Indholdsfortegnelse
35 relationer: Aleutian Arc, Benioffzonen, Bjerg, Bolivias vulkaner, Calciumcarbonat, Cascades, De Æoliske Øer, Granit, Hav, Havbund, Iapetushavet, Indiske Plade, Jorden, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordskælvet i Baluchistan 1945, Jordskælvet i Chile 1960, Jordskælvet i Chile 2010, Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004, Jordskælvet ved Sendai 2011, Kurilergraven, Liv, Magmatiske bjergarter, Mallorca, Marianergraven, Mount St. Helens, Oceangrav, Pacific Northwest, Pladetektonik, Sendai, Stratovulkan, Sydamerikanske kontinentalplade, Taygetus, Tethyshavet, Vulkan.
Aleutian Arc
Kort, der viser vulkaner i Aleutian Arc. Aleutian Arc (dansk: Aleutiske Bue) er en stor i den amerikanske delstat Alaska.
Benioffzonen
Benioffzonen (også kaldet Wadati-Benioff-zonen) er et dybt aktivt seismisk område i en subduktionszone.
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Bolivias vulkaner
Det sydamerikanske land Bolivia er hjemsted for mange aktive og udslukte vulkaner.
Se Subduktion og Bolivias vulkaner
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Subduktion og Calciumcarbonat
Cascades
Oversigt over aktive vulkaner i Cascades Cascades er en bjergkæde, der går fra Canada i nord og til Californien sydpå.
De Æoliske Øer
Øernes beliggenhed De Æoliske øer også kaldet de Lipariske øer (italiensk: Isole Eolie el. Isole Lipari), er en ø-gruppe af vulkansk oprindelse i det Tyrrenske Hav.
Se Subduktion og De Æoliske Øer
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst.
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Indiske Plade
''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.
Se Subduktion og Indiske Plade
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Subduktion og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Subduktion og Jordens historie
Jordskælvet i Baluchistan 1945
Jordskælvet i Baluchistan 1945 (Urdu:بلوچستان زلزلہ) skete den 28. november 1945 klokken 05:26 lokal tid, og målte 7,8 på Richter skalaen.
Se Subduktion og Jordskælvet i Baluchistan 1945
Jordskælvet i Chile 1960
tektoniske plader Jordskælvet i Chile 1960, også kendt som jordskælvet i Valdivia, var et jordskælv, der fandt sted omkring Valdivia i Chile 22. maj 1960 kl.
Se Subduktion og Jordskælvet i Chile 1960
Jordskælvet i Chile 2010
Jordskælvet i Chile 2010 var et meget kraftigt jordskælv den 27. februar 2010, som ramte centrale dele af Chile og udløste en tsunami, som skyllede langs Sydamerikas kyster og mod de chilenske og franske øer i de nærmestliggende dele af Stillehavet.
Se Subduktion og Jordskælvet i Chile 2010
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 var et undersøisk jordskælv den 26. december 2004 klokken 00:58:53 UTC (klokken 01.58.50 dansk tid, klokken 7.58.50 lokal tid) med epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien.
Se Subduktion og Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
Jordskælvet ved Sendai 2011
| |- | | var et undersøisk jordskælv med en styrke på 8,9 ''M''w reevalueret til 9,0, udløst den 11. marts 2011 klokken 05:46:23 UTC (14:46:23 lokal tid) med epicenter 130 km øst for østkysten af byen Sendai i Miyagi-præfekturet på Honshū-øen i Japan.
Se Subduktion og Jordskælvet ved Sendai 2011
Kurilergraven
Satellitbillede af Kurilergraven Kurilergraven er en oceangrav med en maksimal dybde på 10.542 m, der befinder sig langs Kamtjatka-halvøen og sydvestpå langs øgruppen Kurilerne til det nordlige Japan.
Se Subduktion og Kurilergraven
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Se Subduktion og Magmatiske bjergarter
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Marianergraven
Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.
Se Subduktion og Marianergraven
Mount St. Helens
St. Helens med bortsprængt top, 19. maj 1982. Billedet taget fra nord Området op til Mt. Helens er stadig meget bart mere end 20 år efter, at vulkanen sprang i luften Mount St.
Se Subduktion og Mount St. Helens
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Pacific Northwest
Forskellige definitioner af Pacific Northwest og relaterede termer. Klik på billedet for forklaring. Pacific Northwest (ofte forkortet PNW, eller PacNW, sjældnere Cascadia) er en geografisk region i den nordvestlige Nordamerika, som er kendetegnet af en række klimatiske og kulturelle særtræk.
Se Subduktion og Pacific Northwest
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Subduktion og Pladetektonik
Sendai
Udsig over byen fra den gamle fæstning er en by i Japan.
Stratovulkan
Stratovulkanen Mount St Helens udbrud den 19. maj 1982. Røgskyen er næsten 1 km høj. Et snit gennem en stratovulkan. Stratovulkan eller keglevulkan er den mest kendte type af vulkaner.
Sydamerikanske kontinentalplade
Den sydamerikanske kontinentalplade (midt i billedet) Den sydamerikanske kontinentalplade er en kontinentalplade som dækker kontinentet Sydamerika og strækker sig østover mod den Midtatlantiske ryg.
Se Subduktion og Sydamerikanske kontinentalplade
Taygetus
Eurotas-sprækkedalen. Skarperne, der markerer angrebet af Sparta-forkastningen, er synlige på den østlige side af bjerget. Taygetus, Taugetus, Taygetos eller Taygetus er en bjergkæde på Peloponnes-halvøen i det sydlige Grækenland.
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Også kendt som Subduktionszone.