Indholdsfortegnelse
55 relationer: ALSEP, Aristarchus (månekrater), Atmosfærisk støj, Beryllium, Debye-længde, Descartes (månekrater), Enya, Exosfære, Finland, Fobos-programmet, Gigantisk soludbrud, Giotto (rumsonde), Gravitationel slynge, Heliosfære, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Ilt, James Alfred Van Allen, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordens magnetfelt, Kometkerne, Kometkoma, Koronahul, Kosmisk stråling, Krypton, Kuiperbæltet, Luna 2, Magnetosfære, Mars Express, Månens atmosfære, Månens bagside, Månens geologi, Måneregolit, Merkur (planet), Neptun (planet), New Horizons, Polarlys, Psyche (rumfartøj), Radioudbredelse, Rumobservatorium, Solar Dynamics Observatory, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solplet, Solstorm, Solsystemet, Soludbrud, ... Expand indeks (5 mere) »
ALSEP
Apollo 16's ALSEP: forrest seismometret med mylar termisk isolering, i midten ''Central Station'' med S-båndsantennen, og i baggrunden strømforsyningen SNAP-27 med køleribberne. Flaget markerer en geofon ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package, dansk: Apollo eksperimentpakke til måneoverfladen) omfatter videnskabelige instrumenter placeret af astronauter ved landingsstederne for de fem Apollomissioner (Apollo 12, 14, 15, 16 og 17) der landede på Månen efter Apollo 11.
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Solvind og Aristarchus (månekrater)
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Se Solvind og Atmosfærisk støj
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Descartes (månekrater)
Descartes er et stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen.
Se Solvind og Descartes (månekrater)
Enya
Enya, døbt Eithne Patricia Ní Bhraonáin (født 17. maj 1961, Gweedore, County Donegal) er en irsk sangerinde, sangskriver, og musiker.
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Solvind og Fobos-programmet
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Se Solvind og Gigantisk soludbrud
Giotto (rumsonde)
Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.
Se Solvind og Giotto (rumsonde)
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Solvind og Gravitationel slynge
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Solvind og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
James Alfred Van Allen
James Alfred Van Allen (7. september 1914 – 9. august 2006) var en amerikansk fysiker, som opdagede Van Allen-bælterne.
Se Solvind og James Alfred Van Allen
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Solvind og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Solvind og Jordens historie
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Solvind og Jordens magnetfelt
Kometkerne
Komet Tempel 1. En kometkerne er den faste, centrale del af en komet.
Kometkoma
Kometen Ikeya-Zhang viser en lys og tydelig koma og komethale. Kometkoma eller Komaen (fra latinsk: hår) er den tågede indpakning rundt om kometkernen. Den bliver dannet når kometen passerer nær Solen på sin elliptiske bane rundt om Solen, og dele af overfladen sublimerer.
Koronahul
Observation af et koronahul over 24 timer klippet sammen til 48 sek. (2013). Et Koronahul er et område, hvor Solens korona er mørkere og køligere og har en lavere tæthed i plasmaet end gennemsnittet.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Solvind og Kosmisk stråling
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Se Solvind og Månens atmosfære
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Måneregolit
Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Psyche (rumfartøj)
Psyche er et rumfartøj og kommende rummission, der har til formål at undersøge planetkerner ved at studere asteroiden 16 Psyche, der består af metal.
Se Solvind og Psyche (rumfartøj)
Radioudbredelse
atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Solvind og Rumobservatorium
Solar Dynamics Observatory
Solar Dynamics Observatory Solar Dynamics Observatory klar til opsendelse Solar Dynamics Observatory (SDO) er en NASA-mission, der går ud på at observere Solen over en periode på fem år.
Se Solvind og Solar Dynamics Observatory
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Solvind og Solens dannelse og udvikling
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Solstorm
En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Solvind og Ulysses (rumsonde)
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Også kendt som Solar kosmisk stråling, Solvinden.