Indholdsfortegnelse
78 relationer: Adam Riess, Aluminium, Atomkerne, Beryllium, Betelgeuse, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Bor (grundstof), Brian Schmidt, Californium, Cassiopeia, Chandrasekhar-grænsen, De nova stella, Dobbeltstjerne, Eta Carinae, Exoplanet, Gammastråling, Gravitationslinseeffekt, Hannah Lund Bostrøm, Henrik Svensmark, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hypernova, Inverst beta henfald, Jacob Ludvigsen, Jern, Jordens fremtid, Jordens historie, Julestjernen (betlehemsstjernen), Københavns Universitet, Kernefysisk bindingsenergi, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk stråling, Krabbetågen, Kvarkstjerne, Lokale boble, Magnetar, Masseuddøen, Messiers katalog, Metallicitet (astrofysik), Neutronstjerne, Nikkel, Nobelprisen i fysik, Nova, Nukleokosmokronologi, Nukleosyntese, Orion (stjernebillede), Planetarisk tåge, Plutonium, Preon-stjerne, Rød superkæmpe, ... Expand indeks (28 mere) »
Adam Riess
Adam Guy Riess (født 16. december 1969) er en amerikansk astrofysiker og Bloomberg Distinguished Professor ved Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute, der er kendt for sin forskning i at bruge supernovaer til at lave kosmologiske målinger.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Supernova og Big Bang-nukleosyntese
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Supernova og Bor (grundstof)
Brian Schmidt
Brian Paul Schmidt AC FRS FAA (født 24. februar 1967) er en amerikansk-australsk astrofysiker og vicerektor for Australian National University (ANU).
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Cassiopeia
Røntgenbillede af supernova SN 1572. Cassiopeia er et af de mest kendte stjernebilleder.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Supernova og Chandrasekhar-grænsen
De nova stella
De nova stella (dansk: Om den nye stjerne) er Tycho Brahes personlige beskrivelse fra 1573 af hans observation i 1572 af en supernova, nu betegnet SN 1572.
Se Supernova og De nova stella
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Supernova og Dobbeltstjerne
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Se Supernova og Gravitationslinseeffekt
Hannah Lund Bostrøm
Hannah Lund Bostrøm (født 7. juli 1943 i Silkeborg, død 20. marts 2004) var en dansk malerinde.
Se Supernova og Hannah Lund Bostrøm
Henrik Svensmark
Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.
Se Supernova og Henrik Svensmark
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Supernova og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hypernova
Hypernova Eksplosionen; Eta Carinae En Hypernova kan udsende en gammaglimt med en ca.
Inverst beta henfald
Inverst beta henfald er en samlebetegnelse for forskellige typer af Betahenfald.
Se Supernova og Inverst beta henfald
Jacob Ludvigsen
Jacob Ludvigsen (født 13. december 1947 i Gentofte - død 2. april 2017) var en dansk journalist og forfatter, der havde arbejdet på Folkebladet for Gladsaxe Kommune, Skive Folkeblad, Ekstra Bladet, Information og Danmarks Radio.
Se Supernova og Jacob Ludvigsen
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Supernova og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Supernova og Jordens historie
Julestjernen (betlehemsstjernen)
Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.
Se Supernova og Julestjernen (betlehemsstjernen)
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Supernova og Københavns Universitet
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Supernova og Kernefysisk bindingsenergi
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Supernova og Kosmisk afstandsstige
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Supernova og Kosmisk stråling
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Magnetar
Skytten. En magnetar (en slags "SGR", Soft gamma repeater eller "AXP", Anomalous X-ray Pulsar) er en speciel type af neutronstjerne som har et stærkt magnetfelt.
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Se Supernova og Messiers katalog
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Supernova og Metallicitet (astrofysik)
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Supernova og Neutronstjerne
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Supernova og Nobelprisen i fysik
Nova
Nova og NOVA har flere betydninger: Nova (latin: ny).
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Se Supernova og Nukleokosmokronologi
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Supernova og Orion (stjernebillede)
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Supernova og Planetarisk tåge
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Rød superkæmpe
jupiters bane om solen. En rød superkæmpe (RSG eng. red supergiant) er en døende kæmpestjerne.
Se Supernova og Rød superkæmpe
RX J1856.5-3754
Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca.
Se Supernova og RX J1856.5-3754
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Schmidt-teleskop
Et Schmidt-teleskop har katadioptrisk optik med både linse og spejl, her ses strålegangen Brorfelde-Observatoriet var oprindelig forsynet med et filmkamera, og en ingeniør viser her den gamle filmbox, der blev placeret i teleskopets brændpunkt, bag lugen ca. midt på teleskopet Schmidt-teleskop, eller Schmidt-kamera, er et astronomisk teleskop (af spejlteleskop-typen) designet som et vidvinkel-teleskop med et stort synsfelt med begrænset aberration.
Se Supernova og Schmidt-teleskop
SN 1572
SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Supernova og Solens dannelse og udvikling
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sort dværg
En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Supernova og Spektralklasse
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Supernova og Stjernegenerationer
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Supernova og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Se Supernova og Store Magellanske Sky
Subrahmanyan Chandrasekhar
Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.
Se Supernova og Subrahmanyan Chandrasekhar
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Supernova og Supernova-nukleosyntese
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Se Supernova og TNT-ækvivalent
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Tyren (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 200px 100px Tyren (Taurus) er det andet stjernetegn i dyrekredsen og ligger mellem Vædderen og Tvillingerne.
Se Supernova og Tyren (stjernetegn)
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Walter Baade
Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.
Xenon
Xenon er det 54.
1054
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).
1572
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1572 (tal).
1604
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1604 (tal).
1987
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).
Også kendt som Stella nova.