Indholdsfortegnelse
156 relationer: Acenaphthen, Acenaphthylen, Acetoeddikesyre, Acetone, Acetyl, Acetylen, Alfalinolensyre, Aluminiumoxid, Aluminiumsilikat, Aluminiumsulfat, Ammoniumdikromat, Ammoniumfosfat, Ammoniumklorid, Anilin, Arsin, Askorbinsyre, Ætanol, Bariumbromid, Bariumoxid, Benzen, Benzylacetat, Berylliumbromid, Berylliumfluorid, Berylliumiodid, Berylliumklorid, Berylliumnitrat, Berylliumoxid, Blåsyre, Bly(II)hydroxid, Brintpille, Calciumcarbonat, Calciumfluorid, Calciumfosfat, Calciumnitrat, Calciumsulfat, CO, Cyanat, Cyankalium, Cyanohydrin, Deoxyribose, Dimerkaptoravsyre, Dimethyldicarbonat, Dimethylformamid, Dimethylsulfid, Dimethylsulfoxid, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentrioxid, Eddikesyre, Eddikesyreanhydrid, Elementaranalyse, ... Expand indeks (106 mere) »
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Acenaphthylen
Acenaphthylen er en polycyklisk aromatisk kulbrinteforbindelse.
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Se Sumformel og Acetoeddikesyre
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Acetyl
Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3.
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Alfalinolensyre
| Section8.
Se Sumformel og Alfalinolensyre
Aluminiumoxid
Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.
Aluminiumsilikat
Fasediagram for Al2SiO5. Aluminiumsilikater er mineraler der består af aluminium, silicium og oxygen, og modcationer.
Se Sumformel og Aluminiumsilikat
Aluminiumsulfat
Aluminiumsulfat er en kemisk forbindelse med den kemiske formel Al2(SO4)3.
Se Sumformel og Aluminiumsulfat
Ammoniumdikromat
Ammoniumdichromat er en uorganisk kemisk forbindelse, som har formlen (NH4)2Cr2O7.
Se Sumformel og Ammoniumdikromat
Ammoniumfosfat
Model af ammoniumfosfat Ammoniumfosfat eller ammoniumphosphat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: (NH4)3PO4.
Se Sumformel og Ammoniumfosfat
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Se Sumformel og Ammoniumklorid
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.
Askorbinsyre
| Section8.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Bariumbromid
Sumformel:BaBr2.
Bariumoxid
Bariumoxid er et oxid af det alkaliske jordmetal barium, med sumformlen BaO.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Benzylacetat
Benzylacetat eller benzylethanoat er en organisk ester, der er dannet fra en benzylalkohol og eddikesyre (mens ethylbenzoat dannes af benzoesyre og ethanol).
Berylliumbromid
Berylliumbromid er den kemiske forbindelse med den kemiske formel BeBr2.
Se Sumformel og Berylliumbromid
Berylliumfluorid
Berylliumfluoride er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeF2.
Se Sumformel og Berylliumfluorid
Berylliumiodid
Berylliumiodid er en kemisk forbindelse mellem beryllium og iodid med den kemiske formel.
Se Sumformel og Berylliumiodid
Berylliumklorid
Berylliumklorid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel.
Se Sumformel og Berylliumklorid
Berylliumnitrat
Berylliumnitrat, også kendt som berylliumdinitrat, er en ionisk beryllium-salt af salpetersyre med den kemiske formel.
Se Sumformel og Berylliumnitrat
Berylliumoxid
Berylliumoxid (BeO), også kendt som beryllia, er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeO.
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Bly(II)hydroxid
Bly(II)hydroxid er en svag base.
Se Sumformel og Bly(II)hydroxid
Brintpille
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Sumformel og Calciumcarbonat
Calciumfluorid
Calciumfluorid er den uorganiske forbindelse med den kemiske formel.
Se Sumformel og Calciumfluorid
Calciumfosfat
Calciumfosfat eller calciumphosphat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: Ca3(PO4)2.
Calciumnitrat
Mursalpeter (spontant dannede krystaller af calciumnitrat) i Frankrig. Calciumnitrat er et salt med sumformlen Ca(NO3)2.
Calciumsulfat
Krystalstrukturen i calciumsulfat. Calciumsulfat eller kalciumsulfat er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel CaSO4 og de relaterede hydrater.
CO
CO eller co har flere betydninger.
Cyanat
Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.
Cyankalium
Cyankalium eller kaliumcyanid er en uorganisk forbindelse, et kaliumsalt med formlen KCN.
Cyanohydrin
Cyanohydrinen lactonitril Cyanohydriner er en gruppe af kemiske forbindelser der indeholder den funktionelle gruppe cyanohydrin.
Deoxyribose
Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.
Dimerkaptoravsyre
Kemisk model af dimerkaptoravsyre Dimerkaptoravsyre (DMSA) er et stof med formlen HO2CCH(SH)CH(SH)CO2H.
Se Sumformel og Dimerkaptoravsyre
Dimethyldicarbonat
Dimethyldicarbonat (DMDC) er en organisk forbindelse, med den kemiske formel.
Se Sumformel og Dimethyldicarbonat
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Se Sumformel og Dimethylformamid
Dimethylsulfid
Dimethylsulfid (også dimetylsulfid, methylthiomethane, metyltiometan og DMS) er en organisk svovlforbindelse med formlen (CH3)2S.
Se Sumformel og Dimethylsulfid
Dimethylsulfoxid
Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse med molekylformlen (CH3)2SO.
Se Sumformel og Dimethylsulfoxid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.
Se Sumformel og Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentrioxid
Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.
Se Sumformel og Dinitrogentrioxid
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Eddikesyreanhydrid
--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.
Se Sumformel og Eddikesyreanhydrid
Elementaranalyse
En elementaranalyse er en metode til kvantitativt at bestemme en kemisk forbindelses indhold af forskellige grundstoffer (og dermed bestemme dets empiriske formel) samt nogle gange også isotopsammensætningen eller blot kan den kvalitative sammensætning bestemmes.
Se Sumformel og Elementaranalyse
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Se Sumformel og Empirisk formel
Epibatidin
Epibatidin er et kemisk ekstrakt fra skindet af gift- og farvefrøen (Epipedobates tricolor).
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Ethenon
Ethenon er det systematiske navn for keten, en organisk forbindelse med den kemiske formel C2H2O eller H2C.
Ether (kemi)
Kuglekalot-model af diethylether Simpel strukturformel af dietylether En ether (Kemisk Ordbog) (ældre stavemåde æter) er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom.
Ethylacetat
Ethylacetat (systematisk navn ethylethanoat, forkortet EtOAc) er en organisk forbindelse med formlen CH3-COO-CH2-CH3 (sumformel C4H8O2).
Ethylenoxid
Ethylenoxid (anbefalet IUPAC-navn: oxiran) er en organisk forbindelse med kemisk formel.
Etorfin
Etorfin (Immobilon ell. M99) et en semi-syntetisk opioid, som har en bedøvende virkning som er ca.
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Formel
Ordet formel har flere betydninger eller specialiseringer, men er overordnet en formél opskrift.
Formelenhed
En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.
Fosfoniumion
Ball-and-stick-model af fosfoniumionen I kemi er fosfonium en polyatomisk, positivt ladet ion med den kemiske formel PH4+.
Fosgen
Fosgen (carbonyldiklorid) er en kemisk forbindelse med sumformlen.
Fulleren
540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.
Fusidinsyre
Fusidinsyre er et antibiotikum udvundet fra svampen Fusidium Coccineum.
Geosmin
Strukturformlen for geosmin. Geosmin er et organisk stof med en tydelig jordsmag og -duft, som dannes af visse bakterier, og som er grunden til den jordagtige smag hos rødbede.
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Glukokortikoid
O5 O5 O5 O5 Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger.
Se Sumformel og Glukokortikoid
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Gyromitrin
Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).
Hexan
Hexan eller n-hexan er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Huskevers
Huskevers og huskeremser er vers og remser, der skal støtte hukommelsen og er altså en form for mnemoteknik.
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se Sumformel og Hydrogenfluorid
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Isobutan
Isobutan eller 2-metylpropan er det enkleste tertiære alkan og har formlen C4H10.
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Jern(II)bromid
Jern(II)bromid er en kemisk forbindelse med sumformel:FeBr2.
Se Sumformel og Jern(II)bromid
Jern(III)bromid
Jern(III)bromid er en kemisk forbindelse med sumformel FeBr3.
Se Sumformel og Jern(III)bromid
John Dalton (videnskabsmand)
John Dalton (født 6. september 1766, død 27. juli 1844) var en engelsk naturvidenskabsmand og lærer, født i Eaglesfield, nær Cockermouth i Cumberland.
Se Sumformel og John Dalton (videnskabsmand)
Kalamin
Kalamin er en zinkoxid med den kemiske formel (ZnOH)2SiO3, Stoffet forhandles ofte under navnet "zinkhvidt".
Kalciumoxid
Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).
Kaliumfluorid
Kalimfluorid er en kemisk forbindelse mellem kalium og fluor med sumformlen KF.
Kaliumfosfat
Kaliumfosfat i fast form Kaliumfosfat eller kaliumphosphat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: K3PO4.
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Se Sumformel og Kaliumhydroxid
Kaliumklorat
Kaliumklorat (eller kaliumchlorat (Kemisk Ordbog)) er en kemisk forbindelse, der indeholder grundstofferne kalium, klor og ilt.
Kaliumperklorat
Kaliumperklorat. Kaliumperklorat er et uorganisk salt med den kemiske formel KClO4.
Se Sumformel og Kaliumperklorat
Kaliumpermanganat
Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.
Se Sumformel og Kaliumpermanganat
Kaliumperoxodisulfat
Kaliumperoxodisulfat Kaliumperoxodisulfat er et hvidt uorganisk salt med den kemiske formel K2S2O8.
Se Sumformel og Kaliumperoxodisulfat
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Kobber(I)oxid
Kobber(I)oxid er et gennemsigtigt og svagt gulligt stof med sumformel: Cu2O.
Kobber(I)sulfat
Kobbersulfat er et salt dannet af grundstofferne Cu (kobber), S (svovl) og O (ilt) med sumformlen Cu2SO4.
Se Sumformel og Kobber(I)sulfat
Kobber(II)oxid
Kobber(II)oxid er en kemisk forbindelse mellem kobber og ilt.
Se Sumformel og Kobber(II)oxid
Kobber(II)sulfat
Store krystaller af Kobber(II)sulfat pentahydrat Kobber(II)sulfat, tidligere kaldet kobbervitriol, er et almindeligt forekommende kobber-holdigt salt med sumformlen CuSO4.
Se Sumformel og Kobber(II)sulfat
Koffein
Strukturformel for koffein To- og tre-dimensionale modeller af koffein Koffein (eller coffein) er et organisk stof der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og, i mindre mængder, i kakao.
Krysoberyl
Krysoberyl Alexandrit Mineralet eller ædelstenen krysoberyl er et aluminat af beryllium med den kemiske formel BeAl2O4.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Se Sumformel og Kvælstofdioxid
Kviksølvnitrat
Kviksølvnitrat er en uorganisk forbindelse, et salt, af kviksølv og salpetersyre med formlen Hg2(NO3)2.
Se Sumformel og Kviksølvnitrat
Lithiumcarbonat
Model af Lithiumcarbonat Lithiumcarbonat eller litiumcarbonat er et uorganisk stof, et salt af lithium og carbonat med formelen.
Se Sumformel og Lithiumcarbonat
Lithiumhydroxid
Lithiumhydroxid er en uorganisk forbindelse med den molekylformelen LiOH.
Se Sumformel og Lithiumhydroxid
Lithiumklorid
Lithiumchlorid er en kemisk forbindelse med den kemiske formel LiCl.
Lithiumnitrid
Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.
Magnesiumcarbonat
Magnesiumcarbonat Magnesiumkarbonat eller magnesiumcarbonat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: MgCO3.
Se Sumformel og Magnesiumcarbonat
Magnesiumklorid
Magnesiumklorid Magnesiumklorid eller magnesiumchlorid (Kemisk Ordbog) er et salt bestående af ionerne Mg2+ og klorid, Cl−.
Se Sumformel og Magnesiumklorid
Magnesiumoxid
Magnesiumoxid Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.
Matlockit
Matlockit er et sjældent blyhalogenid-mineral (formel: PbFCl), der er opkaldt efter byen Matlock i Derbyshire, England, hvor det blev opdaget.
Mønje
Mønje er en kemisk forbindelse mellem bly og ilt, med sumformlen Pb3O4.
Metadon
Metadon (engelsk: methadone) er et syntetisk fremstillet opioid.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Methionin
Methionin (forkortet Met eller M) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH2CH2SCH3.
Metylenklorid
3D-model af Metylenklorid Metylenklorid eller diklormetan (kemikere foretrækker stavemåderne methylenchlorid og dichlormethan), er farveløs, flygtig væske med en stærkt sødlig aroma.
Metylklorid
Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Metylsulfonylmetan
Struktur. Metylsulfunylmetan (MSM) er en organosvovlforbindelse med molekylformelen (CH3)2SO2..
Se Sumformel og Metylsulfonylmetan
Natriumazid
Natriumazid er en uorganisk forbindelse med formlen NaN3.
Natriumbromid
Krystalstrukturen i natriumbromid Natriumbromid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel NaBr.
Natriumcyanid
Kemisk struktur af natriumcyanid Natriumcynaid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel NaCN.
Natriumfluorid
Natriumfluorid er en uorganisk kemisk forbindelse mellem natrium og fluor med den kemiske formel NaF. Et farveløst faststof og en kilde til fluorid-ionet i diverse anvendelser.
Se Sumformel og Natriumfluorid
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Natriumnitrat
Natriumnitrat er en uorganisk kemisk forbindelse med formlen.
Natriumthiosulfat
Natriumthiosulfat er et thiosulfatsalt af natrium med sumformel: Na2S2O3.
Se Sumformel og Natriumthiosulfat
Nikkeltetrakarbonyl
Nikkeltretrakarbonyl Nikkeltetrakarbonyl er en organo nikkelforbindelse med sumformeleb Ni(CO)4.
Se Sumformel og Nikkeltetrakarbonyl
Nonan
Nonan-molekylet Nonan er et lineært alkan med den kemiske formel CH3(CH2)7CH3 Nonan har 35 strukturelle isomerer.
Oxalsyre
Oxalsyres strukturformel Oxalsyre-dihydrat Oxalsyre (eller ethandisyre) er en divalent carboxylsyre, dvs.
Paraquat
Paraquat er et handelsnavn for N,N′-dimethyl-4,4′-bipyridinium diklorid.
Perfluoroktansulfonater
Perfluoroktansulfonater, kendt som PFOS, er en gruppe flour-holdige organiske forbindelser.
Se Sumformel og Perfluoroktansulfonater
Perklorethylen
Tetraklorethylen.
Se Sumformel og Perklorethylen
Phosphorundersyrling
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.
Se Sumformel og Phosphorundersyrling
Polyoximethylen
Polyoximethylen (POM), også kendt som acetal, polyacetal og polyformaldehyd, er en type termoplastik, der bruges i præcisionsdele der kræver høj stivhed, lav friktion og god dimensionel stabilitet.
Se Sumformel og Polyoximethylen
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Propansyre
Propansyre er en naturligt forekommende carboxylsyre med den kemiske formel.
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Sumformel og Protisk opløsningsmiddel
Pyridin
Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.
Quinolingult
Quinolingult (E-104) er et syntetisk tjærefarvestof, som indtil 2007 blev benyttet i Faxe Kondi.
Rodney Skinner
Rodney Skinner er en fiktiv person fra filmen Det hemmelighedsfulde selskab.
Se Sumformel og Rodney Skinner
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Sølvnitrat
Resultatet af længerevarende kontakt med sølvnitrat Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt.
Sølvoxid
Sølv(I)oxid er en kemisk forbindelse med molekylformelen Ag2O.
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Se Sumformel og Siliciumdioxid
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Soda
Soda eller natriumkarbonat er saltet efter kulsyres reaktion med natrium, og har den kemiske formel Na2CO3.
Strukturformel
Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.
Se Sumformel og Strukturformel
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Sulfonsyre
funktionelle gruppe markeret med blå. En sulfonsyre er i organisk kemi en klasse af organosvovl forbindelser med den generelle molekylformel RS(.
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Sumformel og Tetraklorkulstof
Threonin
Threonin (forkortet Thr eller T) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH(OH)CH3.
Trinitramid
Trinitramid Trinitramid er et stof bestående af nitrogen og oxygen med molekyleformlen N(NO2)3.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vanillin
Vanillin (systematisk navn 4-hydroxy-3-methoxybenzaldehyd) er en organisk forbindelse med molekylformlen.
Vinylacetat
Vinylacetat er en organisk forbindelse med den kemiske formel CH3C(O)OCHCH2.
Vinylalkohol
Vinylalkohol (IUPAC-navn: ethenol) er en alkohol med den kemiske formel.
Zinkiodid
Zinkiodid er en kemisk forbindelse, der består af zink og iod med sumformelen ZnI2.
Zinkklorid
Zinkklorid er et salt af zink og klor med formlen ZnCl2.
Zinkoxid
Zinkoxid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel ZnO.
Zinkpyrition
thumb Strukturformel. Zinkpyrition er en komples zinkforbindelse som blandt andet anvendes i skælshampoo, som konserveringsmiddel i kosmetik og i bundfarven til større både.
Også kendt som Bruttoformel, Kemisk formel, Molekyleformlen, Molekylformel.