Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Szlachta

Indeks Szlachta

Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.

29 relationer: Barkonføderationen, Bojar, Den polsk-litauiske realunion, Fristaden Kraków, Højrebreds-Ukraine, Interregnum, Interrex i Den polsk-litauiske realunion, Jan Piotr Sapieha, Janka Kupala, Johan 2. Kasimir Vasa af Polen, Johan Sobieski, Khmelnytskijopstanden, Khyriv, Knjaz, Kościuszko-opstanden, Litauens regenter, Livegenskab i Rusland, Lublinunionen, Paweł Strzelecki, Polsk-osmanniske krig (1672-1676), Sejm, Sigismund 1. af Polen, Sigismund 2. August af Polen, Skalat, Skole (by i Ukraine), Slaget om Warszawa (1656), Stefan Báthory, Vladislav 2. Jagello af Polen, Władysław Horodecki.

Barkonføderationen

beder før slaget om Lanckorona. Maleri af Artur Grottger. Barkonføderationen (Konfederacja barska; 1768–1772) var en sammenslutning af polske adelige (szlachta) dannet på borgen i Bar i Podolien (i dag en del af Ukraine) i 1768 med henblik på at forsvare Den polsk-litauiske realunions interne og eksterne uafhængighed af Det Russiske Kejserrige og mod kong Stanisław August Poniatowski af Polen, der sammen med andre polske reformister søgte af begrænse indflydelsen af realunionens rigeste adelsmænd.

Ny!!: Szlachta og Barkonføderationen · Se mere »

Bojar

Russiske bojarer fra det 16. - 17. århundrede Bojar (боярин,; бояри,; болярин,; boier) var betegnelsen på et medlem af højeste rang i den aristokratiske feudaladel, alene underlagt den herskende storfyrste, først i Kijevriget og senere i Rusland og Litauen (svarende til nutidens Ukraine, Hviderusland, europæisk Rusland og Litauen) fra 900 til 1600-tallet.

Ny!!: Szlachta og Bojar · Se mere »

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Ny!!: Szlachta og Den polsk-litauiske realunion · Se mere »

Fristaden Kraków

Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.

Ny!!: Szlachta og Fristaden Kraków · Se mere »

Højrebreds-Ukraine

Højrebreds-Ukraine Sydlige Højrebreds-Ukraine (lysegrøn) som en vasal af det osmanniske imperium Højrebreds-Ukraine (Pravoberezhna Ukrayina;, Pravoberezhnaya Ukraina) er et historisk og territorialt navn for en del af det moderne Ukraine på højre (vest) flodbred af Dnepr-floden, svarende til de moderne oblaster i Vinnitsja, Zjytomyr, Kirovohrad samt de vestlige dele af Kiev og Tjerkasy oblast.

Ny!!: Szlachta og Højrebreds-Ukraine · Se mere »

Interregnum

Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones.

Ny!!: Szlachta og Interregnum · Se mere »

Interrex i Den polsk-litauiske realunion

Regenterne af Den polsk-litauiske realunion blev valgt ved frie valg af adelen i de to lande.

Ny!!: Szlachta og Interrex i Den polsk-litauiske realunion · Se mere »

Jan Piotr Sapieha

Jan Piotr Sapieha Jan Piotr Sapieha (Jonas Petras Sapiega; født 1569 i Bychaŭ, Storfyrstendømmet Litauen (nu i Mahiljow voblast, Hviderusland), død 15. juni 1611 i Moskva) var en polsk-litauisk adelsmand (Szlachta), general, politiker, diplomat, guvernør i Usvjatskij rajon, medlem af sejm og en dygtig leder af de polske tropper udstationeret i Kreml i Moskva.

Ny!!: Szlachta og Jan Piotr Sapieha · Se mere »

Janka Kupala

Janka Kupala (Янка Купала), født 7. juli 1882 i Vjazynka, Minsk guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 28. juni 1942, Moskva, Sovjetunionen) pseudonym for Ivan Daminikavitj Lutsevitj (Іван Дамінікавіч Луцэвіч), var en hviderussisk forfatter, der sammen med Jakub Kolas formede det moderne hviderussiske litteratursprog. Kupala betragtes som en af de mest betydningsfulde hviderussiske digtere. Kupala blev født i Vjazynka udenfor Minsk. Hans familie tilhørte szlachta, den gamle adelsklasse i landet, men hans forældre arbejdede som landarbejdere. Kupala afsluttede sin uddannelse i 1898, og efter at faren døde i 1902 tog han flere kortvarige job. Janka Kupala fuldførte sit første digt, polske "Ziarno", i 1903-04. Han skrev sit første digt på hviderussisk, "Мая доля" i 1904. Året efter udgav han sit første digt, "Мужык" ('Bonde'). Efter dette blev flere af hans digte udgivet i hviderussiske aviser. Som digter var han påvirket af hviderussisk folkedigtning og levesæt. Fra 1905 skrev han lyrisk-episke digte og digte om bønder i landet og deres frihedslængsel. I 1908 flyttede Kupala fra Hviderusland til Vilnius i Litauen. Her udgav han sin første digtsamling, Жалейка ('Den lille fløjte'). Bogen vakte harme hos zar-styret, som opfattede den som oprørsk. Året efter blev også et nyt oplag af bogen konfiskeret af de lokale myndigheder. I 1909 flyttede Kupala til Sankt Petersborg, hvor han udgav flere værker, før han tog tilbage til Vilnius i 1913. Han støttede den russiske revolution i 1917, og skrev efter dette også om temaer som industrialisering og kollektivisering. Han tog sig af flere oversættelser, han oversatte blandt andet "Internationale" til hviderussisk. Kupala havde problemer med at tilpasse sig den kulturelle ensretning under Stalin, og blev ugleset som for nationalistisk i sin digtning. I 1930'erne beklagede han dette offentligt. I 1928 blev Kupala medlem af det hviderussiske og ukrainske videnskabsakademi. I 1941 blev han tildelt Leninordenen for digtsamlingen Ад сэрца (1940). Da Nazi-Tyskland okkuperede Hviderusland i 1941 flygtede han til Moskva og senere til Tatarstan. Der skrev han digte til støtte for hviderussiske patrioter som kæmpede mod okkupanterne. I 1942 døde han i Moskva, efter et fald ned af en trappe. Kupalas enke grundlagde et museum over ham i Minsk hvor mange af hans værker er samlet. Byen Hrodna opkaldte i 1978 et universitet efter ham, Janka Kupala Statsuniversitet.

Ny!!: Szlachta og Janka Kupala · Se mere »

Johan 2. Kasimir Vasa af Polen

Johan 2.

Ny!!: Szlachta og Johan 2. Kasimir Vasa af Polen · Se mere »

Johan Sobieski

Johan 3.

Ny!!: Szlachta og Johan Sobieski · Se mere »

Khmelnytskijopstanden

Khmelnytskijopstanden, også kendt som Krigen mellem Polen Kosakkerne, Khmelnytskyi massakren eller Khmelnytskyi-opstanden, var et kosak-oprør, der fandt sted mellem 1648 og 1657 i de østlige områder af den polsk-litauiske realunion, som førte til oprettelsen af et Kosak Hetmanat i Ukraine.

Ny!!: Szlachta og Khmelnytskijopstanden · Se mere »

Khyriv

Khyriv er en by i Sambir rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.

Ny!!: Szlachta og Khyriv · Se mere »

Knjaz

Knjaz (eller kniaz; fra кънѧѕь,; ~ fyrste) er den oprindelige almindeligt anvendte betegnelse for en hersker i de slaviske områder.

Ny!!: Szlachta og Knjaz · Se mere »

Kościuszko-opstanden

Polske soldater under opstanden Kościuszko-opstanden (polsk: insurekcja kościuszkowska, powstanie kościuszkowskie; russisk: Восстание Костюшко) var et polsk oprør i 1794 mod Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Preussen, der blev ledet af Tadeusz Kościuszko.

Ny!!: Szlachta og Kościuszko-opstanden · Se mere »

Litauens regenter

Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.

Ny!!: Szlachta og Litauens regenter · Se mere »

Livegenskab i Rusland

''Handlen'' af Nikolaj Nevrev (Salg af en livegen kvinde) Livegenskab i Rusland var en central del af det russiske samfund i tiden frem til 1861, hvor livegenskabet blev afskaffet.

Ny!!: Szlachta og Livegenskab i Rusland · Se mere »

Lublinunionen

Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.

Ny!!: Szlachta og Lublinunionen · Se mere »

Paweł Strzelecki

Paweł Edmund Strzelecki (By Australian English speakers: pɔːl strʌzlɛki (paul struhzLECKi). 20. juli 17976. oktober 1873), også kendt som Paul Edmund de Strzelecki og Sir Paul Strzelecki, var en polsk opdagelsesrejsende, geolog, humanist, adelsmand, videnskabsmand og filantrop, som i 1845 også blev britisk statsborger.

Ny!!: Szlachta og Paweł Strzelecki · Se mere »

Polsk-osmanniske krig (1672-1676)

Kort over de omstridte områder Den polsk-osmanniske krig (1672–1676) var en konflikt mellem Den polsk-litauiske realunion og Det Osmanniske Rige, der var forløberen for Den store tyrkiske krig.

Ny!!: Szlachta og Polsk-osmanniske krig (1672-1676) · Se mere »

Sejm

Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen. Siden Den anden polske republik (1918-1939) har Sejm henvist til underhuset i parlamentet; overhuset kaldes Senat.

Ny!!: Szlachta og Sejm · Se mere »

Sigismund 1. af Polen

Sigismund I af Polen (Zygmunt I Stary, Žygimantas I Senasis; født 1. januar 1467, død 1. april 1548) var konge af Polen og Storfyrste af Litauen fra 1506 til 1548.

Ny!!: Szlachta og Sigismund 1. af Polen · Se mere »

Sigismund 2. August af Polen

Sigismund 2.

Ny!!: Szlachta og Sigismund 2. August af Polen · Se mere »

Skalat

Skálat (Skałat) er en by i Ternopil rajon, Ternopil oblast (provinsen) i det vestlige Ukraine.

Ny!!: Szlachta og Skalat · Se mere »

Skole (by i Ukraine)

Skole (Ско́ле) er en by i Stryj rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.

Ny!!: Szlachta og Skole (by i Ukraine) · Se mere »

Slaget om Warszawa (1656)

Slaget om Warszawa (Bitwa pod Warszawa, Tredagarsslaget vid Warszawa, Schlacht bei Warschau) fandt sted nær Warszawa den 28. – 30. juli 1656, mellem hærene fra Den polsk-litauiske realunion på den ene side og Sverige-Brandenburg på den anden.

Ny!!: Szlachta og Slaget om Warszawa (1656) · Se mere »

Stefan Báthory

Stefan Báthory (født 27. september 1533 i Szilágysomlyó, Transylvanien, død 12. december 1586 i Hrodna, Hviderusland) var konge i den polsk-litauiske realunion 1576 – 86.

Ny!!: Szlachta og Stefan Báthory · Se mere »

Vladislav 2. Jagello af Polen

Jogaila, senere Vladislav 2.

Ny!!: Szlachta og Vladislav 2. Jagello af Polen · Se mere »

Władysław Horodecki

Leszek Władysław Dezidery Horodecki (Лєшек Дезидерій Владислав Городецький, Vladyslav Horodets’kyi; Leszek Władysław Horodecki) (født 4. juni 1863 i Sholudky, Gubernija Podolien, død 3. januar 1930 i Teheran, Iran) var en arkitekt og storvildtjæger bedst kendt for sine Art Nouveau-bygninger, især Hus med Kimærer, St. Nicholas Romersk Katolske Katedral i Kijev, Karaite Kenesa i Kijev, Det Nationale Kunstmuseum i Ukraine og mange andre i Ukraines hovedstad, Kijev.

Ny!!: Szlachta og Władysław Horodecki · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »