Indholdsfortegnelse
18 relationer: Bani Walid, Frej, Frejs elskov, Frejs sværd, Gimle (nordisk mytologi), Ginnungagap, Háfrónska, Hejmdal, Island, Jætte, Midgård (nordisk mytologi), Nordisk mytologi, Ragnarok, Skabelsen (nordisk mytologi), Skirnismál, Surhed, Surtsey, Surtshellir.
Bani Walid
Bani Walid Bani Walid er en kommune i Libyen.Kommunen havde i 2003 77.424 indbyggere, og et areal på 19.710 km² er der 3,93 indbyggere per km².
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Surt og Frej
Frejs elskov
guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Frejs sværd
I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.
Gimle (nordisk mytologi)
Gimle er i nordisk mytologi navnet på den hal, hvor de overlevende aser vil mødes efter Ragnarok Gimle er ligeledes den smukkeste bygning i hele Asgård og den eneste, der stadig står efter Ragnarok efter at have overlevet ildjætternes konge Surts ild.
Se Surt og Gimle (nordisk mytologi)
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Háfrónska
Háfrónska eller høj-islandsk er et kunstsprog skabt af belgieren Jozef Braekmans ved at forsøge at fjerne alle låneord fra moderne islandsk og i stedet erstatte dem med neologismer, altså nydannede ord.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Se Surt og Midgård (nordisk mytologi)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Surt og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Surhed
Surhed, det at noget er surt, kan henvise til flere artikler.
Surtsey
Surtsey, 16 dage efter udbruddet begyndte Aske og damp rejser sig over den nydannede ø Den vulkanske ø Surtsey steg op fra havet 33 km syd for Island den 14. november 1963.
Surtshellir
Indgangen til Surtshellir i Hallmundarhraun. I baggrunden ses Eiríksjökull. Indgangen set indefra. Surtshellir er en grotte i det vestlige Island, som er en 1.970 m lang lavatunnel.
Også kendt som Surtr.