Indholdsfortegnelse
34 relationer: Adrastea (måne), Amalthea-gruppen, Asteroidebælte, Baneresonans, Callisto, Cordelia (måne), Davy (månekrater), Enceladus (måne), Energi, Europa (måne), Galatea (måne), Galileiske måner, Geologi, Hav, Io (måne), Jupiters måner, Kraterkæde, Larissa (måne), Mars (planet), Mars' måner, Månen, Månens geologi, Metis (måne), Mimas (måne), Miranda (måne), Naiad (måne), Ophelia (måne), Planetring, Portia (måne), Stjørnfjorden, Thalassa (måne), Tidevand, Triton (måne), Vedvarende energi.
Adrastea (måne)
Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV.
Se Tidevandskraft og Adrastea (måne)
Amalthea-gruppen
Amalthea. Amalthea-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner, bestående af de måner der er tættest på Jupiter.
Se Tidevandskraft og Amalthea-gruppen
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Tidevandskraft og Asteroidebælte
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Se Tidevandskraft og Baneresonans
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Cordelia (måne)
Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.
Se Tidevandskraft og Cordelia (måne)
Davy (månekrater)
Davy er et nedslagskrater på Månen.
Se Tidevandskraft og Davy (månekrater)
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Tidevandskraft og Enceladus (måne)
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Tidevandskraft og Europa (måne)
Galatea (måne)
Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4.
Se Tidevandskraft og Galatea (måne)
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Tidevandskraft og Galileiske måner
Geologi
p.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Tidevandskraft og Io (måne)
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Se Tidevandskraft og Jupiters måner
Kraterkæde
Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.
Se Tidevandskraft og Kraterkæde
Larissa (måne)
Larissa er en af planeten Neptuns måner.
Se Tidevandskraft og Larissa (måne)
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Tidevandskraft og Mars (planet)
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Tidevandskraft og Mars' måner
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Tidevandskraft og Månens geologi
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Se Tidevandskraft og Metis (måne)
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Se Tidevandskraft og Mimas (måne)
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Se Tidevandskraft og Miranda (måne)
Naiad (måne)
Naiad er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2 – i øvrigt som den sidste måne Voyager 2 observerede.
Se Tidevandskraft og Naiad (måne)
Ophelia (måne)
Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.
Se Tidevandskraft og Ophelia (måne)
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Tidevandskraft og Planetring
Portia (måne)
Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.
Se Tidevandskraft og Portia (måne)
Stjørnfjorden
Stjørnfjorden er en fjordarm af Trondheimsfjorden i Bjugn, Ørland og Indre Fosen kommuner i Trøndelag fylke i Norge.
Se Tidevandskraft og Stjørnfjorden
Thalassa (måne)
Thalassa er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 5.
Se Tidevandskraft og Thalassa (måne)
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Tidevandskraft og Triton (måne)
Vedvarende energi
strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.
Se Tidevandskraft og Vedvarende energi