Indholdsfortegnelse
659 relationer: Admiral (sommerfugl), Afstandskvadratloven, Aggregattilstand, Aktiv galakse, Aldebaran, Alexandre Edmond Becquerel, Alfa Centauri, Alfred William Hunt, Alhazen, Alkymi, Amaterasu, Amontons (månekrater), An, Analemma, Anaxagoras, Anaxagoras (månekrater), Anaximander, Anaximenes, Antikythera-mekanismen, Antisolpunkt, Anu, Apeks, Aphelium, Apoapsis, Apollo-Sojuz-testprogrammet, Aprilsnar i danske medier, Apsis (astronomi), Ariel (måne), Arketype, Arrokoth, Asteroide, Asteroidebælte, Astrofysik, Astrolabium, Astronom, Astronomi, Astronomiens historie, Astronomisk enhed, Astronomisk passage, Asymptotisk kæmpegren, Atmosfærisk elektricitet, Atmosfærisk støj, Atomnummer, Aton (gud), Australian Open, Ædelgas, Åbent vand-svømning, År, Året uden sommer, Årstid, ... Expand indeks (609 mere) »
Admiral (sommerfugl)
Admiralen (Vanessa atalanta) er en sommerfugl i takvingefamilien.
Se Solen og Admiral (sommerfugl)
Afstandskvadratloven
Afstandskvadratloven beskriver den matematiske sammenhæng mellem strålingsintensitet og afstanden til en given strålingskilde.
Se Solen og Afstandskvadratloven
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Aldebaran
Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.
Alexandre Edmond Becquerel
Alexandre Edmond Becquerel (24. marts 1820 – 11. maj 1891), kendt som Edmond Becquerel, var en fransk fysiker der studerede solens spektrum, magnetisme, elektricitet og optik.
Se Solen og Alexandre Edmond Becquerel
Alfa Centauri
Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.
Alfred William Hunt
Alfred William Hunt (født 15. november 1830 i Liverpool, død 3. maj 1896 i Kensington) var en engelsk maler.
Se Solen og Alfred William Hunt
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Amaterasu
Amaterasu er solen eller solgudinden i den japanske religion Shinto, og den vigtigste gud af alle (kami) i religionen.
Amontons (månekrater)
Amontons er et lille nedslagskrater på månen, beliggende på Månens forside i den vestlige halvdel af Mare Fecunditatis.
Se Solen og Amontons (månekrater)
An
I den sumeriske mytologi var An (også kaldet Anu) den gud, hvis navn var synonymt med solens zenit eller himlen.
Se Solen og An
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Anaxagoras (månekrater)
Anaxagoras er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Anaxagoras (månekrater)
Anaximander
Anaximanders kosmologi Anaximanders syn på verdensrummet. De synlige himmellegemer er huller på en ring fyldt med ild. Anaximander (på græsk Ἀναξίμανδρος Anaxímandros) (610 f.Kr. – 546 f.Kr.) var en græsk filosof.
Anaximenes
Anaximenes (på græsk: Άναξιμένης) fra Milet (født ca. 585 f.Kr., død ca. 525 f.Kr.) var en græsk jonisk naturfilosof, sansynligvis en af Anaximanders disciple.
Antikythera-mekanismen
Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.
Se Solen og Antikythera-mekanismen
Antisolpunkt
Francesco De Comité Antisolpunktet er det tænkte punkt på himmelkuglen, der ligger i nøjagtigt den modsatte retning (180 grader) af solen.
Anu
Anu har flere betydninger.
Se Solen og Anu
Apeks
Apeks (latin) det punkt på himlen, i stjernebilledet Herkules, mod hvilket Solens bevægelse i forhold til de nærmere stjerner er rettet.
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Apoapsis
Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.
Apollo-Sojuz-testprogrammet
Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.
Se Solen og Apollo-Sojuz-testprogrammet
Aprilsnar i danske medier
Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.
Se Solen og Aprilsnar i danske medier
Apsis (astronomi)
Apsis er en betegnelse for de to punkter i en planets bane hvor afstanden til solen er størst eller mindst.
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Arketype
Arketype.
Arrokoth
(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Astrolabium
Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomiens historie
Al-Biruni (973-1048), fra ''Kitab al-Tafhim''. Astronomiens historie tager sin start for mange tusinde år siden.
Se Solen og Astronomiens historie
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Solen og Astronomisk passage
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Se Solen og Asymptotisk kæmpegren
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Se Solen og Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Aton (gud)
Solskiven Aton Aton er Re i sin fysiske form som en solskive.
Australian Open
Australian Open er en Grand Slam-tennisturnering, der afvikles på hardcourt-baner.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Åbent vand-svømning
Åbent vand-svømmere Åbent vand-svømning, åbentvandssvømning eller (i rette sammenhæng) havsvømning er svømning, der foregår i åbent vand.
Se Solen og Åbent vand-svømning
År
Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen.
Se Solen og År
Året uden sommer
1816 var året uden sommer på grund af den indonesiske vulkan Tambora, som i forbindelse med et udbrud i april 1815 udspyede over 100 km³ sten, som det næste års tid gav støv i atmosfæren over store dele af Nordamerika og Europa.
Årstid
Tropisk tørtid i Maharashtra i Indien Tropisk regntid/monsun i Maharashtra i Indien En årstid er en opdeling af året baseret på ændringer i klima og økologi samt antallet af timer med dagslys i en given region.
Baldakin
Bernini Baldakin i Empirestil Baldakin (italiensk baldacchino, fransk baldaquin, egentlig et i Bagdad fremstillet guldbrokade), en pragthimmel af kostbare, rigt baldyrede stoffer.
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Bangsbo Freja
Boldklubben Bangsbo Freja, i daglig tale kaldet Bangsbo Freja, er en fodboldklub i Frederikshavn, som blev grundlagt den 12. juli 1932.
Barnards stjerne
Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Bellatrix
Bellatrix (Bayer: Gamma Orionis, gam ori, γ Orionis; Flamsteed: 24 Orionis) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Orion og den 27.
Bernardino Telesio
Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.
Se Solen og Bernardino Telesio
Bertil F. Dorch
Søren Bertil Fabricius Dorch (født 10. april 1971 i København) er en dansk astrofysiker, universitetslektor og bibliotekschef ved Syddansk Universitetsbibliotek.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Biernes sprog
Biernes sprog er overraskende kompliceret.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Bjørnevogteren
Bjørnevogteren (græsk: Βοώτης Boṓtēs, latin: Bootes, Arctophylax) er et stjernebillede, beliggende med en deklination mellem 0° og +60° og en rektascension mellem 13 og 16 timer.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blini
Hjemmelavede tynde blinis Frosne blinis kan varmes på panden Blini (især benævnt i flertal: blinis eller blinier) er en tynd russisk pandekage, der traditionelt er fremstillet af hvedemel eller i nogle tilfælde boghvedemel.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Brevdue
Brevduen tilhører racen af tamduer (Columba livia domestica, Columba livia forma domestica), der har sin oprindelse i klippeduen (Columba livia).
Bronzealderen (dokumentarfilm)
Bronzealderen er en dansk dokumentarfilm fra 1958 instrueret af Carl Otto Petersen efter eget manuskript.
Se Solen og Bronzealderen (dokumentarfilm)
Bronzealderen i Norge
Bronzealderen i Norge er perioden fra ca.
Se Solen og Bronzealderen i Norge
Bul-Gae
Bul-Gae (koreansk: 불 개 ild hund), er mytologiske Ildhunde fra koreansk mytologi, som kommer fra mørkets kongerige og altid jager solen og månen, hvilket forårsager solformørkelse og måneformørkelse, når hundene bider lyslegemerne.
Bullialdus (månekrater)
Bullialdus er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Bullialdus (månekrater)
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Canopus
Canopus, eller Alfa Carinae, er en stjerne på himlens sydlige halvkugle, beliggende i stjernebilledet Kølen.
Capella (stjerne)
right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Catharina (månekrater)
Catharina er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Catharina (månekrater)
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Se Solen og Cecilia Payne-Gaposchkin
Cepheide
En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Solen og Ceres (dværgplanet)
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Solen og Chandrasekhar-grænsen
Charles Greeley Abbot
Charles Greeley Abbot (født 31. maj 1872, død 17. december 1973) var amerikansk astrofysiker, der fra 1928 til 1944 var den femte direktør for Smithsonian Institution.
Se Solen og Charles Greeley Abbot
Christian Heinrich Friedrich Peters
Christian Heinrich Friedrich Peters (f. 1813, d. 1890) var en danskfødt, tysk-amerikansk astronom, kendt for hans vidtspændende forskning og opdagelse af mange asteroider i asteroidbæltet og små planeter i Solkredsen.
Se Solen og Christian Heinrich Friedrich Peters
Cirkumzenitalbue
En cirkumzenitalbue, januar 2007. En cirkumzenitalbue (også stavet cirkumzenithalbue) er et optisk fænomen, der ligner en omvendt regnbue, men hører til halo-familien og skyldes, at sollyset refrakteres gennem iskrystaller, især i cirrus- og cirrostratusskyer, fremfor gennem vanddråber.
Cirrostratussky
Cirrostratusskyer er højtliggende skylag uden tydelige strukturer.
Colin Brumby
Colin James Brumby (født 18. juni 1933 i Melbourne Australien, død 3. januar 2018 i Brisbane Australien) var en australsk komponist og dirigent.
Corona
Corona eller korona henviser til flere artikler.
Cubewano
En Cubewano (eller et Klassisk Kuiperbælte objekt) er et astronomisk objekt i Kuiperbæltet som kredser omkring Solen udenfor Neptun, i en bane som har den store halvakse i en størrelsesorden 40–50 AU og som ikke er under påvirkning af nogen af gaskæmpernes gravitation.
Daviskvadrant
Daviskvadrant, lavet i 1765 af Johannes Van Keulen. Udstillet på Musée national de la Marine i Paris. Daviskvadrant eller Engelsk kvadrant, Back-staff var et nautisk astronomisk instrument af hårdt træ til måling af Solens højde over kimingen, opfundet ca.
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
De vises sten
The Alchemist Discovering Phosphorus (1771), også kaldt "''The Alchemist in Search of the Philosophers Stone''" af Joseph Wright of Derby. De vises sten, på latin benævnt lapis philosophorum, er et stof med fantastiske, til tider magiske egenskaber, som stammer fra alkymisternes arbejde.
Dedalus Diggle
Dedalus Diggle er en fiktiv karakter i Harry Potter-serien.
Den bevægede jord
Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Solen og Den guddommelige Komedie
Den jødiske kalender
Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.
Se Solen og Den jødiske kalender
Den lille istid
Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Solen og Den naturvidenskabelige revolution
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Se Solen og Den svage sols paradoks
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Solen og Det Store Bombardement
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Solen og Differentiel rotation
Dionysius (månekrater)
Dionysius er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Dionysius (månekrater)
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Drakes ligning
Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).
Dråbe
En dråbe vand. En dråbe er en lille (kugleformet) væskemængde, f.eks.
Drivhus
Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et gammelt forfaldent drivhus, hvor alt vokser vildt. Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. hurtigere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Drops
Drops er en dansk kortfilm fra 2017 instrueret af Karsten Kjærulf-Hoop og Sarah Jungen.
Drygalski (månekrater)
Drygalski er et stort nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Drygalski (månekrater)
Dværg
Dværg har flere betydninger eller specialiseringer.
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Dyson-sfære
En Dyson-sfære (eller ”skal” som den er beskrevet i de oprindelige papirer) er en hypotetisk megastruktur: Den var oprindeligt beskrevet som et system af solenergi-satellitter (satellitter som laver solens energi om til elektrisk strøm og sender det til Jorden ved hjælp af mikrobølger), som skulle omslutte en stjerne fuldstændigt, og derved opfange alt den energi som stjernen udsender.
E-bogslæser
iLiad e-bogslæser udstyret med e-papir udlæsningsenhed. En e-bogslæser, elektronisk boglæser eller digital boglæser er et apparat eller software til at læse elektroniske bøger (e-bøger) med.
Eckert (månekrater)
Eckert er et lille, isoleret nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Eckert (månekrater)
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Solen og Effektiv temperatur (stjerne)
Egenbevægelse
Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Se Solen og Ekliptiske koordinatsystem
Elefanter
Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.
Encke (månekrater)
Encke er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Encke (månekrater)
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Eratosthenes
Eratosthenes (født 276 f.Kr., død 194 f.Kr.) var en græsk astronom og matematiker, som bestemte Jordens omkreds ved måling af Solens højde i henholdsvis Alexandria og Syene på samme tidspunkt.
Eratosthenes (månekrater)
Eratosthenes er et forholdsvis dybt nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Eratosthenes (månekrater)
Essæer
Dødehavet med Jerikos og Qumran markeret. url-status.
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Euclides (månekrater)
Euclides er et lille nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Euclides (månekrater)
European Extremely Large Telescope
European Extremely Large Telescope (E-ELT) bliver det indtil nu største teleskop på Jorden, og er under opførrelse på bjerget Cerro Armazones i Atacamaørkenen i Chile i en højde på 3.060 moh. Byggeriet påbegyndtes d. 27.
Se Solen og European Extremely Large Telescope
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Evektion
Evektion er den største ujævnhed i Månens bane omkring Jorden og skyldes, at Solen trækker i middel 2,26 gange mere i Månen end Jorden gør.
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Se Solen og Event Horizon Telescope
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Se Solen og Excentricitet (astronomi)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Falcon Heavy
Falcon Heavy på affyringsrampen, under klargøring til opsendelse. Falcon Heavy er en genbrugelig flertrins-raket til supertunge nyttelaster, designet og fremstillet af SpaceX.
Faraos fem navne
Faraos Fem Navne var den navnestandard, der blev brugt af de gamle egyptiske konger, og de navne man kunne titulere Farao med.
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Faustini (månekrater)
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se Solen og Første observation af gravitationsbølger
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Flyvning uden Motor
Flyvning uden Motor er en dansk animeret stumfilm fra 1925, der er instrueret af Richard Johansen.
Se Solen og Flyvning uden Motor
FM via VHF bånd II
I det meste af verden er FM-bånd, VHF bånd II eller FM-radio, elektromagnetiske bølger i frekvensbåndet 87,5 MHz til 108 MHz.
Se Solen og FM via VHF bånd II
Fobi
Fobi er betegnelse for en sygelig frygt eller afsky for noget.
Forårspunktet
Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn cirka den 21.
Forhistorisk pyramide
Sfinksen foran Khefren-pyramiden i Giza Rundt om i verden er der mange forhistoriske pyramider.
Se Solen og Forhistorisk pyramide
Fornybar resurse
Fornybare resurser er naturresurser, der til stadighed kan dannes på ny.
Fortsättning Följer
Fortsättning Följer er et kassettebånd af den svenske musiker og komponist Errol Norstedt som var inkluderet i kassetteboksen Legal Bootleg fra 1985. I kassetteboksen var der oplysninger om, hvor og hvornår sangene blev optaget, og hvilken type indspilningsudstyr han brugte.
Se Solen og Fortsättning Följer
Fotodermatitis
Fotodermatitis (af græsk photo: lys, og derma: hud) er et udtryk for hudens reaktion på solens uv-stråler.
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fugletræk
To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk.
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
G-stjerne
En G-stjerne er en astronomisk betegnelse for en stjerne af omtrent samme størrelse og med samme temperatur som solen.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Se Solen og Galaktiske koordinatsystem
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Gambias flag
23px Størrelsesforhold: 2:3 Præsidentflaget Ambasadørens flag Gambias flag, blev designet af Pa Louis Thomasi, og består af en horisontal trikolore af rød, blå og grøn, hvor farverne adskilles af hvide striber.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gaudibert (månekrater)
Gaudibert er et nedslagskrater på Månen.
Se Solen og Gaudibert (månekrater)
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Solen og Generel relativitetsteori
Genesis
Genesis er det græske ord for skabelse eller oprindelse.
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Se Solen og Geocentriske verdensbillede
Geodæsi
Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.
Geoengineering
Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.
Geologi
p.
Geomagnetisk solstorm i 1859
Solpletter d. 1. september 1859, som skitseret af Richard Carrington. A og B mærker de begyndende steder hvor en intens lysbegivenhed fandt sted, som i løbet af 5 minutter bevægede sig til C og D hvorefter de forsvandt. Den geomagnetisk solstorm i 1859, også kendt som 1859 solsuperstormen, eller Carrington Event, var en stærk geomagnetisk solstorm i 1859 under solcyklus 10.
Se Solen og Geomagnetisk solstorm i 1859
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Geostationære bane
Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.
Se Solen og Geostationære bane
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Se Solen og Gigantisk soludbrud
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Giorgio Abetti
Giorgio Abetti (5. oktober 1882 – 24. august 1982) var en italiensk astronom, der især forskede i Solen.
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Se Solen og Giovanni Battista Riccioli
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Graf
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Solen og Gravitationel slynge
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Grøn omstilling
Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.
Grønlands flag
Erfalasorput Grønlands flag kaldes Erfalasorput, hvormed menes vort flag.
Grønt glimt
Et usædvanligt stort grønt glimt, set i Santa Cruz Stadier af et grønt glimt Animation af grønt glimt ved San Francisco, 18. september 2006 Et grønt glimt eller en grøn stråle er et sjældent naturfænomen, som kan iagttages i Jordens atmosfære, når Solen betragtes ved solopgang eller solnedgang.
Great Observatories program
Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet for det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier.
Se Solen og Great Observatories program
Grundtvigs Kirke
Grundtvigs Kirke (eller Grundtvigskirken) på Bispebjerg i København er en kirke bygget 1921-1940 til minde om præsten, digteren og folkeoplyseren N.F.S. Grundtvig.
Gul
Gul er en farve.
Se Solen og Gul
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gult støv
Gult støv er et årstidsbundet meteorologisk fænomen som rammer store dele af Østasien i forårsmånederne.
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Hanafuda
er japanske blomstrede spillekort, der bruges til at spille forskellige spil med.
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Solen og Hav
Havelygte
En havelygte er en lygte, der placere i en have.
Hår
Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Se Solen og Hår
HD 10180
Animation af planetsystemet omkring den sollignende stjerne HD 10180 HD 10180 er en sollignende stjerne, som ligger 127 lysår væk fra vores solsystem, i den sydlige konstellation Lille Søslange.
Heinrich Himmler
Heinrich Luitpold Himmler (født 7. oktober 1900, død 23. maj 1945) var en tysk nazist fra 1923 – 1945.
Heinrich Schwabe
Samuel Heinrich Schwabe (født 25. oktober 1789 i Dessau, død 11. april 1875 samme sted) var en tysk astronom og botaniker.
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Heliograf (måleinstrument)
En heliograf En heliograf er et instrument til at måle antallet af solskinstimer på en dag med.
Se Solen og Heliograf (måleinstrument)
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Helvedesild
Helvedesild eller zona eller herpes zoster er et smertefuldt udslæt som skyldes varicella zoster virus (VZV) også kendt som human herpesvirus 3 (HHV-3), der også forårsager børnesygdommen skoldkopper.
Henrik Svensmark
Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Solen og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hikaru Hayashi
(født 22. oktober 1931 i Tokyo, Japan, død 5. januar 2012) var en japansk komponist, pianist, dirigent og forfatter.
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Himba
Himbakvinde Himbaerne er et folk i det nordlige Namibia.
Himmel
Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Himmelskiven fra Nebra
''Himmelskiven fra Nebra'' Himmelskiven fra Nebra er en tynd bronzeskive med en diameter på ca.
Se Solen og Himmelskiven fra Nebra
Historien om Danmark
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid.
Se Solen og Historien om Danmark
Horoskop
Radix-Horoskop. Klik for stort foto Den almene opfattelse af astrologien ser et horoskop som en fuldstændig beskrivelse af et menneskes liv og personlighed på grundlag af udseendet af stjernehimmelen på det tidspunkt for personen blev født.
Hovedbeklædning
To unge dansere fra Bali med rigt udsmykkede, traditionelle hovedbeklædninger (1929). En hovedbeklædning er en beklædningsgenstand, der bæres på hovedet.
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Hugorm
Hugormen (Vipera berus) er en kraftig slange med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster.
Hundedagene
Hundedagene er perioden fra 23. juli til 23. august.
Hvalros
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Se Solen og Ild
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Solen og Ilt
Ilulissat
Ilulissat (grønlandsk for "Isfjeldene", tidligere dansk navn: Jakobshavn), er Grønlands tredjestørste by.
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Inkariget
Ingapirca-ruinerne i Ecuador Inkariget var det største rige i Sydamerika før Columbus og på sit højdepunkt et af verdens største samfund.
Inkvisition
Galileo blev i 1633 stillet for inkvisitionen for sin påstand om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Maleri af Cristiano Banti, 1857 En inkvisition var en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet.
Insomnia (film fra 2002)
Insomnia er en amerikansk thriller fra 2002 med Al Pacino, Hilary Swank og Robin Williams i store roller.
Se Solen og Insomnia (film fra 2002)
Interstellar rejse
En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.
Se Solen og Interstellar rejse
Interstellart objekt
Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.
Se Solen og Interstellart objekt
Inti
Inti er det samlede symbol på solguden i inkaernes oprindelige religion.
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Solen og Ioniserende stråling
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Isis
Isis. Vægmaleri fra ca. 1360 f.Kr.. Isis (flere forslag til hvad navnet betyder: Trone/Den som bærer/Herskerkraft) var en af de mest populære gudinder i Egypten.
Jacobus Kapteyn
Jacobus Cornelius Kapteyn (født 19. januar 1851, død 18. juni 1922) var en nederlandsk astronom og professor i teoretisk mekanik og astronomi.
James Bradley
James Bradley (født 3. marts 1692 i Sherborne i Gloucestershire, død 13. juli 1762 i Chalford) var en engelsk astronom.
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Solen og James Webb Space Telescope
Jævn cirkelbevægelse
Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.
Se Solen og Jævn cirkelbevægelse
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Jean Richer
Jean Richer (1630 – 1696) var en fransk astronom og assistent (élève astronome) for Giovanni Cassini.
Jeg bærer med smil min byrde
"Jeg bærer med smil min byrde" ("Sundt blod") er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær og musik af Carl Nielsen.
Se Solen og Jeg bærer med smil min byrde
Johann Karl Friedrich Zöllner
Johann Karl Friedrich Zöllner (født 8. november 1834 i Berlin, død 25. april 1882 i Leipzig) var en tysk astrofysiker.
Se Solen og Johann Karl Friedrich Zöllner
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
John Evershed
John Evershed (født 26. februar 1864 i Gomshall, Surrey, død 17. november 1956 i Ewhurst, Surrey) var en engelsk astrofysiker.
Jonas Ramus (historiker)
Jonas Ramus (født 27. september 1649 i Akerøens præstegæld i det nuværende Møre og Romsdal – død i marts 1718 i Norderhov) var en norsk præst og historiker, søn af provst Daniel Johnsen Ramus og bror til Melchior Ramus.
Se Solen og Jonas Ramus (historiker)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Jordens kredsløb
Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Solen og Jordens magnetfelt
Jordens rotation
En animation af Jordens rotation om planetens akse Jordens egenrotation eller Jordens rotation er planeten Jordens rotation om sin egen akse.
Joseph von Fraunhofer
Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.
Se Solen og Joseph von Fraunhofer
Jul på Slottet
Jul på Slottet er en tv-julekalender produceret af DR og sendt første gang som børnenes U-landskalender i 1986.
Julefred
Julefreden udråbes efter traditionen i Finland Julefred bruges på nutidsdansk mest om fredelighed i juletiden, dvs.
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Solen og Jupiters atmosfære
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Kande
Porcelænskande fra ca. 1790. Kande kommer af latin canna, rør, som den minder om i formen.
Karmøy
Karmøy er en kommune i Rogaland fylke i Norge.
Katedralen i Exeter
Vestsiden af katedralen i Exeter. Katedralen i Exeter er en anglikansk katedral i byen Exeter i Devon i det sydvestlige England, og er sæde for biskoppen af Exeter.
Se Solen og Katedralen i Exeter
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Solen og Kentaur-asteroider
Kepler-22b
En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Khepri
Khepri var i ægyptisk mytologi guden for fornyelsen og for solopgangen – om dagen varetoges solens rolle af Ra og om aftenen af Atum.
Klareste stjerner (liste)
De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.
Se Solen og Klareste stjerner (liste)
Kleanthes
Kleanthes (Græsk: Κλεάνθης, Kleanthēs) (født ca. 330 f.Kr., død ca. 230 f.Kr.) fra Assos var en græsk stoisk filosof.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Se Solen og Klimachok i 535-536
Klimafølsomhed
Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.
Klimamodel
billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Koh Tao
Koh Tao (da. skildpaddeøen, på engelsk også stavet som Ko Tao, thai: เกาะเต่า, udtale) er en thailandsk ø på omkring 21 km² i Thailandbugten (Golf of Thailand), 85 kilometer ud for Chumphon, administrativt tilhørende Surat Thani-provinsen og ofte betragtet som en del af Ang Thong-øhavet, også kaldt for Samui og hendes 80 søstre.
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Kometkerne
Komet Tempel 1. En kometkerne er den faste, centrale del af en komet.
Kometkoma
Kometen Ikeya-Zhang viser en lys og tydelig koma og komethale. Kometkoma eller Komaen (fra latinsk: hår) er den tågede indpakning rundt om kometkernen. Den bliver dannet når kometen passerer nær Solen på sin elliptiske bane rundt om Solen, og dele af overfladen sublimerer.
Konspirationsteorier om månelandingen
På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.
Se Solen og Konspirationsteorier om månelandingen
Koordinatsystem for himmelrummet
I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen.
Se Solen og Koordinatsystem for himmelrummet
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Koronagraf
Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.
Koronahul
Observation af et koronahul over 24 timer klippet sammen til 48 sek. (2013). Et Koronahul er et område, hvor Solens korona er mørkere og køligere og har en lavere tæthed i plasmaet end gennemsnittet.
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Solen og Kosmisk afstandsstige
Kosmisk latte
Kosmisk latte (eng.: cosmic latte) er navnet på universets farve.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Krebsens vendekreds
Verdenskort, der viser Krebsens vendekreds Krebsens vendekreds er en betegnelse for Solens nordlige vendekreds.
Se Solen og Krebsens vendekreds
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Krokodiller i kloakken
En amerikansk model af en alligator, der dukker frem fra et kloakdæksel. Krokodiller i kloakken er en vandrehistorie, der typisk handler om krokodiller eller alligatorer, der lever i byens kloak.
Se Solen og Krokodiller i kloakken
KStars
KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.
Kuafu
Kuafu Kuafu er i kinesisk mytologi en kæmpe, som overvurderede sine evner og døde ved et forsøg på at fange solen.
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Langfredag
Jesu korsfæstelse Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag.
Lars Becker-Larsen
Lars Becker-Larsen (født 27. marts 1957 i Vordingborg) er dansk dokumentarfilminstruktør, der er mest kendt for sine populærvidenskabelige dokumentarfilm.
Se Solen og Lars Becker-Larsen
Længdekreds
Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.
Leonidas
Leonidas (græsk: "løvens søn", "løvesøn") (født omkring 540 f.Kr., død 11. august 480 f.Kr.) var konge af bystaten Sparta fra omkring 490 f.Kr. og frem til sin død i slaget ved Thermopylæ.
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
LIFE
LIFE's ikoniske logo. LIFE er navnet på et amerikansk magasin.
Linderhof Slot
Linderhof Slot Linderhof Slot (tysk: Schloss Linderhof) er et af de tre slotte, som kong Ludwig 2. af Bayern lod bygge.
Liter of Light
Liter of Light er en global open source-bevægelse.
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Long delayed echo
Long delayed echo (LDE'er) er ekkoer af radiosignaler, som vender tilbage til afsenderen flere sekunder efter, at en radiotransmission har fundet sted.
Luftsolfanger
Sommerhus med luftsolfanger. En luftsolfanger er et soldrevet ventilationsanlæg, som virker ved at suge luft ind i en ventilationskasse.
Luna 1
Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Lund Domkirke
Lund Domkirke Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke. Finn, der prøver at knække en søjle i krypten. Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke.
Lup
Eksempler på lup'er. Bagest fra venstre en almindelig lup og en juvelérlup, forrest en trådtæller og en lup til botanik og lignende. En lup eller et forstørrelsesglas er et simpelt optisk instrument, der gør brugeren i stand til at studere detaljer ved genstande tæt på og ved en lav forstørrelse på 2-6 gange (mere i visse sammensatte apparater).
Se Solen og Lup
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Se Solen og Lyn
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Solen og Lys
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Lyse nætter
Lyse nætter i Helsinki 2005 De lyse nætter er betegnelsen for nætterne i den periode, hvor solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten (også kaldet astronomisk tusmørke), sådan at aftenskumringen går over i morgendæmringen uden en egentlig nat imellem.
Makedoniens flag (græsk region)
Makedoniens flag. Størrelsesforhold 2:3 Makedoniens flag (græsk: Σημαία της Μακεδονίας, Simea tis Makedonias) består af en gul sol (Verginasolen)) på et blåt felt.
Se Solen og Makedoniens flag (græsk region)
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Marstal
Marstal er Ærøs største by med, beliggende i Ærø Kommune.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Mata Hari
Margaretha Geertruida "Margreet" Zelle, bedre kendt som Mata Hari (født 7. august 1876, død 15. oktober 1917) var en hollandsk spion og danserinde.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mau Piailug
Pius "Mau" Piailug (1932 – 12. juli 2010) var en mikronesisk navigator fra Carolinerne fra Satawal, bedst kendt som lærer af traditionel, ikke-instrument vejfinding metoder for åbent-verdenshav rejser.
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Maurice Loewy
Maurice (oprindelig Moritz) Loewy (født 15. april 1833 i Wien, død 15. oktober 1907 i Paris) var en fransk astronom.
Månedsbilleder
hertugen af Berry.Efterårets druehøst ved foden af slottet Saumur. Øverst ses en astrologisk kalender med dyrekredstegn (stjernetegn) (jomfru, vægt) og solvogn. Månedsbilleder er visuelle repræsentationer af månederne i den vestlige kalender, præsenteret i en lukket cyklus.
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Månepassage
En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.
Måneregolit
Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.
Mørke
Mørke er flere ting: Fravær af lys.
Mehet-Weret
Skulptur med afbildning af Mehet-Weret Mehet-Weret er en egyptisk gudinde og mor til solguden Ra.
Melanin
overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Solen og Menneskeskabt drivhuseffekt
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Merkurpassage
Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.
Messier 87
Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Solen og Metallicitet (astrofysik)
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
Middag (tidspunkt)
Solur, der viser solens stilling kl. 12 middag Middag er det tidspunkt hvor Solen står højst på himlen eller mindst mulig under horisonten i løbet af et døgn - hvilket er ækvivalent med klokkeslættet ca.
Se Solen og Middag (tidspunkt)
Midnat
Det er midnat, når Solen er længst under horisonten – eller, hvor der er midnatssol, når Solen står lavest på himlen.
Midnatssol
Midnatssol ved Tromsø. Midnatssol eller polardag er navnet på det fænomen, at Solen nord for nordlige polarkreds og syd for den sydlige polarkreds en eller flere nætter hvert år ikke går ned under horisonten.
Mike Brown
Mike Brown er en amerikansk professor I planet-astronomi fra Caltech i Californien.
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum (MOMU) er et specialmuseum for arkæologi og etnografi i Højbjerg, Aarhus.
Monsun
Monsunen er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring Ækvator.
Monte-Carlo Masters
Monte-Carlo Masters er en tennisturnering for professionelle mandlige tennisspillere, der hvert år i april måned afvikles på grusbaner i Monte-Carlo Country Club i den franske kommune Roquebrune-Cap-Martin, ca.
Se Solen og Monte-Carlo Masters
Nansens Fram-ekspedition
''"Fram"'' forlader Bergen 2. juli 1893, med kurs mod Nordishavet. Fridtjof Nansen og Fram på sovjetisk frimærke fra 1961. Knud Bergslien, Kristiania 1896/Nasjonalbibliotekets kortsamling Nansens Fram-ekspedition 1893-96 var en ekspedition, som havde som hovedformål at nå den geografiske nordpol.
Se Solen og Nansens Fram-ekspedition
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Naturret
Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.
Navigation
Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Nefertum
Nefertum nfr-t:U15Nefertum (også stavet Nefertem) er en egyptisk solgud, der er søn af Ptah og Sekhmet, var lotussernes og velduftens gud i egyptisk mytologi.
Nemesis (astronomi)
En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne.
Se Solen og Nemesis (astronomi)
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Se Solen og Nicolaus Kopernikus
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Nordmakedoniens flag
Republikken Nordmakedoniens flag. Størrelsesforhold 1:2 Nordmakedoniens flag benyttes af Republikken Nordmakedonien og består af en gul sol på et rødt felt, med otte solstråler i forskellige retninger mod flagets kanter.
Se Solen og Nordmakedoniens flag
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norges historie
Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.
Normalår
Dramaticus. Et Normalår eller normalt år er det, man forbinder med et normalt kalenderår, dvs.
Norrland
Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.
Nowruz
kirsebærtræ Nowruz (نوروز, har forskellige stavemåder som Newroz og Norouz) er det traditionelle persiske nytår, som fejres i Iran, Kurdistan, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Afghanistan, Albanien, Georgien og i de tidligere sovjetrepublikker: Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og i Kasakhstan.
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Se Solen og Nukleokosmokronologi
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Obelisk
Obelisk i Luxor, Egypten. En obelisk (fra græsk: ὀβελίσκος, obeliskos, stegespyd, der er en diminutivform af ὀβελός, obelos, spyd) er en høj, slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top.
Odsherreds Museum
Odserred Museum er et kulturhistorisk museum, der ligger ud til Isefjorden lidt syd for Nykøbing Sjælland i Odsherred.
OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.
Se Solen og OGLE-2005-BLG-390Lb
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Ole Rømer
Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Opposition (astronomi)
Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).
Se Solen og Opposition (astronomi)
Optisk fænomen
Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.
Orø
Orø er en ø på godt 14 km², der er beliggende inderst i Isefjorden.
Se Solen og Orø
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Oversvømmelse
Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Parasol
En mand der sidder i skyggen af en parasol på en af brasiliens strande sammenklappede parsoller på stranden ved Deauville, Normandiet. En parasol (mod sol) er en paraplylignende skærm, der har som formål at skærme for solen.
Pave Gregor 7.
Pave Gregor 7. (født Hildebrand ca. 1015/1028, død 25. maj 1085) residerede fra 1073 til 1085.
Pave Urban 8.
Urban 8.s våben Pave Urban 8. (5. april 1568 i Firenze, Italien – 29. juli 1644 i Rom, verdsligt navn Maffeo Virginio Barberini) var pave fra år 1623 til sin død i 1644.
Peder Nielsen Horrebow
Peder Nielsen Horrebow (14. maj 1679 – 15. april 1764) var en dansk astronom og fysiker.
Se Solen og Peder Nielsen Horrebow
Pentagram
Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.
Periapsis
ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Persol
Persol er en italiensk producent af luksusbriller, der er specialiseret i solbriller og brillestel.
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Pilea
Pilea peperomioides (også kaldet parasolpilea, pengeplante, missionærplante) er en flerårig stedsegrøn blomsterplante i nældefamilien (Urticaceae), hjemmehørende i Yunnan-provinserne og Sichuan-provinserne i det sydlige Kina.
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Solen og Planck-rumteleskopet
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planet x
Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Planetsti
Planetstien i Göttingen En planetsti er en type sti, der er en skalamodel af Solsystemet, ofte i forholdet 1:1.000.000.000.
Planetstien (Aalborg)
Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.
Se Solen og Planetstien (Aalborg)
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Solen og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Plutino
Nogle af de først kendte plutinoer sammenlignet i størrelse, albedo og farve En plutino er et trans-neptunsk objekt, der er i 2:3 baneresonans med Neptun.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Solen og Pluto (dværgplanet)
Plutoid
Forskellige plutoider Plutoider er en kategori af trans-neptunske objekter i det ydre solsystem.
Polarnat
Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.
Pollux (stjerne)
Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.
Pongal
Pongal Sowrirajan S Alex Graves Pongal (பொங்கல்) er en høstfest, der over fire dage fejres af tamilere og teluguere i de indiske delstat Tamil Nadu og Andhra Pradesh, de tamilsk og telugu-talende områder på Sri Lanka, samt af det tamilske diaspora.
Porsanger
Rensdyrflok ved et vandfald i Porsanger. Porsanger kommune (nordsamisk Porsáŋggu gielda, kvensk Porsangin komuuni) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge.
Position
En given position kan bestemmes med en sekstant En position er det sted, hvor noget befinder sig.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Presenning
Improviseret telt bestående af en ophængt presenning Presenning er et stykke sejldug, plastmateriale eller lignende, som anvendes til at brede over noget til beskyttelse mod regn, solskin og lignende.
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Proxima Centauri b
Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.
Se Solen og Proxima Centauri b
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Puerta del Sol (Toledo)
Puerta del Sol er en byport i byen Toledo i Spanien, opført i slutningen af 14. århundrede af Johanniterordenen.
Se Solen og Puerta del Sol (Toledo)
Pyrheliometer
Pyrheliometer Pyrheliometer eller solkalorimeter er et instrument til at måle solens energiindfald med.
R Doradus
R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.
Ra
Ra i en af sine mange former (Ra-Horakhty), med falkehoved og en solskive på sit hoved Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.
Se Solen og Ra
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Radioudbredelse
atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.
Ralph Allan Sampson
Ralph Allan Sampson (født 25. juni 1866 i Schull, Irland, død 7. november 1939 i Bath) var en engelsk astronom.
Se Solen og Ralph Allan Sampson
Rayleigh-spredning
Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.
Se Solen og Rayleigh-spredning
Raymond Davis Jr.
Raymond "Ray" Davis Jr. (14. oktober 1914 - 31. maj 2006) var en amerikansk kemiker og fysiker.
Rådyr
thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Rød dværg
url-status.
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Rød superkæmpe
jupiters bane om solen. En rød superkæmpe (RSG eng. red supergiant) er en døende kæmpestjerne.
Regnbue
Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.
Rektascension
Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Se Solen og Religion i nordisk bronzealder
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Rigel
Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.
Robert von Mayer
Julius Robert von Mayer (født 25. november 1814 i Heilbronn, død 20. marts 1878 sammesteds) var en tysk læge og fysiker.
Romersk kalender
Stentavler med den romerske kalender fasti Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus.
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Solen og Rosetta (rumsonde)
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Rumrejsen år 2001
Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen.
Rundetårn
Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.
Runebomme
Det kongelige kunstkammer i København. Siden 1979 har originalen været opbevaret i de samiske samlinger i Karasjok. Den svenske botaniker Carl von Linné iført samedragt og med runebomme efter sin rejse til Lapland. Illustrationen er baseret på et maleri fra 1737. Samisk shaman med sin "magiske" runebomme (''meavrresgárri'').
Russells tepotte
Russells tepotte eller den himmelske tepotte (eng. Russell's teapot eller celestial/cosmic teapot) er en analogi fremsat af filosoffen Bertrand Russell.
RX J1856.5-3754
Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca.
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Samisk flag
Det samiske flag Det samiske flag bruges af samerne i regionen Lapland, som dækker dele af Nordsverige, Nordnorge, Nordfinland, og på Kolahalvøen i Rusland.
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Solen og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Søren Meibom
Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.
Süleyman 1.
Süleyman 1. (samtidigt tyrkisk: سليمان Sulaymān, nutidig tyrkisk: Süleyman, men oftest kaldt Kanuni Sultan Süleyman) (født 6. november 1494 (1495) i Trabzon, død 5./6. september 1566) var den tiende og længstregerende sultan fra 1520 til 1566 i Det Osmanniske Rige.
Scandium
Scandium er det 21.
Sekhmet
To statuer af Sekhmet i det egyptiske museum i Berlin. Sekhmet fra Muts tempel ved Luxor, granit, 1403–1365 f.Kr, Nationalmuseet i København. Relief af Sekhmet kronet med solskive og kobra. Byste af Sekhmet, 1390-1352 f.Kr, Brooklyn Museum. Sekhmet eller Sakhmet var en egyptisk gudinde i skikkelse af en kvinde med løvindehoved.
Selenografiske koordinater
Månekort Selenografiske koordinater bruges til at bestemme steder på overfladen af Jordens måne.
Se Solen og Selenografiske koordinater
Seraf
En seraf på et maleri af Mikhail Vrubel fra 1905. Inspireret af et digt af Aleksandr Pusjkin. En seraf er en engel med tre par vinger der nævnes i Det gamle testamente.
Seychellernes flag
Seychellernes flag Præsidentflag Seychellernes flag blev antaget den 18. juni 1996.
Se Solen og Seychellernes flag
Skudår
Simpel illustration i en trykt kalender af den ekstra dag i et skudår. I moderne vestlige kalendersystemer er det normalt d. 29. februar en gang hvert 4. år. Et skudår er et år der er forlænget i forhold til andre normalår.
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Skylab
Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Smålegemer i Solsystemet
kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.
Se Solen og Smålegemer i Solsystemet
Sol
SOL har flere betydninger.
Se Solen og Sol
Sol (møntenhed)
Sol (flertal: soles, møntenhedstegn: S/) er møntenheden i Peru.
Sol-klima-teorien
Sol-klima-teorien er en teori om solens påvirkning af jordens klima, blandt andet i forbindelse med global opvarmning.
Sol-tracker
En baghave installation af en passiv enkelt–akse sol-tracker. En sol-tracker er en generisk term anvendt til at beskrive enheder som orienterer forskellige payloads mod solen.
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Solen og Solar and Heliospheric Observatory
Solar Dynamics Observatory
Solar Dynamics Observatory Solar Dynamics Observatory klar til opsendelse Solar Dynamics Observatory (SDO) er en NASA-mission, der går ud på at observere Solen over en periode på fem år.
Se Solen og Solar Dynamics Observatory
Solarkonstanten
atmosfære. Solarkonstanten angiver den såkaldte intensitet af solen.
Solbadning
En kvinde som solbader i en bikini. Solbadning er betegnelsen for at ligge udendørs i solen og varme sig med det formål at blive solbrændt.
Solbær
Solbær (Ribes nigrum) er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket i haver for sine bær, som også kaldes solbær.
Solbrud
At være solbrud er et gammelt frugtbarhedsritual som stammer tilbage fra bronzealderen.
Solcelle
|- align.
Soldøgn
Et middelsoldøgn er per definition eksakt 24 timer 0 minutter 0 sekunder.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Solen og Solens dannelse og udvikling
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Solgud
Solvognen fra Trundholm Mose er et eksempel på tilbedelse af solen i den danske bronzealder Den egyptiske solgud, Ra, der sejler gennem underverdenen og videre op på himlen En solgud er en guddom, der repræsenterer solen eller aspekter af solen.
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Solnedgang
Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.
Solopgang
En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.
Solovn
Den videnskabelige solovn ved Odeillo, franske pyrenæer Enkel, men effektiv koger, som udnytter solenergi direkte. En solovn er en konstruktion som anvendes til at samle solens stråler (solenergi) for at få høje temperaturer.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Solsøjle
Solsøjle og kitesurfer ved San Francisco i California. En solsøjle er et lysfænomen på himlen, bestående af en lysende, lodret stribe op over solen, frembragt ved solstrålernes refleksion gennem iskrystaller.
Solstorm
En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.
Solstormen den 23. juli 2012
Den koronale masseudkastning (CME), som er fotograferet af STEREO-A. Solstormen den 23.
Se Solen og Solstormen den 23. juli 2012
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Solen og Solsystemets dannelse og udvikling
Soltid
Soltid er klokkeslættet regnet efter solens daglige gang.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Solur
Solur Solur er et ur der måler buevinklen til solen og opdeler gradtallet i 24 timer pr.
Solvarmepanel
australsk møntvaskeri, der varmer vand via solvarmepaneler på taget. Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte Solens solenergi til varmeenergi (termisk energi).
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Solvognen
Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.
Sommer (flertydig)
Sommer har flere betydninger.
Se Solen og Sommer (flertydig)
Songkran
Songkran fest den 13. april i thailandsk turist-ferieby Nytårsvandkampene kan begynde allerde om aftenen den 12. april Songkran (Song kran) er den thailandske nytårsfest, som fejres fra 13.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Sort sol
''Sort Sol'' kan opleves hvert efterår og forår i det sydvestlige Sønderjylland, når millioner af stære samles i marsken. Sort sol er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning, f.eks.
South Dakotas flag
South Dakotas flag South Dakotas flag 1909-63 South Dakotas flag 1963-92 South Dakotas flag består af en lyseblå dug, i midten har delstatens segl omkranset af gule stråler.
Se Solen og South Dakotas flag
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Spica
Jomfruen med Spica Spica (også betegnet Alpha Virginis el. α Virginis, forkortet Alpha Vir el. α Vir) er den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen.
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Star Twinkle PreCure
er en japansk animeserie fra Toei Animation.
Se Solen og Star Twinkle PreCure
Stenbukkens vendekreds
Verdenskort der viser Stenbukkens vendekreds Stenbukkens vendekreds er en betegnelse for Solens sydlige vendekreds.
Se Solen og Stenbukkens vendekreds
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Solen og Stjernenukleosyntese
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Solen og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Se Solen og Store Magellanske Sky
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Subrahmanyan Chandrasekhar
Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.
Se Solen og Subrahmanyan Chandrasekhar
Sunshine
Sunshine er en science fiction-film fra 2007, der handler om at Solen er ved at gå ud, og at verdens største rumskib skal sendes ud for at "genstarte" den.
Superhob
tomrum tættest på Jorden. Superhob er en stor gruppe af mindre galaksehobe eller galaksegrupper, der er blandt de størst kendte strukturer i kosmos.
Superjordkloder
Superjordkloder er klippeplaneter mange gange større end Jorden.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Svastika
150px Svastika (fra sanskrit svástika स्वस्तिक) er et ligesidet kors med arme bøjet i rette vinkler – enten højre om eller venstre om.
Svensk mesterskab i ishockey 1932
Det svenske mesterskab i ishockey 1932 var det 11.
Se Solen og Svensk mesterskab i ishockey 1932
Symmetri454
Symmetri454-kalenderen (Sym454) er et forslag til en reform af den gregorianske kalender.
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Synlige spektrum
Det synlige spektrum Det synlige spektrum er den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte.
Tegl
Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Tellurium (mekanisme)
Et lille tellurium, som viser Jorden, Solen, Merkur, Venus og Månen. Tellurium (latin: tellus betyder 'Jorden') er en mekanisk model af Jorden, Månen og Solen.
Se Solen og Tellurium (mekanisme)
Telos
Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.
Termik
Eksempel på en termik søjle mellem jorden og en cumulus-sky. Termik er luftens lodrette op- og nedadgående bevægelse i instabile luftmasser (som vi faktisk har en del af i Danmark).
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Se Solen og Terminator (astronomi)
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Solen og Tetrahydrocannabinol
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Thyestes
Thyestes viser sønnernes hoveder frem ved middagen, illustration fra ca. 1480 Thyestes er i den græske mytologi søn af Pelops og bror til Atreus.
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Tidevandsamplitude
Tidevandsamplitude for et bestemt vandområde er højdeforskellen mellem højvande og lavvande.
Se Solen og Tidevandsamplitude
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se Solen og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Tidslinje for solenergi
Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.
Se Solen og Tidslinje for solenergi
Tidszone
Tidszonernes verdenskort. En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt).
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Solen og Torbjørn Hornkløve
Trans-neptunske objekter
Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.
Se Solen og Trans-neptunske objekter
Trelegemeproblemet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.
Se Solen og Trelegemeproblemet
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Trojanske asteroider
Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.
Se Solen og Trojanske asteroider
Tromsø arktisk-alpine botaniske have
Harald Groven Tromsø arktisk-alpine botaniske have er verdens nordligst beliggende botaniske have.
Se Solen og Tromsø arktisk-alpine botaniske have
Tropehjelm
En moderne udgave af en tropehjelm. En tropehjelm (en: pith helmet eller safari helmet) er en letvægtshjelm lavet af indisk kork.
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Tsuki-yomi
Tsuki-yomi afbildet på maleri Tsuki-yomi (月読の命 Tsukuyomi-no-mikoto) er i den japanske religion Shinto Månens gud.
Tusmørke
Tusmørke i Danmark, lige efter solnedgang Tusmørke er betegnelsen for det tidsrum hvor solen er gået ned, men stadig er mindre end et vist antal grader under horisonten.
Tusmørkestråler
Tusmørkestråler ved solnedgang Tusmørkestråler ved Telstra Tower, Canberra Tusmørkestråler ved Ocean Beach, San Francisco Tusmørkestråler i park i San Francisco Tusmørkestråler eller crepuscularstråler (fra latin crepusculum: Tusmørke), er et fænomen i den atmosfæriske optik, hvor stråler af sollys ser ud til at komme fra et enkelt punkt på himlen.
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Tychoniske system
Illustration af det Tychoniske system. Solen kredser om Jorden, men de andre planeter, kredser om Solen. Det Tychoniske system er en model af Solsystemet fremført i 1588 af den danske astronom Tycho Brahe.
Tyngdebølge
Tyngdebølger er forstyrrelser, som optræder inden for fluidmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) og som udbreder sig styret af det lokale tyngdefelt.
Tyrfing
dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.
Tysnes
Tysnes er en økommune i Vestland fylke, i Norge.
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Uglebræt
Uglebræt Et uglebræt (frisisk: ûleboerd, groningsk: oelbred, Drents dialekt: oelnbret) er et trekantet lodret opretstående skod for et røghul (lyre) øverst i gavlen skabt af trapezformet, trekantet endeafskærmning af et valmtag.
Ulkerup-Sjælene
Ulkerup-Sjælene er ni kutteklædte figurer der står ved Ulkerup Landsbyen midt i Ulkerup Skov i Odsherred.
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Solen og Ulysses (rumsonde)
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Urban Bruun Aaskov
Urban Bruun Aaskov (født 28. april 1742 i Brønshøj, død 31. maj 1806) var en dansk læge og astronom.
Se Solen og Urban Bruun Aaskov
Uruguays flag
Uruguays flag, Proportioner: 2:3 Uruguays flag består af ni striber, fire blå og fem hvide, og en gul sol med øjne, næse og mund på hvid bund i det venstre hjørne.
Vajiralongkorn
Kong Vajiralongkorn, Rama X af Thailand (วชิราลงกรณ), regenttitel Phra Wachira Klao Chao Yu Hua (พระบาทสมเด็จพระวชิรเกล้าเจ้าอยู่หัว, født 28. juli 1952), søn af afdøde kong Bhumibol Adulyadej, er Thailands officielle konge fra 1.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Vandur
Et vandur er et instrument, der bruges til at måle tiden med.
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Varmerør (heat-pipe)
Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.
Se Solen og Varmerør (heat-pipe)
Våben (heraldik)
Et våben inden for heraldikken består først og fremmest af et skjold, våbenskjold, dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket.
Vædderen (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Vædderen (Aries) er det første stjernetegn i dyrekredsen.
Se Solen og Vædderen (stjernetegn)
Værker af Edvard Munch
Dette er en (muligvis ukomplet) liste over værker af Edvard Munch, autogenereret fra data i Wikidata.
Se Solen og Værker af Edvard Munch
Værker af P.S. Krøyer
Dette er en autogenereret liste over værker af P.S. Krøyer ud fra data i Wikidata.
Se Solen og Værker af P.S. Krøyer
Vedvarende energi
strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.
Vega (stjerne)
Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.
Vendekreds
Vendekredse og ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Verdens energiforbrug
url-status.
Se Solen og Verdens energiforbrug
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Very Large Telescope
Very Large Telescope (VLT) er et sammensat optisk teleskop, der består af fire teleskoper på 8,2 meter placeret i en formation.
Se Solen og Very Large Telescope
Vest (retning)
Kompasrose: V markerer vest Vest er en af de fire kompasretninger.
Vesuv
''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Solen og Videnskabshistorie
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vindenergi
Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.
Vinkeldiameter
Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
Vortekaktus
En ''Mammillaria'' art med blomster. Vortekaktus (Mammillaria) er en af de største kaktusfamilier med pt.
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Vulcanoidebæltet
Vulcanoidebæltet er en gruppe af hypotetiske småplaneter, der kan kredse om Solen i en stabil bane indenfor Merkurs bane (0,08 – 0,21 AE).
Vulkan (planet)
Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.
Walter Sydney Adams
Walter Sydney Adams (20. december 1876 – 11. maj 1956) var amerikansk astronom.
Se Solen og Walter Sydney Adams
Welteislehre
Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.
Westerbeek (skib)
Westerbeek var en Ostindiefarer, som den 27.
Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Oswald Lohse (født 13. februar 1845 i Leipzig, død 14. maj 1915 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.
Se Solen og Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Tell
Wilhelm Tell med sin søn og armbrøsten. Bronzestatue i Altdorf. Tell med sin søn, skulptur i Mülhausen. Wilhelm Tell er en schweizisk sagnhelt, og episoden med æblet i Altdorf har været dateret 18. november 1307; men nogen historisk Wilhelm Tell er aldrig fundet.
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
William Huggins
William Huggins (født 7. februar 1824 i London, død 12. maj 1910 sammesteds) var en engelsk astronom.
Xenon
Xenon er det 54.
Xihe
Solgudinde ''Xihe'' er kusk for solkuglen i hendes vogn, trukket af hendes dragehest ''Longma'', skulptur i Hangzhou Xihe var solgudinde i kinesisk mytologi, tilbedt af forskellige folkeslag i Kina og andre asiatiske lande.
Yeşil Sol Parti
Yeşil Sol Parti (Grønt Venstreparti) eller YSP er et politisk parti i Tyrkiet, der blev grundlagt den 25.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Zodiakallys
Zodiakallys i Chile. Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen).
(115) Thyra
Asteroiden (115) Thyra er opkaldt efter Thyra Danebod, som var gift med kong Gorm den Gamle.
(153) Hilda
(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
(16) Psyche
16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.
(1620) Geographos
Animation af 1620 Geographos’ omløbsbane om Solen (cyklame) tillige med Venus’, Jordens og Mars’ omløbsbaner (1620) Geographos, med den oprindelige midlertidige betegnelse 1951 RA, er en stenet og meget aflang nærjords-asteroide af Apollo-typen, og også et såkaldt potentielt farligt objekt (PHO).
(2117) Danmark
(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.
(2578) Saint-Exupéry
(2578) Saint-Exupéry er en asteroide der indledningvis havde den midlertidige betegnelse 1975 VW3 Den blev opdaget af den russiske astronom; Tamara Smirnova d. 2.
Se Solen og (2578) Saint-Exupéry
(274301) Wikipedia
Andrusjivka astronomiske observatorium, hvor asteroiden Wikipedia blev opdaget. (274301) Wikipedia er en asteroide der bevæger sig i asteroidebæltet, også kaldet en hovedbælteasteroide.
Se Solen og (274301) Wikipedia
(3) Juno
(3) Juno er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet.
(3122) Florence
(3122) Florence er en nærjords-asteroide af typen Amor.
(3200) Phaethon
(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.
(367943) Duende
(367943) Duende, tidligere kendt under den midlertidige betegnelse 2012 DA14, er en nærjords-asteroide af Aten-typen, og som i februar 2013 var tæt på at kollidere med Jorden.
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
(46610) Bésixdouze
(46610) Bésixdouze, også kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1993 TQ1, er en asteroide der bevæger sig i den indre del af asteroidebæltet.
Se Solen og (46610) Bésixdouze
(55637) 2002 UX25
right (55637) 2002 UX25 er et stort objekt i Kuiperbæltet.
(7) Iris
(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
1958
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
61 Cygni
Forstørret billede af stjernefeltet omkring 61 Cygni, som findes ved spidsen af pilen. 61-Cygni er en stjerne i stjernebilledet Svanen.
67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.
Se Solen og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Også kendt som Solcyklus, Solmasse, Solmasser.
, Baldakin, Baneresonans, Bangsbo Freja, Barnards stjerne, Barycentrum, Bellatrix, Bernardino Telesio, Bertil F. Dorch, Beryllium, Betelgeuse, Biernes sprog, Biosfære, Bjørnevogteren, Blad (plantedel), Blini, Blot, Brevdue, Bronzealderen (dokumentarfilm), Bronzealderen i Norge, Bul-Gae, Bullialdus (månekrater), Bunden rotation, Canopus, Capella (stjerne), Carbon, Catharina (månekrater), Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, Ceres (dværgplanet), Chandrasekhar-grænsen, Charles Greeley Abbot, Christian Heinrich Friedrich Peters, Cirkumzenitalbue, Cirrostratussky, Colin Brumby, Corona, Cubewano, Daviskvadrant, Døgn, De vises sten, Dedalus Diggle, Den bevægede jord, Den guddommelige Komedie, Den jødiske kalender, Den lille istid, Den naturvidenskabelige revolution, Den svage sols paradoks, Det Store Bombardement, Differentiel rotation, Dionysius (månekrater), Dobbeltstjerne, Drakes ligning, Dråbe, Drivhus, Drivhuseffekt, Drops, Drygalski (månekrater), Dværg, Dværgplanet, Dyrekreds, Dyson-sfære, E-bogslæser, Eckert (månekrater), Effekt (fysik), Effektiv temperatur (stjerne), Egenbevægelse, Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, Elefanter, Elektronik, Encke (månekrater), Energioverførsel, Eratosthenes, Eratosthenes (månekrater), Essæer, Eta Carinae, Euclides (månekrater), European Extremely Large Telescope, Europium, Evektion, Event Horizon Telescope, Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Falcon Heavy, Faraos fem navne, Faustini (månekrater), Første Mosebog, Første observation af gravitationsbølger, Fermis paradoks, Fimbulvinter, Fjer, Flyvning uden Motor, FM via VHF bånd II, Fobi, Forårspunktet, Forhistorisk pyramide, Fornybar resurse, Fortsättning Följer, Fotodermatitis, Fotosfære, Fotosyntese, Frigg, Frugtbarhedskult, Fugle, Fugletræk, Fuldmåne, Fusionsenergi, Fysiker, G-stjerne, Galakse, Galakserotation, Galaktiske koordinatsystem, Galileo Galilei, Gambias flag, Gammastråling, Gaudibert (månekrater), Generel relativitetsteori, Genesis, Geocentriske verdensbillede, Geodæsi, Geoengineering, Geologi, Geomagnetisk solstorm i 1859, George Gamow, Geostationære bane, Gigantisk soludbrud, Giordano Bruno, Giorgio Abetti, Giovanni Battista Riccioli, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 876 d, Global økologi, Graf, Gravitation, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Græsk mytologi, Græske guder, Grøn omstilling, Grønlands flag, Grønt glimt, Great Observatories program, Grundtvigs Kirke, Gul, Guld, Gult støv, Halo, Hanafuda, Harald Hårfager, Hav, Havelygte, Hår, HD 10180, Heinrich Himmler, Heinrich Schwabe, Heliocentrisme, Heliograf (måleinstrument), Heliosfære, Helium, Helleristning, Helvedesild, Henrik Svensmark, Hermes, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hikaru Hayashi, Hill-sfære, Himba, Himmel, Himmellegeme, Himmelmekanik, Himmelskiven fra Nebra, Historien om Danmark, Horoskop, Hovedbeklædning, HR 6819, Hugorm, Hundedagene, Hvalros, Hvid dværg, Ild, Ilt, Ilulissat, Inerti, Infrarød stråling, Inkariget, Inkvisition, Insomnia (film fra 2002), Interstellar rejse, Interstellart objekt, Inti, Ioniserende stråling, Ionosfære, Isaac Newton, Isis, Jacobus Kapteyn, James Bradley, James Webb Space Telescope, Jævn cirkelbevægelse, Jævndøgn, Jean Richer, Jeg bærer med smil min byrde, Johann Karl Friedrich Zöllner, Johannes Kepler, John Evershed, Jonas Ramus (historiker), Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordens kredsløb, Jordens magnetfelt, Jordens rotation, Joseph von Fraunhofer, Jul på Slottet, Julefred, Jupiters atmosfære, Kalender, Kande, Karmøy, Katedralen i Exeter, Kenning, Kentaur-asteroider, Kepler-22b, Kepler-452b, Keplers love, Kernefusion, Kernekraft, Kernevåben, Khepri, Klareste stjerner (liste), Kleanthes, Klima, Klimaændring, Klimachok i 535-536, Klimafølsomhed, Klimamodel, Klippeplanet, Kloroform, Koh Tao, Kold fusion, Kometkerne, Kometkoma, Konspirationsteorier om månelandingen, Koordinatsystem for himmelrummet, Korona (solen), Koronagraf, Koronahul, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk latte, Kosmisk stråling, Krabbetågen, Krebsens vendekreds, Kristendom, Krokodiller i kloakken, KStars, Kuafu, Kugle, Kuglehob, Kuiperbæltet, Kulstofkredsløb, Kvasar, Kvælstofdioxid, Lagrange-punkt, Langfredag, Lars Becker-Larsen, Længdekreds, Leonidas, Libration, LIFE, Linderhof Slot, Liter of Light, Lokale boble, Long delayed echo, Luftsolfanger, Luna 1, Luna-programmet, Lund Domkirke, Lup, Lyn, Lys, Lysår, Lyse nætter, Makedoniens flag (græsk region), Mars (planet), Marstal, Masse (fysik), Mata Hari, Matematik, Mau Piailug, Mauna Loa, Maurice Loewy, Månedsbilleder, Måneformørkelse, Månekrater, Månen, Månens bagside, Månens geologi, Månepassage, Måneregolit, Mørke, Mehet-Weret, Melanin, Menneskeskabt drivhuseffekt, Merkur (planet), Merkurpassage, Messier 87, Metallicitet (astrofysik), Meteor, Meteoroid, Middag (tidspunkt), Midnat, Midnatssol, Mike Brown, Miranda (måne), Mithraskulten, Moesgaard Museum, Monsun, Monte-Carlo Masters, Nansens Fram-ekspedition, NASA, Natriumklorid, Natur, Naturresurse, Naturret, Navigation, Nærjordsasteroide, Nefertum, Nemesis (astronomi), Neon, Neutrino, Neutronstjerne, Nicolaus Kopernikus, Nitrogenmonoxid, Nordmakedoniens flag, Norge, Norges historie, Normalår, Norrland, Nowruz, Nukleokosmokronologi, Nukleosyntese, Obelisk, Odsherreds Museum, OGLE-2005-BLG-390Lb, Okkultation, Ole Rømer, Omløbsbane, Oortskyen, Opposition (astronomi), Optisk fænomen, Orø, Origenes, Oversvømmelse, P-P-kæde, Papyrus, Parasol, Pave Gregor 7., Pave Urban 8., Peder Nielsen Horrebow, Pentagram, Periapsis, Perihel og aphel, Perihelium, Persol, Perturbation, Pilea, Pioneer 10, Planck-rumteleskopet, Planet, Planet x, Planetarisk tåge, Planetsti, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Plankton, Platonisk legeme, Plutino, Pluto (dværgplanet), Plutoid, Polarnat, Pollux (stjerne), Pongal, Porsanger, Position, Prækambrium, Presenning, Procopius, Protuberans, Proxima Centauri, Proxima Centauri b, Ptolemæus, Puerta del Sol (Toledo), Pyrheliometer, R Doradus, Ra, Radioaktivitet, Radiobølger, Radioudbredelse, Ralph Allan Sampson, Rayleigh-spredning, Raymond Davis Jr., Rådyr, Rød dværg, Rød kæmpe, Rød superkæmpe, Regnbue, Rektascension, Religion i nordisk bronzealder, Retrograd, Richard Feynman, Rigel, Robert von Mayer, Romersk kalender, Romersk mytologi, Rosetta (rumsonde), Rotationsmekanik, Rumrejsen år 2001, Rundetårn, Runebomme, Russells tepotte, RX J1856.5-3754, Samer, Samisk flag, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Saturn, Saturns måner, Søren Meibom, Süleyman 1., Scandium, Sekhmet, Selenografiske koordinater, Seraf, Seychellernes flag, Skudår, Skygge, Skylab, Sleipner, Smålegemer i Solsystemet, Sol, Sol (møntenhed), Sol-klima-teorien, Sol-tracker, Solar and Heliospheric Observatory, Solar Dynamics Observatory, Solarkonstanten, Solbadning, Solbær, Solbrud, Solcelle, Soldøgn, Solenergi, Solens dannelse og udvikling, Solformørkelse, Solgud, Solhverv, Sollys, Solnedgang, Solopgang, Solovn, Solplet, Solsøjle, Solstorm, Solstormen den 23. juli 2012, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Soltid, Soludbrud, Solur, Solvarmepanel, Solvind, Solvognen, Sommer (flertydig), Songkran, Sort hul, Sort sol, South Dakotas flag, Spektralklasse, Spica, Spitzerteleskopet, Star Twinkle PreCure, Stenbukkens vendekreds, Stjerne, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stjernetåge, Stjernetegn, Store Magellanske Sky, Stratosfære, Suðuroy, Subrahmanyan Chandrasekhar, Sunshine, Superhob, Superjordkloder, Supernova, Svastika, Svensk mesterskab i ishockey 1932, Symmetri454, Synøkologi, Synlige spektrum, Tegl, Tellurium (mekanisme), Telos, Termik, Terminator (astronomi), Tetrahydrocannabinol, Tetraklorkulstof, Thyestes, Tidevand, Tidevandsamplitude, Tidslinje for livets evolutionshistorie, Tidslinje for solenergi, Tidszone, Titan (grundstof), Titania (måne), TNT-ækvivalent, Torbjørn Hornkløve, Trans-neptunske objekter, Trelegemeproblemet, Triton (måne), Trojanske asteroider, Tromsø arktisk-alpine botaniske have, Tropehjelm, Tropisk, Tsuki-yomi, Tusmørke, Tusmørkestråler, Tycho Brahe, Tychoniske system, Tyngdebølge, Tyrfing, Tysnes, Udenjordisk liv, Uglebræt, Ulkerup-Sjælene, Ulysses (rumsonde), Umbriel (måne), Universet, Uranus (planet), Urban Bruun Aaskov, Uruguays flag, Vajiralongkorn, Vanadium, Vandur, Vandverden, Varmerør (heat-pipe), Våben (heraldik), Vædderen (stjernetegn), Værker af Edvard Munch, Værker af P.S. Krøyer, Vedvarende energi, Vega (stjerne), Vendekreds, Venera-programmet, Venus (planet), Venuspassage, Verdens energiforbrug, Verdensbillede, Very Large Telescope, Vest (retning), Vesuv, Videnskabshistorie, Vikingetid, Vindenergi, Vinkeldiameter, Vinter, Virgohoben, Vortekaktus, Voyager, Vulcanoidebæltet, Vulkan (planet), Walter Sydney Adams, Welteislehre, Westerbeek (skib), Wilhelm Oswald Lohse, Wilhelm Tell, William Herschel, William Huggins, Xenon, Xihe, Yeşil Sol Parti, Zirconium, Zodiakallys, (115) Thyra, (153) Hilda, (1566) Icarus, (16) Psyche, (1620) Geographos, (2117) Danmark, (2578) Saint-Exupéry, (274301) Wikipedia, (3) Juno, (3122) Florence, (3200) Phaethon, (367943) Duende, (4) Vesta, (46610) Bésixdouze, (55637) 2002 UX25, (7) Iris, (90377) Sedna, 1036 Ganymed, 1958, 1999, 1I/ʻOumuamua, 2005, 61 Cygni, 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, 7 (tal).