Indholdsfortegnelse
22 relationer: Anatomi, Basalganglier, Boltpistol, Centralnervesystemet, Circulus arteriosus cerebri, Dura mater, Eminentia cruciformis, Endorfiner, Frontallap, Fugle, Hemisfære, Hjerne, Hjernebark, Hjernebjælke, Hjernehinde, Hjernestamme, Lillehjerne, Mellemhjerne, Menneskehjerne, Occipitallap, Temporal kortex, Terminologia Anatomica.
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Basalganglier
Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
Se Storhjerne og Basalganglier
Boltpistol
En boltpistol er et værktøj/instrument, der bruges til bedøvelse af dyr inden slagtning.
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Storhjerne og Centralnervesystemet
Circulus arteriosus cerebri
Circulus arteriosus cerebri Basis cerebri - Klik for forstørrelse - Halshvirvelsøjlen og kraniet set bagfra Membrana atlantooccipitalis posterior med spalte til a. vertebralis Circulus arteriosus cerebri, også kendt som Circulus Willisii, hjernens arterielle ring eller Willis' cirkel (engelsk Circle of Willis), er en ringformet struktur bestående af forskellige arterier på storhjernens underside.
Se Storhjerne og Circulus arteriosus cerebri
Dura mater
Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.
Eminentia cruciformis
Eminentia cruciformis deler den indre overflade af nakkebenet i fire fossae.
Se Storhjerne og Eminentia cruciformis
Endorfiner
Endorfiner er primært smertedæmpende peptider med morfinagtig virkning, der blandt andet udløses i hjernen.
Frontallap
Frontallappen, eller pandelappen, er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel og placeret anteriort (foran) parietallappen og superiort og anteriort til temporallappen.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Hemisfære
Hemisfære kommer af græsk ἡμισφαίριον hēmisphaírion, der betyder "halvkugle".
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Hjernebjælke
Hjernebjælken (latin: corpus callosum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en hjernestruktur der forbinder storhjernens to halvdele.
Hjernehinde
Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven.
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Mellemhjerne
Hjernens opbygning. '''Tryk på billedet for at se det større.''' Mellemhjernen, eller diencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Se Storhjerne og Menneskehjerne
Occipitallap
Occipitallapperne markeret med rødt Occipitallappen, eller nakkelappen, er den bagerste del af storhjernen.
Temporal kortex
Temporal kortex (tindingelappens bark) er den del af hjernebarken, der er placeret lavt på siden af storhjernen.
Se Storhjerne og Temporal kortex
Terminologia Anatomica
Terminologia Anatomica (TA) er en international standard omkring menneskelig anatomisk terminologi.
Se Storhjerne og Terminologia Anatomica
Også kendt som Cerebrum, Storehjernen, Telencephalon.