Indholdsfortegnelse
69 relationer: Agilolfinger, Alanere, Alarik 1., Alemannere, Anglere, Antikkens slutning, Asturien, Østerbymanden, Østersøen, Béarns historie, Braga, Burgundere, Cheruskere, Constantius 3., De frisisk-frankiske krige, Droctulf, Flavius Honorius, Folkevandringstiden, Frankere, Galicien (Spanien), Gallæcien, Geiserik, Gepider, Germansk religion, Godegisel, Gundahar, Gunderik, Herminoner, Istævonere, Jovinus, Kongeriget Asturien, Konstantin 3. (Vestromerske rige), Kristendom, Ladenburg, Langobarder, Liste over moselig, Markomannere, Portugals historie, Quader, Rhinovergangen 406, Roncesvallespasset, Senantikken, Slaget ved Mainz (406), Spanien, Speyer, Stilicho, Theoderik 1., Tidslinje for Galiciens historie, Tyr (gud), Vandaler, ... Expand indeks (19 mere) »
Agilolfinger
Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Svebere og Antikkens slutning
Asturien
Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Østerbymanden
Østerbymanden med sveberknuden Østerbymanden (på tysk Mann von Osterby) er betegnelsen på et kranium af et moselig, fundet lidt ud for landsbyen Østerby i nærheden af Egernførde i Sydslesvig.
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Béarns historie
Ossaudalen i hjertet af det høje Béarn Betegnelsen Béarn dækker et af de gamle landskaber, som blev endegyldigt opslugt ved den franske stats inddeling i departementer i forbindelse med reformerne under den Den franske revolution.
Braga
Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Cheruskere
Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
De frisisk-frankiske krige
Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.
Se Svebere og De frisisk-frankiske krige
Droctulf
Droctulf (også Droctulft, Drocton) var en byzantinsk general af germansk afstamning, muligvis af sveber, alemanner eller langobarder afstamning.
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Svebere og Flavius Honorius
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Svebere og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Galicien (Spanien)
Katedralen i Santiago de Compostela Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Se Svebere og Galicien (Spanien)
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Svebere og Germansk religion
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Herminoner
Herminonerne (hermionerne) var ifølge blandt andet Tacitus en af de tre oprindelige folkegrupper af vestgermanerne i Centraleuropa omtrent modsvarende det nuværende Tyskland med tilgrænsende områder.
Istævonere
Istævonerne var en af de tre oprindelige folkegrupper af Vestgermanerne i det nuværende Tyskland ifølge Tacitus, sammen med herminonerne (inklusive sveberne) og ingævonerne). Istævoner var på Tacitus tid bosatte ved Rhinen ned til Neckar og frem til Weser. De beherskede den store grænseflods to bredder med undtagelse af Schwarzwald, hvor en svebisk stamme boede.
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Svebere og Kongeriget Asturien
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Svebere og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Liste over moselig
Dette er en liste over moselig sorteret efter det land, hvor de er fundet.
Se Svebere og Liste over moselig
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Portugals historie
Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder.
Se Svebere og Portugals historie
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Svebere og Rhinovergangen 406
Roncesvallespasset
Mindesten over kampen i 778. Bemærk, hvordan baskiske nationalister har markeret sig på monumentet over en kamp, som deres landsmænd vandt. Roncesvallespasset (Ibañeta; Col de Roncevaux) er et bjergpas i den selvstyrende provins Navarra.
Se Svebere og Roncesvallespasset
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.
Se Svebere og Slaget ved Mainz (406)
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Svebere og Tidslinje for Galiciens historie
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Varinere
Varinernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (gultonet) Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Wielbarkkulturen
Romerriget Vistuladeltaet med de arkæologiske udgravninger af Wielbark- og Oksywiekulturerne; datidige navne fra 1800-tallet. Wielbarkkulturen (Wielbark-Willenberg-Kultur, Kultura wielbarska, Вельбарська культура (Vel’bars’ka kul’tura)) var en forhistorisk kultur, som blandt andet har været identificeret som gotisk, skønt forskerne ikke er enige; kulturen dukkede op i første halvdel af det første århundrede e.Kr.
Se Svebere og Wielbarkkulturen
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
411
---- vandalske stammer.
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
414
----.
415
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
422
Omkring år 700 byggede herskeren Kan-Bahlum korstemplet i Palenque, hvor han redegjorde for sine forgængere, herunder herskeren, der nu omtales som "Casper".
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Også kendt som Sveber.