Indholdsfortegnelse
35 relationer: Addition, Additionskredsløb (digital elektronik), Additivt talsystem, Andengradsligning, Aritmetik, Associativitet, Bilagstegn, Bindestreg, Brøk, Division (matematik), Eratosthenes' si, FC St. Pauli, Fornuft, Fortegn, Integralregning, Interferens, Kommutativitet, Længde, Lenz' lov, Ligning, Logaritme, Lukning, Matematik, Måleenhed, Morsealfabet, Multiplikation, Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud, Potens (matematik), Regnearternes hierarki, Regnestok, Romertal, Stedvektor, Tankestreg, Tværsum, Unære talsystem.
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Additionskredsløb (digital elektronik)
I den digitale elektronik er et additionskredsløb en simpel, kombinatorisk sammenkobling af nogle få gates, som kan addere to binære "tal" med hver ét ciffer: To af disse kan kombineres til et kredsløb der desuden kan modtage og aflevere signaler for "mente", og ved at forbinde ind- og udgange for mente-signaler på n "eksemplarer" af dette "dobbelte" additionskredsløb, har man et system der kan addere to binære tal der omfatter n betydende cifre.
Se Subtraktion og Additionskredsløb (digital elektronik)
Additivt talsystem
Et additivt talsystem er et talsystem, hvor værdien af et tal udtrykkes ved at addere værdierne af tallets enkelte cifre.
Se Subtraktion og Additivt talsystem
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Se Subtraktion og Andengradsligning
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Associativitet
Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.
Se Subtraktion og Associativitet
Bilagstegn
Bilagstegn.
Bindestreg
Bindestregen (- eller ‐) er et symbol brugt i grammatisk tegnsætning.
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Subtraktion og Division (matematik)
Eratosthenes' si
Eratosthenes’ si er en talrække, der fås ved at markere nogle tal.
Se Subtraktion og Eratosthenes' si
FC St. Pauli
FC St.
Se Subtraktion og FC St. Pauli
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fortegn
Et fortegn viser inden for matematikken, om et tal er positivt eller negativt.
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Subtraktion og Integralregning
Interferens
Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Se Subtraktion og Kommutativitet
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Lenz' lov
Lenz’s lov kan anvendes til at bestemme retningen af den inducerede elektromotoriske kraft og strømmen som resulterer fra elektromagnetisk induktion.
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Lukning
En algebraisk mængde er lukket under en operation hvis udførelsen af operationen på elementer i mængden altid som resultat giver et element i den samme mængde.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Morsealfabet
Internationel morsealfabetet. Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet.
Se Subtraktion og Morsealfabet
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Subtraktion og Multiplikation
Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud
Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud er det andet spil i Pixeline Skolehjælp serien.
Se Subtraktion og Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Subtraktion og Potens (matematik)
Regnearternes hierarki
Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.
Se Subtraktion og Regnearternes hierarki
Regnestok
En regnestok er et regneredskab, som i 1970'erne blev fortrængt af lommeregneren.
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Stedvektor
Stedvektoren for et givet punkt er en vektor fra et koordinatsystems origo til det givne punkt.
Tankestreg
Tankestregen (–) bruges i grammatisk tegnsætning.
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Unære talsystem
Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.
Se Subtraktion og Unære talsystem
Også kendt som Differens, Minus, Minustegn, Subtrahend, Subtraher, Subtrahere.