Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tiberius

Indeks Tiberius

Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Albaniens historie, Androkles, Augustus, Štip, Caligula, Cheruskere, Claudius, Den guddommelige Komedie, Det Bosporanske Rige, Dominatet, Frisere, Frislands historie, Germanicus, Gladiator, Herodes Agrippa, Illyrere, Jesu lidelse og død, Jesus, Julisk-Claudiske dynasti, Justin (historiker), Kamé, Kapitol, Kejserkulten i Romerriget, Kilder til Jesus, Klodevig 1., Kristendom, Langobarder, Leptis Magna, Livia Drusilla, Lucius Aelius Sejanus, Macellum i Pompeji, Makro, Marcus Velleius Paterculus, Nero, Nerva, Paklenica nationalpark, Palatinerhøjen, Plinius den ældre, Pontius Pilatus, Poppaea Sabina, Prætorianergarden, Publius Quinctilius Varus, Quintus Asconius Pedianus, Rætier, Romerriget, Romerske kejsere, Rutebeskrivelser for Jakobsvejene, Søren Ludvig Tuxen (1850-1919), September, Strabon, ... Expand indeks (10 mere) »

Albaniens historie

Albaniens historie begyndte for mere end totusinde år siden, da folkeslag af usikker etnisk oprindelse beboede det område, der udgør den moderne stat Albanien.

Se Tiberius og Albaniens historie

Androkles

Illustration af Androkles, der trækker tornen ud af løvens pote. Androkles er en mytisk person, som måske har rødder i virkeligheden.

Se Tiberius og Androkles

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Tiberius og Augustus

Štip

Štip (Штип) er en by i den østlige del af Makedonien.

Se Tiberius og Štip

Caligula

thumb Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 12 – 24./25. januar 41 e.Kr.) er kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle" diminutiv af caliga).

Se Tiberius og Caligula

Cheruskere

Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.

Se Tiberius og Cheruskere

Claudius

Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.

Se Tiberius og Claudius

Den guddommelige Komedie

alt.

Se Tiberius og Den guddommelige Komedie

Det Bosporanske Rige

Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen.

Se Tiberius og Det Bosporanske Rige

Dominatet

Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.

Se Tiberius og Dominatet

Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Se Tiberius og Frisere

Frislands historie

Frislands historie er knyttet til friserne.

Se Tiberius og Frislands historie

Germanicus

Nero Claudius Drusus Germanicus (født 24. maj 15 f.Kr., død 19 e.Kr.) var en romersk digter og politiker.

Se Tiberius og Germanicus

Gladiator

En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.

Se Tiberius og Gladiator

Herodes Agrippa

Herodes Agrippa 1. (født 10 f.Kr., død 44 e.Kr.) var en jødisk konge.

Se Tiberius og Herodes Agrippa

Illyrere

Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.

Se Tiberius og Illyrere

Jesu lidelse og død

Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.

Se Tiberius og Jesu lidelse og død

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Tiberius og Jesus

Julisk-Claudiske dynasti

Buste af Nero, den sidste kejser af det Julisk-Claudiske dynasti Det Julisk-Claudiske dynasti (også kaldet det julioclaudiske dynasti) er en betegnelse for de fem første romerske kejsere.

Se Tiberius og Julisk-Claudiske dynasti

Justin (historiker)

Justin (Marcus Junianius Justinus) var en romersk historiker, der menes at have levet i 300-tallet.

Se Tiberius og Justin (historiker)

Kamé

Kameer (kamé fra italiensk cameo) er indgraverede ædelsten, smykker eller beholdere.

Se Tiberius og Kamé

Kapitol

Piazza del Campidoglio i Rom Kapitol eller Capitol (latin Capitolinus Mons og italiensk Campidoglio) er den højeste og mindste af Roms syv høje.

Se Tiberius og Kapitol

Kejserkulten i Romerriget

Kejser Augustus. Kejserkulten i Romerriget var en religiøs tilbedelse og ophøjelse af den regerende kejser til en guddommelig status.

Se Tiberius og Kejserkulten i Romerriget

Kilder til Jesus

Kunstnerisk billede af Jesus ud fra flere kilder. Der findes flere kilder til Jesu liv.

Se Tiberius og Kilder til Jesus

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.

Se Tiberius og Klodevig 1.

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Tiberius og Kristendom

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Tiberius og Langobarder

Leptis Magna

Ruinbyen Leptis Magna (eller Lepcis Magna; arabisk Lebda) ligger ca.

Se Tiberius og Leptis Magna

Livia Drusilla

Portræt af Livia (afstøbning) Livia Drusilla (30. januar 58 f.Kr. – 29) var gift med kejser Augustus, mor til den senere kejser Tiberius og farmor til kejser Claudius.

Se Tiberius og Livia Drusilla

Lucius Aelius Sejanus

Mønt præget med Lucius Aelius Sejanus Lucius Aelius Sejanus (ca. 20 f.Kr.-18. oktober 31 e.Kr.) (Latin: L·AELIVS·SEIANVS) var en romersk ridder og prætorianerpræfekt, der i 31 næsten havde held med at vælte kejser Tiberius og gøre sig selv til kejser.

Se Tiberius og Lucius Aelius Sejanus

Macellum i Pompeji

kejserkulten er det midterste mod øst.Indvendige salgsboder, ''tabernae'', syd for rotunden i midten. To hovedindgange: i vest fra Forum og mod nord fra ''Via degli Augustali''. En sideindgang i syd mod ''Vico del Balcone Pensile'' Macellum i Pompeji lå på byens forum og var som markedshal eller -område (macellum) for fødevarer et centralt sted i den antikke by Pompeji.

Se Tiberius og Macellum i Pompeji

Makro

Makro, macro, MAKRO eller MACRO har flere betydninger, der typisk relaterer til det græske ord makros, der betyder "stor".

Se Tiberius og Makro

Marcus Velleius Paterculus

(Marcus) Velleius Paterculus (født ca. 19 f.Kr., død c. 31 e.Kr.) var den romerske historiker Velleius.

Se Tiberius og Marcus Velleius Paterculus

Nero

Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.

Se Tiberius og Nero

Nerva

Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.

Se Tiberius og Nerva

Paklenica nationalpark

Paklenica karst river kløften er en nationalpark i Kroatien.

Se Tiberius og Paklenica nationalpark

Palatinerhøjen

Palatin fra den anden side af Circus Maximus. Ruiner på Palatinerhøjen. Kort over Roms syv høje og den serviske bymur. Palatinerhøjen (latin: Collis Palatium) er den centrale af Roms syv høje og den ældste del af byen.

Se Tiberius og Palatinerhøjen

Plinius den ældre

Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.

Se Tiberius og Plinius den ældre

Pontius Pilatus

Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.

Se Tiberius og Pontius Pilatus

Poppaea Sabina

Poppaea Augusta Sabina (31-65) var romersk kejserinde fra år 62 til 65.

Se Tiberius og Poppaea Sabina

Prætorianergarden

Prætorianer fra Pergamonmuseet,andet århundrede e. Kr. Prætorianergarden var en elitestyrke og livvagt for romerske kejsere.

Se Tiberius og Prætorianergarden

Publius Quinctilius Varus

''Der gescheiterte Varus'', en skulptur udført i 2003 af Wilfried Koch i Haltern am See, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. Publius Quinctilius Varus (46 f.Kr. – 9 e.Kr.) var en romersk politiker og feltherre.

Se Tiberius og Publius Quinctilius Varus

Quintus Asconius Pedianus

url-status.

Se Tiberius og Quintus Asconius Pedianus

Rætier

Kort over det romerske distrikt Raetia et Vindelicia som det så ud år 14 e.Kr. med nogle rætiske stammer angivet. Rætiske mønter fra 100-tallet f.Kr. Rætierne er et folkeslag som i antikken beboede et område i Alperne, som i dag er delt mellem Schweitz, Østrig, Tyskland og Italien.

Se Tiberius og Rætier

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Tiberius og Romerriget

Romerske kejsere

alt.

Se Tiberius og Romerske kejsere

Rutebeskrivelser for Jakobsvejene

Rutekort for hele systemet af pilgrimsveje. Jakobsvejen eller som den efterhånden er bedre kendt: Caminoen er et system af velbeskrevne pilgrimsveje, som man endog kan skaffe guidebøger til.

Se Tiberius og Rutebeskrivelser for Jakobsvejene

Søren Ludvig Tuxen (1850-1919)

Prof. S.L. Tuxen Søren Ludvig Tuxen (født 29. maj 1850 i København, død 9. maj 1919 i København) var klassisk filolog, undervisningsinspektør, professor, dr.phil., Ridder af Dannebrog.

Se Tiberius og Søren Ludvig Tuxen (1850-1919)

September

September er årets niende måned.

Se Tiberius og September

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Se Tiberius og Strabon

Tiberias

Motiv fra Hamat Tiberias i udkanten af den moderne by; det er et arkæologisk udgravningssted og nationalpark og er kendt for termiske bade og en synagoge fra oldtiden. Tiberias (Teveryah, Tverya) (Hebraisk: טבריה) ligger på bjergskråninger ved den vestlige side af Genesaret sø (Yam Kinneret) og med udsigt over søen (ca.

Se Tiberius og Tiberias

Tiberium

Tiberium er et fiktivt stof, som er omdrejningspunktet i Command & Conquer-serien.

Se Tiberius og Tiberium

Triumfbuen (Orange)

Triumfbuen i Orange (fransk: Arc de triomphe d'Orange) er en triumfbue i byen Orange i SØ-Frankrig i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur.

Se Tiberius og Triumfbuen (Orange)

Ventotene

Rådhuset på Ventotene Ventotene Ventotene er en italiensk ø i øgruppen Pontinske øer i det Tyrrhenske hav mellem Rom og Napoli.

Se Tiberius og Ventotene

Vitellius

Aulus Vitellius, (12. eller 24. september 15 – 22. december 69), kendt som Vitellius, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.

Se Tiberius og Vitellius

14

Se også 14 (tal).

Se Tiberius og 14

1690'erne f.Kr.

Sarah i en fresko af Giovanni Battista Tiepolo fra 1726-1728. Århundreder: 18. århundrede f.Kr. – 17. århundrede f.Kr. – 16. århundrede f.Kr. Årtier: 1740'erne f.Kr. 1730'erne f.Kr. 1720'erne f.Kr. 1710'erne f.Kr. 1700'erne f.Kr. – 1690'erne f.Kr.

Se Tiberius og 1690'erne f.Kr.

29

---- ----.

Se Tiberius og 29

31

---- Se også 31 (tal) ----.

Se Tiberius og 31

37

Se også 37 (tal) ----.

Se Tiberius og 37

, Tiberias, Tiberium, Triumfbuen (Orange), Ventotene, Vitellius, 14, 1690'erne f.Kr., 29, 31, 37.