Indholdsfortegnelse
17 relationer: Almindelig rødært, Anamorf (svamp), Basidie, Blomst, Cooksonia, Drepanophycales, Frø (plantedel), Kæmpeklat, Koblingssvampe, Planternes evolution, Pollen, Slimsvampe, Sorus, Sporehus, Sporeplanter, Sporofyl, Sporofyt.
Almindelig rødært
Almindelig rødært (Lycogala epidendrum) er en slimsvamp som typisk lever i rådne træstubbe hvorpå den danner ærtestore kugler (sporangier) som i begyndelsen er lyserøde, men som ved modenhed bliver grå eller brunlige og indeholder gråviolette sporer.
Se Sporangium og Almindelig rødært
Anamorf (svamp)
Konidiedannelse hos det anamorfe stadium ''Trichoderma fertile'' (det teleomorfe stadium hedder Rødbrun Kødkernesvamp (''Hypocrea rufa''). Det anamorfe udviklingsstadium hos svampe er en ukønnet formeringsmåde, som findes hos en lang række arter.
Se Sporangium og Anamorf (svamp)
Basidie
Et basidium er et mikroskopisk sporangium, der findes på hymenophoren af frugtlegemer af basidiomycetesvampe, som også kaldes tertiært mycelium, udviklet fra sekundært mycelium.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Cooksonia
Cooksonia var en slægt af primitive og uddøde landplanter, der forekom i sen Silur til Devon.
Drepanophycales
Drepanophycales er en uddød orden i Ulvefod-klassen.
Se Sporangium og Drepanophycales
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Sporangium og Frø (plantedel)
Kæmpeklat
Kæmpeklathttps://svampe.databasen.org/taxon/11173 (Brefeldia maxima) er en art meget stort plasmodisk svampedyr i klassen Myxogastria (tidl. Myxomycetes).
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Sporangium og Koblingssvampe
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Sporangium og Planternes evolution
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Sorus
Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Sporeplanter
Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.
Sporofyl
Sporofyller hos Almindelig Strudsvinge En sporofyl er et blad på en karplante der producerer sporer.
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.
Også kendt som Eusporangium, Leptosporangium, Sporangia, Sporangie, Sporangier.