Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Soludbrud

Indeks Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Alfa Centauri, Gammastråling, Geomagnetisk solstorm i 1859, Gigantisk soludbrud, Heliosfære, Ionosfære, Klimaændring, Klimafølsomhed, Konspirationsteorier om månelandingen, Magnetosfære, Månens bagside, Polarlys, Protuberans, Proxima Centauri b, Radioudbredelse, Solen, Solplet, Solsystemet, Solvind, Times Square, Vostok 5, Voyager 1.

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Soludbrud og Alfa Centauri

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Soludbrud og Gammastråling

Geomagnetisk solstorm i 1859

Solpletter d. 1. september 1859, som skitseret af Richard Carrington. A og B mærker de begyndende steder hvor en intens lysbegivenhed fandt sted, som i løbet af 5 minutter bevægede sig til C og D hvorefter de forsvandt. Den geomagnetisk solstorm i 1859, også kendt som 1859 solsuperstormen, eller Carrington Event, var en stærk geomagnetisk solstorm i 1859 under solcyklus 10.

Se Soludbrud og Geomagnetisk solstorm i 1859

Gigantisk soludbrud

Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.

Se Soludbrud og Gigantisk soludbrud

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Se Soludbrud og Heliosfære

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Se Soludbrud og Ionosfære

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Soludbrud og Klimaændring

Klimafølsomhed

Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.

Se Soludbrud og Klimafølsomhed

Konspirationsteorier om månelandingen

På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.

Se Soludbrud og Konspirationsteorier om månelandingen

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Soludbrud og Magnetosfære

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Se Soludbrud og Månens bagside

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Soludbrud og Polarlys

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Se Soludbrud og Protuberans

Proxima Centauri b

Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.

Se Soludbrud og Proxima Centauri b

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.

Se Soludbrud og Radioudbredelse

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Soludbrud og Solen

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Soludbrud og Solplet

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Soludbrud og Solsystemet

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Soludbrud og Solvind

Times Square

Times Square er sammenfletningen mellem Broadway og Seventh Avenue, samt en bydel i Manhattan som strækker sig fra 42nd til 47th Street.

Se Soludbrud og Times Square

Vostok 5

Vostok 5 var den længste Vostok-flyvning, og samtidig en parflyvning sammen med Vostok 6.

Se Soludbrud og Vostok 5

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Soludbrud og Voyager 1