Indholdsfortegnelse
24 relationer: Atombatteri, Bohrium, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Emilio Segrè, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Henfaldskæde, Ida Noddack, Kernekort, Kovalent radius, Kunstig radionuklid, Mangan, Molybdæn, Niobium, Overgangsmetal, Periode (periodiske system), Periode 5-grundstof, Radioaktivitet, Rhenium, Ruthenium, Syntetisk grundstof, Technetium-99m, 43 (tal).
Atombatteri
Termerne atombatteri og radioisotopgenerator anvendes til at beskrive et apparat som anvender energi fra radioaktive henfald af en radioaktiv isotop - eller nukleare isomerer til at generere elektricitet.
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Technetium og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Technetium og Elektronkonfiguration
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Technetium og Grundstoffer efter atomnummer
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Se Technetium og Kovalent radius
Kunstig radionuklid
En kunstig radionuklid er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid.
Se Technetium og Kunstig radionuklid
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Technetium og Overgangsmetal
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Technetium og Periode (periodiske system)
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Technetium og Periode 5-grundstof
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Technetium og Radioaktivitet
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Technetium og Syntetisk grundstof
Technetium-99m
Technetium-99m, Tc-99m eller 99mTc, er en radioaktiv isotop af grundstoffet technetium med en halveringstid på 6 timer.
Se Technetium og Technetium-99m
43 (tal)
43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.
Også kendt som Technetium-99, Technetiumisotoper, Teknetium.