Indholdsfortegnelse
92 relationer: Allgäuer Alperne, Aragonit, Archosaurus, Ørentviste, Æra (geologi), Baltika (kontinent), Biller, Cetina, Coelophysis, Col d'Izoard, Cynodontia, Cynognathus, Dachstein, Danien, Danmarks geologi, Danmarks Geologipris, De karniske Alper, De sibiriske trapper, Devon (geologi), Dicynodontia, Dinosaurus, Dolomitterne, Domica-hulen, Egentlige Kina, Eocæn, Eudimorphodon, Flyveøgler, Geografisk Samfund Ø, Geologi, Geologisk tidsskala, Hobart, Hvaløgler, Iapetushavet, Jordens historie, Jura (geologi), Jurassic Coast, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kinas geografi, Kridt (geologisk periode), Krokodiller, Læså, Masseuddøen, Mesozoikum, Metanhydrat, Middelhavet, Miocæn, Montenegro, Naturpark Spessart, ... Expand indeks (42 mere) »
Allgäuer Alperne
Udsigt fra ''Widderstein'' (2.533 moh.) over Kleinwalsertal og Allgäuer Alperne Allgäuer Alperne er en bjergkæde i de Nordlige kalkalper i Alperne, i Tyskland (Bayern og Baden-Württemberg), og Østrig (Vorarlberg og Tyrol).
Aragonit
Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof. Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat.
Archosaurus
Archosaurus er en uddød slægt af kødædende reptiler.
Ørentviste
Ørentvist med udfoldet vinge. Ørentviste (Dermaptera) er en orden af insekter, der er udbredt over størstedelen af verden.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Baltika (kontinent)
Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.
Se Trias og Baltika (kontinent)
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Cetina
Cetina er en flod i det centrale Dalmatien i Kroatien.
Coelophysis
Coelophysis som betyder "hule form "i forhold til sin hule knogler (græsk κοιλος / koilos betyder 'hule' og φυσις / physis betyder 'form'), er en af de tidligst kendte slægter af dinosaurus.
Col d'Izoard
Mindesmærke på Izoard-passet Hautes-Alpes lokalitet i Frankrig Col d'Izoard (eller: Col de l’Izoard) er et bjergpas i de franske alper i departementet Hautes-Alpes.
Cynodontia
''Procynosuchus''. Cynodontia (.
Cynognathus
Cynognathus var en meter lange rovdyr for tidlig til Middle Trias.
Dachstein
Dachstein er et bjergmassiv beliggende i Alperne i de østrigske delstater Salzburg, Oberösterreich og Steiermark.
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.
Danmarks Geologipris
Danmarks Geologipris uddeles én gang om året af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse efter indstilling fra Dansk Geologisk Forenings bestyrelse til en person eller gruppe af personer, der inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.
Se Trias og Danmarks Geologipris
De karniske Alper
De karniske Alper (tysk:Karnische Alpen, italiensk:Alps Cjargnelis) er en del af Alperne og ligger som en bjergkæde på grænsen mellem Øst-Tyrol, Kärnten og Friuli i Østrig og Italien.
De sibiriske trapper
Kort som viser De sibiriske trappers udstrækning Putoranabjergene står på UNESCOs Verdensarvsliste, og består af basaltisk lavasten i De sibiriske trapper. De sibiriske trapper er en vigtig geotop i form af et vulkansk og magmatisk lavaområde på det centralsibiriske plateau i det central-nordlige Sibirien, som består af basalt.
Se Trias og De sibiriske trapper
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Dicynodontia
Dicynodontia (gr. di-to, kynos-hund, odon-tand, med to hundetænder) også kaldet dicynodont der hører til Therapsida, de pattedyrlignende krybdyr.
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Dolomitterne
Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen. Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper.
Domica-hulen
Domica-hulen ligger på den sydvestlige grænse af Silicka planina Plateauet 10 kilometer sydøst for Plesivec i Rožňava-distriktet i Košice-regionen i det sydlige Slovakiet og i kombination med Baradla-hulen repræsenterer den mest betydningsfulde del af Aggtelek Karst og Slovakiske Karst grænseoverskridende hulenetværk, der fortsætter ind i Aggtelek Nationalpark i Ungarn.
Egentlige Kina
Den kinesiske mur. Egentlige Kina eller Indre Kina er et vestligt begreb for det historiske østlige kerneområde i Kina forud for ekspansionen efter 2. verdenskrig, ofte yderligere opdelt i Sydkina og Nordkina med Huai-floden og Qinling-bjergene som delingsgrænse.
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Eudimorphodon
Eudimorphodon var en flyveøgle der blev opdaget i 1973 af Mario Pandolfi nær Bergamo i Italien, og beskrevet samme år af Rocco Zambelli.
Flyveøgler
Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.
Geografisk Samfund Ø
Geografisk Samfund Ø er en ø i det nordøstlige Grønland med et areal på 1,717 km².
Se Trias og Geografisk Samfund Ø
Geologi
p.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Trias og Geologisk tidsskala
Hobart
Hobart er hovedstad og største by i den australske stat og ø Tasmanien.
Hvaløgler
Hvaløgler (ichthyosaurer, fiskeøgler eller iktyosaurer) er en gruppe uddøde euryapside havkrybdyr, der tilhørte ordenen Ichthyosauria.
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Jurassic Coast
Jurassic Coast (dansk: Jurakysten) er en 155 kilometer lang strækning langs kysten af det østlige Devon og Dorset i England.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Kinas geografi
Topografisk kort over Kina Satellitfoto over Kina. Kina har mange forskellige landskaber, med bjerge og bjergplateauer som dominerer i vest, og lavland i øst.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Trias og Kridt (geologisk periode)
Krokodiller
Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.
Læså
Læså i Ekkodalen Læså er en ca.
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Metanhydrat
"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Montenegro
Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan.
Naturpark Spessart
Beliggehed af Bayrischen og Hessischen Spessart Naturpark Spessart ligger i Spessart i de tyske Mittelgebirge og har et areal på 2.440 km².
Se Trias og Naturpark Spessart
Naturparker i Tyskland
Kort der viser Tysklands naturparkers beliggenhed Naturparker i Tyskland er en liste over de 104 naturparker der er er oprettet i henhold til § 27 i (eller BNatSchG).
Se Trias og Naturparker i Tyskland
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Ny Kaledonien
Ny Kaledonien (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium.
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Painted Desert
Landskab i Painted DesertPainted Desert ("Den malede Ørken") er navnet på et farverigt ørkenområde i det nordlige Arizona, USA.
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Pattedyrlignende krybdyr
De pattedyrlignende krybdyr (Synapsida) er en uddød dyregruppe som gav ophav til pattedyrene.
Se Trias og Pattedyrlignende krybdyr
Pelycosaurus
Skelettet fra en pelycosaurus En pelycosaurus (sejløgle) er et medlem af ordenen pelycosauria (sejløglerne) og dyregruppen gæller som forfædrene til de nulevende pattedyr.
Periode
Periode kan henvise til flere artikler.
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Trias og Perm-Trias-udslettelsen
Petrified Forest National Park
Petrified Forest National Park er en nationalpark i delstaten Arizona i USA.
Se Trias og Petrified Forest National Park
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Trias og Planternes evolution
Plateosaurus
Plateosaurus var en dinosaurus, der levede i Triastiden.
Plesiosaurus
Plesiosaurer, også kaldet svaneøgler, var store havlevende, kødædende krybdyr, der ikke hører til dinosaurerne, da de er euryapsider.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Procompsognathus
Tegning af en Procompsognathus Procompsognathus er en art af små theropod dinosaurere der levede omkring den sene Trias periode, for omkring 210 millioner år siden.
Prosauropoda
Plateosauridae, også kaldet Prosauropoda, var en familie af tidlige dinosaurer af underordenen Sauropodomorpha.
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Sauropodomorpha
Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia.
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Shebenik-Jabllanicë Nationalpark
Shebenik-Jabllanicë Nationalpark er en nationalpark i det østlige Albanien nær grænsen til Nordmakedonien.
Se Trias og Shebenik-Jabllanicë Nationalpark
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Spessart
Landskab i Spessart Spessart er en lav bjergkæde i det nordvestlige Bayern og den sydlige del af Hessen i Tyskland.
Sydney
Sydney er Australiens største by og hovedstad i delstaten New South Wales.
Talyshbjergene
Talysh og Länkarän-lavlandet ses nederst til højre. Parti fra Talyshbjergene i Aserbajdsjan. Talyshbjergene (کوههای تالش: Kuh-ha:-ye Ta:lesh, aserbajdsjansk: Talış dağları) er en bjergkæde i det nordvestlige Iran og det sydøstlige Aserbajdsjan.
Tödi
Tödi, eller på rætoromansk Piz Russein, er et 3.614 m højt bjerg, det højeste bjerg i Glarner Alperne i Schweiz og den højeste bjergtop i kantonen Glarus.
Tennengebirge
Tennengebirges set fra sydvest med Salzach-dalen nedenfor og byen Werfen Tennengebirges markante karstplateau Tennengebirge er en bjerggruppe i de Nordlige Kalkalper i Alperne i den østrigske delstat Salzburg.
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Thanetien
Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.
Thecodont
Tegning af en thecodonten Prestosuchus baseret på fund af fossil. Thecodont (af gr. theke 'dække, hylster' og odous 'tand', gen. odontos) er en ikke-naturlig slægtskabsgruppe af krybdyr inden for Archosauria.
Theropoder
Theropoder (Theropoda,.
Totes Gebirge
Totes Gebirge Großer Priel i Totes Gebirge Totes Gebirge er en bjerggruppe i de Nordlige Kalkalper i Alperne beliggende i de østrigske delstater Steiermark og Oberösterreich.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Også kendt som Triastiden.