Indholdsfortegnelse
29 relationer: Alfa Centauri, Brun dværg, Canopus, Chandrasekhar-grænsen, Ejnar Hertzsprung, Exoplanet, Fermis paradoks, Gliese 581, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Kepler-22b, Klareste stjerner (liste), Klasse, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk latte, Planetsystemer, Rød dværg, Rumobservatorium, Solen, Solsystemet, Spektroskopi, Stjerne, Stjerneassociation, Stjernegenerationer, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Technetium, Titan (grundstof), Vega (stjerne), Zirconium, (433) Eros.
Alfa Centauri
Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.
Se Spektralklasse og Alfa Centauri
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Se Spektralklasse og Brun dværg
Canopus
Canopus, eller Alfa Carinae, er en stjerne på himlens sydlige halvkugle, beliggende i stjernebilledet Kølen.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Spektralklasse og Chandrasekhar-grænsen
Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprung (født 8. oktober 1873 på Frederiksberg, død 21. oktober 1967 i Roskilde) var en dansk kemiker og astronom.
Se Spektralklasse og Ejnar Hertzsprung
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Spektralklasse og Exoplanet
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Se Spektralklasse og Fermis paradoks
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Spektralklasse og Gliese 581
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Spektralklasse og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Kepler-22b
En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.
Se Spektralklasse og Kepler-22b
Klareste stjerner (liste)
De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.
Se Spektralklasse og Klareste stjerner (liste)
Klasse
En klasse kan være.
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Spektralklasse og Kosmisk afstandsstige
Kosmisk latte
Kosmisk latte (eng.: cosmic latte) er navnet på universets farve.
Se Spektralklasse og Kosmisk latte
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Spektralklasse og Planetsystemer
Rød dværg
url-status.
Se Spektralklasse og Rød dværg
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Spektralklasse og Rumobservatorium
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Spektralklasse og Solsystemet
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Se Spektralklasse og Spektroskopi
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerneassociation
En stjerneassociation er en løst sammenknyttet åben stjernehob med meget få medlemmer, til tider indeholder associationen kun 4 stjerner.
Se Spektralklasse og Stjerneassociation
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Spektralklasse og Stjernegenerationer
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Spektralklasse og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Spektralklasse og Technetium
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Spektralklasse og Titan (grundstof)
Vega (stjerne)
Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.
Se Spektralklasse og Vega (stjerne)
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Spektralklasse og Zirconium
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
Se Spektralklasse og (433) Eros
Også kendt som Stjernetype.