Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Superhob

Indeks Superhob

tomrum tættest på Jorden. Superhob er en stor gruppe af mindre galaksehobe eller galaksegrupper, der er blandt de størst kendte strukturer i kosmos.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Big Bang, Den lokale galaksegruppe, Filament, Galaksefilament, Galaksehob, Gravitationel bindingsenergi, Kosmologi (astronomi), Laniakea-superhoben, Observerbare univers, Parsec, Pisces-Cetus superhobkomplekset, Rødforskydning.

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Superhob og Big Bang

Den lokale galaksegruppe

Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.

Se Superhob og Den lokale galaksegruppe

Filament

Et filament (fra latinsk filum, "tråd") er en trådformet struktur.

Se Superhob og Filament

Galaksefilament

Indenfor kosmologi er galaksefilamenter de største kendte strukturer i det observerbare univers.

Se Superhob og Galaksefilament

Galaksehob

Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.

Se Superhob og Galaksehob

Gravitationel bindingsenergi

accessdate.

Se Superhob og Gravitationel bindingsenergi

Kosmologi (astronomi)

Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.

Se Superhob og Kosmologi (astronomi)

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.

Se Superhob og Laniakea-superhoben

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Superhob og Observerbare univers

Parsec

Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.

Se Superhob og Parsec

Pisces-Cetus superhobkomplekset

Kort over de superhobe, som ligger nærmest Virgo-superhoben. Pisces-Cetus superhobkomplekset er den meget lange kæde af galakser fra Pisces-Cetus superhobene, Sculptor superhobene, Perseus-Pisces superhoben og Laniakea-superhoben. (vist ved centrum) Pisces-Cetus superhobkomplekset er et galaksefilament (kompleks af superhobe) som indeholder Virgo-superhoben, som igen er en del af Laniakea-superhoben, hvor den lokale galaksegruppe med Mælkevejen er.

Se Superhob og Pisces-Cetus superhobkomplekset

Rødforskydning

optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.

Se Superhob og Rødforskydning