Indholdsfortegnelse
29 relationer: Archytas, Den ædle løgn, Det Gode, Fiktionalitet, Filosofi, Filosofisk pædagogik, Fornuft, Frederik Christian Sibbern, Græsk mytologi, Gyges, Hulelignelsen, Ideal, Idealstat, Kontinental filosofi, Linjebilledet, Meritokrati, Metafysik, Mimesis, Platon, Platonisk realisme, Platons akademi, Polemik, Protreptik, Sjæl, Sollignelsen, Stat (flertydig), Symposion (Platon), Tekstkritik, Thomas More.
Archytas
Archytas (/ ɑːrkɪtəs /; Græsk: Ἀρχύτας; født 428 f.Kr., død 347 f.Kr.) var en oldgræsk filosof, matematiker, astronom, statsmand og strateg.
Se Staten (Platon) og Archytas
Den ædle løgn
date.
Se Staten (Platon) og Den ædle løgn
Det Gode
Det Gode, eller mere præcist Det Godes idé (ἡ τοῦ ἀγαθοῦ ἰδέα), er et centralt begreb der blev anvendt af den oldgræske filosof Platon i hans dialoger Staten (508e2–3).
Se Staten (Platon) og Det Gode
Fiktionalitet
Fiktionalitet (eng. fictionality) er et begreb, der betegner en bevidst retorisk egenskab ved visuel, skriftlig og mundtlig kommunikation.
Se Staten (Platon) og Fiktionalitet
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Staten (Platon) og Filosofi
Filosofisk pædagogik
Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel filosofisk undervisning, opdragelse eller dannelse.
Se Staten (Platon) og Filosofisk pædagogik
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Frederik Christian Sibbern
F.C. Sibbern (født 18. juli 1785 på Christianshavn, død 16. december 1872) var en dansk filosof.
Se Staten (Platon) og Frederik Christian Sibbern
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Staten (Platon) og Græsk mytologi
Gyges
William Etty, ''Kandaules konge af Lydien viser Gyges, der er skjult i soveværelset, sin kone'', 1820 Gyges var en lydisk konge i 7.
Hulelignelsen
Hulen. Man skal forestille sig, at fangerne sidder forneden af afsatsen og ser på skyggen af individet som står i huleåbningen. Platons hulelignelse (eller hulelignelsen) er måske den mest kendte af hans mange metaforer, lignelser og myter.
Se Staten (Platon) og Hulelignelsen
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Idealstat
Idealstaten er forestillingen om den perfekte statsindretning – komplet med perfekt lovgivning under den perfekte styreform.
Se Staten (Platon) og Idealstat
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Staten (Platon) og Kontinental filosofi
Linjebilledet
Linjebilledet eller lignelignelsen er en betegnelse for en af Platons lignelser fra hans værk Staten.
Se Staten (Platon) og Linjebilledet
Meritokrati
I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.
Se Staten (Platon) og Meritokrati
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Staten (Platon) og Metafysik
Mimesis
For mimesis indenfor evolutionær biologi: se mimicry.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Platonisk realisme
Platonisk realisme eller ekstrem realisme er den filosofiske position at universalier eller abstrakte objekter eksisterer objektivt og udenfor menneskets sind.
Se Staten (Platon) og Platonisk realisme
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Se Staten (Platon) og Platons akademi
Polemik
Polemik er den praksis at disputere eller betvivle betydningsfulde og vidt omfattende emner, eksempelvis religiøse, filosofiske, politiske eller videnskabelige emner.
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Se Staten (Platon) og Protreptik
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Sollignelsen
Sollignelsen kommer fra Platons dialog Staten.
Se Staten (Platon) og Sollignelsen
Stat (flertydig)
Stat eller staten har flere specialiseringer.
Se Staten (Platon) og Stat (flertydig)
Symposion (Platon)
Et kalkmaleri fra nordmuren i ''Tomb of the Diver'' (fra Paestum i Italien, ca. 475 f.Kr.): en scene fra et symposion Symposion er en filosofisk dialog skrevet af Platon nogen tid efter 385 f.Kr..
Se Staten (Platon) og Symposion (Platon)
Tekstkritik
Angersfragment" fra Saxos egen tid. Tekstkritik (eller grundlæggende kritik) er en gren af filologien som beskæftiger sig med at fastlægge en pålidelig version af en tekst, blandt andet ved identificering og fjernelse af transskriptionsfejl i håndskrifter.
Se Staten (Platon) og Tekstkritik
Thomas More
Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.
Se Staten (Platon) og Thomas More
Også kendt som Platons Staten.