Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Spore (botanik)

Indeks Spore (botanik)

Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Indholdsfortegnelse

  1. 79 relationer: Agerpadderok, Almindelig engelsød, Almindelig hvidmos, Almindelig lungemos, Almindelig mangeløv, Almindelig månerude, Almindelig ulvefod, Almindelig værftbille, Økologisk faktor, Ørnebregne, Bernard Goffinet, Bladmosser, Blomst, Botaniske fagudtryk, Bredribbe, Bregne, Calamites, Cypresulvefod, Diphasiastrum, Elfenbenspadderok, Formering, Frø (plantedel), Gametofyt, Gulgrøn brasenføde, Hedeby skibsgrav, Hedelyng, Heksemel, Herbarium, Hulrodet lærkespore, Huperzia, Joseph Gärtner, K/Pg-grænse, Kamillebladet månerude, Karsporeplanter, Kønscelle, Koblingssvampe, Kratviol, Lægejordrøg, Levermosser, Liden padderok, Liv, Livsformer (planter), Lundpadderok, Lycopodiella, Lycopodium, Miguasha National Park, Miljø-DNA, Mosser, Peristom, Pilledrager, ... Expand indeks (29 mere) »

Agerpadderok

Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevet ager-padderok, er en sporeplante, der findes langs veje, på fugtig agerjord eller i skovkanter.

Se Spore (botanik) og Agerpadderok

Almindelig engelsød

Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.

Se Spore (botanik) og Almindelig engelsød

Almindelig hvidmos

Almindelig hvidmos (Leucobryum glaucum) er en mosart, der danner kompakte puder på op til en halv meters højde på morbund i skove.

Se Spore (botanik) og Almindelig hvidmos

Almindelig lungemos

Almindelig lungemos (Marchantia polymorpha subsp. ruderalis) er vel den mest kendte blandt levermosserne, for den findes ofte oven på pottede og kunstvandede kulturer i gartnerier og planteskoler.

Se Spore (botanik) og Almindelig lungemos

Almindelig mangeløv

Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.

Se Spore (botanik) og Almindelig mangeløv

Almindelig månerude

Almindelig Månerude (Botrychium lunaria) er en 5-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og heder og i klitter.

Se Spore (botanik) og Almindelig månerude

Almindelig ulvefod

Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum) er en ulvefodsplante, der i Danmark vokser f.eks.

Se Spore (botanik) og Almindelig ulvefod

Almindelig værftbille

Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides) (tidligere Hylecoetus dermestoides) er en bille i familien værftbiller (Lymexylidae) og er hjemmehørende i Europa inklusive Danmark.

Se Spore (botanik) og Almindelig værftbille

Økologisk faktor

Økologiske faktorer deles op i henholdsvis abiotiske faktorer og biotiske faktorer.

Se Spore (botanik) og Økologisk faktor

Ørnebregne

Ørnebregne (Pteridium aquilinum) er Danmarks største bregne, op til 2 meter høj.

Se Spore (botanik) og Ørnebregne

Bernard Goffinet

Bernard Goffinet (født 18. maj 1966) er en biolog ansat ved University of Connecticut i USA, der forsker i systematik og økologi inden for mosser, svampe, hornblade og laver.

Se Spore (botanik) og Bernard Goffinet

Bladmosser

Bladmosser (Bryopsida) er en klasse inden for mosserne, og med ca.

Se Spore (botanik) og Bladmosser

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Spore (botanik) og Blomst

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Spore (botanik) og Botaniske fagudtryk

Bredribbe

Bredribbe (Campylopus) er en meget stor slægt af bladmosser, der mest er udbredt i troperne.

Se Spore (botanik) og Bredribbe

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Se Spore (botanik) og Bregne

Calamites

Calamites var en slægt af primitive og uddøde træagtige padderokplanter, der forekom sidst i kultiden og forsvandt igen i tidlig Perm.

Se Spore (botanik) og Calamites

Cypresulvefod

Cypres-Ulvefod (Diphasiastrum tristachyum) er en blågrøn ulvefodsplante med en dybt underjordisk hovedstængel.

Se Spore (botanik) og Cypresulvefod

Diphasiastrum

Diphasiastrum er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae).

Se Spore (botanik) og Diphasiastrum

Elfenbenspadderok

Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia), ofte skrevet elfenbens-padderok, er en sporeplante, der i Danmark vokser ved skovbække og på lerede vældprægede skrænter.

Se Spore (botanik) og Elfenbenspadderok

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Spore (botanik) og Formering

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Spore (botanik) og Frø (plantedel)

Gametofyt

Haploid gametofyt af druebregne; en grøn fotosyntetiserende sporofyt er ved at udvikle sig fra gametofytten. En gametofyt er den haploide flercellede struktur, der producerer kønsceller (gameter) hos planter.

Se Spore (botanik) og Gametofyt

Gulgrøn brasenføde

Gulgrøn Brasenføde (Isoëtes echinospora) er en ulvefodsplante, der vokser som vandplante i klare søer på dybt eller lavt vand.

Se Spore (botanik) og Gulgrøn brasenføde

Hedeby skibsgrav

Hedeby skibsgrav (eller Bådkammergraven i Hedeby) er en viking gravplads, som blev fundet lidt syd for Hedeby ved Slesvig by i 1908.

Se Spore (botanik) og Hedeby skibsgrav

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Se Spore (botanik) og Hedelyng

Heksemel

Femradet Ulvefod (''Lycopodium annotinum'') Heksemel kan være det gule sporestøv fra planten Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum).

Se Spore (botanik) og Heksemel

Herbarium

Et herbarieblad, som viser Almindelig Løvefod (''Alchemilla vulgaris''). Et herbarium (latin af herba.

Se Spore (botanik) og Herbarium

Hulrodet lærkespore

Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på muldbund i skove.

Se Spore (botanik) og Hulrodet lærkespore

Huperzia

Huperzia er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae).

Se Spore (botanik) og Huperzia

Joseph Gärtner

Joseph Gärtner (12. marts 1732 i Kalw ved Stuttgart – 14. juli 1791 i Tübingen) var en tysk botaniker, far til Karl Friedrich von Gärtner.

Se Spore (botanik) og Joseph Gärtner

K/Pg-grænse

K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.

Se Spore (botanik) og K/Pg-grænse

Kamillebladet månerude

Kamillebladet månerude (Botrychium matricariifolium, orth.var. B. matricariaefolium) er en bregne i Slangetunge-familien.

Se Spore (botanik) og Kamillebladet månerude

Karsporeplanter

Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.

Se Spore (botanik) og Karsporeplanter

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Se Spore (botanik) og Kønscelle

Koblingssvampe

Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.

Se Spore (botanik) og Koblingssvampe

Kratviol

Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Se Spore (botanik) og Kratviol

Lægejordrøg

Lægejordrøg (Fumaria officinalis), også skrevet Læge-Jordrøg, er en 10-60 cm høj, blågrøn urt, der vokser som ukrudt i haver og på marker.

Se Spore (botanik) og Lægejordrøg

Levermosser

Levermosser (latin: Marchantiophyta) er meget primitive planter, som på en række punkter minder om mosser, f.eks.

Se Spore (botanik) og Levermosser

Liden padderok

Liden Padderok (Equisetum variegatum) er en 10-20 cm høj sporeplante, der i Danmark vokser vildt i klitter og grusgrave, men er meget sjælden.

Se Spore (botanik) og Liden padderok

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Spore (botanik) og Liv

Livsformer (planter)

Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Se Spore (botanik) og Livsformer (planter)

Lundpadderok

Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.

Se Spore (botanik) og Lundpadderok

Lycopodiella

Lycopodiella er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae).

Se Spore (botanik) og Lycopodiella

Lycopodium

Ulvefod (Lycopodium) er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae).

Se Spore (botanik) og Lycopodium

Miguasha National Park

devon-tiden. Miguasha National Park (Parc national de Miguasha) er et beskyttet område nær Carleton-sur-Mer på Gaspéhalvøen i Québec, Canada.

Se Spore (botanik) og Miguasha National Park

Miljø-DNA

I dette eksempel, efterlader fisken sit miljø-DNA, mens fisken svømmer igennem vandet, men fiskens miljø-DNA nedbrydes over tid. Miljø-DNA (engelsk environmental-DNA; e-DNA eller eDNA) er rester af DNA som findes i omgivelserne udenfor en organisme.

Se Spore (botanik) og Miljø-DNA

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Se Spore (botanik) og Mosser

Peristom

Peristom er en term der bruges til at beskrive noget der omgiver en åbning i et organ hos visse planter og hvirvelløse dyr.

Se Spore (botanik) og Peristom

Pilledrager

Pilledrager (Pilularia globulifera) er en bregne med 5-10 cm lange, oprette trådformede blade.

Se Spore (botanik) og Pilledrager

Pilledrager-slægten

Pilledrager-slægten (Pilularia) er en særpræget slægt af bregner i Pilledrager-familien.

Se Spore (botanik) og Pilledrager-slægten

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Spore (botanik) og Planter

Porrerust

Porrerust eller Løg- og porrerust (Puccinia allii) er en rustsvamp, der snylter på levende dele af planter fra Løg-slægten.

Se Spore (botanik) og Porrerust

Psilotaceae

Psilotaceae en en familie af tropiske til subtropiske karsporeplanter, den eneste familie i ordnen Psilotales.

Se Spore (botanik) og Psilotaceae

Psilotum

Psilotum er en slægt af små buskagtige planter (og enkelte epifytter) fra ret tørre subtropiske og tropiske områder i Amerika, Asien og på øerne i Stillehavet, nogen er epifytter.

Se Spore (botanik) og Psilotum

Raunkiærske system

Livsformer efter det Raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Se Spore (botanik) og Raunkiærske system

Rød horntand

Rød horntand (Ceratodon purpureus) er et meget almindeligt mos, der vokser som pionerplante på åben, sandet jord i Danmark.

Se Spore (botanik) og Rød horntand

Rhynie flint

Et håndstykke af Rhynie flint fra Rhynie, Skotland. Rhynie flint er en aflejring fra tidlig devon.

Se Spore (botanik) og Rhynie flint

Schistostega

Schistostega (Lysmos) er en slægt af mosser med en enkelt art.

Se Spore (botanik) og Schistostega

Segltræ

Segltræ (Sigillaria) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom sidst i kultiden og forsvant igen i tidlig Perm.

Se Spore (botanik) og Segltræ

Seta

Seta er stilken der bærer sporehuset hos mosserne.

Se Spore (botanik) og Seta

Skavgræs

Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.

Se Spore (botanik) og Skavgræs

Skæltræ

Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.

Se Spore (botanik) og Skæltræ

Skovjomfrukapsel

Skovjomfrukapsel (Polytrichastrum formosum), ofte skrevet skov-jomfrukapsel, er et almindeligt mos på morbund i danske skove.

Se Spore (botanik) og Skovjomfrukapsel

Skovpadderok

Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.

Se Spore (botanik) og Skovpadderok

Sortgrøn brasenføde

Sortgrøn Brasenføde (Isoëtes lacustris) er en Ulvefodsplante, der gror som vandplante på sand- eller dyndbund i søer med klart vand.

Se Spore (botanik) og Sortgrøn brasenføde

Sorus

Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.

Se Spore (botanik) og Sorus

Sporangium

Sporangier hos en Ager-Padderok, hvor de er samlet i en endestillet ''strobilus''. Et sporangium eller sporangie (flertal: sporangia eller sporangier) er en struktur hos planter, svampe og visse protozoer der producerer og indeholder sporer.

Se Spore (botanik) og Sporangium

Spore

Spore har flere betydninger eller specialiseringer.

Se Spore (botanik) og Spore

Sporehus

Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.

Se Spore (botanik) og Sporehus

Sporeplanter

Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.

Se Spore (botanik) og Sporeplanter

Sporofyl

Sporofyller hos Almindelig Strudsvinge En sporofyl er et blad på en karplante der producerer sporer.

Se Spore (botanik) og Sporofyl

Sporofyt

Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.

Se Spore (botanik) og Sporofyt

Strudsvinge (art)

Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) er en bregne-art og den eneste art i Strudsvinge-slægten der tilhører Mangeløv-familien.

Se Spore (botanik) og Strudsvinge (art)

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Spore (botanik) og Svampe

Tørvemos

Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.

Se Spore (botanik) og Tørvemos

Ulvefod-familien

Ulvefod-familien (Lycopodiaceae) er jordboende eller epifytiske karplanter med 5 slægter og et stort antal forskellige arter.

Se Spore (botanik) og Ulvefod-familien

Vandbregne-ordenen

Vandbregne-ordenen (Hydropteridales) el.

Se Spore (botanik) og Vandbregne-ordenen

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Spore (botanik) og Vegetation

, Pilledrager-slægten, Planter, Porrerust, Psilotaceae, Psilotum, Raunkiærske system, Rød horntand, Rhynie flint, Schistostega, Segltræ, Seta, Skavgræs, Skæltræ, Skovjomfrukapsel, Skovpadderok, Sortgrøn brasenføde, Sorus, Sporangium, Spore, Sporehus, Sporeplanter, Sporofyl, Sporofyt, Strudsvinge (art), Svampe, Tørvemos, Ulvefod-familien, Vandbregne-ordenen, Vegetation.