Hurtigere adgang end browser!
47 relationer: Albert Einstein, Alcubierre-drev, Almen relativitetsteori og klassisk mekanik, D'Alembert-operatoren, De Broglie-bølgelængde, Demetrios Christodoulou, Dirac-ligningen, E=mc², Egentid, Elektromagnetisk stråling, Finstruktur, Fysikkens historie, Galilei-transformation, Gas, Generel relativitetsteori, Henri Poincaré, Hubbles lov, Idealgas, Impuls (fysik), James Clerk Maxwell, Kinetisk energi, Klassisk fysik, Klassisk mekanik, Klein-Gordon-ligningen, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Længdeforkortelse, Lorentz-transformation, Lorentzfaktoren, Lys, Lysets hastighed, Observerbare univers, Ockhams ragekniv, Paul Dirac, Plancks konstant, Positron, Rødforskydning, Relativistisk gas, Relativitetsteori, RF resonans hulrumsdrev, Schrödingers ligning, Synkrotronstråling, Tid, Tidsforlængelse, Tidsrejse, 1905, 4-vektor.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Albert Einstein · Se mere »
Alcubierre-drev
Alcubierre-drevets koncept, som viser de to rumtidsområder foran og bagved det centrale område. Et Alcubierre-drev er et hypotetisk warp-drev, som er i stand til at flytte et rumfartøj gennem rumtiden med hastigheder større end lysets (dog ikke lokalt) ved at krumme rumtid, således at rummet foran drevet trækkes sammen og rummet bagved drevet udvides, hvormed en warpbobbel, en slags bølge, skabes.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Alcubierre-drev · Se mere »
Almen relativitetsteori og klassisk mekanik
Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Almen relativitetsteori og klassisk mekanik · Se mere »
D'Alembert-operatoren
D'Alembert-operatoren (symbol: \Box) (eller boks-operatoren) er en differential-operator, der anvendes i bølgeteori, speciel relativitetsteori og elektromagnetisme.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og D'Alembert-operatoren · Se mere »
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og De Broglie-bølgelængde · Se mere »
Demetrios Christodoulou
Demetrios Christodoulou (Δημήτριος Χριστοδούλου; født 19. oktober 1951) er en græsk matematiker og fysiker, der blev kendt for sit bevis for ikke-lineær stabilitet i Minkowsky rumtid i speciel relativitet inden for den generelle relativitetsteori.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Demetrios Christodoulou · Se mere »
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Dirac-ligningen · Se mere »
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og E=mc² · Se mere »
Egentid
Egentid er en størrelse inden for den specielle relativitetsteori, hvor tid og rum afhænger af inertialsystemet.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Egentid · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Finstruktur · Se mere »
Fysikkens historie
Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Fysikkens historie · Se mere »
Galilei-transformation
Galilei-transformationerne er betegnelsen for en række formler med hvilke, man kan beregne position, hastighed og acceleration for den samme begivenhed set fra forskellige inertialsystemer.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Galilei-transformation · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Gas · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Generel relativitetsteori · Se mere »
Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Henri Poincaré · Se mere »
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Hubbles lov · Se mere »
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Idealgas · Se mere »
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Impuls (fysik) · Se mere »
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og James Clerk Maxwell · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Kinetisk energi · Se mere »
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Klassisk fysik · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Klassisk mekanik · Se mere »
Klein-Gordon-ligningen
Klein-Gordon-ligningen er en relativistisk ligning inden for kvantemekanik og kvantefeltteori.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Klein-Gordon-ligningen · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Kvantemekanik · Se mere »
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Kvantemekanikkens historie · Se mere »
Længdeforkortelse
Længdeforkortelsen (også kaldet Lorentz-forkortelse) er et begreb i Einsteins specielle relativitetsteori.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Længdeforkortelse · Se mere »
Lorentz-transformation
Animeret Lorentz-transformation Lorentz-transformationen er navngivet efter sin opdager, den hollandske fysiker og matematiker Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), og danner grundlaget for den specielle relativitetsteori, som blev introduceret af Albert Einstein.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Lorentz-transformation · Se mere »
Lorentzfaktoren
En graf for Lorentzfaktoren som funktion af hastigheden målt i forhold til lysets hastighed ''c'' Lorentzfaktoren (symbol: \gamma) er en fysisk størrelse, der indgår i Lorentz-transformationerne, som er grundlæggende for den specielle relativitetsteori.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Lorentzfaktoren · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Lys · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Lysets hastighed · Se mere »
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Observerbare univers · Se mere »
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Ockhams ragekniv · Se mere »
Paul Dirac
Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Paul Dirac · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Plancks konstant · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Positron · Se mere »
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Rødforskydning · Se mere »
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Relativistisk gas · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Relativitetsteori · Se mere »
RF resonans hulrumsdrev
RF resonans hulrumsdrev er et foreslået drev der benytter sig af elektromagnetisk fremdrift.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og RF resonans hulrumsdrev · Se mere »
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Schrödingers ligning · Se mere »
Synkrotronstråling
M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87. Synkrotronstråling er elektromagnetisk stråling som sendes ud af ladede partikler som bevæger sig med relativistisk fart i et magnetfelt.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Synkrotronstråling · Se mere »
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Tid · Se mere »
Tidsforlængelse
Tidsforlængelse er to fænomener: tidsforlængelse som en konsekvens af tilstedeværelsen af gravitationel masse, og tidsforlængelse som en konsekvens af bevægelse.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Tidsforlængelse · Se mere »
Tidsrejse
En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og Tidsrejse · Se mere »
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og 1905 · Se mere »
4-vektor
En 4-vektor er inden for den specielle relativitetsteori en vektorstørrelse, hvis skalarprodukt er invariant under Lorentz-transformationer.
Ny!!: Speciel relativitetsteori og 4-vektor · Se mere »
Omdirigeringer her:
Den specielle relativitetsteori, Relativistisk, Relativistiske, Special relativity, Speciel relativitet, Specielle relativitetsteori.
