturluson og Rolf Krake · Se mere »

Rolf Krakes saga

Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Rolf Krakes saga · Se mere »

Rollo

Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.

Ny!!: Snorri Sturluson og Rollo · Se mere »

Runemagi

Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.

Ny!!: Snorri Sturluson og Runemagi · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Ny!!: Snorri Sturluson og Saga · Se mere »

Salmeskibene

Salmeskibene er to klinkbyggede skibe af skandinavisk oprindelse, som blev opdaget i 2008 og 2010 i landsbyen Salme på Øsel (øen Saaremaa) i Estland.

Ny!!: Snorri Sturluson og Salmeskibene · Se mere »

Saltstraumen

Saltstraumen er et sund og en tidevandstrøm elleve kilometer sydøst for Bodø by i Bodø kommune i Nordland fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Saltstraumen · Se mere »

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Ny!!: Snorri Sturluson og Samer · Se mere »

Sæmund Frode

Sæmund Frode (født 1056, død 22. maj 1133 Sæmundur fróði (norrønt: Sæmund den vise) eller Sæmund Sigfússon var en islandsk præst og historiker. Sæmund Frode, der var betydningsfuld ved at have studeret i udlandet, var central i opbygningen af den tidlige kristne kirke på Island. Han var den første islandske forfatter og historiker, som vi kender navnet på.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sæmund Frode · Se mere »

Sør-Fron

Sør-Fron er en kommune i Innlandet fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sør-Fron · Se mere »

Scandza

Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca. 551).

Ny!!: Snorri Sturluson og Scandza · Se mere »

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sejd · Se mere »

Selaön

Selaön er en ø i Mälaren hørende under Strängnäs kommune, Södermanlands län i Sverige.

Ny!!: Snorri Sturluson og Selaön · Se mere »

Selbjørn

Selbjørn er den næststørste og sydligste ø i Austevoll kommune i Vestland fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Selbjørn · Se mere »

Sigurd Jorsalfar

Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sigurd Jorsalfar · Se mere »

Sigurd Orm-i-Øje

Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sigurd Orm-i-Øje · Se mere »

Sigurd Slembe

Sigurd Magnusson Slembe (eller Slembedjakn) (død 1139) var en norsk tronprætendent i borgerkrigstiden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sigurd Slembe · Se mere »

Sigynsgade

Sigynsgade er en gade mellem Rovsingsgade og Krakas Plads ved krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade på Nørrebro i København.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sigynsgade · Se mere »

Siklingerne

I nordisk mytologi var siklingerne en skurkagtig æt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Siklingerne · Se mere »

Sjøvn

Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sjøvn · Se mere »

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skabelsen (nordisk mytologi) · Se mere »

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skáldskaparmál · Se mere »

Skidbladner

Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skidbladner · Se mere »

Skirnismál

Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skirnismál · Se mere »

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skjald · Se mere »

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skjaldekunst · Se mere »

Skjold (sagnkonge)

Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.

Ny!!: Snorri Sturluson og Skjold (sagnkonge) · Se mere »

Slaget på Lyrskov Hede

Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede stod 28. september 1043 mellem en hær af danskere og nordmænd under kong Magnus den Gode på den ene side og en stor vendisk hær på den anden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget på Lyrskov Hede · Se mere »

Slaget ved Maldon

Slaget ved Maldon fandt sted den 11. august 991 øst for byen Maldon ved Blackwater-flodens udløb i Essex, England, i Ethelred 2. den Rådvildes regeringstid.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Maldon · Se mere »

Slaget ved Nesjar

Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Nesjar · Se mere »

Slaget ved Niså

Slaget ved Niså var et søslag mellem danske styrker under ledelse af Svend Estridsen og en norsk flåde under ledelse af Harald Hårderåde i 1062.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Niså · Se mere »

Slaget ved Stamford Bridge

Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Stamford Bridge · Se mere »

Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Stiklestad · Se mere »

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slaget ved Svold · Se mere »

Slottsparken

Slottsparken er parken omkring Det kongelige slot i Oslos centrum. Søen Kongespeilet ligger i Dronningparken, som er en del af Slottsparken bag slottet. Slottsparken er Oslos centrale bypark, som dækker et samlet areal på 22,5 hektar.

Ny!!: Snorri Sturluson og Slottsparken · Se mere »

Solør

Solør er et landskap i Innlandet fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Solør · Se mere »

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sortehavet · Se mere »

Steinkjer

Steinkjer station. Steinkjer (sydsamisk: Stientjie; tidl. Stenkjær) er en kommune i Trøndelag.

Ny!!: Snorri Sturluson og Steinkjer · Se mere »

Stenkorset på Kvitsøy

Stenkorset Stenkorset på Kvitsø, også kendt som Kvitsøykrossen der ligger ved bebyggelsen Leiasundet i kommunen Kvitsøy vest for Stavanger i Norge og er øgruppens mest kendte fortidsminde.

Ny!!: Snorri Sturluson og Stenkorset på Kvitsøy · Se mere »

Stoplesteinan

Stoplesteinan i Egersund. Stoplesteinan (også kendt som Stoplesteinane) er en stensætning i Eigersund kommune, Rogaland i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Stoplesteinan · Se mere »

Strut-Harald

Strut-Harald, Strutharald eller Strudharald er en sagnfigur og jarl eller underkonge over danerne i Skåne i slutningen af 900-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Strut-Harald · Se mere »

Sturla Tordsson den ældre

Sturla Tordsson, eller norrønt Sturla Þorðarsson (født 1115, død 1183) var en islandsk høvding.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sturla Tordsson den ældre · Se mere »

Sturlungasaga

Sturlungasaga er en løs samling af islandske sagaer.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sturlungasaga · Se mere »

Sturlungatiden

Sturlungatiden (Islandsk: Sturlungaöld) var en 42 til 44 år lang periode i midten af det 13.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sturlungatiden · Se mere »

Sveinbjörn Egilsson

Sveinbjörn Egilsson (født 6. marts 1791, død 17. august 1852) var en islandsk teolog, klassicist, lærer, oversætter og poet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sveinbjörn Egilsson · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Ny!!: Snorri Sturluson og Svend Tveskæg · Se mere »

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Ny!!: Snorri Sturluson og Sverige · Se mere »

Tanumshede

Helleristning ved Aspeberget. Tanumshede er en by i Bohuslän og administrationsby i Tanums kommune, Västra Götalands län i Sverige, beliggende 55 km nordvest for Uddevalla.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tanumshede · Se mere »

Theodor Möbius

August Theodor Möbius (født 22. juni 1821 i Leipzig, død 25. april 1890 sammesteds) var en tysk filolog, søn af August Ferdinand Möbius.

Ny!!: Snorri Sturluson og Theodor Möbius · Se mere »

Thjodolf den Hvinverske

Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Thjodolf den Hvinverske · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Thor · Se mere »

Thormod Torfæus

Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.

Ny!!: Snorri Sturluson og Thormod Torfæus · Se mere »

Thors kamp med Hrungner

Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.

Ny!!: Snorri Sturluson og Thors kamp med Hrungner · Se mere »

Thyra Haraldsdatter

Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.

Ny!!: Snorri Sturluson og Thyra Haraldsdatter · Se mere »

Tjalfe og Røskva

Tjalfe (norrønt Þjálfi) og Røskva (norrønt Rǫskva) er et søskendepar, en dreng og en pige, der er tjenere for guden Thor i den nordiske mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tjalfe og Røskva · Se mere »

Tjøme

Tjøme er en norsk ø og var indtil 2018 en økommune i Vestfold og Telemark fylke.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tjøme · Se mere »

Tore Hund

Tore Hund Tore Hund (Oldnordisk: Þórir hundr) (egentlig: Tore Toresson), (ca. 990 – ca. 1036), var en norsk vikingehøvding fra Bjarkøy, Troms i det nordlige Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tore Hund · Se mere »

Tormod Kark

Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tormod Kark · Se mere »

Trudhjem

I nordisk mytologi er Trudhjem (Þrúðheimr, norrønt for "Verden af styrke") er guden Thors hjem i Ældre Edda-digtet Grímnismál (4).

Ny!!: Snorri Sturluson og Trudhjem · Se mere »

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Ny!!: Snorri Sturluson og Tyr (gud) · Se mere »

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ull · Se mere »

Urd, Verdande og Skuld

Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Urd, Verdande og Skuld · Se mere »

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Ny!!: Snorri Sturluson og Valkyrie · Se mere »

Vanaheim

Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vanaheim · Se mere »

Vandrehistorie

''Edderkoppebiddet'' er en populær vandrehistorie om en person, der bliver bidt af en edderkop og herefter får et rødt mærke eller en byld, der siden brister, hvorefter edderkopper myldrer ud. Vandrehistorie er en type folkeoverlevering, en historie med ukendt ophavsperson.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vandrehistorie · Se mere »

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vaner · Se mere »

Væringer

Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.

Ny!!: Snorri Sturluson og Væringer · Se mere »

Völuspá hin skamma

Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Völuspá hin skamma · Se mere »

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vølve · Se mere »

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vølven · Se mere »

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vølvens spådom · Se mere »

Velikij Novgorod

Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Ny!!: Snorri Sturluson og Velikij Novgorod · Se mere »

Vestre Slidre

Lomen Stavkirke Vestre Slidre er en kommune i Innlandet fylke i Norge.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vestre Slidre · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vikinger · Se mere »

Vikingernes ekspansion

Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter. ''Oversøiske gæster''. Nicholas Roerich. 1901 Vikingernes ekspansion var en proces, hvor vikinger fra Skandinavien sejlede over det meste af Nordatlanten, rundt i hele Europa og nåede så langt syd som Nordafrika, mod øst til Rusland, Konstantinopel og Mellemøsten.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vikingernes ekspansion · Se mere »

Vikingetidens rustning og våben

Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vile og Ve · Se mere »

Vingulmark

Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.

Ny!!: Snorri Sturluson og Vingulmark · Se mere »

Vor Frue Kirke (Aalborg)

Vor Frue Kirke er beliggende på Vor Frue Plads i centrum af Aalborg tæt ved Bredegade (gågaden).

Ny!!: Snorri Sturluson og Vor Frue Kirke (Aalborg) · Se mere »

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Ny!!: Snorri Sturluson og Yggdrasil · Se mere »

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Ny!!: Snorri Sturluson og Ymer (nordisk mytologi) · Se mere »

Yngling (slægt)

Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.

Ny!!: Snorri Sturluson og Yngling (slægt) · Se mere »

Ynglingatal

Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.

Ny!!: Snorri Sturluson og Ynglingatal · Se mere »

Ynglingesaga

Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).

Ny!!: Snorri Sturluson og Ynglingesaga · Se mere »

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Ny!!: Snorri Sturluson og Yngre Edda · Se mere »

1124

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1124 (tal).

Ny!!: Snorri Sturluson og 1124 · Se mere »

1241

---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.

Ny!!: Snorri Sturluson og 1241 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Snorre, Snorre Sturlason, Snorre Sturlasson, Snorre Sturlassøn, Snorre Sturlessøn, Snorre Sturlesøn, Snorre Sturluson, Snorri.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående