Hurtigere adgang end browser!
98 relationer: Absolut nulpunkt, Aggregattilstand, Aragonit, Arbejde (fysik), Astrofysik, Bernhard Roetzel, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Biomembranfysik, Bløde materialers fysik, Boltzmanns konstant, Carnots sætning (termodynamik), Cellemembran, Dynamik (flertydig), Elektrokemisk gradient, Energi, Energibevarelse, Energilagring, Entalpi-entropi-diagram, Entropi, Ergodisk teori, Erling Halfdan Stenby, Fase (stof), Faststofkemi, Flydende helium, Fysik, Fysisk kemi, Generel havcirkulationsmodel, Geologi, Geologisk CO₂-lagring, Georgios Kontogeorgis, Gerthsen Physik, Gibbs fri energi, Global opvarmning, Guanosintrifosfat, Harold Clayton Urey, Herbert von Karajan, HP-model, Idealgasligning, Indre energi, Ingeniørvidenskab, Intensive og ekstensive egenskaber, Josiah Willard Gibbs, Joule-ekspansion, Karl Herzfeld, Kemi, Kemisk potential, Kemisk transportreaktion, Klassisk fysik, Kor (flertydig), ..., L.A. Colding, Makrocyklisk forbindelse, Maskinteknik, Matematik, Maxwell-relation, Meningen med livet, Michael L. Michelsen, Mikro- og makrotilstand, Monte Carlo-metoder, Mosekonens bryg, Nanoteknologi, Naturvidenskab, Orden (struktur), Orthomolekylær medicin, Pierre Duhem, Piezoelektrisk effekt, PV-diagram, Reaktionsmekanisme, Rudolph A. Marcus, Selvsamling, Statistik, Statistisk fluktuation, Statistisk mekanik, Stefan-Boltzmanns lov, Stephen Hawking, Stofskiftevej, System, Temperatur, Termisk energi, Termisk fysik, Termodynamikkens 0. lov, Termodynamikkens 1. lov, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamisk grænse, Termodynamisk kredsproces, Termodynamisk ligevægt, Termodynamisk potential, Termodynamisk temperatur, Thomsen-Berthelot-princippet, Tilfældighed, Varme, Varmedøden, Vilhelm Bjerknes, Walther Hermann Nernst, Watt-dampmaskine, Wilhelm Conrad Röntgen, Wilhelm Ostwald, Wilhelm Wien. Expand indeks (48 mere) »
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Ny!!: Termodynamik og Absolut nulpunkt · Se mere »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Ny!!: Termodynamik og Aggregattilstand · Se mere »
Aragonit
Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof. Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat.
Ny!!: Termodynamik og Aragonit · Se mere »
Arbejde (fysik)
En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.
Ny!!: Termodynamik og Arbejde (fysik) · Se mere »
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ny!!: Termodynamik og Astrofysik · Se mere »
Bernhard Roetzel
Bernhard Roetzel (født 17. august 1966 i Hannover) er en tysk forfatter.
Ny!!: Termodynamik og Bernhard Roetzel · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Termodynamik og Big Bang · Se mere »
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Ny!!: Termodynamik og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »
Biomembranfysik
Biomembranfysik er studiet af biologiske membraner såsom cellemembranen, mitokondriernes membran eller kunstige membraner fra et fysisk perspektiv.
Ny!!: Termodynamik og Biomembranfysik · Se mere »
Bløde materialers fysik
En flydende krystal - her i en smektisk fase - er et eksempel på et blødt materiale. Bløde materialer (også bløde stoffer; engelsk: soft matter) er den ene gren af de kondenserede stoffers fysik og inkluderer blandt andet geler, kolloider og væv.
Ny!!: Termodynamik og Bløde materialers fysik · Se mere »
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Ny!!: Termodynamik og Boltzmanns konstant · Se mere »
Carnots sætning (termodynamik)
Carnots sætning er central inden for termodynamikken og siger, at en varmekraftmaskine aldrig kan være mere effektiv end en Carnot-kredsproces.
Ny!!: Termodynamik og Carnots sætning (termodynamik) · Se mere »
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Ny!!: Termodynamik og Cellemembran · Se mere »
Dynamik (flertydig)
Dynamik (fra gr. δύναμις dymamis "magt" eller "kraft") kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Termodynamik og Dynamik (flertydig) · Se mere »
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Ny!!: Termodynamik og Elektrokemisk gradient · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Termodynamik og Energi · Se mere »
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Ny!!: Termodynamik og Energibevarelse · Se mere »
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. Bil drevet af en trykluftstank med indbygget kompressor som blot skal tilsluttes stikkontakt. Modelfly med elastikdreven propel. Fjeder til urværk og slagværk til at gemme potentiel energi. Når man på isskøjter har opnået en fart og skøjter ligeud, har man faktisk lagret muskelenergi som kinetisk energi. Grundet den lave friktion med isen og luftmodstanden, taber man kun langsomt fart. En elektrisk spole fungerer som et kortvarigt energilager i smps. Energilagring er det at gemme energi i en eller anden form, så den senere kan anvendes.
Ny!!: Termodynamik og Energilagring · Se mere »
Entalpi-entropi-diagram
Entalpi-entropi-diagrammet, også kendt som Molliers diagram, beskriver sammenhængen mellem vands tilstandstørrelser.
Ny!!: Termodynamik og Entalpi-entropi-diagram · Se mere »
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Ny!!: Termodynamik og Entropi · Se mere »
Ergodisk teori
Ergodicitet og ergodisk teori er begreber indenfor matematik, anvendt til estimering af forventede værdier i statistik og i dynamiske systemer.
Ny!!: Termodynamik og Ergodisk teori · Se mere »
Erling Halfdan Stenby
Erling Halfdan Stenby (født den 13. oktober 1957 i København) er en dansk kemiker og professor i anvendt termodynamik ved DTU siden 1996.
Ny!!: Termodynamik og Erling Halfdan Stenby · Se mere »
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Ny!!: Termodynamik og Fase (stof) · Se mere »
Faststofkemi
Faststofkemi (eller fastfasekemi) dækker over studiet af faste stoffer og materialer.
Ny!!: Termodynamik og Faststofkemi · Se mere »
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Ny!!: Termodynamik og Flydende helium · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Termodynamik og Fysik · Se mere »
Fysisk kemi
Fysisk kemi er et videnskabeligt felt, der befinder sig i overgangen mellem kemi og fysik.
Ny!!: Termodynamik og Fysisk kemi · Se mere »
Generel havcirkulationsmodel
Generelle havcirkulationsmodeller, også kendt som OGCM'er eller Ocean general circulation models er en særlig type generel cirkulationsmodel (GCM), der anvendes til at beskrive fysiske og termodynamiske processer i havene.
Ny!!: Termodynamik og Generel havcirkulationsmodel · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Termodynamik og Geologi · Se mere »
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Ny!!: Termodynamik og Geologisk CO₂-lagring · Se mere »
Georgios Kontogeorgis
Georgios M. Kontogeorgis er en dansk kemiker og professor i anvendt termodynamik ved Institut for Kemiteknik på DTU siden 2011.
Ny!!: Termodynamik og Georgios Kontogeorgis · Se mere »
Gerthsen Physik
Gerthsen Physik er en tysk-sproget grundbog i fysik skrevet i 1948 af den dansk-tyske fysiker Christian Gerthsen.
Ny!!: Termodynamik og Gerthsen Physik · Se mere »
Gibbs fri energi
Gibbs fri energi G er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential inden for termodynamikken.
Ny!!: Termodynamik og Gibbs fri energi · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Termodynamik og Global opvarmning · Se mere »
Guanosintrifosfat
Den kemiske struktur af guanosintrifosfat Guanosintrifosfat (GTP) er et biologisk energi- og effektormolekyle, der indgår i mange vigtige cellulære processer.
Ny!!: Termodynamik og Guanosintrifosfat · Se mere »
Harold Clayton Urey
Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.
Ny!!: Termodynamik og Harold Clayton Urey · Se mere »
Herbert von Karajan
Herbert von Karajan (født Heribert Ritter von Karajan 5. april 1908 i Salzburg, død 16. juli 1989 i Anif ved Salzburg) var en af det 20.
Ny!!: Termodynamik og Herbert von Karajan · Se mere »
HP-model
En HP-model er den simpleste model, der kan beskrive proteinfoldning.
Ny!!: Termodynamik og HP-model · Se mere »
Idealgasligning
Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.
Ny!!: Termodynamik og Idealgasligning · Se mere »
Indre energi
Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.
Ny!!: Termodynamik og Indre energi · Se mere »
Ingeniørvidenskab
Dampmaskinen var et væsentligt element i den industrielle revolution og understreger betydningen af ingeniørvidenskabens betydning for det moderne samfund. Ingeniørvidenskab dækker områderne planlægning og styring af matematik, videnskab, økonomi, produktion, proces og produkter.
Ny!!: Termodynamik og Ingeniørvidenskab · Se mere »
Intensive og ekstensive egenskaber
Intensive og ekstensive egenskaber er inden for termodynamik fysiske størrelser, der er henholdsvis uafhængige og afhængige af systemets størrelse.
Ny!!: Termodynamik og Intensive og ekstensive egenskaber · Se mere »
Josiah Willard Gibbs
Josiah Willard Gibbs (født 11. februar 1839, død 28. april 1903) var en amerikansk videnskabsmand, der gav betydelige teoretiske bidrag til fysik, kemi og matematik.
Ny!!: Termodynamik og Josiah Willard Gibbs · Se mere »
Joule-ekspansion
I en Joule-ekspansion betragtes en termisk isoleret beholder med to lige store rum adskilt af en væg.
Ny!!: Termodynamik og Joule-ekspansion · Se mere »
Karl Herzfeld
Karl Ferdinand Herzfeld (24. februar 1892 - 3. juni 1978) var en østrigsk-amerikansk fysiker, der især arbejdede med teoretisk fysik.
Ny!!: Termodynamik og Karl Herzfeld · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Termodynamik og Kemi · Se mere »
Kemisk potential
Det kemiske potential \mu er en termodynamisk størrelse, der angiver, hvor meget energi det koster at tilføje en partikel til et system.
Ny!!: Termodynamik og Kemisk potential · Se mere »
Kemisk transportreaktion
En kemisk transportreaktion er i kemi en proces til rensning og krystallisation af ikke-flygtige faste stoffer.
Ny!!: Termodynamik og Kemisk transportreaktion · Se mere »
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Ny!!: Termodynamik og Klassisk fysik · Se mere »
Kor (flertydig)
Kor har flere betydninger.
Ny!!: Termodynamik og Kor (flertydig) · Se mere »
L.A. Colding
Ludvig August Colding (født 18. juli 1815 på Arnakkegård ved Holbæk, død 21. marts 1888 på Frederiksberg) var en dansk ingeniør og fysiker, der parallelt med James Prescott Joule og Julius Robert von Mayer formulerede termodynamikkens første lov og fik international berømmelse.
Ny!!: Termodynamik og L.A. Colding · Se mere »
Makrocyklisk forbindelse
En makrocyklisk forbindelse (fra græsk makros, "lang" og kyklos, "ring") er et kovalent ring-lukket organisk molekyle.
Ny!!: Termodynamik og Makrocyklisk forbindelse · Se mere »
Maskinteknik
En dampturbine anvendt til af generere elektricitet. Maskinteknik er studiet af fysiske maskiner, der kan involvere kraft og bevægelse.
Ny!!: Termodynamik og Maskinteknik · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Termodynamik og Matematik · Se mere »
Maxwell-relation
Maxwell-relationerne er sammenhænge mellem de afledte af forskellige termodynamiske variable.
Ny!!: Termodynamik og Maxwell-relation · Se mere »
Meningen med livet
Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer.
Ny!!: Termodynamik og Meningen med livet · Se mere »
Michael L. Michelsen
Michael L. Michelsen (14. februar 1944 – 26. august 2020. DTU. Hentet 22/1-2021) var en dansk kemiingeniør og professor på Danmarks Tekniske Universitet, der forskede i termodynamik og algoritmer til beregning af faseligevægte i ikke-ideelle blandinger.
Ny!!: Termodynamik og Michael L. Michelsen · Se mere »
Mikro- og makrotilstand
For to mønter er der fire mulige konfiguration (mikrotilstande), der er lige sandsynlige. To af dem giver én krone, hvilket derfor er den mest sandsynlige makrotilstand. En mikrotilstand er inden for statistisk mekanik en beskrivelse af et system, hvor alle delsystemers tilstande er kendte.
Ny!!: Termodynamik og Mikro- og makrotilstand · Se mere »
Monte Carlo-metoder
Monte Carlo-metoder er statistiske værktøj, der er opkaldt efter det berømte Casino de Monte Carlo i Monaco og blev udviklet af bl.a. Stanislaw Ulam.
Ny!!: Termodynamik og Monte Carlo-metoder · Se mere »
Mosekonens bryg
Et let tåge har lagt sig over mosen og er begyndt at stige op. Mosekonens bryg (også kaldet mosekonebryg) er et gammelt begreb for en art tåge, der optræder i det sene efterår ved tusmørke, når det er vindstille, og en varm dag følges af pludseligt temperaturfald.
Ny!!: Termodynamik og Mosekonens bryg · Se mere »
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Ny!!: Termodynamik og Nanoteknologi · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Termodynamik og Naturvidenskab · Se mere »
Orden (struktur)
Et iskrystal, hvor vand under frysning er samlet i en krystalstruktur Orden er den indre opbygning og særlige dynamik der fremstår ved at se på de mekanismer og elementer der skaber et ordnet hele.
Ny!!: Termodynamik og Orden (struktur) · Se mere »
Orthomolekylær medicin
Orthomolekylær medicin (De rette molekylers medicin) er en type alternativ medicin, der forsøger at forebygge og behandle sygdomme med substanser, der er naturlige (ikke-artsfremmede) for kroppen.
Ny!!: Termodynamik og Orthomolekylær medicin · Se mere »
Pierre Duhem
Pierre Maurice Marie Duhem (født 9. juni 1861 i Paris, død 14. september 1916 i Cabrespine) var en fransk fysiker.
Ny!!: Termodynamik og Pierre Duhem · Se mere »
Piezoelektrisk effekt
Den piezoelektriske effekt (af græsk: piezein.
Ny!!: Termodynamik og Piezoelektrisk effekt · Se mere »
PV-diagram
En cyklisk proces plottet i et pV-diagram. Det kan læses som, at der sker en ekspansion eller udvidelse i ''A'' efterfulgt af et trykfald i ''B'', for så at få en kompression i ''C'' og endelig en trykstigning i ''D'' Et pV-diagram er et todimensionelt koordinatsystem, hvor et stofs fysiske tilstand kan plottes.
Ny!!: Termodynamik og PV-diagram · Se mere »
Reaktionsmekanisme
I kemi er en reaktionsmekanisme en trinvis sekvens i en elementarreaktion, hvor der foregår en overordnet kemisk ændring.
Ny!!: Termodynamik og Reaktionsmekanisme · Se mere »
Rudolph A. Marcus
Rudolph Arthur Marcus (født 21. juli 1923) er en canadisk født kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1992 "for sine bidrag til teorien om elektronoverførselsreaktioner i kemiske systemer".
Ny!!: Termodynamik og Rudolph A. Marcus · Se mere »
Selvsamling
komplekser. Selvsamling refererer til, at molekyler spontant kan danne strukturer (aggregater).
Ny!!: Termodynamik og Selvsamling · Se mere »
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Ny!!: Termodynamik og Statistik · Se mere »
Statistisk fluktuation
En binomialfordeling hvor sandsynligheden for at slå krone er 0,2 eller 20 %. For få møntkast er der store statistiske fluktuationer, men for mange møntkast bliver ekstreme resultater mere og mere usandsynlige. Langt de fleste gange vil omkring 20% af mønterne lande på krone. Statistiske fluktuationer er tilfældige variationer i en værdi, fordi den er et resultat af en stokastisk process.
Ny!!: Termodynamik og Statistisk fluktuation · Se mere »
Statistisk mekanik
Statistisk mekanik beskæftiger sig med at beskrive makroskopiske systemer ud fra deres mikroskopiske delsystemer.
Ny!!: Termodynamik og Statistisk mekanik · Se mere »
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Termodynamik og Stefan-Boltzmanns lov · Se mere »
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Ny!!: Termodynamik og Stephen Hawking · Se mere »
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Ny!!: Termodynamik og Stofskiftevej · Se mere »
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Ny!!: Termodynamik og System · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Termodynamik og Temperatur · Se mere »
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Ny!!: Termodynamik og Termisk energi · Se mere »
Termisk fysik
Bose–Einstein-kondensatet er et fænomen inden for termisk fysik. Termisk fysik er en samlebetegnelse for termodynamik og statistisk mekanik, som beskæftiger sig med henholdsvis mikroskopisk og makroskopisk beskrivelser relateret til varme.
Ny!!: Termodynamik og Termisk fysik · Se mere »
Termodynamikkens 0. lov
Princippet bag første hovedsætning. Hvis A og B er i termisk ligevægt, og B og C er i termisk ligevægt, vil A og C også være i termisk ligevægt. Termodynamikkens nulte lov drejer sig om termisk ligevægt og er grundlæggende for termodynamikken.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamikkens 0. lov · Se mere »
Termodynamikkens 1. lov
Termodynamikkens 1.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamikkens 1. lov · Se mere »
Termodynamikkens 2. lov
Termodynamikkens 2.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamikkens 2. lov · Se mere »
Termodynamisk grænse
Den termodynamiske grænse er betegnelsen for, at et fysisk system er så stort, at de statistiske fluktuationer - som de kendes fra den mikroskopiske statistiske mekanik - er negligible, og systemet i stedet kan beskrives vha.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamisk grænse · Se mere »
Termodynamisk kredsproces
En termodynamisk kredsproces er en serie af termodynamiske processer, som sender et termodynamisk system tilbage til dets starttilstand.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamisk kredsproces · Se mere »
Termodynamisk ligevægt
I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamisk ligevægt · Se mere »
Termodynamisk potential
Et termodynamisk potential er inden for termodynamikken funktioner, der har dimensioner af energi, og som er defineret ud fra den indre energi.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamisk potential · Se mere »
Termodynamisk temperatur
Animation af gasmolekylers bevægelse. De blå har en højere temperatur end de røde, og bevæger sg dermed mere. Termodynamisk temperatur er en absolut måde at måle temperatur, og det er en af de vigtigste parametre inden for termodynamik.
Ny!!: Termodynamik og Termodynamisk temperatur · Se mere »
Thomsen-Berthelot-princippet
Thomsen-Berthelot-princippet er en termodynamisk hypotese der fremstiller at reaktioner kun forløber spontant, når reaktanterne har større energi end produkterne.
Ny!!: Termodynamik og Thomsen-Berthelot-princippet · Se mere »
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Ny!!: Termodynamik og Tilfældighed · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Termodynamik og Varme · Se mere »
Varmedøden
Varmedøden er en mulig endelig skæbne for universet.
Ny!!: Termodynamik og Varmedøden · Se mere »
Vilhelm Bjerknes
Vilhelm Friman Koren Bjerknes (født 14. marts 1862, død 9. april 1951) var en norsk fysiker og meteorolog.
Ny!!: Termodynamik og Vilhelm Bjerknes · Se mere »
Walther Hermann Nernst
Walther Hermann Nernst (født 25. juni 1864, død 18. november 1941) var en tysk fysiker, som er kendt for sine teorier bag beregningen af kemisk affinitet som den kendes i termodynamikkens 3. lov, for hvilket han vandt Nobelprisen i kemi i 1920.
Ny!!: Termodynamik og Walther Hermann Nernst · Se mere »
Watt-dampmaskine
dobbeltvirkende dampmaskine, bygget af D. Napier & Son (London) i 1859, der nu er i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM (Madrid). Dampmaskiner af denne art drev Den industrielle revolution i Storbritannien og verden. Watt-dampmaskinen (alternativt kendt som Boulton og Watt-dampmaskine) var den første type dampmaskine, der gjorde brug af en separat kondensator.
Ny!!: Termodynamik og Watt-dampmaskine · Se mere »
Wilhelm Conrad Röntgen
Wilhelm Conrad Röntgen (født 27. marts 1845, død 10. februar 1923) var en tysk fysiker fra universitetet i Würzburg.
Ny!!: Termodynamik og Wilhelm Conrad Röntgen · Se mere »
Wilhelm Ostwald
Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.
Ny!!: Termodynamik og Wilhelm Ostwald · Se mere »
Wilhelm Wien
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Ny!!: Termodynamik og Wilhelm Wien · Se mere »
