Indholdsfortegnelse
79 relationer: A Brief History of Time, Aktiv galakse, Albert Sneppen, Anders Westenholz, Antistof (fysik), Astrofysik, Astronom, Atacama Large Millimeter Array, Begivenhedshorisont, Big Bang, Chandra X-ray Observatory, Chandrasekhar-grænsen, Cosmos: A Personal Voyage, Crash (tv-serie), Degenereret stof, Demetrios Christodoulou, EHT, Energi, Energitæthed, Eta Carinae, Event Horizon Telescope, Fødsel, Første observation af gravitationsbølger, Fysik, Galakse, Galakserotation, Gammaglimt, Gammastråling, Generel relativitetsteori, Genesis (drama), Gerardus 't Hooft, Gravitation, Gravitationel singularitet, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, GW170817, Hawkingstråling, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hjernekassen (radioprogram), HR 6819, Hul, Interstellar (film), J. Robert Oppenheimer, Jacob Bekenstein, John Archibald Wheeler, Katie Bouman, Kavli-prisen, Kernefusion, Kikkerten, Kip Thorne, ... Expand indeks (29 mere) »
A Brief History of Time
A Brief History of Time (dansk titel: Hawkings univers: fra big bang til sorte huller) er en populærvidenskabsbog om kosmologi (studiet af universet) af den britiske fysiker Stephen Hawking.
Se Sort hul og A Brief History of Time
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Albert Sneppen
Albert Bjerregård SneppenOrdrup Gymnasium - (født 1998) er en dansk fysiker og ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet, søn af professor ved Niels Bohr Institutet Kim Sneppen og Simone Bjerregaard Sneppen.
Anders Westenholz
Anders Regnar Westenholz (21. oktober 1936 - 21. november 2010) var en dansk psykolog og forfatter.
Se Sort hul og Anders Westenholz
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Sort hul og Antistof (fysik)
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Atacama Large Millimeter Array
Syv ALMA-antenner Atacama Large Millimeter Array eller kort ALMA er et stort jordbaseret astronomisk observatorium bestående af flere radioteleskoper der arbejder sammen.
Se Sort hul og Atacama Large Millimeter Array
Begivenhedshorisont
2041-8213. Figure 3. Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.
Se Sort hul og Begivenhedshorisont
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Sort hul og Chandra X-ray Observatory
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Sort hul og Chandrasekhar-grænsen
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Se Sort hul og Cosmos: A Personal Voyage
Crash (tv-serie)
Crash - Truslen fra det sorte hul er en dansk science fiction tv-serie i 13 episoder for børn og unge, produceret af Danmarks Radio i 1984.
Se Sort hul og Crash (tv-serie)
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Sort hul og Degenereret stof
Demetrios Christodoulou
Demetrios Christodoulou (Δημήτριος Χριστοδούλου; født 19. oktober 1951) er en græsk matematiker og fysiker, der blev kendt for sit bevis for ikke-lineær stabilitet i Minkowsky rumtid i speciel relativitet inden for den generelle relativitetsteori.
Se Sort hul og Demetrios Christodoulou
EHT
EHT eller eht har flere betydninger.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Se Sort hul og Event Horizon Telescope
Fødsel
En nyfødt kalv med den formentlig stolte moder. Rebekka føder Esau og Jakob, som man tænkte sig det i 1400-tallet. En fødsel angiver den begivenhed, der markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fostret forlader sin mors krop.
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se Sort hul og Første observation af gravitationsbølger
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.
Se Sort hul og Galakserotation
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Sort hul og Generel relativitetsteori
Genesis (drama)
Genesis eller I stedet for selvmord (engelsk: Genesis or An alternative to suicide) er et science fiction-drama af den engelske forfatter Stephen Gallagher (f. 1954).
Se Sort hul og Genesis (drama)
Gerardus 't Hooft
Gerardus (Gerard) 't Hooft (født 5. juli 1946) er en hollandsk teoretisk fysiker og professor ved Universiteit Utrecht i Holland.
Se Sort hul og Gerardus 't Hooft
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitationel singularitet
En gravitationel singularitet eller tyngderelateret singularitet er et punkt eller en linje i rumtiden hvor krumningen går mod uendelig (fortegnet er irrelevant – se nedenfor).
Se Sort hul og Gravitationel singularitet
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Sort hul og Gravitationel slynge
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Sort hul og Gravitationsbølge
GW170817
Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.
Hawkingstråling
M87* - udsender angiveligt hawkingstråling. Hawkingstråling er stråling udtænkt af fysikeren Stephen Hawking i 1974 og består af partikler og antipartikler, der strømmer fra sorte huller som følge af kvantemekanikkens tunneleffekt.
Se Sort hul og Hawkingstråling
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Sort hul og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hjernekassen (radioprogram)
Hjernekassen er et dansk radioprogram med Peter Lund Madsen, hvor han har forskellige eksperter i studiet og fortæller om en række emner om alt fra sygdomme og naturvidenskab til dans og kunsthistorie.
Se Sort hul og Hjernekassen (radioprogram)
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Hul
Hul har flere betydninger:;Astronomiske begreber.
Interstellar (film)
Interstellar er en britisk-amerikansk science fiction-film fra 2014.
Se Sort hul og Interstellar (film)
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Sort hul og J. Robert Oppenheimer
Jacob Bekenstein
Jacob David Bekenstein (hebraisk: יעקב בקנשטיין, født 1. maj 1947 i Mexico by, død 16. august 2015, Helsinki) var en mexikansk-israelsk teoretisk fysiker som bidrog til grundlæggelsen af termodynamikken til sorte huller og til andre aspekter ved forbindelsen mellem information og gravitation.
Se Sort hul og Jacob Bekenstein
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Sort hul og John Archibald Wheeler
Katie Bouman
Katherine Louise Bouman (født 1989/1990) er en amerikansk ingeniør og datalog, der arbejder med computer-genererede billeder.
Kavli-prisen
Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kikkerten
Kikkerten eller Teleskopet (Telescopium) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Kip Thorne
Kip Stephen Thorne (Født 1. juni 1940 i Utah i USA) er en amerikansk teoretisk fysiker, kendt for sine produktive bidrag indenfor gravitation og astrofysik.
Kosmisk latte
Kosmisk latte (eng.: cosmic latte) er navnet på universets farve.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Sort hul og Kvantemekanikkens historie
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Large Hadron Collider
En af LHC's 4-polede magneter som bruges til at styre protonerne imod hinanden Large Hadron Collider (ofte forkortet LHC) er CERN's største partikelaccelerator.
Se Sort hul og Large Hadron Collider
Messier 87
Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Q-stjerne
Q-stjerner, også kendte som grå huller, er kompakte, tunge neutronstjerner i en meget speciel tilstand.
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Richard H. Price
Richard H. Price (født 1. marts 1943 i New York, USA) er en førende amerikansk fysiker, som er mest kendt for sit arbejde inden for generel relativitetsteori.
Se Sort hul og Richard H. Price
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Sort hul og Rumobservatorium
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Sagittarius A*
Sagittarius A* i midten og to lysekkoer, foroven til venstre, fra en nylig eksplosion Sagittarius A* (udtalt: Sagittarius A-stjerne) med standardforkortelsen Sgr A* er et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Sort hul og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Sort hul og Solsystemets dannelse og udvikling
Sort (flertydig)
Sort har flere betydninger.
Se Sort hul og Sort (flertydig)
Sort dværg
En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Se Sort hul og Stephen Hawking
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Sort hul og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Subrahmanyan Chandrasekhar
Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.
Se Sort hul og Subrahmanyan Chandrasekhar
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Teorien om alting (film fra 2014)
Teorien om alting (originaltitel The Theory of Everything) er en britisk romantisk biografisk film fra 2014.
Se Sort hul og Teorien om alting (film fra 2014)
University of Toronto
National Historic Site. University of Toronto (U of T) er et statsligt canadisk universitet, der er landets største.
Se Sort hul og University of Toronto
2012-fænomenet
En dato inskription for Mayan Long Count. 2012-fænomenet er forskellige kataklysmiske eller overgangshændelser, der ifølge flere eskatologiske trosretninger ville indtræffe 21. december 2012.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
Også kendt som MBH, Sort hul (astonomi), Sort hul (astronomi), Sorte hul, Sorte huller, Sorte huller (astronomi), Supermassive sorte hul, Supermassive sorte huller, Supermassivt sort hul.