Indholdsfortegnelse
318 relationer: Aksel Knudsen Gyldenstierne, Alf (nordisk mytologi), Andøya, Anund Jakob, Ari Þorgilsson, Arkhangelsk, Aser, Asernes heste, Askvoll, Aslaug Sigurdsdatter, Astrid Tryggvesdatter, Þórsdrápa, Árni Magnússon, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Ældre Edda, Åshild Ringsdatter, Balder, Balders død, Beovulfkvadet, Bergelmer, Bergens historie, Bersærkergang, Bessastaðir, Bjarkøy, Bjarkemål, Bjarmaland, Bjarne Kolbeinsson, Blodørn, Blot, Bohuslen, Brage, Brage Boddason, Breidablik, Bro bro brille, Bue Digre, Cammin-skrinet, Christian Krohg, Christoffer Valkendorf, Dag Ringsson, Dagfinn Skre, Danmark, Danmarks historie (1814-1848), Dansk kultur, Dansk litteratur i middelalderen, Danske sagnkonger, Dáinsleif, Den ældste saga om Olav den Hellige, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Diplomatarium Islandicum, Diser, ... Expand indeks (268 mere) »
Aksel Knudsen Gyldenstierne
Aksel Knudsen Gyldenstierne (født omkring 1542, død 13. juli 1603), dansk rigsråd og statholder i Norge.
Se Snorri Sturluson og Aksel Knudsen Gyldenstierne
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Snorri Sturluson og Alf (nordisk mytologi)
Andøya
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10.
Anund Jakob
Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.
Se Snorri Sturluson og Anund Jakob
Ari Þorgilsson
Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.
Se Snorri Sturluson og Ari Þorgilsson
Arkhangelsk
Arkhangelsk (Архангельск,; ~ ærkeengel, dvs. Ærkeenglen Mikael som byen er opkaldt efter) er en by i den nordligste del af den europæiske del af Rusland.
Se Snorri Sturluson og Arkhangelsk
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asernes heste
Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).
Se Snorri Sturluson og Asernes heste
Askvoll
Askvoll er en kommune i Vestland fylke i Norge, der ligger ud til Nordsøen.
Se Snorri Sturluson og Askvoll
Aslaug Sigurdsdatter
Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.
Se Snorri Sturluson og Aslaug Sigurdsdatter
Astrid Tryggvesdatter
Astrid Tryggvesdatter (født ca. 962 – død ukendt), blev i 996 gift med Erling Skjalgsson på Sola (975 – 21. december 1028).
Se Snorri Sturluson og Astrid Tryggvesdatter
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Se Snorri Sturluson og Þórsdrápa
Árni Magnússon
Árni Magnússon (også kendt som Arne Magnussen, født 13. november 1663, død 7. januar 1730) var en islandsk lærd.
Se Snorri Sturluson og Árni Magnússon
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.
Se Snorri Sturluson og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Snorri Sturluson og Ældre Edda
Åshild Ringsdatter
Åshild (Alvhild) Ringsdatter (Oldnordisk: Áshildi Hringsdóttir) (ca. 870 – ca. 913) var en af Harald Hårfagers koner.
Se Snorri Sturluson og Åshild Ringsdatter
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Se Snorri Sturluson og Balders død
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Snorri Sturluson og Beovulfkvadet
Bergelmer
I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.
Se Snorri Sturluson og Bergelmer
Bergens historie
Bergens historie opdeles i byens ældre og nyere historie.
Se Snorri Sturluson og Bergens historie
Bersærkergang
livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Se Snorri Sturluson og Bersærkergang
Bessastaðir
Bessastaðir er den islandske præsidentbolig.
Se Snorri Sturluson og Bessastaðir
Bjarkøy
Bjarkøy kommune (samisk Bjarkøy gielda) er en tidligere kommune i Troms fylke i Norge, og var den mindste kommune i fylket.
Se Snorri Sturluson og Bjarkøy
Bjarkemål
Bjarkemål (Bjarkamál in fornu) er et nordisk heltedigt fra omkring år 1000 e.Kr.
Se Snorri Sturluson og Bjarkemål
Bjarmaland
Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.
Se Snorri Sturluson og Bjarmaland
Bjarne Kolbeinsson
Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne.
Se Snorri Sturluson og Bjarne Kolbeinsson
Blodørn
Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.
Se Snorri Sturluson og Blodørn
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Se Snorri Sturluson og Bohuslen
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Se Snorri Sturluson og Brage Boddason
Breidablik
Breidablik er inden for den nordisk mytologi Balders bolig.
Se Snorri Sturluson og Breidablik
Bro bro brille
Bro bro brille er en børnesang og en sangleg, som kan leges af en gruppe på mindst fire personer.
Se Snorri Sturluson og Bro bro brille
Bue Digre
Gerhard Munthe. Bue Digre (Norrønt Búi digri) var en legendarisk kriger, og måske også en historisk figur, som deltog på dansk side i slaget ved Hjørungavåg.
Se Snorri Sturluson og Bue Digre
Cammin-skrinet
Kopi af Camminskrinet, udstillet på Nationalmuseet Cammin-skrinet var et relikvieskrin med den hellige Cordulas relikvier.
Se Snorri Sturluson og Cammin-skrinet
Christian Krohg
Selvportræt af Christian Krohg (1912) Christian Krohg (født 13. august 1852 i Vestre Aker, død 16. oktober 1925 i Oslo) var en norsk maler, forfatter og journalist.
Se Snorri Sturluson og Christian Krohg
Christoffer Valkendorf
H.E. Christoffer Valkendorf (1. september 1525 – 17. januar 1601) var rentemester under Frederik II.
Se Snorri Sturluson og Christoffer Valkendorf
Dag Ringsson
Dag Ringsson (Oldnordisk: Dagr Hringsson) (levede i det 11. århundrede) var del af Olav den Helliges hær ved Slaget ved Stiklestad.
Se Snorri Sturluson og Dag Ringsson
Dagfinn Skre
Dagfinn Skre (født i 1954 i Bergen) er en norsk arkæolog, siden 1974 bosat i Oslo.
Se Snorri Sturluson og Dagfinn Skre
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Snorri Sturluson og Danmark
Danmarks historie (1814-1848)
Danmarks historie (1814-1848) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Snorri Sturluson og Danmarks historie (1814-1848)
Dansk kultur
Dansk kultur er et begreb, som anvendes i adskillige, ofte modstridende betydninger.
Se Snorri Sturluson og Dansk kultur
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Snorri Sturluson og Dansk litteratur i middelalderen
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Snorri Sturluson og Danske sagnkonger
Dáinsleif
Dáinsleif ("Dáinns arv") er kong Högnes sværd iføge Snorri Sturlusons beretning om slaget kendt som Hjaðningavíg.
Se Snorri Sturluson og Dáinsleif
Den ældste saga om Olav den Hellige
Den ældste saga om Olav den hellige eller Den første saga om Olav den hellige er en af de allerældste og første kongesagaer som vi kender.
Se Snorri Sturluson og Den ældste saga om Olav den Hellige
Den legendariske saga om Olav den Hellige
Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.
Se Snorri Sturluson og Den legendariske saga om Olav den Hellige
Diplomatarium Islandicum
Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn) blev udgivet af Det Islandske Litterære Selskab (Hið Íslenzka Bókmentafjelag) 1857-1976 i 16 bind, som blev udgivet af Jón Sigurðsson og Jón Þorkelsson med flere.
Se Snorri Sturluson og Diplomatarium Islandicum
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Don
Don (Дон) er en flod i Rusland.
Drammensfjorden
Kort over Drammensfjorden Drammensfjorden munder ud i den vestlige side af den ydre del af Oslofjorden.
Se Snorri Sturluson og Drammensfjorden
Drøm
''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Snorri Sturluson og Dværg (mytologi)
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Snorri Sturluson og Edda (historiske håndskrifter)
Einar Tambeskælver
Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.
Se Snorri Sturluson og Einar Tambeskælver
Eljudnir
Eljudnir, Eljudner eller Eljudne (norrønt: Éljúðnir) er i nordisk mytologi navnet på Hels hal beliggende i Niflheim, der beskrevet i kapitel 54 i Snorri Sturlusons Yngre Edda, i først del,Gylfaginning (Gylves forblændelse).
Se Snorri Sturluson og Eljudnir
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Snorri Sturluson og Elverfolk
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Se Snorri Sturluson og Erik Blodøkse
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Se Snorri Sturluson og Erik Emune
Erik Knutsson af Sverige
Erik Knutsson (død 10. april 1216 på Näs borg på Visingsö) var søn af kong Knut Eriksson af Sverige og dennes hustru (navn ukendt) og var konge af Sverige 1208-1216.
Se Snorri Sturluson og Erik Knutsson af Sverige
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Se Snorri Sturluson og Erik Lam
Erik Werenskiold
Erik Thedor Werenskiold (11. februar 1855 – 23. november 1938) var en norsk maler og illustrator.
Se Snorri Sturluson og Erik Werenskiold
Erling Skjalgsson
Erling Skjalgsson (født ca. 975, død 21. december 1028 ved Bokn) var en høvding (herse) i Sola det sydvestlige Norge og blandt sin tids mægtigste mænd.
Se Snorri Sturluson og Erling Skjalgsson
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Se Snorri Sturluson og Eskatologi
Euhemerisme
Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.
Se Snorri Sturluson og Euhemerisme
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Snorri Sturluson og Eyvind Skaldaspillir
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Se Snorri Sturluson og Færingesaga
Fenja og Menja
Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.
Se Snorri Sturluson og Fenja og Menja
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Se Snorri Sturluson og Fimbulvinter
Finnur Jónsson (biskop)
Finnur Jónsson (16. januar 1704 – 23. juli 1789) var en islandsk biskop og lærd, søn af Jón Halldórsson og hustru Sigridur Björnsdatter.
Se Snorri Sturluson og Finnur Jónsson (biskop)
Fiskevær
Reine i Lofoten er et levende fiskevær som har været handelssted siden 1743. Et fiskevær er benævnelsen for et norsk fiskeleje, det vil sige en i forbindelse med fiskeri tidvis ibrugtagen bebyggelse.
Se Snorri Sturluson og Fiskevær
Fjølner
Type.
Se Snorri Sturluson og Fjølner
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Se Snorri Sturluson og Fjørgyn
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Se Snorri Sturluson og Flatøbogen
Folkehøjskole
Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere.
Se Snorri Sturluson og Folkehøjskole
Forsete
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.
Se Snorri Sturluson og Forsete
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Se Snorri Sturluson og Gardarige
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
George Webbe Dasent
Sir George Webbe Dasent (født 22. maj 1820, død 11. juni 1896) var en engelsk videnskabsmand og forfatter.
Se Snorri Sturluson og George Webbe Dasent
Gerhard Munthe (kunstner)
Gerhard Peter Franz Wilhelm Munthe (født 19. juli 1849 i Elverum, Hedmark; død 15. januar 1929 i Lysaker, Bærum) var en norsk maler, tegner, bog- og tekstilkunstner.
Se Snorri Sturluson og Gerhard Munthe (kunstner)
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Snorri Sturluson og Germania (Tacitus)
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Snorri Sturluson og Germanske mytologiske væsner
Gladsheim
Gladsheim, eller Glaðsheimr (norrønt lyst hjemOrchard (1997:57).) er ifølge Grímnismál, en del af Asgård, hvor Valhal ligger.
Se Snorri Sturluson og Gladsheim
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Se Snorri Sturluson og Gorm den Gamle
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Guldtop
Guldtop eller Gulltoppr (norrønt "Gylden man" Simek, Rudolf (2007) translated by Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer. s. 122.) er en hest i nordisk mytologi, hvor den er blandt asernes heste.
Se Snorri Sturluson og Guldtop
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Se Snorri Sturluson og Gunhild Kongemor
Gustav Storm
Gustav Storm (født 18. juni 1845 i Rendalen, død 23. februar 1903 i Kristiania) var en norsk historiker.
Se Snorri Sturluson og Gustav Storm
Gutersagaen
En af Gotlands billedstene genfortæller muligvis Gutasagaens historie om Hvidstjernes drøm om tre sammenslyngede slanger. Gutersagaen eller Gutesagaen (≈Guternes saga) er en gotlandsk krønike.
Se Snorri Sturluson og Gutersagaen
Gyda Svendsdatter
Gyda Svendsdatter (født ca. 980/985 - ukendt) var datter af kong Svend Tveskæg af Danmark og hans hustru Gunhild af Polen.
Se Snorri Sturluson og Gyda Svendsdatter
Hals (by)
Hals er en mindre havne- og turistby i Vendsyssel med, beliggende i Hals Sogn ved Limfjordens udmunding i Kattegat, 31 kilometer øst for Aalborg og syv kilometer syd for nærmeste by Hou.
Se Snorri Sturluson og Hals (by)
Hamskerpir og Garðrofa
Hamskerpir og Garðrofa er to heste i nordisk mytologi som farede hesten Hovvarpner, der er asynjen Gnás hest.
Se Snorri Sturluson og Hamskerpir og Garðrofa
Hans Hildebrand
Hans Olof Hildebrand Hildebrand (5. april 1842 - 2. februar 1913) var en svensk historiker, søn af Bror Emil Hildebrand.
Se Snorri Sturluson og Hans Hildebrand
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Se Snorri Sturluson og Harald Blåtand
Harald Gråfeld
Harald 2.
Se Snorri Sturluson og Harald Gråfeld
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Se Snorri Sturluson og Harald Hårderåde
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Snorri Sturluson og Harald Hårfager
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Se Snorri Sturluson og Harald Kesja
Harstad
Harstad (samisk: Hárštá) er en bykommune i Troms og Finnmark fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Harstad
Háttatal
Háttatal er det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason.
Se Snorri Sturluson og Háttatal
Håøya (Porsgrunn)
«Grenlandsskjærgården» Håøya er en 2.4 km².
Se Snorri Sturluson og Håøya (Porsgrunn)
Håkon 4. Håkonsson
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.
Se Snorri Sturluson og Håkon 4. Håkonsson
Håkon Jarls saga
Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.
Se Snorri Sturluson og Håkon Jarls saga
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Se Snorri Sturluson og Hålogaland
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Se Snorri Sturluson og Húsdrápa
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Snorri Sturluson og Heimskringla
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Se Snorri Sturluson og Hejmdal
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Se Snorri Sturluson og Historia Norvegiæ
Hnæf
Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.
Hornelen
Hornelen (af hornel.
Se Snorri Sturluson og Hornelen
Hrungner
Hrungner eller Rungner (.
Se Snorri Sturluson og Hrungner
Hversu Noregr byggðist
Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.
Se Snorri Sturluson og Hversu Noregr byggðist
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
Se Snorri Sturluson og Ingævonere
Inge
Inge og Inga er et pigenavn med tilknytning til guden Ing eller Yngvi, eller en kortform af navne startende på "Ing-", f.eks.
Inger
Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af det Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing/Yngvi og "gerd", der betyder "gærde", altså indgærdet af (og dermed beskyttet af) guden Ing.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Se Snorri Sturluson og Islands historie
Islands nationalvåben
300px Islands nationalvåben «Skjaldamerkið» består af et blåt skjold med et rødt kors med sølv kanter.
Se Snorri Sturluson og Islands nationalvåben
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Snorri Sturluson og Islandsk litteratur i middelalderen
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Se Snorri Sturluson og Islændingesagaerne
Jacob Aall
Jacob Aall (født 27. juli 1773 i Porsgrund, død 4. august 1844 på Nes Jernværk) var en norsk godsejer, politiker og historiker.
Se Snorri Sturluson og Jacob Aall
Jagten på Odin
Jagten på Odin er projekttitlen på en serie arkæologiske udgravninger ved Thor Heyerdahl ved den russiske by Azov nord for Sortehavet.
Se Snorri Sturluson og Jagten på Odin
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Snorri Sturluson og Jarl (titel)
Jarlsø
Jarlsø ligger omtrent midt på kortet.' Jarlsø set fra Husvik. Peter Fiskerstrand Jarlsø er en ca.
Jämtland
Jämtland Jämtland (jämtska: Jamtlann) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige.
Se Snorri Sturluson og Jämtland
Jón Finsen (stænderdeputeret)
Jón Finsen (25. marts 1792 på Skálholt på Island – 8. oktober 1848 i Aarhus) var en dansk stænderdeputeret; by- og herredsfoged.
Se Snorri Sturluson og Jón Finsen (stænderdeputeret)
Jón Loftsson
Jón Loftsson (født 1124, død 1. november 1197) var en islandsk høvding ved Oddi i Rangá i det sydvestlige Island.
Se Snorri Sturluson og Jón Loftsson
Jón Sigurðsson
Jón Sigurðsson (født 17. juni 1811 i Hrafnseyri, død 7. december 1879) var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet.
Se Snorri Sturluson og Jón Sigurðsson
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10.
Se Snorri Sturluson og Jellingdynastiet
Jens Christian Djurhuus
Jens Christian Djurhuus (21. august 1773 – 21. november 1853) var en færøsk forfatter, far til Jens Hendrik Djurhuus.
Se Snorri Sturluson og Jens Christian Djurhuus
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Se Snorri Sturluson og Jernalder
Jernsaxa
I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.
Se Snorri Sturluson og Jernsaxa
Johan Peringskiöld
Johan Peringskiöld indtil han blev adlet Peringer i 1693 (6. oktober 1654 i Strängnäs – 24. marts 1720 i Stockholm), var en svensk antikvar.
Se Snorri Sturluson og Johan Peringskiöld
Kalv Arnesson
Snorri. Kalv Arnesson (født omkring 990, død 1051) var en norsk vikingehøvding.
Se Snorri Sturluson og Kalv Arnesson
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Snorri Sturluson og Kenning
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Se Snorri Sturluson og Knýtlingesaga
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel.
Se Snorri Sturluson og Knud Danaást
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Snorri Sturluson og Knud den Store
Kong Øysteins havn
Kong Øysteins havn på Agdenes ligger yderst i Trondheimsfjorden.
Se Snorri Sturluson og Kong Øysteins havn
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Se Snorri Sturluson og Kong Halvdan
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Se Snorri Sturluson og Kongerækken
Kongesaga
Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.
Se Snorri Sturluson og Kongesaga
Konghelle
Her lå Konghelle, en af Norges vigtigste byer. augustinerkloster. Båhus fæstning med byen Konghelle efter flytningen i 1612. Konghelle (svensk Kungahälla) var i middelalderen en by i det daværende norske landskab Båhuslen, afstået til Sverige i 1658.
Se Snorri Sturluson og Konghelle
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Snorri Sturluson og Krigen mellem aser og vaner
Kristian Erslev
Kristian Sophus August Erslev (født 28. december 1852 i København, død 20. juni 1930 på Frederiksberg) var en dansk historiker, gift med Anna Hude.
Se Snorri Sturluson og Kristian Erslev
Kulistenen
Kulistenen som den står udstillet på Videnskabsmuseet i Trondheim. Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke.
Se Snorri Sturluson og Kulistenen
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Snorri Sturluson og Kunst i vikingetiden
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Laufás-Edda
Laufás-Edda (Edda Magnúsar Ólafssonar) er en redigeret udgave af Snorri Sturlusons Yngre Edda fra 1600-tallet, som er bevaret i adskillieg islandske manuskripter.
Se Snorri Sturluson og Laufás-Edda
Laxdæla saga
Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.
Se Snorri Sturluson og Laxdæla saga
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Leka
Leka er den nordligste kommune i Trøndelag, Norge, og består af hovedøerne Leka og Madsøya, en del ligger på øen Austra samt Gutvik på fastlandet.
Lendmann
Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.
Se Snorri Sturluson og Lendmann
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Se Snorri Sturluson og Libation
Loge (nordisk mytologi)
Loge eller Logi ("lue") er en skikkelse i nordisk mytologi, en jætte som herskede over ilden.
Se Snorri Sturluson og Loge (nordisk mytologi)
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Se Snorri Sturluson og Lokasenna
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Se Snorri Sturluson og Lovsigemand
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Se Snorri Sturluson og Magnus Barfod
Magnus den Blinde
Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.
Se Snorri Sturluson og Magnus den Blinde
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Snorri Sturluson og Magnus den Gode
Magnus Heinason
Oyndarfjørður på Færøerne, Magnus Heinasons føde- og opvækststed Færøernes havforskningskib Magnus Heinason Magnus Heinason eller Mogens Heinesen (1548 i Oyndarfjørður – 18. januar 1589 i København) var en færøsk søhelt i det 16.
Se Snorri Sturluson og Magnus Heinason
Malmfrid Mstislavlsdatter
Malmfrid Mstislavsdatter eller Malmfred af Kijev (født ca. 1105, død efter 1137) var dronning af Norge og (fra ca. 1132) dronning af Danmark.
Se Snorri Sturluson og Malmfrid Mstislavlsdatter
Mare
En mare på brystet af en sovende kvinde. En mare er betegnelsen for et overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem.
Margrete Fredkulla
Kongerne Erik Ejegod, Magnus Barfod af Norge og Inge Stenkilsson af Sverige. Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.
Se Snorri Sturluson og Margrete Fredkulla
Mathias Skeibrok
Mathias Severin Berntsen Skeibrok (født 1. december 1851 i Vanse på Lister, død 22. marts 1896 i Kristiania) var en norsk billedhugger.
Se Snorri Sturluson og Mathias Skeibrok
Mathilde Ludendorff
Mathilde Friederike Karoline Ludendorff (født Mathilde Spiess, 4. oktober 1877 i Wiesbaden, død 12. maj 1966 i Tutzing) var en tysk læge med specialisering indenfor psykiatri.
Se Snorri Sturluson og Mathilde Ludendorff
Mørjefjorden
Fjordsystemet i Grenland Mørjefjorden er en fjord i indsejlingen til Grenland, på grænsen mellem Porsgrunn og Larvik i Vestfold og Telemark fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Mørjefjorden
Meili
Meili (norrønt for "den skønne") er en as i nordisk mytologi.
Meldrøjer
Meldrøjer eller meldrøje (Claviceps purpurea) er en svampeart, der er knyttet til korn- og græsarter (først og fremmest Rug (Secale) og Rajgræs (Lolium), hvis nydannede kerner den angriber og fortærer. På tidspunktet ved kornets modning danner svampen en hvileform (et sklerotie), der kan ligne et lidt forstørret, bananformet og sort korn.
Se Snorri Sturluson og Meldrøjer
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Snorri Sturluson og Mennesket i nordisk religion
Middelalderbroderi
Nedlagt syning. Overfladeteknik i uld på hør. Bayeux-tapetet, 11. årh. Middelalderbroderi blev udført af fornemme kvinder og håndværkere i de mest komplicerede teknikker og materialer.
Se Snorri Sturluson og Middelalderbroderi
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Se Snorri Sturluson og Mistelten (art)
Molde
Molde er en bykommune i Romsdal i Møre og Romsdal fylke i Norge.
Motte-and-bailey
Tegning som viser princippet bag en borg af typen motte-and-bailey. Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse på en primitiv form for borg, som står på en jordhøj og er beskyttet af en palisade.
Se Snorri Sturluson og Motte-and-bailey
Munkholmen
Munkholmen set fra syd. Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca.
Se Snorri Sturluson og Munkholmen
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Snorri Sturluson og Mytologi
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Snorri Sturluson og N.F.S. Grundtvig
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Snorri Sturluson og N.N. (dansk dronning 826-827)
Nafnaþulur
Nafnaþulur er en del af Snorri Sturluson's Yngre Edda og den sidste del af Skáldskaparmál.
Se Snorri Sturluson og Nafnaþulur
Nanna (nordisk mytologi)
Nanna (1857) af Herman Wilhelm Bissen. Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi.
Se Snorri Sturluson og Nanna (nordisk mytologi)
Nekromantik
Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").
Se Snorri Sturluson og Nekromantik
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Se Snorri Sturluson og Nerthus
Niðafjöll
Niðafjöll (også skrevet som Niðvellir, norrønt for mørke bjerge) eller Nidafjeld er et sted i nordisk mytologi, der ligger i den nordlige del af Hel.
Se Snorri Sturluson og Niðafjöll
Nidarosdomen
Nidarosdomen i Trondheim er Norges vigtigste kirke.
Se Snorri Sturluson og Nidarosdomen
Nidding
Nidding er betegnelsen for en person, der er skyldig i at have udvist eller udført nid ("niddingsdåd"), dvs.
Se Snorri Sturluson og Nidding
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Niflhel
Niflhel (fra Nifel, der betyder tåge og dødsriget Hel) er et sted i nordisk mytologi, der nævnes i den Ældre Eddas digte Vafþrúðnismál og Baldrs draumar, samt i Snorri Sturlusons Gylfaginning.
Se Snorri Sturluson og Niflhel
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Njorun
Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Snorri Sturluson og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Snorri Sturluson og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Snorri Sturluson og Nordisk religion
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Se Snorri Sturluson og Norges regenter
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norske navnedage
Dette er en liste over Norges navnedage sorteret efter dato.
Se Snorri Sturluson og Norske navnedage
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Offermose
Thorsbjerg Mose. Nydambåden blev 1863 fundet i Nydam Mose En offermose er i arkæologisk betydning en mose, hvor der i forhistorisk tid blev lagt gaver til guderne.
Se Snorri Sturluson og Offermose
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Snorri Sturluson og Olav den Hellige
Olav den Helliges saga
Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.
Se Snorri Sturluson og Olav den Helliges saga
Olav Kyrre
Olav Kyrres saga. Olav 3.
Se Snorri Sturluson og Olav Kyrre
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Snorri Sturluson og Olav Tryggvason
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Snorri Sturluson og Olav Tryggvasons saga
Olof Rudbeck den ældre
Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.
Se Snorri Sturluson og Olof Rudbeck den ældre
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.
Se Snorri Sturluson og Oluf Skotkonung
Ormen (skib)
Ormen ("Slangen") var et vikingeskib, som ifølge Snorre Sturlasons Heimskringla blev bygget for kong Harald Hardråde på Ørene i Nidaros omkring år 1060.
Se Snorri Sturluson og Ormen (skib)
Ormen hin Lange
Ormen hin Lange af Halfdan Egedius. Ormen hin Lange på frimærke fra Færøerne Ormen hin Lange er det kendteste langskibe fra vikingetiden.
Se Snorri Sturluson og Ormen hin Lange
Oslo
Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.
Oslos historie
Håkon Magnusson. Dele af de gamle strukturer er fortsat synlige. Oslos historie kan deles ind i forskellige faser.
Se Snorri Sturluson og Oslos historie
Otto Evens
Otto Frederik Theobald Evens (født 16. februar 1826 i København, død 21. november 1895 sammesteds) var en dansk billedhugger.
Se Snorri Sturluson og Otto Evens
Palnatoke
Palnatoke, egentlig Tóki søn af Pálnir, var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga.
Se Snorri Sturluson og Palnatoke
Peter Erasmus Müller (biskop)
Peter Erasmus Müller (født 29. maj 1776 i København, død 4. september 1834 sammesteds) var en dansk historiker, sprogmand og biskop over Sjælland fra 1830 til sin død.
Se Snorri Sturluson og Peter Erasmus Müller (biskop)
Pomorhandel
Havnen i Arkhangelsk i 1896, da pomorhandelen var på sit højeste. Nordkalotten med pomorhandelens hovedbyer afmærket. Pomorhandel (af russisk: Поморье, Pomorje; po "ved" og more "hav"; "området ved havet", samme ord som ligger til grund for Pommern) eller russehandel er benævnelsen på en handelsforbindelse mellem pomorerne i Nordvestrusland og folket langs kysten af Nordnorge så langt sydpå som til Bodø.
Se Snorri Sturluson og Pomorhandel
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Se Snorri Sturluson og Priamos
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Snorri Sturluson og Ragnarok
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Se Snorri Sturluson og Ragnarsdrápa
Randsfjorden
Randsfjorden er den fjerdestørste sø i Norge og den næststørste i Innlandet fylke.
Se Snorri Sturluson og Randsfjorden
Rate-bor
Rate-bor er var i den nordiske mytologi navnet på det bor (naver), som ifølge Snorre Sturlasson blev anvendt af jætten Suttungs bror Bauge for at bore et hul i bjerget Hnitbjerg, hvor skjaldemjøden blev opbevaret.
Se Snorri Sturluson og Rate-bor
Raud den ramme
Raud den ramme (Rauðr inn rammi) var ifølge sagaen Heimskringla en vikingehøvding som boede ved Saltstraumen, i nærheden af nutidens Bodø i Hålogaland i Nordland fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Raud den ramme
Re (Vestfold)
Re er en tidligere kommune i Viken fylke i Norge, med Revetal som centrum.
Se Snorri Sturluson og Re (Vestfold)
Relikviegemme
Peters lænker i kirken ''San Pietro in Vincoli'' i Rom. Relikvieskrin fra omkring 1180. I Nationalmuseet. Et relikviegemme, relikvieskrin eller relikvarium er en beholder, ofte ganske kunstfærdig og kostbar, til opbevaring af relikvier.
Se Snorri Sturluson og Relikviegemme
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Se Snorri Sturluson og Rind (nordisk mytologi)
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Snorri Sturluson og Ritualer i nordisk religion
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Se Snorri Sturluson og Rolf Krake
Rolf Krakes saga
Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.
Se Snorri Sturluson og Rolf Krakes saga
Rollo
Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Se Snorri Sturluson og Runemagi
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Salmeskibene
Salmeskibene er to klinkbyggede skibe af skandinavisk oprindelse, som blev opdaget i 2008 og 2010 i landsbyen Salme på Øsel (øen Saaremaa) i Estland.
Se Snorri Sturluson og Salmeskibene
Saltstraumen
Saltstraumen er et sund og en tidevandstrøm elleve kilometer sydøst for Bodø by i Bodø kommune i Nordland fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Saltstraumen
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Sæmund Frode
Sæmund Frode (født 1056, død 22. maj 1133 Sæmundur fróði (norrønt: Sæmund den vise) eller Sæmund Sigfússon var en islandsk præst og historiker. Sæmund Frode, der var betydningsfuld ved at have studeret i udlandet, var central i opbygningen af den tidlige kristne kirke på Island.
Se Snorri Sturluson og Sæmund Frode
Sør-Fron
Sør-Fron er en kommune i Innlandet fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Sør-Fron
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Se Snorri Sturluson og Scandza
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Selaön
Selaön er en ø i Mälaren hørende under Strängnäs kommune, Södermanlands län i Sverige.
Selbjørn
Selbjørn er den næststørste og sydligste ø i Austevoll kommune i Vestland fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Selbjørn
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Se Snorri Sturluson og Sigurd Jorsalfar
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Se Snorri Sturluson og Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd Slembe
Sigurd Magnusson Slembe (eller Slembedjakn) (død 1139) var en norsk tronprætendent i borgerkrigstiden.
Se Snorri Sturluson og Sigurd Slembe
Sigynsgade
Sigynsgade er en gade mellem Rovsingsgade og Krakas Plads ved krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade på Nørrebro i København.
Se Snorri Sturluson og Sigynsgade
Siklingerne
I nordisk mytologi var siklingerne en skurkagtig æt.
Se Snorri Sturluson og Siklingerne
Sjøvn
Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Snorri Sturluson og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Se Snorri Sturluson og Skáldskaparmál
Skidbladner
Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.
Se Snorri Sturluson og Skidbladner
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Se Snorri Sturluson og Skirnismál
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Snorri Sturluson og Skjaldekunst
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Se Snorri Sturluson og Skjold (sagnkonge)
Slaget på Lyrskov Hede
Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede stod 28. september 1043 mellem en hær af danskere og nordmænd under kong Magnus den Gode på den ene side og en stor vendisk hær på den anden.
Se Snorri Sturluson og Slaget på Lyrskov Hede
Slaget ved Maldon
Slaget ved Maldon fandt sted den 11. august 991 øst for byen Maldon ved Blackwater-flodens udløb i Essex, England, i Ethelred 2. den Rådvildes regeringstid.
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Maldon
Slaget ved Nesjar
Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Nesjar
Slaget ved Niså
Slaget ved Niså var et søslag mellem danske styrker under ledelse af Svend Estridsen og en norsk flåde under ledelse af Harald Hårderåde i 1062.
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Niså
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stiklestad
Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Stiklestad
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Se Snorri Sturluson og Slaget ved Svold
Slottsparken
Slottsparken er parken omkring Det kongelige slot i Oslos centrum. Søen Kongespeilet ligger i Dronningparken, som er en del af Slottsparken bag slottet. Slottsparken er Oslos centrale bypark, som dækker et samlet areal på 22,5 hektar.
Se Snorri Sturluson og Slottsparken
Solør
Solør er et landskap i Innlandet fylke i Norge.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Snorri Sturluson og Sortehavet
Steinkjer
Steinkjer station. Steinkjer (sydsamisk: Stientjie; tidl. Stenkjær) er en kommune i Trøndelag.
Se Snorri Sturluson og Steinkjer
Stenkorset på Kvitsøy
Stenkorset Stenkorset på Kvitsø, også kendt som Kvitsøykrossen der ligger ved bebyggelsen Leiasundet i kommunen Kvitsøy vest for Stavanger i Norge og er øgruppens mest kendte fortidsminde.
Se Snorri Sturluson og Stenkorset på Kvitsøy
Stoplesteinan
Stoplesteinan i Egersund. Stoplesteinan (også kendt som Stoplesteinane) er en stensætning i Eigersund kommune, Rogaland i Norge.
Se Snorri Sturluson og Stoplesteinan
Strut-Harald
Strut-Harald, Strutharald eller Strudharald er en sagnfigur og jarl eller underkonge over danerne i Skåne i slutningen af 900-tallet.
Se Snorri Sturluson og Strut-Harald
Sturla Tordsson den ældre
Sturla Tordsson, eller norrønt Sturla Þorðarsson (født 1115, død 1183) var en islandsk høvding.
Se Snorri Sturluson og Sturla Tordsson den ældre
Sturlungasaga
Sturlungasaga er en løs samling af islandske sagaer.
Se Snorri Sturluson og Sturlungasaga
Sturlungatiden
Sturlungatiden (Islandsk: Sturlungaöld) var en 42 til 44 år lang periode i midten af det 13.
Se Snorri Sturluson og Sturlungatiden
Sveinbjörn Egilsson
Sveinbjörn Egilsson (født 6. marts 1791, død 17. august 1852) var en islandsk teolog, klassicist, lærer, oversætter og poet.
Se Snorri Sturluson og Sveinbjörn Egilsson
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Se Snorri Sturluson og Svend Tveskæg
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Snorri Sturluson og Sverige
Tanumshede
Helleristning ved Aspeberget. Tanumshede er en by i Bohuslän og administrationsby i Tanums kommune, Västra Götalands län i Sverige, beliggende 55 km nordvest for Uddevalla.
Se Snorri Sturluson og Tanumshede
Theodor Möbius
August Theodor Möbius (født 22. juni 1821 i Leipzig, død 25. april 1890 sammesteds) var en tysk filolog, søn af August Ferdinand Möbius.
Se Snorri Sturluson og Theodor Möbius
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Se Snorri Sturluson og Thjodolf den Hvinverske
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Se Snorri Sturluson og Thormod Torfæus
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Snorri Sturluson og Thors kamp med Hrungner
Thyra Haraldsdatter
Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.
Se Snorri Sturluson og Thyra Haraldsdatter
Tjalfe og Røskva
Tjalfe (norrønt Þjálfi) og Røskva (norrønt Rǫskva) er et søskendepar, en dreng og en pige, der er tjenere for guden Thor i den nordiske mytologi.
Se Snorri Sturluson og Tjalfe og Røskva
Tjøme
Tjøme er en norsk ø og var indtil 2018 en økommune i Vestfold og Telemark fylke.
Tore Hund
Tore Hund Tore Hund (Oldnordisk: Þórir hundr) (egentlig: Tore Toresson), (ca. 990 – ca. 1036), var en norsk vikingehøvding fra Bjarkøy, Troms i det nordlige Norge.
Se Snorri Sturluson og Tore Hund
Tormod Kark
Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.
Se Snorri Sturluson og Tormod Kark
Trudhjem
I nordisk mytologi er Trudhjem (Þrúðheimr, norrønt for "Verden af styrke") er guden Thors hjem i Ældre Edda-digtet Grímnismál (4).
Se Snorri Sturluson og Trudhjem
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Snorri Sturluson og Tyr (gud)
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Se Snorri Sturluson og Urd, Verdande og Skuld
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Snorri Sturluson og Valkyrie
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Se Snorri Sturluson og Vanaheim
Vandrehistorie
''Edderkoppebiddet'' er en populær vandrehistorie om en person, der bliver bidt af en edderkop og herefter får et rødt mærke eller en byld, der siden brister, hvorefter edderkopper myldrer ud. Vandrehistorie er en type folkeoverlevering, en historie med ukendt ophavsperson.
Se Snorri Sturluson og Vandrehistorie
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
Se Snorri Sturluson og Væringer
Völuspá hin skamma
Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.
Se Snorri Sturluson og Völuspá hin skamma
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølven
Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Snorri Sturluson og Vølvens spådom
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Snorri Sturluson og Velikij Novgorod
Vestre Slidre
Lomen Stavkirke Vestre Slidre er en kommune i Innlandet fylke i Norge.
Se Snorri Sturluson og Vestre Slidre
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Snorri Sturluson og Vikinger
Vikingernes ekspansion
Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter.
Se Snorri Sturluson og Vikingernes ekspansion
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Se Snorri Sturluson og Vikingetidens rustning og våben
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se Snorri Sturluson og Vile og Ve
Vingulmark
Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.
Se Snorri Sturluson og Vingulmark
Vor Frue Kirke (Aalborg)
Vor Frue Kirke er beliggende på Vor Frue Plads i centrum af Aalborg tæt ved Bredegade (gågaden).
Se Snorri Sturluson og Vor Frue Kirke (Aalborg)
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Snorri Sturluson og Yggdrasil
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Snorri Sturluson og Ymer (nordisk mytologi)
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Se Snorri Sturluson og Yngling (slægt)
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Se Snorri Sturluson og Ynglingatal
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Se Snorri Sturluson og Ynglingesaga
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Snorri Sturluson og Yngre Edda
1124
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1124 (tal).
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
Også kendt som Snorre, Snorre Sturlason, Snorre Sturlasson, Snorre Sturlessøn, Snorre Sturlesøn, Snorre Sturluson, Snorri.
, Don, Drammensfjorden, Drøm, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Einar Tambeskælver, Eljudnir, Elverfolk, Erik Blodøkse, Erik Emune, Erik Knutsson af Sverige, Erik Lam, Erik Werenskiold, Erling Skjalgsson, Eskatologi, Euhemerisme, Eyvind Skaldaspillir, Færingesaga, Fenja og Menja, Fimbulvinter, Finnur Jónsson (biskop), Fiskevær, Fjølner, Fjørgyn, Flatøbogen, Folkehøjskole, Forsete, Frej, Freja, Frille, Gardarige, Gefion, George Webbe Dasent, Gerhard Munthe (kunstner), Germania (Tacitus), Germanske mytologiske væsner, Gladsheim, Gorm den Gamle, Gudenå, Guldtop, Gunhild Kongemor, Gustav Storm, Gutersagaen, Gyda Svendsdatter, Hals (by), Hamskerpir og Garðrofa, Hans Hildebrand, Harald Blåtand, Harald Gråfeld, Harald Hårderåde, Harald Hårfager, Harald Kesja, Harstad, Háttatal, Håøya (Porsgrunn), Håkon 4. Håkonsson, Håkon Jarls saga, Hålogaland, Høner, Hørg, Húsdrápa, Heimskringla, Hejmdal, Hermod, Historia Norvegiæ, Hnæf, Hornelen, Hrungner, Hversu Noregr byggðist, Ingævonere, Inge, Inger, Island, Islands historie, Islands nationalvåben, Islandsk litteratur i middelalderen, Islændingesagaerne, Jacob Aall, Jagten på Odin, Jarl (titel), Jarlsø, Jämtland, Jón Finsen (stænderdeputeret), Jón Loftsson, Jón Sigurðsson, Jellingdynastiet, Jens Christian Djurhuus, Jernalder, Jernsaxa, Johan Peringskiöld, Kalv Arnesson, Kenning, Knýtlingesaga, Knud Danaást, Knud den Store, Kong Øysteins havn, Kong Halvdan, Kongerækken, Kongesaga, Konghelle, Krigen mellem aser og vaner, Kristian Erslev, Kulistenen, Kunst i vikingetiden, Kvaser, Laufás-Edda, Laxdæla saga, Leding, Leka, Lendmann, Libation, Loge (nordisk mytologi), Lokasenna, Loke, Lovsigemand, Magnus Barfod, Magnus den Blinde, Magnus den Gode, Magnus Heinason, Malmfrid Mstislavlsdatter, Mare, Margrete Fredkulla, Mathias Skeibrok, Mathilde Ludendorff, Mørjefjorden, Meili, Meldrøjer, Mennesket i nordisk religion, Middelalderbroderi, Mistelten (art), Molde, Motte-and-bailey, Munkholmen, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, N.N. (dansk dronning 826-827), Nafnaþulur, Nanna (nordisk mytologi), Nekromantik, Nerthus, Niðafjöll, Nidarosdomen, Nidding, Nidhug, Niflhel, Njord, Njorun, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norges regenter, Norne, Norske navnedage, Od, Odin, Offermose, Olav den Hellige, Olav den Helliges saga, Olav Kyrre, Olav Tryggvason, Olav Tryggvasons saga, Olof Rudbeck den ældre, Oluf Skotkonung, Ormen (skib), Ormen hin Lange, Oslo, Oslos historie, Otto Evens, Palnatoke, Peter Erasmus Müller (biskop), Pomorhandel, Priamos, Ragnarok, Ragnarsdrápa, Randsfjorden, Rate-bor, Raud den ramme, Re (Vestfold), Relikviegemme, Rind (nordisk mytologi), Ritualer i nordisk religion, Rolf Krake, Rolf Krakes saga, Rollo, Runemagi, Saga, Salmeskibene, Saltstraumen, Samer, Sæmund Frode, Sør-Fron, Scandza, Sejd, Selaön, Selbjørn, Sigurd Jorsalfar, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Slembe, Sigynsgade, Siklingerne, Sjøvn, Skabelsen (nordisk mytologi), Skáldskaparmál, Skidbladner, Skirnismál, Skjald, Skjaldekunst, Skjold (sagnkonge), Slaget på Lyrskov Hede, Slaget ved Maldon, Slaget ved Nesjar, Slaget ved Niså, Slaget ved Stamford Bridge, Slaget ved Stiklestad, Slaget ved Svold, Slottsparken, Solør, Sortehavet, Steinkjer, Stenkorset på Kvitsøy, Stoplesteinan, Strut-Harald, Sturla Tordsson den ældre, Sturlungasaga, Sturlungatiden, Sveinbjörn Egilsson, Svend Tveskæg, Sverige, Tanumshede, Theodor Möbius, Thjodolf den Hvinverske, Thor, Thormod Torfæus, Thors kamp med Hrungner, Thyra Haraldsdatter, Tjalfe og Røskva, Tjøme, Tore Hund, Tormod Kark, Trudhjem, Tyr (gud), Ull, Urd, Verdande og Skuld, Valkyrie, Vanaheim, Vandrehistorie, Vaner, Væringer, Völuspá hin skamma, Vølve, Vølven, Vølvens spådom, Velikij Novgorod, Vestre Slidre, Vikinger, Vikingernes ekspansion, Vikingetidens rustning og våben, Vile og Ve, Vingulmark, Vor Frue Kirke (Aalborg), Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngling (slægt), Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda, 1124, 1241.