Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stjerne

Indeks Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Indholdsfortegnelse

  1. 321 relationer: Aberration, Absolut størrelsesklasse, Absorption, Afsnit af QI, Aktiv galakse, Aldebaran, Aleister Crowley, Alfa, Analyse, Arkæoastronomi, Arthur Eddington, Asterisme, Asteroide, Astrobiologi, Astrognosi, Astrolabium, Astrometri, Astronomi, Astronomiens historie, Asymptotisk kæmpegren, Ækvatorialinstrument, Åben stjernehob, Bangladeshs nationalvåben, Barycentrum, Begravelse, Bellatrix, Berlins observatorium, Bertil Lindblad, Beta Ursae Majoris, Betelgeuse, Big Bang, Big Chill, Bjørnevogteren, Bolometrisk, Boomerang-tågen, Brasiliens flag, Brookmerland, Brun dværg, Burkina Fasos flag, Canopus, Capella (stjerne), Carbon, Carpark North, Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, CFBDSIR 2149-0403, Chandrasekhar-grænsen, Charles Greeley Abbot, Chinateatern, Cirkumpolar, ... Expand indeks (271 mere) »

Aberration

Aberration kan have flere betydninger.

Se Stjerne og Aberration

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Se Stjerne og Absolut størrelsesklasse

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.

Se Stjerne og Absorption

Afsnit af QI

Dette er en liste over de første afsnit af det britiske tv-program QI.

Se Stjerne og Afsnit af QI

Aktiv galakse

http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).

Se Stjerne og Aktiv galakse

Aldebaran

Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.

Se Stjerne og Aldebaran

Aleister Crowley

Aleister Crowley, født Edward Alexander Crowley (født 12. oktober 1875 i Royal Leamington Spa, Warwickshire, død 1. december 1947) var en af de ledende skikkelser inden for 1900-tallets okkultisme, kendt som verdens ondeste mand.

Se Stjerne og Aleister Crowley

Alfa

Alfa kan henvise til flere artikler.

Se Stjerne og Alfa

Analyse

En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.

Se Stjerne og Analyse

Arkæoastronomi

Stonehenge Newgrange, Irland Arkæoastronomi er det tværvidenskabelige studie af fortidens kulturers observationer af og forestillinger om himmelfænomener baseret på arkæologiske udgravninger, bygningsmonumenter og deres astronomiske betydning.

Se Stjerne og Arkæoastronomi

Arthur Eddington

Arthur Stanley Eddington (født 28. december 1882 i Kendal, England, død 22. november 1944 i Cambridge, England) var en engelsk astronom og astrofysiker, der opdagede sammenhængen mellem stjernernes masse og deres lysstyrke.

Se Stjerne og Arthur Eddington

Asterisme

Dette billede af Brocchis hob, et asterisme i stjernebilledet Ræven filmet gennem kikkert. Et asterisme er inden for astronomi en betegnelse for et mønster af stjerner på himlen, hvor der ikke er tale om et officielt stjernebillede.

Se Stjerne og Asterisme

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Stjerne og Asteroide

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Stjerne og Astrobiologi

Astrognosi

Astrognosi er en neologisme af græsk: aster.

Se Stjerne og Astrognosi

Astrolabium

Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.

Se Stjerne og Astrolabium

Astrometri

parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.

Se Stjerne og Astrometri

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Stjerne og Astronomi

Astronomiens historie

Al-Biruni (973-1048), fra ''Kitab al-Tafhim''. Astronomiens historie tager sin start for mange tusinde år siden.

Se Stjerne og Astronomiens historie

Asymptotisk kæmpegren

Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.

Se Stjerne og Asymptotisk kæmpegren

Ækvatorialinstrument

Et ækvatorialinstrument er et instrument til måling af en stjernes rektascension og deklination.

Se Stjerne og Ækvatorialinstrument

Åben stjernehob

En åben stjernehob er en samling stjerner, som er gravitationelt bundet til hinanden.

Se Stjerne og Åben stjernehob

Bangladeshs nationalvåben

250px Bangladeshs nationalvåben blev indført kort efter uafhængigheden i 1971.

Se Stjerne og Bangladeshs nationalvåben

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Stjerne og Barycentrum

Begravelse

Billede fra kirkelig begravelse i Polen 1996, som i vid udstrækning minder om en traditionel dansk begravelse Begravelse er at begrave en død.

Se Stjerne og Begravelse

Bellatrix

Bellatrix (Bayer: Gamma Orionis, gam ori, γ Orionis; Flamsteed: 24 Orionis) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Orion og den 27.

Se Stjerne og Bellatrix

Berlins observatorium

Berlins observatorium. Berlins observatorium (Berliner Sternwarte) var et stjerneobservatorium mellem Lindenstrasse og Friedrichstrasse i Berlin, som var i drift fra 1835 til 1913.

Se Stjerne og Berlins observatorium

Bertil Lindblad

Bertil Lindblad (26. november 1895 i Örebro - 25. juni 1965 i Saltsjöbaden) var en svensk astronom.

Se Stjerne og Bertil Lindblad

Beta Ursae Majoris

Beta Ursae Majoris (β UMa, β Ursae Majoris, Beta Ursae Majoris), også kaldet Merak er en af stjernerne i stjernebilledet Store Bjørn.

Se Stjerne og Beta Ursae Majoris

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Se Stjerne og Betelgeuse

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Stjerne og Big Bang

Big Chill

Galakserne i Universer glider fra hinanden som tiden går. Big Chill eller Big Freeze - Den store nedkøling - er en teori om universets fremtid, hvor alt ekspanderer hurtigere og afstanden mellem stjerner og himmellegmer hele tiden øges.

Se Stjerne og Big Chill

Bjørnevogteren

Bjørnevogteren (græsk: Βοώτης Boṓtēs, latin: Bootes, Arctophylax) er et stjernebillede, beliggende med en deklination mellem 0° og +60° og en rektascension mellem 13 og 16 timer.

Se Stjerne og Bjørnevogteren

Bolometrisk

Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.

Se Stjerne og Bolometrisk

Boomerang-tågen

Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.

Se Stjerne og Boomerang-tågen

Brasiliens flag

Brasiliens flag Republikken Brasiliens flag er grønt med en stor gul rombe i midten.

Se Stjerne og Brasiliens flag

Brookmerland

Brookmerlands våben Brokmerland var et af de frisiske landskaber på tiden for den frisiske frihed. Kirken i Marienhafe år 1829 Boligområde i Osteel Warnfriedkirken St. Marienkirken i Marienhafe Klaus-Störtebeker-statuen i Marienhafe Marienhafe Brookmerland er et kommunefællesskab i distriktet Aurich i det historiske landskab Østfrisland i den tyske delstat Niedersachsen.

Se Stjerne og Brookmerland

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Se Stjerne og Brun dværg

Burkina Fasos flag

Størrelsesforhold: 2:3 Øvre Voltas flag 1959-1984 Burkina Fasos flag består af to lige store horisontale bånd med en stjerne i midten.

Se Stjerne og Burkina Fasos flag

Canopus

Canopus, eller Alfa Carinae, er en stjerne på himlens sydlige halvkugle, beliggende i stjernebilledet Kølen.

Se Stjerne og Canopus

Capella (stjerne)

right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.

Se Stjerne og Capella (stjerne)

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Stjerne og Carbon

Carpark North

Carpark North er et dansk elektro-rock-band, der blev dannet i Beder syd for Århus d. 28.

Se Stjerne og Carpark North

Cecilia Payne-Gaposchkin

Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.

Se Stjerne og Cecilia Payne-Gaposchkin

Cepheide

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.

Se Stjerne og Cepheide

CFBDSIR 2149-0403

CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.

Se Stjerne og CFBDSIR 2149-0403

Chandrasekhar-grænsen

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.

Se Stjerne og Chandrasekhar-grænsen

Charles Greeley Abbot

Charles Greeley Abbot (født 31. maj 1872, død 17. december 1973) var amerikansk astrofysiker, der fra 1928 til 1944 var den femte direktør for Smithsonian Institution.

Se Stjerne og Charles Greeley Abbot

Chinateatern

Chinateatern er et svensk privatteater i Stockholm ved siden af Hamngatan på vestsiden af Berzelii park i bydelen Norrmalm.

Se Stjerne og Chinateatern

Cirkumpolar

Cirkumpolar er et begreb, der grundlæggende betyder at noget går eller findes "rundt om polen".

Se Stjerne og Cirkumpolar

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Se Stjerne og CNO-cyklus

Croc: Legend of the Gobbos

Croc: Legend of the Gobbos, også bare nævnt som Croc, eller på japansk Croc! Pau-Pau Island(クロック!パウパウアイランド) er et platformspil til Playstation, Sega Saturn, PC og Gameboy Color.

Se Stjerne og Croc: Legend of the Gobbos

Cubas flag

Cubas flag, proportion; 1:2 Cubas orlogsgøs Cubas flag består af tre blå striber på en hvid bund og en rød trekant med en hvid stjerne.

Se Stjerne og Cubas flag

Daisyworld

James Lovelock og Andrew Watson illustrerede i første omgang Gaia-hypotesen med Daisyworld (Margueritverden), som blev offentliggjort i en afhandling fra 1983.

Se Stjerne og Daisyworld

Davidsstjerne

Davidsstjerne. Davidsstjernen (på hebraisk Magen David) er en sekstakket stjernefigur, et heksagram, formet af to trekanter.

Se Stjerne og Davidsstjerne

Delta Caeli

Delta Caeli (δ Cae / δ Caeli) er en stjerne i stjernebilledet Mejslen.

Se Stjerne og Delta Caeli

Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Se Stjerne og Den beboelige zone

Den svage sols paradoks

Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.

Se Stjerne og Den svage sols paradoks

Devise

Prinen af Wales' fjer, som er emblemet til Prinsen af Wales, som arving til Englands krone. Devise (fransk, af latin dividere, dele) var i riddertiden, da devisen opkom, betegnelse for en sentens eller et enkelt ord i nøje forbindelse med en eller anden figur, malet på skjold eller harnisk eller broderet på faner, skærf og lignende, senere også på klædedragten.

Se Stjerne og Devise

Didier Queloz

Didier Patrick Queloz FRS (født 23. februar 1966) er en schweizisk astronom.

Se Stjerne og Didier Queloz

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Se Stjerne og Differentiel rotation

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Se Stjerne og Dobbeltstjerne

Dopplereffekt

Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.

Se Stjerne og Dopplereffekt

Drakes ligning

Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).

Se Stjerne og Drakes ligning

Druide

En druide var en keltisk præst i oldtiden i det gamle Gallien og Britannien.

Se Stjerne og Druide

Dyson-sfære

En Dyson-sfære (eller ”skal” som den er beskrevet i de oprindelige papirer) er en hypotetisk megastruktur: Den var oprindeligt beskrevet som et system af solenergi-satellitter (satellitter som laver solens energi om til elektrisk strøm og sender det til Jorden ved hjælp af mikrobølger), som skulle omslutte en stjerne fuldstændigt, og derved opfange alt den energi som stjernen udsender.

Se Stjerne og Dyson-sfære

Edvard 1. af England

Edvard 1. (Edward I, Edward Longshanks) (17. juni 1239 – 7. juli 1307), også kendt som Edward Longshanks (Lange skanker eller Langben) og Hammer of the Scots (Malleus Scotorum) var konge af England fra 1272 til 1307.

Se Stjerne og Edvard 1. af England

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Stjerne og Efemeride

Egenbevægelse

Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.

Se Stjerne og Egenbevægelse

Elefanter

Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.

Se Stjerne og Elefanter

Estrella (chips)

Estrella er et varemærke, og tidligere en svensk virksomhed med produktion af snacks, blandt andet kartoffelchips, osterejer, jordnødder og forskellige dipsovse.

Se Stjerne og Estrella (chips)

Eta Carinae

Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.

Se Stjerne og Eta Carinae

Europium

Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.

Se Stjerne og Europium

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Stjerne og Exoplanet

Fødsel

En nyfødt kalv med den formentlig stolte moder. Rebekka føder Esau og Jakob, som man tænkte sig det i 1400-tallet. En fødsel angiver den begivenhed, der markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fostret forlader sin mors krop.

Se Stjerne og Fødsel

Første Enoksbog

Græsk papyrusstykke af Enoks bog Første Enoksbog er et gammeltestamentligt pseudepigrafisk skrift, der dog er inkluderet i Den etiopisk-ortodokse kirkes Gamle Testamente.

Se Stjerne og Første Enoksbog

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Se Stjerne og Første Mosebog

Fermis paradoks

En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.

Se Stjerne og Fermis paradoks

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.

Se Stjerne og Fiksstjerne

Fire vegger

Fire vegger er et det tredje album fra den norske hiphop-duo Karpe Diem.

Se Stjerne og Fire vegger

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Stjerne og Fission

Five Nights at Freddy's 3

Five Nights at Freddy’s 3 (FNaF 3) er det tredje spil i serien, som også gør serien til en trilogi.

Se Stjerne og Five Nights at Freddy's 3

Fobi

Fobi er betegnelse for en sygelig frygt eller afsky for noget.

Se Stjerne og Fobi

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Stjerne og Fossil

Fotosfære

Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.

Se Stjerne og Fotosfære

Frank Drake

Frank Donald Drake (født 28. maj 1930 i Chicago, død 2. september 2022) var en amerikansk astronom og astrofysiker, som spillede en stor rolle i SETI-programmet, der søger efter intelligent liv i universet.

Se Stjerne og Frank Drake

Franske euromønter

Fransk 2 euro mønt De franske euromønter præges af tre forskellige motiver.

Se Stjerne og Franske euromønter

Frederik 2. (Tysk-romerske rige)

Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.

Se Stjerne og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Stjerne og Fugle

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Se Stjerne og Fusionsenergi

G-stjerne

En G-stjerne er en astronomisk betegnelse for en stjerne af omtrent samme størrelse og med samme temperatur som solen.

Se Stjerne og G-stjerne

Galactic habitable zone

Galactic habitable zone (GHZ) er betegnelsen for det ringformede område i en galakse, hvor der er størst sandsynlighed for at livsformer kan opstå.

Se Stjerne og Galactic habitable zone

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Stjerne og Galakse

Galakserotation

Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.

Se Stjerne og Galakserotation

Galaxy

Galaxy kan referere til.

Se Stjerne og Galaxy

Gammaglimt

Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.

Se Stjerne og Gammaglimt

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Stjerne og Gammastråling

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Stjerne og Generel relativitetsteori

Georg-August-Universität Göttingen

Det gamle Auditorium Maximum. Nybygget til det niedersachsiske statsbibliotek. Georg-August-Universität er et universitet beliggende i Göttingen i Tyskland.

Se Stjerne og Georg-August-Universität Göttingen

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Stjerne og Giordano Bruno

Gliese 581 g

Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.

Se Stjerne og Gliese 581 g

Globus

Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.

Se Stjerne og Globus

Golgata

Gravkirken, stedet hvor Golgata menes at have ligget. kirken og den historiske placering ifølge en tysk dokumentar Pilgrimme bøjer sig ned og kysser stjernen, som markerer det traditionelle sted, hvor Jesu kors var sat Golgata (af aramæisk Gûlgaltâ, af hebraisk gulgoläth hovedskal) er ifølge Det Nye Testamente, det sted Jesus blev korsfæstet og betyder hovedskalssted (ligeledes også på Calvariae Locus og ΚρανίουΤόπος, Kraníou Tópos).

Se Stjerne og Golgata

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Stjerne og Gravitation

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Stjerne og Gravitationel slynge

Gravitationsbølge

Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.

Se Stjerne og Gravitationsbølge

Gustav Fechner

Gustav Theodor Fechner (født 19. april 1801, død 18. november 1887) var en tysk psykolog, fysiker og naturfilosof, der var en tidlig pioner indenfor eksperimentel psykologi og grundlægger af psykofysik, han inspirerede mange af det 20.

Se Stjerne og Gustav Fechner

Hadrian

Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.

Se Stjerne og Hadrian

Hadsund

Hadsund er en fjordby i Himmerland med (inkl. Hadsund Syd).

Se Stjerne og Hadsund

Hakoili - girl in a box

Hakoili - girl in a box er en dansk animationsfilm fra 2012 med instruktion og manuskript af Maremi Watanabe.

Se Stjerne og Hakoili - girl in a box

HD 10180

Animation af planetsystemet omkring den sollignende stjerne HD 10180 HD 10180 er en sollignende stjerne, som ligger 127 lysår væk fra vores solsystem, i den sydlige konstellation Lille Søslange.

Se Stjerne og HD 10180

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Stjerne og Helium

Heptagram

''Le ciel, ordre et désordre'', „Découvertes Gallimard“ (nr. 26). Et heptagram, septegram eller syvstjern er syvtakket stjerne tegnet med syv lige takker.

Se Stjerne og Heptagram

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Stjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Himlens ækvator

Himlens ækvator er projektionen af Jordens ækvator ud på himmelkuglen.

Se Stjerne og Himlens ækvator

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Se Stjerne og Himmel

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Stjerne og Himmellegeme

Himmelskiven fra Nebra

''Himmelskiven fra Nebra'' Himmelskiven fra Nebra er en tynd bronzeskive med en diameter på ca.

Se Stjerne og Himmelskiven fra Nebra

Hob

Betegnelse hob bruges om flere ting.

Se Stjerne og Hob

Hogwarts

Katedralen i Durham, som er en af de bygninger, der bruges som kulisse for Hogwarts i filmene om Harry Potter. Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, normalt omtalt som Hogwarts, er en fiktiv skole, der findes i J.K. Rowlings romanserie om Harry Potter.

Se Stjerne og Hogwarts

Hohmann-bane

En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.

Se Stjerne og Hohmann-bane

HR

Hr eller HR har flere betydninger.

Se Stjerne og HR

HR 6819

Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.

Se Stjerne og HR 6819

Hubble Deep Field syd

The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.

Se Stjerne og Hubble Deep Field syd

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Stjerne og Hubble-rumteleskopet

Hubbles lov

Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.

Se Stjerne og Hubbles lov

Hugo von Zeipel

Edvard Hugo von Zeipel (8. februar 1873 i Österhaninge - 8. juni 1959 i Uppsala) var en svensk astronom.

Se Stjerne og Hugo von Zeipel

Hyaderne

Hyaderne er synlige med det blotte øje i stjernebilledet Tyren. Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus).

Se Stjerne og Hyaderne

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Stjerne og Hydrostatisk ligevægt

Hypernova

Hypernova Eksplosionen; Eta Carinae En Hypernova kan udsende en gammaglimt med en ca.

Se Stjerne og Hypernova

Ignatius' brev til efeserne

Ignatius' brev til efeserne er et af Ignatius' syv breve.

Se Stjerne og Ignatius' brev til efeserne

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Stjerne og Ilt

Intergalaktisk rejse

En intergalaktisk rejse er hvor et objekt f.eks.

Se Stjerne og Intergalaktisk rejse

Interstellar rejse

En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.

Se Stjerne og Interstellar rejse

Interstellar sky

ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.

Se Stjerne og Interstellar sky

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Se Stjerne og Interstellart medium

Interstellart objekt

Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.

Se Stjerne og Interstellart objekt

Iraks nationalvåben

150px Iraks nationalvåben inkluderer Saladins gyldne ørn forbundet med det 20. århundredes arabiske skrift og med det irakiske flag som skjold.

Se Stjerne og Iraks nationalvåben

Isis

Isis. Vægmaleri fra ca. 1360 f.Kr.. Isis (flere forslag til hvad navnet betyder: Trone/Den som bærer/Herskerkraft) var en af de mest populære gudinder i Egypten.

Se Stjerne og Isis

James Peebles

Phillip James Edwin Peebles OM FRS (født 25. april 1935) er en canadisk-amerikansk astrofysiker, astronom og teoretisk kosmolog, der er Albert Einstein Professor of Science, Emeritus, på Princeton University.

Se Stjerne og James Peebles

James Webb Space Telescope

Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).

Se Stjerne og James Webb Space Telescope

Jørgen Otzen Petersen

Jørgen Otzen Petersen (født 5. maj 1935) er en dansk astronom og lektor emeritus ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der bl.a. har forsket i stjerner og deres udvikling samt variabilitet.

Se Stjerne og Jørgen Otzen Petersen

Jens Fredrik Schroeter

Jens Fredrik Wilhelm Schroeter (født 21. maj 1857 i Kristiania, død 27. april 1927 sammesteds) var en norsk astronom.

Se Stjerne og Jens Fredrik Schroeter

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Stjerne og Jern

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Stjerne og Jesus

Jomfruen

Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.

Se Stjerne og Jomfruen

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Stjerne og Jord

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Se Stjerne og Jordens alder

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Stjerne og Jordens historie

Joseph von Fraunhofer

Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.

Se Stjerne og Joseph von Fraunhofer

Julestjernen (betlehemsstjernen)

Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.

Se Stjerne og Julestjernen (betlehemsstjernen)

K-stjerner

K-stjerner er en type stjerner som er orange og har en overfladetemperatur fra 4000-4900 grader celsius.

Se Stjerne og K-stjerner

Kap Verdes nationalvåben

Kap Verdes våbenskjold Kap Verdes nationalvåben består af to blå og en hvid cirkel med en blå trekant i midten med en brændende fakkel, under trekanten tre blå striber.

Se Stjerne og Kap Verdes nationalvåben

Kavli-prisen

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.

Se Stjerne og Kavli-prisen

Keltec Salinero

Keltec Salinero er navnet på en hannoveransk vallak, der bliver redet af den hollandske rytter, Anky van Grunsven i Holland.

Se Stjerne og Keltec Salinero

Kepler-rumteleskopet

Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).

Se Stjerne og Kepler-rumteleskopet

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Stjerne og Kernefusion

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Stjerne og Kernekraft

Kip Thorne

Kip Stephen Thorne (Født 1. juni 1940 i Utah i USA) er en amerikansk teoretisk fysiker, kendt for sine produktive bidrag indenfor gravitation og astrofysik.

Se Stjerne og Kip Thorne

Klareste stjerner (liste)

De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.

Se Stjerne og Klareste stjerner (liste)

Klimachok i 535-536

År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.

Se Stjerne og Klimachok i 535-536

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Stjerne og Klippeplanet

Kold fusion

Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.

Se Stjerne og Kold fusion

Kometkoma

Kometen Ikeya-Zhang viser en lys og tydelig koma og komethale. Kometkoma eller Komaen (fra latinsk: hår) er den tågede indpakning rundt om kometkernen. Den bliver dannet når kometen passerer nær Solen på sin elliptiske bane rundt om Solen, og dele af overfladen sublimerer.

Se Stjerne og Kometkoma

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Stjerne og Konstantin den Store

Kosmisk afstandsstige

Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.

Se Stjerne og Kosmisk afstandsstige

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se Stjerne og Kosmisk støv

Kristina af Sverige

Kristina Augusta (eller Christina Augusta; født 18. december 1626 på slottet Tre Kronor, død 19. april 1689 i Rom) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654.

Se Stjerne og Kristina af Sverige

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Se Stjerne og KStars

Kulmination

En kulmination er et højdepunkt.

Se Stjerne og Kulmination

Kurdistans flag

Det kurdiske flag har officiel status i irakisk Kurdistan Kurdistans flag (kurdisk: Alaya Kurdistanê) dukkede først op under den kurdiske uafhængighed fra det Osmanniske Rige.

Se Stjerne og Kurdistans flag

Kusken

Kusken (eng. Auriga, latin genitiv Aurigae forkortet Aur) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Se Stjerne og Kusken

Kvartsur

Et kvartsur er et elektronisk ur, der styres af piezoelektriske svingninger i et krystal af mineralet kvarts.

Se Stjerne og Kvartsur

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Stjerne og Kvælstof

Kvistgang

En kvistgænger, fra en 18. århundredes fransk bog om folketro. Ønskekvist. L-formet ønskekvistpinde. Hans Smidth, ''Mand, der viser vand'', udateret, Ribe Kunstmuseum. Kvistgang, vandvisning, er en udøvelse som en vandsøger, metalsøger, kvistgænger eller jordstrålemåler siger, tillader dem at finde skjulte brønde, begravet metal, ædelstene og andre objekter, såvel som jordstråler uden anvendelse af videnskabeligt udstyr.

Se Stjerne og Kvistgang

Lalande

Lalande kan betegne.

Se Stjerne og Lalande

Larissa (måne)

Larissa er en af planeten Neptuns måner.

Se Stjerne og Larissa (måne)

Latinske ord og vendinger

På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.

Se Stjerne og Latinske ord og vendinger

Løvernes Konge

Løvernes konge (orignaltitel på The Lion King) er en amerikansk animationsfilm fra 1994, som er produceret af animationsstudiet Walt Disney Feature Animation og udgivet af Walt Disney Pictures.

Se Stjerne og Løvernes Konge

Ligevægtprincip

Ligevægtsprincip betyder at noget er i balance, så det ikke bevæger sig.

Se Stjerne og Ligevægtprincip

Lipót Schulhof

Lipót (eller Léopold) Schulhof (født 12. marts 1847 i Baja i Ungarn, død 10. oktober 1921 i Paris) var en fransk astronom.

Se Stjerne og Lipót Schulhof

Lokale boble

En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.

Se Stjerne og Lokale boble

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Stjerne og Lys

Malaysias flag

thumb Malaysias flag (Jalur Gemilang; ~ Ærens Striber) består af 14 vandrette, røde og hvide striber, samt en stor, mørkeblå kanton med en gul halvmåne og en gul, 14-takket stjerne.

Se Stjerne og Malaysias flag

Mau Piailug

Pius "Mau" Piailug (1932 – 12. juli 2010) var en mikronesisk navigator fra Carolinerne fra Satawal, bedst kendt som lærer af traditionel, ikke-instrument vejfinding metoder for åbent-verdenshav rejser.

Se Stjerne og Mau Piailug

Mørk energi

I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.

Se Stjerne og Mørk energi

Mørkt stof

Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.

Se Stjerne og Mørkt stof

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Stjerne og NASA

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Stjerne og Natur

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Se Stjerne og Navigation

Kort over navigationsstjernerne i den nordlige hemisfære. Navigationsstjerner er et samlingsnavn på de 58 stjerner som udnyttes ved astronomisk navigation.

Se Stjerne og Navigationsstjerner

Nemesis (astronomi)

En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne.

Se Stjerne og Nemesis (astronomi)

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Stjerne og Nikkel

Nordstjernen

Langtidsfoto af nordstjernen og de nærmeste nabostjerner. Læg mærke til at jo længere fra nordstjernen en stjerne er, jo længere har den bevæget sig. Polaris, Alfa Ursae Minoris, hedder også Polarstjernen eller Nordstjernen og ligger i stjernebilledet Lille Bjørn.

Se Stjerne og Nordstjernen

Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Se Stjerne og Nukleosyntese

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Stjerne og Observerbare univers

Okkultation

Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.

Se Stjerne og Okkultation

Omega Centauri

ESO. Midten af Omega Centauri taget af Hubble Space Telescope. Et lige så stort billede omkring vores stjerne ville kun vise seks stjerner! Omega Centauri ligger i stjernebilledet Centaurus (Kentauren) og er vores galakses største stjernehob.

Se Stjerne og Omega Centauri

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Stjerne og Omløbsbane

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Se Stjerne og Oortskyen

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Se Stjerne og Orbiter Space Flight Simulator

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Se Stjerne og Origenes

Oriontågen

'''Oriontågen''' - en stjernefabrik i universet Den centrale del af '''Oriontågen''' Oriontågen (M 42 og NGC 1976) er en sky af gas og støv i verdensrummet.

Se Stjerne og Oriontågen

Pan-STARRS

Pan-STARRS telescoperne Pan-STARRS (forkortelse for: Panoramic Survey Telescope and Rapid Response System) er to teleskoper placeret ved Haleakala observatoriet på Hawaii.

Se Stjerne og Pan-STARRS

Parallakse

Parallakse (af gr. parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte') er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler.

Se Stjerne og Parallakse

Paul Guthnick

Paul Guthnick (født 12. januar 1879 i Hitdorf, død 6. september 1947 i Berlin) var en tysk astronom.

Se Stjerne og Paul Guthnick

Pekuliarhastighed

Pekuliarhastighed (lat. peculiaris privat, ejendommelig, særegen + hastighed) betegner i astronomien en stjernes hastighed i forhold til gennemsnitshastigheden af et udvalgt set af stjerner i nærheden af hinanden.

Se Stjerne og Pekuliarhastighed

Pentagram

Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.

Se Stjerne og Pentagram

Pietro Tacchini

Pietro Tacchini (født 21. marts 1838 i Modena, død 24. marts 1905 sammesteds) var en italiensk astronom.

Se Stjerne og Pietro Tacchini

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Stjerne og Pioneer 10

Planck-rumteleskopet

Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.

Se Stjerne og Planck-rumteleskopet

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Stjerne og Planet

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Stjerne og Planetarisk tåge

Planetsystemer

ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.

Se Stjerne og Planetsystemer

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Stjerne og Plasma

Plejaderne (stjernehob)

Plejaderne Plejaderne, også kendt som M45 (Messier 45), Syvstjernen, eller De Syv Søstre, er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren.

Se Stjerne og Plejaderne (stjernehob)

Pollux (stjerne)

Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.

Se Stjerne og Pollux (stjerne)

Preon-stjerne

En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.

Se Stjerne og Preon-stjerne

Promethium

Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.

Se Stjerne og Promethium

Proteus (måne)

Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.

Se Stjerne og Proteus (måne)

Proxima Centauri

Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.

Se Stjerne og Proxima Centauri

Proxima Centauri b

Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.

Se Stjerne og Proxima Centauri b

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Stjerne og Ptolemæus

Puerto Ricos flag

Puerto Ricos flag, proportion: 2:3 Puerto Ricos flag består af fem horisontale striber, tre røde og to hvide, en blå triangel med en hvid stjerne.

Se Stjerne og Puerto Ricos flag

Radioteleskop

Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.

Se Stjerne og Radioteleskop

Ralph Allan Sampson

Ralph Allan Sampson (født 25. juni 1866 i Schull, Irland, død 7. november 1939 i Bath) var en engelsk astronom.

Se Stjerne og Ralph Allan Sampson

Rød dværg

url-status.

Se Stjerne og Rød dværg

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se Stjerne og Rød kæmpe

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Se Stjerne og Retrograd

Roche lobe

Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.

Se Stjerne og Roche lobe

Ross Edwards

Ross Edwards (født 23. december 1943 i Sydney, Australien) er en australsk komponist.

Se Stjerne og Ross Edwards

Rum

Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.

Se Stjerne og Rum

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Se Stjerne og Rumobservatorium

Sagittarius A*

Sagittarius A* i midten og to lysekkoer, foroven til venstre, fra en nylig eksplosion Sagittarius A* (udtalt: Sagittarius A-stjerne) med standardforkortelsen Sgr A* er et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.

Se Stjerne og Sagittarius A*

Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen

CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.

Se Stjerne og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen

Søren Meibom

Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.

Se Stjerne og Søren Meibom

Scandium

Scandium er det 21.

Se Stjerne og Scandium

Scientology

Scientology er en nyreligiøs bevægelse, der grundlagdes omkring 1950 af den amerikanske forfatter Lafayette Ronald Hubbard (normalt kaldt Ron Hubbard).

Se Stjerne og Scientology

Singapores nationalvåben

Nationalvåben i guld på porten til Singapores præsidentspalads ''Istana Singapore''. Singapores nationalvåben blev introduceret den 3. december 1959 samtidig med flaget og nationalsangen.

Se Stjerne og Singapores nationalvåben

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Se Stjerne og Sirius (stjerne)

Skylab

Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.

Se Stjerne og Skylab

Snirkel

Snirkel (eller chokoladepynt) er i sammenhæng med kage og desserter ofte små og skrøbelige "tegninger", der bruges som blikfang.

Se Stjerne og Snirkel

Sofía Vergara

Sofía Margarita Vergara Vergara (født 10. juli 1972 i Barranquilla, Colombia) er en colombiansk skuespiller, komiker, tv-vært og model.

Se Stjerne og Sofía Vergara

Sol

SOL har flere betydninger.

Se Stjerne og Sol

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Stjerne og Solen

Solradius

Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.

Se Stjerne og Solradius

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Stjerne og Soludbrud

Somalias flag

Størrelsesforhold: ca 2:3 Somalias flag er lyseblåt med en hvid femtakket stjerne i midten.

Se Stjerne og Somalias flag

Sort dværg

En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.

Se Stjerne og Sort dværg

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Stjerne og Sort hul

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Se Stjerne og Spektralklasse

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Stjerne og Spektroskopi

Spica

Jomfruen med Spica Spica (også betegnet Alpha Virginis el. α Virginis, forkortet Alpha Vir el. α Vir) er den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen.

Se Stjerne og Spica

Størrelsesklasse

Størrelsesklasser (Mag) er en inddeling af stjerner efter, hvor meget lys de udsender.

Se Stjerne og Størrelsesklasse

Stellarium

Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.

Se Stjerne og Stellarium

Stjerne (flertydig)

Stjerne har flere betydninger.

Se Stjerne og Stjerne (flertydig)

Stjerneassociation

En stjerneassociation er en løst sammenknyttet åben stjernehob med meget få medlemmer, til tider indeholder associationen kun 4 stjerner.

Se Stjerne og Stjerneassociation

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Stjerne og Stjernebillede

Stjernegenerationer

Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.

Se Stjerne og Stjernegenerationer

Stjernehob

M13 kuglehob i stjernebilledet Herkules Superstjernehoben R136. Stjernehobe er samlinger af stjerner.

Se Stjerne og Stjernehob

Stjernekigger

Stjernekigger har flere betydninger.

Se Stjerne og Stjernekigger

Stjerneløb

Et stjerneløb er en sportsbegivenhed, hvor ruten har stjerneform, og hvor start og mål typisk er i stjernens midte.

Se Stjerne og Stjerneløb

Stjernenavne

Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.

Se Stjerne og Stjernenavne

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Se Stjerne og Stjernenukleosyntese

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Se Stjerne og Stjerner fra fødsel til genfødsel

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Se Stjerne og Stjerners energikilder

Stjernetåge

En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.

Se Stjerne og Stjernetåge

Stjernevind

En stjernevind er som navnet antyder en blæst af partikler, fra en stjerne.

Se Stjerne og Stjernevind

Stonehenge

Stonehenge er et forhistorisk megalitmonument i grevskabet Wiltshire i England og et af landets mest berømte kulturelle ikoner.

Se Stjerne og Stonehenge

Store Hund

Stjernebilledet '''Store Hund''' (''Canis Major''). Store Hund (Canis Major) er et stjernebillede som i Danmark ses på den sydlige himmel.

Se Stjerne og Store Hund

Suðuroy

Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.

Se Stjerne og Suðuroy

Subrahmanyan Chandrasekhar

Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.

Se Stjerne og Subrahmanyan Chandrasekhar

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Stjerne og Supernova

Supernova-nukleosyntese

Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.

Se Stjerne og Supernova-nukleosyntese

Surinams flag

Surinams flag, proportioner: 2:3 Præsidentflag Surinams flag består af fem horisontale felter: to grønne felter øverst og nederst, to smalle hvide felter (halvparten af de grønne) og et bredt rødt felt i midten (dobbelt så bredt som det grønne).

Se Stjerne og Surinams flag

Svanen

Stjernebilledet '''Svanen''' (''Cygnus''). Svanen (Cygnus) er et markant stjernebillede på den nordlige sommerhimmel.

Se Stjerne og Svanen

Syriens flag

Syriens flag fra 1958-1961 og 1980- Syriens nuværende flag (Arabisk: علمسوريا) blev genindført i 1980.

Se Stjerne og Syriens flag

Syriens nationalvåben

220px Syriens nationalvåben (Arabisk: شعار سوريا) inkluderer den syriske høg som symbol.

Se Stjerne og Syriens nationalvåben

Talende våben

Talende våben er våben eller våbenskjold, hvis figur gengiver navnet: Sakskøbings viser to sakse og Roskilde Kommune har en ørn over en brønd(kilde) med roser i. Slægten Gyldenstjerne har et skjold med en gylden stjerne og Huitfeldt har et skjold med et hvidt (sølv)felt.

Se Stjerne og Talende våben

Tanabata

Tanabata (七夕, bogst. syvende aften eller 棚機, Vega) er en japansk tradition og fest, der fejres hvert år 7. juli.

Se Stjerne og Tanabata

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Stjerne og Technetium

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Stjerne og Temperatur

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Stjerne og Terminator (astronomi)

Texas' flag

Texas' flag Guvernørens flag Texas' flag består af et blåt vertikalt felt med en bredde som udgør en tredjedel af flagets længde og to lige horisontale felter, det øverste hvidt og den nederste rødt med en længde af to tredjedele af flagets længde.

Se Stjerne og Texas' flag

Thors kamp med Hrungner

Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.

Se Stjerne og Thors kamp med Hrungner

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Stjerne og Tidevandskraft

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Stjerne og Titan (grundstof)

Transformers: De faldnes hævn

Transformers: De faldnes hævn (eng. titel Transformers: Revenge of the Fallen) er en amerikansk science fiction-film fra 2009, som blev udgivet 19.

Se Stjerne og Transformers: De faldnes hævn

Transiting Exoplanet Survey Satellite

TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.

Se Stjerne og Transiting Exoplanet Survey Satellite

Tyche (planet)

Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.

Se Stjerne og Tyche (planet)

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Stjerne og Tycho Brahe

Tycho-2 kataloget

Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.

Se Stjerne og Tycho-2 kataloget

Tychoniske system

Illustration af det Tychoniske system. Solen kredser om Jorden, men de andre planeter, kredser om Solen. Det Tychoniske system er en model af Solsystemet fremført i 1588 af den danske astronom Tycho Brahe.

Se Stjerne og Tychoniske system

Tyrkiets flag

Tyrkiets flag Tyrkiets flag er rødt med en stor halvmåne på og en stjerne ved siden af.

Se Stjerne og Tyrkiets flag

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Stjerne og Udenjordisk liv

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Se Stjerne og Undvigelseshastighed

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Stjerne og Universet

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Stjerne og Vanadium

Værker af Edvard Munch

Dette er en (muligvis ukomplet) liste over værker af Edvard Munch, autogenereret fra data i Wikidata.

Se Stjerne og Værker af Edvard Munch

Værker på Ribe Kunstmuseum

Liste over et udvalg af værker på Ribe Kunstmuseum der ikke er ophavsretlig beskyttet.

Se Stjerne og Værker på Ribe Kunstmuseum

Vega (stjerne)

Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.

Se Stjerne og Vega (stjerne)

Vera Rubin

Vera Rubin, pigenavn Vera Cooper (Philadelphia, 23. juli 1928 – Princeton, 25. december 2016) var en amerikansk astronom, der forskede på rotationshastigheder af galakser.

Se Stjerne og Vera Rubin

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Stjerne og Verdensbillede

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Se Stjerne og Verdensrummet

Vietnams flag

Vietnams flag. Størrelsesforhold 2:3 Vietnams flag er et rødt flag med en gul stjerne.

Se Stjerne og Vietnams flag

Voyager Golden Record

Voyager Golden Records er to fonografiske plader der var fastgjort på de to Voyagerrumsonder, der blev opsendt i 1977.

Se Stjerne og Voyager Golden Record

VY Canis Majoris

VY Canis Majoris med Solen og Jordens omløbsbane indtegnet til illustration af størrelsesforhold VY Canis Majoris er en rød hypergigant i konstellationen Canis Major (Store Hund) og er den næststørste kendte stjerne i Universet kun overgået af UY Scuti.

Se Stjerne og VY Canis Majoris

Walter Baade

Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.

Se Stjerne og Walter Baade

Walter Gyllenberg

Knut Anton Walter Gyllenberg (født 5. april 1886 i Malmø, død 25. juli 1952 i Lund) var en svensk astronom.

Se Stjerne og Walter Gyllenberg

WASP-33

WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.

Se Stjerne og WASP-33

Welteislehre

Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.

Se Stjerne og Welteislehre

Westerbeek (skib)

Westerbeek var en Ostindiefarer, som den 27.

Se Stjerne og Westerbeek (skib)

Wilhelm Georg Berger

Wilhelm Georg Berger (født 4 december 1929 i Rupea - død 8 marts 1993 i Bukarest, Rumænien) var en rumænsk komponist, musikolog, violinist og dirigent af tysk afstamning.

Se Stjerne og Wilhelm Georg Berger

William A. Fowler

William Alfred Fowler (9. august 1911 - 14. marts 1995) var en amerikansk kernefysiker og senere astrofysiker.

Se Stjerne og William A. Fowler

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Stjerne og Zirconium

1596

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1596 (tal).

Se Stjerne og 1596

1I/ʻOumuamua

ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.

Se Stjerne og 1I/ʻOumuamua

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Stjerne og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Stjerne og 2006

21. januar

21.

Se Stjerne og 21. januar

61 Cygni

Forstørret billede af stjernefeltet omkring 61 Cygni, som findes ved spidsen af pilen. 61-Cygni er en stjerne i stjernebilledet Svanen.

Se Stjerne og 61 Cygni

Også kendt som Sol (astronomi), Stjerne (astronomi), Stjerner.

, CNO-cyklus, Croc: Legend of the Gobbos, Cubas flag, Daisyworld, Davidsstjerne, Delta Caeli, Den beboelige zone, Den svage sols paradoks, Devise, Didier Queloz, Differentiel rotation, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, Drakes ligning, Druide, Dyson-sfære, Edvard 1. af England, Efemeride, Egenbevægelse, Elefanter, Estrella (chips), Eta Carinae, Europium, Exoplanet, Fødsel, Første Enoksbog, Første Mosebog, Fermis paradoks, Fiksstjerne, Fire vegger, Fission, Five Nights at Freddy's 3, Fobi, Fossil, Fotosfære, Frank Drake, Franske euromønter, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Fugle, Fusionsenergi, G-stjerne, Galactic habitable zone, Galakse, Galakserotation, Galaxy, Gammaglimt, Gammastråling, Generel relativitetsteori, Georg-August-Universität Göttingen, Giordano Bruno, Gliese 581 g, Globus, Golgata, Gravitation, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Gustav Fechner, Hadrian, Hadsund, Hakoili - girl in a box, HD 10180, Helium, Heptagram, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himlens ækvator, Himmel, Himmellegeme, Himmelskiven fra Nebra, Hob, Hogwarts, Hohmann-bane, HR, HR 6819, Hubble Deep Field syd, Hubble-rumteleskopet, Hubbles lov, Hugo von Zeipel, Hyaderne, Hydrostatisk ligevægt, Hypernova, Ignatius' brev til efeserne, Ilt, Intergalaktisk rejse, Interstellar rejse, Interstellar sky, Interstellart medium, Interstellart objekt, Iraks nationalvåben, Isis, James Peebles, James Webb Space Telescope, Jørgen Otzen Petersen, Jens Fredrik Schroeter, Jern, Jesus, Jomfruen, Jord, Jordens alder, Jordens historie, Joseph von Fraunhofer, Julestjernen (betlehemsstjernen), K-stjerner, Kap Verdes nationalvåben, Kavli-prisen, Keltec Salinero, Kepler-rumteleskopet, Kernefusion, Kernekraft, Kip Thorne, Klareste stjerner (liste), Klimachok i 535-536, Klippeplanet, Kold fusion, Kometkoma, Konstantin den Store, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk støv, Kristina af Sverige, KStars, Kulmination, Kurdistans flag, Kusken, Kvartsur, Kvælstof, Kvistgang, Lalande, Larissa (måne), Latinske ord og vendinger, Løvernes Konge, Ligevægtprincip, Lipót Schulhof, Lokale boble, Lys, Malaysias flag, Mau Piailug, Mørk energi, Mørkt stof, NASA, Natur, Navigation, Navigationsstjerner, Nemesis (astronomi), Nikkel, Nordstjernen, Nukleosyntese, Observerbare univers, Okkultation, Omega Centauri, Omløbsbane, Oortskyen, Orbiter Space Flight Simulator, Origenes, Oriontågen, Pan-STARRS, Parallakse, Paul Guthnick, Pekuliarhastighed, Pentagram, Pietro Tacchini, Pioneer 10, Planck-rumteleskopet, Planet, Planetarisk tåge, Planetsystemer, Plasma, Plejaderne (stjernehob), Pollux (stjerne), Preon-stjerne, Promethium, Proteus (måne), Proxima Centauri, Proxima Centauri b, Ptolemæus, Puerto Ricos flag, Radioteleskop, Ralph Allan Sampson, Rød dværg, Rød kæmpe, Retrograd, Roche lobe, Ross Edwards, Rum, Rumobservatorium, Sagittarius A*, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Søren Meibom, Scandium, Scientology, Singapores nationalvåben, Sirius (stjerne), Skylab, Snirkel, Sofía Vergara, Sol, Solen, Solradius, Soludbrud, Somalias flag, Sort dværg, Sort hul, Spektralklasse, Spektroskopi, Spica, Størrelsesklasse, Stellarium, Stjerne (flertydig), Stjerneassociation, Stjernebillede, Stjernegenerationer, Stjernehob, Stjernekigger, Stjerneløb, Stjernenavne, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stjerners energikilder, Stjernetåge, Stjernevind, Stonehenge, Store Hund, Suðuroy, Subrahmanyan Chandrasekhar, Supernova, Supernova-nukleosyntese, Surinams flag, Svanen, Syriens flag, Syriens nationalvåben, Talende våben, Tanabata, Technetium, Temperatur, Terminator (astronomi), Texas' flag, Thors kamp med Hrungner, Tidevandskraft, Titan (grundstof), Transformers: De faldnes hævn, Transiting Exoplanet Survey Satellite, Tyche (planet), Tycho Brahe, Tycho-2 kataloget, Tychoniske system, Tyrkiets flag, Udenjordisk liv, Undvigelseshastighed, Universet, Vanadium, Værker af Edvard Munch, Værker på Ribe Kunstmuseum, Vega (stjerne), Vera Rubin, Verdensbillede, Verdensrummet, Vietnams flag, Voyager Golden Record, VY Canis Majoris, Walter Baade, Walter Gyllenberg, WASP-33, Welteislehre, Westerbeek (skib), Wilhelm Georg Berger, William A. Fowler, Zirconium, 1596, 1I/ʻOumuamua, 2005, 2006, 21. januar, 61 Cygni.