Indholdsfortegnelse
90 relationer: Alfred North Whitehead, Antistof (fysik), Atomteori, Ækvivalensprincip, Bølge, Bernardino Telesio, Big Bang, CP-symmetri, Den danske guldalder, Dialektisk materialisme, Diamagnetisme, Dualisme, Ektoplasma (parapsykologi), Eleaterne, Elektrisk ladning, Elektrisk leder, Elementarpartikel, Euklidisk rum, Fast form, Faststoffysik, Fred Hoyle, Fysik, Fysisk størrelse, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Grave, Gravitationel vekselvirkning af antistof, Hans Driesch, Henry More, Horror vacui, Humanøkologi, Hvid, Idé, Iltning, Interstellart medium, Isotropi, Jean Baptiste Perrin, Johann Gottlieb Fichte, Kondenserede stoffers fysik, Kondensering, Kosmisk strålespallation, Kraft, Kvantemekanik, Kvark (fysik), Kvarkstjerne, Kvinde, Legeme (fysik), Lene Hau, Lucilio Vanini, Makroskopisk, Masse (fysik), ... Expand indeks (40 mere) »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Stof (fysik) og Alfred North Whitehead
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Stof (fysik) og Antistof (fysik)
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Ækvivalensprincip
Einsteins ækvivalensprincip er en grundantagelse i den almene relativitetsteori.
Se Stof (fysik) og Ækvivalensprincip
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Bernardino Telesio
Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.
Se Stof (fysik) og Bernardino Telesio
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
CP-symmetri
CP-symmetri (Charge Parity symmetri) er en kombineret ladnings- og spejlingssymmetri der postulerer, at fysikkens love bør være de samme, hvis en partikel blev byttet ud med sin antipartikel (C-symmetri eller ladningssymmetri), og alle rumkoordinater blev spejlet (P-symmetri eller spejlingssymmetri).
Se Stof (fysik) og CP-symmetri
Den danske guldalder
''Balders Død'', malet af C.W. Eckersberg i 1817 Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca.
Se Stof (fysik) og Den danske guldalder
Dialektisk materialisme
Den dialektiske materialisme er først og fremmest præget af den tyske filosof Karl Marx (1818-1883) Dialektisk materialisme er en filosofisk verdensanskuelse og en historiefilosofi.
Se Stof (fysik) og Dialektisk materialisme
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Se Stof (fysik) og Diamagnetisme
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Ektoplasma (parapsykologi)
Ektoplasma eller teleplasma er angiveligt en æterisk substans, som i spiritistiske seancer overføres fra mediets legeme i forbindelse med materialisationsfænomener, og som bruges til opbygning af de materialiserede skikkelser.
Se Stof (fysik) og Ektoplasma (parapsykologi)
Eleaterne
Eleaterne var en skole af førsokratiske filosoffer fra den græske koloni Elea i Italien.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Stof (fysik) og Elektrisk ladning
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Stof (fysik) og Elektrisk leder
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Stof (fysik) og Elementarpartikel
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Se Stof (fysik) og Euklidisk rum
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Faststoffysik
Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.
Se Stof (fysik) og Faststoffysik
Fred Hoyle
Mindeplade for Sir Fred Hoyle Sir Fred Hoyle (24. juni 1915 – 20. august 2001) var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Se Stof (fysik) og Fysisk størrelse
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Stof (fysik) og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Grave
Grave kan være afledt af gravis, som er latin for "tung".
Gravitationel vekselvirkning af antistof
Den gravitationelle vekselvirkning af antistof med stof eller antistof er ikke blevet testet eksperimentelt af fysikere i praksis.
Se Stof (fysik) og Gravitationel vekselvirkning af antistof
Hans Driesch
Hans Adolf Eduard Driesch (28. oktober 1867 - 16. april 1941) var en tysk biolog og filosof.
Se Stof (fysik) og Hans Driesch
Henry More
Henry More (latiniseret Henricus Morus, født oktober 1614 i Grantham, Lincolnshire, død 1. september 1687 i Cambridge) var en engelsk filosof.
Horror vacui
Horror vacui latin for "frygt for tomrum", er et udtryk fra både fysik og kunsthistorien.
Se Stof (fysik) og Horror vacui
Humanøkologi
I Argentina og Bolivia fjerner man ''Chaco'' torneskoven (A) med en hastighed, der er blandt de højeste i verden (B), sådan at der bliver plads til Soyabønnedyrkning (C). Humanøkologi er et forskningsområde, der beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og deres naturlige, sociale og kunstigt skabte miljøer.
Se Stof (fysik) og Humanøkologi
Hvid
Hvid Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter.
Idé
En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Stof (fysik) og Interstellart medium
Isotropi
Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).
Jean Baptiste Perrin
Jean Baptiste Perrin (født 30. september 1870 i Lille, død 17. april 1942 i New York City) var en fransk fysiker og Nobelprismodtager.
Se Stof (fysik) og Jean Baptiste Perrin
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Stof (fysik) og Johann Gottlieb Fichte
Kondenserede stoffers fysik
Kondenserede stoffers fysik (også kaldet fysik af kondenserede stoffer eller faststoffysik; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer.
Se Stof (fysik) og Kondenserede stoffers fysik
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Se Stof (fysik) og Kondensering
Kosmisk strålespallation
Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.
Se Stof (fysik) og Kosmisk strålespallation
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Stof (fysik) og Kvantemekanik
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Se Stof (fysik) og Kvark (fysik)
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Se Stof (fysik) og Kvarkstjerne
Kvinde
En gruppe kvindelige løbere i 2010 Kvindelige amerikanske krigsveteraner ved en mindeceremoni En kvinde er et hunkønnet menneske; det vil sige af arten Homo sapiens.
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Stof (fysik) og Legeme (fysik)
Lene Hau
Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.
Lucilio Vanini
Hyldest til Giulio Cesare Vanini på det sted, for hans død. Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.
Se Stof (fysik) og Lucilio Vanini
Makroskopisk
Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.
Se Stof (fysik) og Makroskopisk
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Stof (fysik) og Masse (fysik)
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Stof (fysik) og Materialisme
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Stof (fysik) og Materialismestriden
Materie
Materie har flere betydninger.
Maya (illusion)
I den indiske, filosofiske tradition er maya (af sanskrit māyā, fra mā "ikke" og yā "dette") mange forskellige ting.
Se Stof (fysik) og Maya (illusion)
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Monisme
Monisme er en bestemt opfattelse inden for filosofi og religion.
Moritz Geiger
Moritz Geiger (født 26. juni 1880 i Frankfurt, død 9. september 1937 i Seal Harbor, Maine) var en tysk fænomenologisk filosof.
Se Stof (fysik) og Moritz Geiger
Objekt (genstand)
Naturligt forekommende ametyst-genstand med krystalstruktur, slibeformet til en kunstgenstand Et objekt er en livløs fysisk genstand eller legeme, som ikke er en levende organisme, og som består af et materiale med masse og fylde, til forskel fra de abstrakte objektbegreber i matematik, filosofi eller grammatik.
Se Stof (fysik) og Objekt (genstand)
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Se Stof (fysik) og Observerbare univers
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Optisk fænomen
Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.
Se Stof (fysik) og Optisk fænomen
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Stof (fysik) og Partikel (fysik)
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Se Stof (fysik) og Partikelfysik
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Stof (fysik) og Paulis udelukkelsesprincip
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Ramanspredning
issn.
Se Stof (fysik) og Ramanspredning
Råstof
Et råstof er et naturligt forekommende stof, der udvindes for at udnytte det som råvarer.
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Stof (fysik) og Romantikken
Romantikken i den danske litteratur
Romantikken var en europæisk kulturstrømning inden for filosofi, litteratur, billedkunst og musik fra ca.
Se Stof (fysik) og Romantikken i den danske litteratur
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Rumvejr
''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Stof (fysik) og Speciel relativitetsteori
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Se Stof (fysik) og Specifik energi
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Stof (fysik) og Specifik varmeledningsevne
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Stof (fysik) og Standardmodellen
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Stof (fysik) og Subatomar partikel
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Termodynamisk temperatur
Animation af gasmolekylers bevægelse. De blå har en højere temperatur end de røde, og bevæger sg dermed mere. Termodynamisk temperatur er en absolut måde at måle temperatur, og det er en af de vigtigste parametre inden for termodynamik.
Se Stof (fysik) og Termodynamisk temperatur
Tidsrejse
En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.
Upanishaderne
Upanishaderne er en samling af religiøse og filosofiske skrifter i hinduismen.
Se Stof (fysik) og Upanishaderne
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Stof (fysik) og Varmestråling
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Stof (fysik) og Verdensbillede
Wilhelm Ostwald
Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.
Se Stof (fysik) og Wilhelm Ostwald
William Giauque
William Francis Giauque (12. maj 1895 - 28. marts 1982) var en amerikansk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1949 for sin forskning stoffers egenskaber tæt ved det absolutte nulpunkt.
Se Stof (fysik) og William Giauque
Også kendt som Fysisk stof.