Indholdsfortegnelse
45 relationer: Alboin, Amalaberga, Amalafrid, Amalafrida, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikkens slutning, Audoin, Æneiden, Bogtabet i senantikken, Cassiodor, Clodomer, Codex Argenteus, Det Byzantinske Rige, Didrik af Bern, Folkevandringstiden, Gausi, Gepider, Germansk religion, Getica, Gotere, Hovedkål, Jordanes, Klodevig 1., Langobarder, Ostrogoterne, Pave Felix 3., Pave Johannes 1., Pave Symmachus, Raetia, Rodelinde, Romulus Augustus, Rugiere, Scandza, Senantikken, Slaget ved Chalons, Solin, Theoderik 1., Thomas Hodgkin (historiker), Tidlig middelalder, Vandaler, Visigoter, Vivarium (kloster), 478, 5. århundrede, 526.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Se Teoderik den Store og Alboin
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Se Teoderik den Store og Amalaberga
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Se Teoderik den Store og Amalafrid
Amalafrida
Amalafrida (ca. 460 – ca. 520) var en gotisk prinsesse og dronning af vandalerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Se Teoderik den Store og Amalafrida
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Teoderik den Store og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Teoderik den Store og Antikkens slutning
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Se Teoderik den Store og Audoin
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.
Se Teoderik den Store og Æneiden
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Teoderik den Store og Bogtabet i senantikken
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Se Teoderik den Store og Cassiodor
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Se Teoderik den Store og Clodomer
Codex Argenteus
Side fra Codex argenteus Codex Argenteus eller Sølvbibelen er et af verdens mest berømte håndskrifter fra antikken og Sveriges i særklasse mest værdifulde bogskat.
Se Teoderik den Store og Codex Argenteus
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Teoderik den Store og Det Byzantinske Rige
Didrik af Bern
Røkstenen med det eneste, nordiske og samtidige vidnesbyrd om et kendskab til Didriksagnene.Teoderik-strofen på gammelnordisk: ''raiþ þiaurikR hin þurmuþi'' ''stiliR ● flutna strontu hraiþmaraR'' ''sitiR nu karuR o ● kuta sinum'' ''skialti ub fatlaþR skati marika'' Didrik af Bern er en af de gotiske folks mest berømte sagnhelte.
Se Teoderik den Store og Didrik af Bern
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Teoderik den Store og Folkevandringstiden
Gausi
Gausi var et tidligt langobardisk kongedynasti, som regerede langobarderne i anden halvdel af det 6. århundrede (547-572) og uddøde efter kun to konger.
Se Teoderik den Store og Gausi
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Se Teoderik den Store og Gepider
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Teoderik den Store og Germansk religion
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Se Teoderik den Store og Getica
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Teoderik den Store og Gotere
Hovedkål
Hovedkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der høstes i sit første år for sit kålhoved med tynde blade i tætte lag.
Se Teoderik den Store og Hovedkål
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Se Teoderik den Store og Jordanes
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Teoderik den Store og Klodevig 1.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Teoderik den Store og Langobarder
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Teoderik den Store og Ostrogoterne
Pave Felix 3.
Felix 3. var pave fra 526 til 530.
Se Teoderik den Store og Pave Felix 3.
Pave Johannes 1.
Johannes 1., med tilnavnet "den Hellige" (pave 523 — 18. maj 526), var fra Toscana.
Se Teoderik den Store og Pave Johannes 1.
Pave Symmachus
Symmachus (græsk for "forbundsfælle") var født på Sardinien og døde 19. juli 514 i Rom.
Se Teoderik den Store og Pave Symmachus
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Se Teoderik den Store og Raetia
Rodelinde
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Se Teoderik den Store og Rodelinde
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Teoderik den Store og Romulus Augustus
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Se Teoderik den Store og Rugiere
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Se Teoderik den Store og Scandza
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Teoderik den Store og Senantikken
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Teoderik den Store og Slaget ved Chalons
Solin
Solin (Udtale:, italiensk Salona) er en lille by med 23.926 indbyggere (folketælling 2011) i det Kroatiske distrikt Split-Dalmatia.
Se Teoderik den Store og Solin
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Se Teoderik den Store og Theoderik 1.
Thomas Hodgkin (historiker)
Thomas Hodgkin (født 29. juli 1831, død 2. marts 1913), var en britisk historiker, søn af John Hodgkin (1800-1875), og Elizabeth Howard (datter af Luke Howard).
Se Teoderik den Store og Thomas Hodgkin (historiker)
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Teoderik den Store og Tidlig middelalder
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Teoderik den Store og Vandaler
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Teoderik den Store og Visigoter
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Se Teoderik den Store og Vivarium (kloster)
478
---- Se også 478 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Teoderik den Store og 5. århundrede
526
---- Se også 526 (tal) ----.
Også kendt som Teoderik, Theoderik, Theoderik den Store.